Lærdomme fra Jobs Bog

14 Lærdomme fra Jobs Bog TIL SABBATTEN 31. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde (Jak 5,11). Vi er nået til enden af dette kvartals studium af Jobs Bog. Selv om vi har dækket meget af bogen, må vi indrømme, at der stadig er meget, vi ikke har nået at se på, og der er endnu meget at lære. Og selv i den sekulære verden fører alt det, vi lærer og opdager, ganske enkelt til, at der er mere at lære og opdage. Hvis det er tilfældet med atomer, stjerner, gopler og matematiske ligninger, hvor meget mere er det ikke tilfældet med Guds Ord? Vi har ingen grund til at tvivle om Guds ord, fordi vi ikke fatter hans forsyns mysterier. I naturens verden er vi bestandig omgivet af undere, som ligger uden for vor fatteevne. Skulle det så overraske os også i den åndelige verden at møde hemmeligheder, hvis dybde vi ikke kan lodde? Vanskeligheden ligger kun i den menneskelige tankes svaghed og begrænsning. (Ellen White, Uddannelse, s. 171-172). Så der findes stadigvæk hemmeligheder, især i en bog som Jobs Bog, hvor mange af livets vanskeligste spørgsmål stilles. Vi vil alligevel se på nogle af de lærdomme, vi kan tage med os fra denne fortælling, og som kan hjælpe os til ligesom Job at være trofaste mod Gud midt i en verden fuld af vanskeligheder. Ugens tekster 2 Kor 5,7 Job 1-2,8 Matt 4,10 Matt 13,39 Joh 8,1-11 Hebr 11,10 Hebr 4,15 136

SØNDAG 25. DECEMBER 2016 I tro, ikke i det, som kan ses 2 Kor 5,7 2 Kor 4,18 Hvilke vigtige sandheder fremsættes i disse vers? Hvordan kan disse sandheder hjælpe os, idet vi søger at være Kristi trofaste efterfølgere? Den umiddelbare sammenhæng i 2 Kor 4,18 er eskatologisk, dvs. den taler om verdens ende, hvor vi skal iklædes udødelighed. Dette er et stort løfte, som vi endnu ikke ser opfyldt. Det er et løfte, vi må godtage i tro, ikke ved at se; for det er endnu ikke sket. På samme måde viser Jobs Bog os, at vores virkelighed består af meget mere, end vi kan se. Det burde ikke være særlig vanskeligt at forstå for mennesker, der lever i dag, hvor videnskaben har vist os, at der eksisterer usynlige kræfter over alt omkring os. En prædikant stod foran en forsamling i en stor by. Han bad forsamlingen om at være stille. I et par sekunder var der ingen lyd. Men så tog han en radio frem, tændte den og lod den søge hen over alle de forskellige kanaler. Alle mulige lyde kom ud af radioen. Lad mig spørge jer, sagde prædikanten. Hvor kom alle lydene fra? Kom de inde fra selve radioen? Nej, lydene var i luften omkring os som radiobølger og var lige så virkelige, som min stemme er nu. Men den måde, vi er sat sammen på, gør, at de ikke er tilgængelige for os. Det faktum, at vi ikke kan se eller føle eller høre dem, betyder det, at de ikke eksisterer? Hvilke andre ting, som vi ikke kan se (som fx radioaktiv stråling eller tyngdekraften) findes omkring os? Hvilke åndelige lærdomme kan vi udlede af det faktum, at disse usynlige kræfter ikke alene findes, men at de også kan påvirke vores tilværelse? Som vi så i Jobs Bog, forstod ingen af de mennesker, der var involveret, hvad der egentlig foregik. De troede på Gud og havde til og med en vis forståelse for ham, hans karakter og skaberkraft. Men ud over de enkle kendsgerninger, som de kunne se fx Jobs ulykker havde de ingen anelse om, hvad der foregik bag scenen. Kan det være, at vi på samme måde er uvidende om den usynlige virkelighed, der omgiver os? Jobs Bog lærer os, at vi må lære at leve i tro, idet vi erkender vores svagheder, og forstår, hvor lidt vi egentlig ser og kender til. 137

MANDAG 26. DECEMBER Den onde Ondskabens problem er et af de spørgsmål, der har udfordret menneskers tanke. Selv om nogle filosoffer og endda nogle religionsforskere har benægtet det ondes eksistens eller mener, at vi i det mindste bør afskaffe dette udtryk, vil de fleste mennesker være uenige med dem. Det onde er virkeligt; det er en del af denne verden. Selv om vi kan diskutere, hvad der er og ikke er ondt, vil de fleste af os være klar over, hvad det er, når vi møder det. Ondskab bliver ofte opdelt i to brede kategorier: naturlig og moralsk. Naturlig ondskab defineres som den slags, der opstår som en følge af naturkatastrofer, som fx når jordskælv, oversvømmelser eller pestsygdomme medfører lidelse. Moralsk ondskab skyldes bevidste handlinger hos andre mennesker og kan fx være mord eller overfald. Der findes mange teorier, både gamle og moderne, der forsøger at begrunde det ondes eksistens. Som syvendedagsadventister tror vi, at Bibelen lærer, at det onde opstod ved, at et skabt væsen, Satan, syndede. Den populære kultur, som bliver godt hjulpet på vej af materialistiske filosofiske spekulationer, har forkastet tanken om Satan. Men det kan man kun gøre ved at benægte Bibelens tydelige vidnesbyrd, der beskriver Satan som en virkelig person, hvis mål er at tilføje mennesker så megen skade som muligt. Denne sandhed udtrykkes tydeligt i Jobs Bog. Job 1,1-2,8 Hvordan hjælper disse to kapitler os til at forstå Satans rolle i det onde, der er så fremherskende i verden? I Jobs tilfælde var Satan direkte ansvarlig for det onde, både det moralske og det naturlige, der ramte ham. Men det, vi ser i Jobs Bog, betyder ikke nødvendigvis, at ethvert eksempel på ondskab eller lidelse er en direkte følge af dæmonisk aktivitet. Kendsgerningen er den, at vi ligesom personerne i Jobs Bog ikke kender årsagerne til alle de frygtelige ting, der sker. Satans navn kom faktisk aldrig op i samtalerne omkring Jobs ulykker. Talerne anklagede Gud, de anklagede Job, men aldrig Satan. Men Jobs Bog bør vise os, hvem der i sidste ende er ansvarlig for alt det onde i verden. Til at tænke over Læs Åb 12,12; Matt 4,10; Matt 13,39; Luk 8,12; Luk 13,16; Luk 22,3; ApG 5,3; 1 Pet 5,8. Hvad siger disse tekster om virkeligheden af Satans eksistens? Hvilke eksempler har du på Satans indflydelse i dit eget liv? Hvordan kan du beskytte dig imod ham? 138

TIRSDAG 27. DECEMBER 2016 Med sådanne venner Hele vejen igennem Jobs Bog havde de tre og senere fire venner, som kom for at tale med Job, gode motiver for det, de gjorde. De havde hørt, hvad der var sket, og de kom for at vise deres medfølelse og trøste ham (Job 2,11). Men efter at Job begyndte at tale og klage over de tragedier, der havde ramt ham, følte de åbenbart, at det var vigtigere for dem at sætte Job på plads og korrigere hans teologi, end at opmuntre og trøste deres lidende ven. Den ene gang efter den anden var de forkert på den. Men hvad nu, hvis de hele tiden havde haft ret? Tænk, om alle disse ting ramte Job, fordi han virkelig fortjente det? Måske havde de da været teologisk korrekte, men hvad så? Havde Job brug for rigtig teologi? Eller havde han brug for noget helt andet? Joh 8,1-11 Hvad viste Jesus her, som Jobs venner totalt manglede? Der er en stor forskel på kvinden grebet i hor og hendes anklagere og på Job og hans anklagere. Kvinden var skyldig. Selv om hun måske var mindre skyldig end dem, der anklagede hende, var der på trods af formildende omstændigheder aldrig nogen tvivl om hendes skyld. Job derimod var ikke skyldig, i hvert fald ikke med den form for skyld, som hans anklagere påstod, at han havde. Men selv om han ligesom kvinden havde været skyldig, havde Job brug for det samme, som kvinden og alle mennesker, der lider, har brug for, nemlig nåde og tilgivelse. Ved at tilgive denne kvinde og opmuntre hende til at leve et bedre liv, træder den fuldkomne retfærdighed i Jesu karakter frem i al sin skønhed. Mens han hverken undskylder synden eller formindsker skyldfølelsen, så søger han ikke at fordømme, men at frelse. Verden havde kun foragt og hån tilovers for denne vildfarne kvinde; men Jesus indgyder hende trøst og håb. (Ellen White, Jesu liv, s. 289). Jobs Bog bør lære os, at vi bør behandle andre på samme måde, som vi ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i deres situation. Der er tidspunkter, hvor irettesættelse er på sin plads; men før vi i det hele taget overvejer at påtage os den opgave, må vi altid i ydmyghed huske, at vi selv er syndere. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at have større omsorg for dem, der lider, selv om deres lidelser skyldes deres egne forkerte handlinger? 139

ONSDAG 28. DECEMBER 2016 Mere end tjørn og tidsel Vi ved alle, at tilværelsen er vanskelig. Allerede i Edens have umiddelbart efter syndefaldet fik vi nogle antydninger om, hvor vanskeligt det ville blive, da Herren fortalte vores første forældre om nogle af følgerne af deres synd (se 1 Mos 3,16-24). Men dette var kun antydninger. Hvis de udfordringer, vi møder i livet, kun bestod af tjørn og tidsel, ville menneskenes tilværelse være totalt anderledes, end den er i dag. Hvad ser vi, når vi ser os omkring? Lidelse, sygdom, fattigdom, krig, kriminalitet, depressioner, forurening og uretfærdighed. Oldtidens historiker Herodot skrev om en kultur, hvor folk sørgede ja, sørgede, når et barn blev født; for de vidste, at barnet uvægerligt kom til at opleve sorg og lidelse, hvis det nåede voksenalderen. Det virker grotesk; men hvem kan benægte deres logik? I Jobs Bog får vi et budskab om menneskenes tilstand. Som vi så, kan Job være et eksempel på hele menneskeheden, i og med at vi alle lider. Det sker til og med ofte på måder, der ikke synes retfærdige eller ikke virker som en passende straf for de synder, vi alle uvægerligt har begået. Det var ikke retfærdigt for Job, og det er ikke retfærdigt for os. Men midt i alt dette kan Jobs Bog fortælle os, at Gud er til stede, Gud ved, og Gud lover, at det ikke alt sammen behøver at være for ingenting. Sekulære forfattere og ateistiske forfattere kæmper med at affinde sig med en meningsløs tilværelse, der ender med evig død. De kæmper og kæmper med at finde svar, men finder intet, for dette liv tilbyder i sig selv intet. Der findes en ateistisk filosofi, der kaldes nihilisme, som kommer fra et latinsk ord, nihil, der betyder intet. Jobs Bog, derimod, henviser os til en overnaturlig virkelighed uden for det nihil, som vores dødelige tilværelse truer os med. Den henviser os til Gud og en eksistens, hvorfra vi kan hente håb. Den fortæller os, at intet af det, der sker i vores liv, sker i et vakuum, men at der findes en Gud, som ved alt om, det der sker, og som lover en dag at rette op på det hele. Uanset hvilke store spørgsmål Jobs Bog lader stå ubesvarede, efterlader den os ikke blot i støv og aske (se 1 Mos 3,19; Job 2,8). Den giver os i stedet det allerstørste håb; et håb om noget, der når langt ud over, hvad vores nuværende sanser oplever. Til at tænke over Hvilke bibelvers siger direkte, at vi har et stort håb, der overgår alt, hvad denne verden kan tilbyde? (Se fx Hebr 11,10; Åb 21,2). 140

TORSDAG 29. DECEMBER 2016 Jesus og Job Bibellæsere ned igennem tiderne har forsøgt at finde paralleller mellem historien om Job og historien om Jesus. Og selv om Job ikke ligefrem er et forbillede på Jesus, (på den måde dyrene i offersystemet var), er der alligevel en del paralleller. I disse paralleller får vi en anden lærdom fra Job, nemlig hvad vores frelse kostede Gud. Sammenlign Job 1,1 med 1 Joh 2,1; Jak 5,6 og ApG 3,14. Hvilke paralleller finder du? Matt 4,1-11 Matt 26,61 Luk 11,15-16 Joh 18,30 Hvilke paralleller finder du her mellem Jesus og Job? Hvordan viser disse tekster en parallel til Jobs erfaring? Sammenlign Job 1,22 med Hebr 4,15. Hvilken parallel ser vi her? Disse tekster viser os nogle interessante paralleller mellem Jesu erfaring og Jobs. Job var selvfølgelig ikke syndfri, som Jesus var: men han var en trofast og retfærdig mand, hvis liv gav Gud ære. Job blev hårdt prøvet af Djævelen, ligesom Jesus blev det. Hele vejen igennem Jobs Bog blev Job fejlagtigt anklaget; Jesus mødte også mange falske anklager. Og sidst men ikke mindst forblev Job tro imod Herren på trods af alt det, der skete. Og med meget større følger for os forblev Jesus også tro. På trods af alt det, der skete med ham, levede Jesus et syndfrit liv, der fuldkomment legemliggjorde Guds karakter. Jesus var Guds væsens udtrykte billede (Hebr 1,3) og dermed den eneste, der havde den nødvendige retfærdighed til at frelse, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel (Rom 3,22). På trods af storheden i Jobs liv, lidelse og trofasthed midt i alle prøvelserne, var det kun en lille og ufuldkommen genspejling af, hvad Jesus, hans løser, skulle gennemgå på Jobs og vores vegne, når han skulle komme og til sidst stå frem på jorden (Job 19,25). 141

FREDAG 30. DECEMBER 2016 Til videre studium Gennem århundreder har Jobs Bog fascineret, oplyst og udfordret læsere både inden for jødedommen, kristendommen og til og med islam (som har sin egen udgave af den bibelske beretning). Vi siger udfordret, fordi bogen, som vi har set på, i sig selv efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Men hvilken bibelsk bog, fra Første Mosebog til Johannes Åbenbaring, gør ikke det? Selv når vi tager Bibelen som et hele, besvarer den ikke alle de spørgsmål, den stiller. Hvis de emner, den dækker menneskenes fald og frelsesplanen, er emner, som vi skal studere i evigheden, (se Mod en bedre fremtid, s. 548), hvordan kan en enkelt bog så besvare det hele for os nu, selv om den er inspireret af Gud (2 Tim 3,16)? Men Jobs Bog står ikke alene. Den er en del af et meget større billede, der åbenbares i Guds Ord. Og som en del af en stor åndelig og teologisk mosaik giver den os et vigtigt budskab med universel appel i hvert fald til alle Guds børn. Dens budskab handler om trofasthed midt i vanskeligheder. Job er et levende eksempel på Jesu egne ord: Den, der holder ud til enden, skal frelses (Matt 24,13). Hvem af Jesu efterfølgere har ikke i sit ønske om at gøre det rigtige mødt store prøvelser? Hvem af Jesu efterfølgere har ikke i sit ønske om at forblive trofast mødt angreb på sin tro? Hvem af Jesu efterfølgere er ikke i sit ønske om at blive trøstet i stedet for blevet mødt med anklager? Alligevel giver Jobs Bog os et eksempel på en, som bevarede sin tro og retskaffenhed midt i alt dette. Når vi i tro og ved Guds nåde sætter vores lid til ham, som døde på korset for Job og for os, er budskabet til os, når vi tænker på Jobs trofasthed midt i alle vanskelighederne: Gå du hen og gør ligeså (Luk 10,37). Spørgsmål til drøftelse 1. Forestil dig, at du var en jøde, der levede før Jesu første komme, og som kendte Jobs Bog. Hvilke spørgsmål tror du, en sådan person kan have haft, som vi i dag efter Jesu komme ikke har? Hvordan hjælper beretningen om Jesus og det, han har gjort for os, os til bedre at forstå Jobs Bog? 2. Hvad vil du spørge Job om først, når du møder ham? Hvorfor? 3. Hvilke spørgsmål, som Jobs Bog rejser, har vi ikke behandlet i dette kvartal? 142 4. Hvad var den største åndelige lærdom, du fik fra dette studium af Jobs Bog? Del dine svar med din sabbatsskoleklasse.

DIALOG TIL SABBATTEN 31. DECEMBER 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Som den sidste sabbat i kvartalet er denne sabbat en god sabbat til at opsummere, hvad du og klassen har lært fra kvartalets studier. Bed hvert medlem fra klassen om at skrive 2-3 lærdomme, som han eller hun specielt har sat pris på, eller en bibelsk tekst eller løfte, som i særlig grad har sat sig på nethinden fra dette studium. Del disse tanker med hinanden. Var Jobs venner egentlig venner? Eller var de snarere anklagere (ligesom Satan, hvis navn betyder anklager!) og derfor modstandere og fjender? - Job gik i forbøn for sine venner (Job 42,10). Prøv at finde andre bibelske tekster, hvor en person går i forbøn for sine modstandere! - Hvilken indflydelse har det på et menneskes sind, at det beder for dem, der sårer det? Uddybende spørgsmål Personligt kristenliv Drøft nogle af kvartalets hovedpunkter: - Hvad ved vi om det, der foregår bag kulisserne, i den himmelske verden? Hvilken forbindelse har det med den verden, vi lever i? Hvordan kan vi komme i kontakt med den verden? - Hvem har skylden for vores problemer? Gud, Satan, eller os selv? Drøft den balance og de nuancer, som Bibelen fremstiller for os. - Hvordan skal vi hjælpe mennesker, der lider? Hvad skal vi sige/ikke sige, og hvordan skal vi gøre det? - Bibelen lærer, at der foregår en dom ved verdens ende. Hvordan kan du og jeg være trygge i den dom? Hvordan retfærdiggøres vi, når vi nu ved, at vi er syndere? Når du ser på din bedeliste, din liste over mennesker, du beder for, finder du da blandt dem mennesker, du ikke bryder dig så meget om, eller som til og med af og til behandler dig dårligt? - Inkluder disse mennesker i dine bønner og bed for dem og deres frelse! 143

144 NOTER TIL SABBATTEN 31. DECEMBER 2016

NOTER TIL SABBATTEN 31. DECEMBER 2016 145