IDRÆT - hvorfor skulle jeg læse det?

Idræt

Kim Dremstrup Institutleder, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi IDRÆT - hvorfor skulle jeg læse det? Det er et godt spørgsmål at stille, når man skal starte på en videregående uddannelse. Måske fordi du vil: arbejde med mennesker og mennesket gøre din interesse for sundhed, motion, fysisk træning og livsstil til din levevej studere på et universitet, der praktiserer den bedste undervisningsform i verden have mulighed for at tilbringe en del af dit studium i udlandet arbejde med idrætsundervisning, sundhed, arbejdsmiljø, fitness, turisme, adventuresport, udvikling af sportsudstyr, skadesforebyggelse m.m. På studiet vil du komme i tæt kontakt med undervisere, der forsker i idræt, medicin og sundhedsteknologi i samarbejde med idrætsorganisationerne, sygehusene og industrien, både nationalt og internationalt. Du vil i projekterne komme til at arbejde med reelle udfordringer fra sportens, undervisningens og sundhedssektorens verden. Og sidst, men ikke mindst, vil du få en spændende og tidssvarende uddannelse, som giver dig gode muligheder i fremtiden. Der er, som du ser, mange gode grunde til at læse idræt. Jeg håber vi ses, Kim Dremstrup Rikke Vandvig, 21 år, studerende på Idræt 3. semester Jeg valgte at læse idræt, fordi jeg synes, det er fedt at kunne studere sin fritidsinteresse! Jeg har altid været idræts-interesseret, og jeg er fortsat meget aktiv inden for idræt. Ved at læse idræt kan jeg forene min interesse med mit studie. Jeg har allerede fået en teoretisk viden om anatomi og fysiologi og om, hvordan jeg kan vælge mellem forskellige undervisningsmetoder for at opnå, at hver enkelt sportsudøver på et hold lærer mest muligt. Jeg vil gerne gøre min hobby til min levevej. Mit mål er at læse både bachelor og kandidat i idræt. Det er et spændende fag, der åbner mange muligheder for forskellige job.

Idræt på Aalborg Universitet I 2007 kunne Aalborg Universitet, som noget nyt, tilbyde en uddannelse i idræt. Uddannelsen hører under Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskab. Efter bacheloreksamen er der flere mulige specialiseringer fx inden for biomekanik, elitetræner eller produktion af teknologiske produkter. Drømmer du om at formidle og undervise, kan du også vælge at læse idræt som tilvalgs- eller centralt fag i en gymnasielæreruddannelse. 3. semester projektgruppearbejde Idræt på Aalborg Universitet er en helt særlig idrætsuddannelse, fordi den er baseret på projektarbejder på hvert semester, hvor teori og praksis kan kombineres og relateres til aktuelle problemstillinger i krydsfeltet mellem idræt, sundhed og teknologi. Samtidig er de to nyudviklede kandidatuddannelser, som starter i 2010, unikke ved dels at profilere sig på træning og trænerkompetencer som teknik, taktik og strategi og dels på teknologi til brug i forbindelse med fx produktion af idrætsudstyr, optimering af idrætspræstationer, idrætsfysiologiske undersøgelser og teknologiers generelle indflydelse på idrætspræstationer som fx materialeegenskaber. Uddannelsen giver dig mulighed for selv at påvirke studiets indhold, idet du hvert semester vælger en konkret problemstilling at gå i dybden med inden for semesterets tema. Det giver dig mulighed for i høj grad selv at bestemme din fremtidige kompetenceprofil. Dermed får du en unik uddannelse inden for dit specielle interesseområde, som ruster dig godt til fremtiden og giver dig gode jobmuligheder. På Idræt er der fokus på udvikling af personlige kompetencer inden for: tværfagligt samarbejde konstruktiv problemløsning videnskabelig tilgang til problemstillinger skriftlig og mundtlig kommunikation selvstændig indsamling og anvendelse af ny viden formidling kritisk stillingtagen

Studieformen Studieformen er en kombination af praktisk/pædagogiske idrætskurser og teorikurser med forelæsninger, samt problemorienteret projektarbejde, der også omfatter praktisk laboratoriearbejde. I løbet af de to første semestre, som kaldes Basisåret, får du en grundig indføring i studieformen, herunder gruppearbejdets dynamik og det problemorienterede projektarbejdes metoder. Projektarbejde Projektarbejdet ruster dig til arbejdsmarkedet ved at fremme dine samarbejdsevner og din evne til at løse problemer. Det er efterspurgte kompetencer i erhverslivet. Hvert semester starter med, at du som studerende vælger, hvilket projekt du vil arbejde med, og hvilken gruppe du vil arbejde i. Fælles for alle projekter er, at de har et fælles tema som fx Krop og læring. Det er forskere og undervisere, der udarbejder forslag til projekterne til inspiration, men det er også muligt selv at fremsætte forslag eller videreudvikle de forslag, der stilles. Projekterne tager typisk udgangspunkt i aktuelle og reelle problemstillinger hentet i idrætsverdenen eller i forskningsmiljøer. Når en gruppe vælger et konkret projektforslag, får de samtidig tildelt forslagsstilleren som vejleder, dvs. en underviser, som projektgruppen kan indkalde til møder for løbende at diskutere de udfordringer, der opstår i arbejdet. Det er i projektarbejdet, at viden opnået i de praktisk/pædagogiske kurser og de teoretiske kurser kobles, og du får mulighed for at studere en problemstilling i dybden. Gruppestørrelserne er 6-7 personer på 1.-2. semester og 6 personer på 3.-5. semester. På bachelorprojektet på 6. semester arbejder I i grupper på 4 studerende. På kandidatuddannelserne er grupperne typisk mindre. En projektgruppe modtager vejledning i grupperummet

KURseR Kursus er betegnelsen for et undervisningsforløb i et konkret fag. Alle de praktiske fag er kurser, og dertil kommer kurser i biomekanik, idrætshistorie, anatomi og fysiologi m.m. Kurserne afvikles som hold-undervisning. Læs mere om kurser under indholdet i bacheloruddannelsen. Jeg valgte at læse på AAU, fordi jeg synes, projektarbejdet er en god måde at få lært det obligatoriske pensum samtidig med, at jeg kan få lov at arbejde med at lave praktiske forsøg, som jeg synes er mest spændende. Jeg har fx været med til at måle på to professionelle badmintonspilleres træning for at se, om deres træning kunne blive optimeret. Frederik Heinen, 22 år, studerende på Idræt 3. semester Jeg var lidt skeptisk over for at skulle arbejde i grupper, men fordelene opvejer ulemperne. Det er fx en stor styrke, at vi er mange til at søge informationer, få ideer og udfordre hinanden. Og så giver det et godt sammenhold, at vi lærer hinanden rigtig godt at kende. Gruppe B211 Idræt 1. semester P1 Det Ingeniør, atur og Optimering af aerob badmintontræning - 1 - Sundhedsvidenskabelige Basisår Idræt Eksempler på projektrapporter på 2. semester eksamen Hvert semester afsluttes med eksamen i projektarbejdet, hvor dit overblik og din indsigt i den valgte problemstilling bliver evalueret. Desuden eksamineres du i alle praktiske kurser ved individuel eksamen, ligesom enkelte teoretiske kurser eksamineres særskilt. 5

Uddannelsens opbygning Idræt kandidatspecialiseringer ved AAU: Idrætsteknologi Idræt Konsulent, underviser, projektkoordinator: Idrætssektor Sundhedssektor Arbejdsmiljøsektor Andre cand.scient. eller cand.scient.techn. uddannelser ved AAU Kandidatspecialisering ved anden højere læreanstalt Idræt som centralt fag med andet fag som tilvalgsfag - gymnasielæreruddannelse Andet centralt fag med idræt som tilvalgsfag - gymnasielæreruddannelse Bachelor 5. - 6. semester 3. - 4. semester PRAKTISK 1. - 2. semester Basisår - Idræt - teoretisk forløb Idrætsuddannelsen er opbygget som illustreret på figuren. En kursusøvelse som træner de studerendes samarbejdsevne 6

bacheloruddannelsens InDholD Du træffer vigtige valg hvert halve år, når du vælger, hvilken problemstilling du vil arbejde med i projektarbejdet, og hvem du vil samarbejde med. Derfor gør vi meget ud af at informere om de forskellige aktuelle projektmuligheder hvert semester. Dermed får du lige fra starten af uddannelsen også indsigt i de forskellige forskningsmiljøer, som relaterer til idrætsuddannelsen. 6. semester Kritisk idrætsvidenskabelig syntese 5. semester Kritisk idrætsvidenskabelig metode. semester Idræt og udvikling. semester Præstation og oplevelse. semester Krop og læring 1. semester Fysisk aktivitet og sundhed 1.- 4. semester De to første år er idrætsuddannelsen meget praktisk/ pædagogisk orienteret, og du bruger ca. en trediedel af din studietid i træningstøj på kurser i: Kaosspil Net-, slag- og træfspil Vandaktiviteter og svømning Dans, krop og udtryk Gymnastik og kropsbeherskelse Atletik, løb og spring Friluftsliv 5.-6. semester Bacheloruddannelsens sidste to semestre er teoretiske semestre, og projektarbejderne bliver større, så der bliver mere tid til at anvende forskellige videnskabelige metoder til undersøgelse af aktuelle problemstillinger. Temaerne for projektarbejderne er bredere, og du får mulighed for at opnå indsigt i, hvad de efterfølgende specialiseringer på kandidatuddannelserne inden for idrætsvidenskab og teknisk idrætsvidenskab handler om. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du skal demonstrere din evne til at arbejde på et idrætsvidenskabeligt grundlag. Det vil sige, at du lige fra starten af idrætsstudiet selv skal prøve kræfter med idrættens praktisk/pædagogiske aspekter. Den praktiske undervisning foregår i hold af ca. 5 personer (- projektgrupper). I den teoretiske undervisning fokuseres på: menneskets anatomi og fysiologi biomekanik idrætspædagogik og -psykologi idrætshistorie samfundsvidenskabelig idrætsteori I projektarbejderne kombinerer du praksis og teori. Fx kan du på. semester under temaet Præstation og oplevelse lave projekter med titler som Identifikation af den ideelle atlet, Elitemiljøer og talentudvikling i Danmark, The relationship of laboratory-measured indexes of high-intensity exercise with high intensity shuttle-run performance eller Grænser for menneskets præstationsevne. Eksempel på projektrapport på 1. semester 7

Kandidatspecialiseringer Bachelorgraden giver dig mulighed for at søge ind på en række kandidatuddannelser på såvel AAU som andre universiteter i ind- og udland. AAU har i 2008 fået godkendt to kandidatuddannelser inden for idræt, som starter op i 2010. På kandidatuddannelsen vil dele af undervisningen foregå på engelsk, og litteraturen er engelsksproget. Cand.scient. i idræt På AAU giver kandidatuddannelsen i idræt mulighed for at profilere din uddannelse inden for disciplinspecifikke trænerkompetencer. Kandidatuddannelsen er udviklet med henblik på at uddanne dig til at blive morgendagens idrætsformidler. Vælger du at læse idræt som centralt fag med henblik på at blive gymnasielærer, skal du også følge semestre på cand.scient. i idræt. Cand.scient.techn. i idrætsteknologi Specialiseringen har til formål at uddanne kandidater, som kan lede og deltage i udviklingen af sportsudstyr, idrætsteknikker, forebyggelse og rehabilitering af skader samt andre anvendelser af teknologi i forbindelse med idræt. Illustrationerne til højre er et eksempel på, hvad forståelse af biomekanik kan resultere i. Firmaet AnyBody Technology, som er en spin-off virksomhed af et aktivt forskningsmiljø på AAU, udvikler metoder og teknikker til modellering og simulering af menneskers bevægelser

Jobmuligheder På grund af samfundets generelt stigende fokus på sundhed, motion, fysisk træning og livsstil får du en bred vifte af jobmuligheder, hvis du er uddannet inden for idrætsområdet. Der vil i de kommende år blive brug for idrætsfagkyndige på mange områder, fx inden for arbejdsmiljø, fitness, turisme, adventuresport, udvikling af sportsudstyr, skadesforebyggelse og sundhed samt inden for wellness- og livsstilsindustrien. Med en uddannelse inden for idræt vil du komme til at udfylde væsentlige funktioner i fremtidens samfund. Ligesom på de øvrige universiteter i Danmark forventer vi på AAU, at bachelorer og kandidater i idræt får beskæftigelse som projektmagere, undervisere, ledere og konsulenter i såvel den private som den offentlige sektor. Gymnasielærer En uddannelse inden for idræt giver dig også gode kort på hånden, hvis du gerne vil undervise i gymnasiet. I de kommende år vil der i udvalgte regioner blive et meget stort behov for universitetsuddannede idrætslærere på grund af alderssammensætningen af lærerkorpset i de nuværende gymnasieskoler. Vil du undervise på stx, hf, htx eller hhx, sammensætter du dit uddannelsesforløb, så du får faglig kompetence inden for to fag: Det centrale fag (tidligere kaldet hovedfag/grundfag) og tilvalgsfaget (tidligere kaldet sidefag/ bifag). I de første år af bacheloruddannelsen vil du koncentrere dig om dit centrale fag. På 3. år af bacheloruddannelsen starter du på tilvalgsfaget, mens du sideløbende skriver bachelorprojekt i det centrale fag. Herefter fortsætter du på den 2-årige kandidatuddannelse med tilvalgsfaget og det centrale fag. Det centrale fag vægter mest, og det er også dette fag, du primært skal basere dit afsluttende speciale på. Du kan altså vælge idræt som centralt fag og vælge et andet fag som fx biologi, matematik, historie eller samfundsfag som tilvalgsfag. Du kan også vælge at læse idræt som tilvalgsfag, dvs. starte din universitetsuddannelse på fx biologi, matematik, historie eller samfundsfag og så efter to års studier påbegynde dit tilvalgsfag i idræt. Vælger du at læse centralt fag og tilvalgsfag på AAU, får du foruden viden inden for dine to fag en ekstra gevinst i form af kompetencer inden for problemorienteret projektarbejde en arbejdsform, der nu bruges i de gymnasiale uddannelser. Gymnastik og kropsbeherskelse

Studiemiljø Studiemiljøet er præget af, at alle studerende, der læser Idræt, har grupperum i tilknytning til Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet. Du har derfor under hele studieforløbet såvel en fysisk adresse som en mail-adresse på uddannelsen, så du har let ved at kommunikere med medstuderende. Der er desuden ud over kantinen fællesrum, hvor studerende på tværs af uddannelser mødes. På idrætsstudiet er der et meget stærkt sammenhold. Det giver sammenhold at være en del af såvel en projektgruppe på 6-7 personer som et hold på ca. 25 studerende, som har praktisk idræt sammen 6-8 timer om ugen. Desuden er hver årgang på idræt typisk på 50-80 studerende, så alle på årgangen kender hinanden. I forbindelse med studiestart er de ældre studerende tutorer for de nye, og bekendtskaber på tværs af årgange etableres derfor tidligt. Derudover er der tradition for, at studerende på tværs af årgangene mødes mindst en gang om året til socialt samvær, bl.a. en fælles idrætsdag. Idrætsstuderende byder nye studerende velkommen Som idrætsstuderende skal du være parat til at bruge et par weekender i løbet af bachelorstudiet til at tage på ture med resten af holdet. Det kan fx være i forbindelse med kurset i Friluftsliv, hvor den praktiske idrætsundervisning kombineres med overnatninger i naturen. Idrætsfaciliteter Aalborg Kommune, Sportsakademiet, Firmasport Aalborg og AaB stiller idrætsfaciliteter til rådighed for den praktiske del af undervisningen. Faciliteterne i og omkring Aalborg Stadion/Sportsakademiet og Gigantium giver mulighed for at udbygge et unikt, integreret idrætsmiljø, hvor de studerende får mulighed for at afprøve pædagogiske kompetencer både over for eliteidrætsudøvere og motionister. I 2010 indvies Nordkraft i Aalborg som et kraftcenter for kultur- og fritidsaktiviteter. I det indgår et DGI-hus på 3.500-4.000 kvadratmeter, som også Idrætsuddannelsen på AAU er en del af. Fra 2010 flytter en del af Idrætsuddannelsen ind i Nordkraft. 10

Optagelsesprøve Alle, som sender en ansøgning til idrætsuddannelsen via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) senest den 15. marts, bliver indkaldt til optagelsesprøve medio maj måned. Den nøjagtige dato offentliggøres på hjemmesiden http://www.hst.aau.dk/sportsscience.htm For at blive optaget på idrætsuddannelsen på AAU skal du have bestået en optagelsesprøve. Prøvens formål er at sikre, at de studerende, der optages på uddannelsen, er i stand til at gennemføre den praktiske del af uddannelsen inden for det normerede tidsforløb. Optagelsesprøven vil forme sig som et forløb, hvor ansøgerne i løbet af en dag skal indgå i en række praktiske undervisningsforløb, hvori der indgår opvarmningsøvelser samt trænings- og læringssituationer. Et hold af undervisere og bedømmere vil følge ansøgerne gennem hele prøveforløbet. Der bedømmes bestået/ikke bestået baseret på en helhedsvurdering af ansøgerens færdigheder. Det er muligt for alle at søge ind på idrætsuddannelsen d. 15. marts, dvs. inden den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Dermed har du mulighed for at deltage ved optagelsesprøven i maj. Der vil eventuelt blive afholdt endnu en optagelsesprøve i august. Elementer i optagelsesprøven Musik og bevægelse Der fokuseres på generel koordinationsevne og god overensstemmelse mellem musik og bevægelse. Bold Der fokuseres på færdigheder m.h.t. basal boldbehandling (kaste, gribe, drible, sparke, slå), almen spilforståelse samt evne til at lære spilelementer. Klassiske og nye idrætter Her indgår elementer fra løbe-, kaste- og springdiscipliner, og der lægges vægt på rotation, balance og generel styrke/udholdenhed. Basale færdigheder i vand svømning Der fokuseres på, at ansøgeren er fortrolig med at færdes i vand, dvs. behersker mindst én svømmeart. Samtale Prøveforløbet afsluttes med en kort samtale mellem ansøgeren og bedømmelsespanelet. Samtalen tager udgangspunkt i det skema, der udsendes sammen med indkaldelsen til optagelsesprøve. Overensstemmelse mellem musik og bevægelse indgår i optagelsesprøven. 11

Den centrale Studievejledning Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9440 e-mail: studievejl@aau.dk Dagligt mellem 12.00-15.00 Studieleder Pia Elberg Fredrik Bajers Vej 7, D1-205 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 8796 e-mail: pbe@hst.aau.dk Adgangskrav og ansøgningsfrist For at blive optaget på bacheloruddannelsen i idræt på AAU skal du opfylde følgende adgangskrav: Studienævnssekretariat Charlotte Høeg Fredrik Bajers Vej 7, D2-206 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 8752 e-mail: chp@hst.aau.dk adgangsgivende gymnasial uddannelse dansk A-niveau engelsk B-niveau matematik B-niveau fysik B-niveau bestået optagelsesprøve (se side 11) Du skal søge om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via www.optagelse.dk. Fristen for ansøgning er den 15. marts. Bemærk der kun er denne ene ansøgningsfrist. Såfremt du opfylder adgangsbetingelserne, vil du blive indkaldt til optagelsesprøve. Du kan læse mere om adgangsbetingelser på www.studieguide.aau.dk/optagelse/kot Hvis du ikke opfylder adgangskravene, er du altid velkommen til at kontakte Studievejledningen, som bl.a. kan vejlede dig om mulighederne for supplering af enkeltfag og Adgangskursus og give information om meritoverførsel, SU, dispensation og bolig m.m. Studievejledningen for Idræt, Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7, B3-203 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 8614 e-mail: studievejledning@hst.aau.dk For yderligere info se: http://ssn.hst.aau.dk www.hst.aau.dk www.aau.dk Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte Den centrale Studievejledning. Her kan du få oplysninger om bl.a. SU, bolig, optagelse og adgangskrav samt mulighederne for at tage et Adgangskursus eller gymnasiale enkeltfag på AAU. Aalborg Universitet, januar 2009