JUBELÅR MED HEFTIG AKTIVITET



Relaterede dokumenter
Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Formandens beretning for 2017

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Dansk Musiker Forbund Viborg afd.

I 2014 sagde vi farvel til Bo Lyskjær, som desværre kun var med et år, men grundet hans arbejde i hundeklubben kunne det ikke rigtig passe sammen.

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

Kulturforvaltningen Side 1 af 5

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev september/oktober 2017

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland Lise Hansen

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

ÅRSBERETNING FOR 2015/2016 HERNING TEATER

Referat af bestyrelsesmøde mandag den 1. februar 2016 hos formanden.

Mødereferat. Generalforsamling

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Åstrup Forsamlingshus

Formandens beretning

Referat fra bestyrelsesmøde d.8 april 2015

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Referat fra ordinær generalforsamling den 3/2-2013

Dagsorden for idéudviklingsmødet om Frivillig Fredag og uge 39

Ja, så er vi her igen, jeg vil gerne give jer en status på bestyrelsens arbejde i det forløbne år - kort resumere stort og småt.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

På modern siden er vi 23 dansere, 1 mere end sidste år. Vi kører 2 hold om torsdagen, hvor alle på hold 2 først danser på hold 1.

Vi er ved at være ved vejs ende efter en fantastisk sæson i Simons Piger.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds ingen problemer eller fortrydelser og kan kun anbefale andre at tage af sted.

Brimer. 5 BrandBar-arrangementer samt Borgerhusets Stationens 1 års fødselsdagsfest og 1 jazzkoncert på Vægtertorvet.

spilleaftener. Eller bedre! Intentionen er, at den næste revy gerne må være endnu mere gakket

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Håndbold Foreningen MORS

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

Velkommen til vores ordinære generalforsamling, 15. nov Inden vi går over til generalforsamlingens dagsorden, vil jeg lige sige et par ord.

Odder Kommunale Musikskole

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Thyholm Idrætsforening

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

1 Referat fra generalforsamling i Glostrup Skiclub

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører Formand

Nyhedsbrev september - oktober 2018

KDAK Sport Fyn. Generalforsamling Tirsdag d. 29. November 2011

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Orø Pensionistforening

Notat fra generalforsamlingen d. 27 februar 2016.

RANDERS HÅNDBOLDDOMMERKLUB. Formandens beretning på generalforsamlingen den 21. februar 2011.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Referat af Ordinær generalforsamling tirsdag den 10. maj 2016

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

2. Efterretninger/siden sidst: a) Medlemstal, aktuelt: MK:64, JK:181, UK:240 b)økonomi i Hvad er udsigterne? (se bilag)

Referat af generalforsamling i Hørsholm Skakklub den 9. maj 2011

Kerteminde Maritime Haver Generalforsamling 2019 Formandens beretning

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening tirsdag d kl 19.00

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Afbud: 1. Godkendelse af referat: Godkendt. 2. Ønsker om punkter på Dagsorden som ikke falder ind under andre punkter:

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Vi har i år været 151 medlemmer mod 160 sidste år, og det er fald på 3 på traditionel, modern og linedance jævnt fordelt.

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

1. Valg af dirigent 2. Til dirigent valgtes Frederik Madsen, der konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Generalforsamlingen blev på et møde i marts udskudt til 27. maj på grund af arbejdet med orkesterets tur til Litauen.

Bestyrelsesmøde i AIF mandag den 25/8-2014

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Bestyrelsesberetning 2017

Møde 10. april 2012 kl. 15:00 i Mødelokale 4

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Nyreforeningen Kreds Fyn Bestyrelsens beretning for året 2017.

Mette Sommerlund vil lave en lille præsentation af sit oplæg, som vi kan lægge på vores hjemmeside.

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Årsberetning E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade Esbjerg Cvr-nr:

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl

Vestegnens Harmonika Klub

Bestyrelsens beretning

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.17.marts 2018

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole 2016

Sæson 2013/2014 Nyhedsbrev 5. Der afholdes ÅBENT HUS i Favrskov Musikskole. i Kulturhus Sløjfen i Hadsten. Alle er velkomne!

CISV Fyn, bestyrelsesmøde onsdag d. 27. november kl.19.30, hos Cecilie (Bindekildevej 89, 5250 Odense SV)

Åbent referat Kultur - og Fritidsudvalget. Lukket referat. 15. marts For Stig Elling mødte Johnny Gehlsen

Odder Jazzklub. Bestyrelsesmøde hos formanden 8. september Til stede var: Svend Donby (SD) Hanne Broe (HB) Klaus Terkildsen (KT)

Formandens beretning 2017

34. årgang - Marts 2017

Transkript:

JUBELÅR MED HEFTIG AKTIVITET Jubilæumsår, forestående kontorflytning, nye folk på kontoret, udskiftning i bestyrelsen, overenskomst og meget andet er indholdet i bestyrelsens beretning. Læs her en stribe relevante historier med emner fra beretningen. 2009 var jubilæumsår. Den 14. april fyldte Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling 125 år. Det er klart, at en så stor begivenhed kommer til at fylde. Det skal den naturligvis også. 125 år er en sjælden fødselsdag det er der ikke mange, der oplever. Derfor havde afdelingens jubilæumsudvalg også valgt, at jubilæet skulle fejres med pomp og pragt, og samtidig besluttede vi, at det skulle spredes ud, så det blev et jubilæum hen over hele året og ikke kun en enkelt dag. Jubilæumsår Aarhus afdelingen havde valgt at støtte en række arrangementer, sådan at vi i samarbejde med lokale arrangører og institutioner fik manifesteret en række koncerter igennem året. Bl.a. med Aarhus Symfoniorkester, Klüvers Big Band, Aarhus Festuge, Middle East Peace Orchestra, Kallabassen og deres koncert med Marybell Katastrophy, Prins Nitram & Photic etc. etc. Sammen med koncerterne, lavede vi også løbende igennem hele 2009 og lidt ind i 2010 en række jubilæums orienterede Basunartikler. Artikler som gik dybere ned i forskellige aspekter og områder af faget. Dybere end vi gør i de daglige artikler, som normalt fylder bladet. Jubilæumsfest I november måned afholdt afdelingen et brag af en jubilæumsfest for medlemmer og venner af afdelingen i Pakhuset i studenterhus århus. Klüvers Big Band var backing for 15 solister, der næsten alle bevægede sig i Big Band traditionerne. Små 400 mennesker dukkede op for at deltage i koncerten og den efterfølgende jubilæumsreception, hvor der var hyret den halvakustiske trio Woodstock, der spiller de stærke og velkendte rocknumre fra 60érne og 70érne. Alle sejl var rejst og alt var sat ind på at de deltagende medlemmer skulle have en dejlig og minderig dag. Efter tilbagemeldingerne fra nogen af de mange deltagende gæster, så lykkedes det, med hjælp fra kunstnerne og Chilli Johns mad og personalet på Toldboden, at skabe en jubilæumsfest med stil. Og det kan vi kun være stolte og tilfredse med. Personale Men selvom 2009 var jubilæumsår, så var der det samme kog på kedlerne, som der plejer at være. Vi holdt nogenlunde samme aktivitetsniveau, som vi har gjort de seneste år. Derfor var det også en nødvendighed at ansætte en ekstra halvdtidsmedarbejder til aflastning for formanden. Formand Lars Kiehn her i perioden arbejdet på halvtid i en 18 timers stilling. Det som en konsekvens af bestyrelsens beslutning om at tilbyde Lars Kiehn mulighed for at fortsætte stillingen i et flexjob. Stillingen

indbefatter dog stadig de samme arbejdsområder. Dog i mindre omfang. Men Lars Kiehn varetager stadig et stort arbejdsområde, og er ansvarlig for det, der foregår i afdelingen i det daglige. Lars Knudsen er nu ansat på fuldtid, og er i det daglige ofte det ansigtet man møder, når medlemmerne besøger kontoret. Lars sidder samtidig og administrerer Citronhuset, og i den forbindelse har han kontakten og administration omkring medlemmernes billeje hos Helle Hollis. Blandt han andre arbejdsopgaver er administration af Berlin lejligheden, indsamling af Basunartikler og billedmateriale samt at skrive artikler til Basunen. Han sørger for løbende info til Musikeren om fødselarer, jubilarer og fagligt nyt. Medlemsinfo via e NYT, facebook, medlemsservice og rådgivning. Diverse skrivelser til medlemmer i kontingentrestance. Planlægning og afvikling af kurser, arrangementer, events, møder. Interne skrivelser, ansøgninger etc. Der udover tager han sig af løbende og forefaldende kontor sekretariatsarbejde. I forsommeren og foråret søgte vi en person med erfaring inden for musikbranchen til en halvdagsstilling. Vi var igennem en ansøgningsrunde med 25 ansøgere. Deraf udpegede vi syv af ansøgerne, som vi indkaldte til en samtale om stillingen. Afdelingens ansættelsesudvalg valgte efter lange overvejelser, at Mikkel Fisker, der er en meget benyttet og dygtig bassist/musiker, skulle have jobbet. Vi mente, han havde de kvalifikationer og erfaringer, som vi kunne bruge. Mikkel blev ansat pr. 1. juni i en halvtidsstilling., Yderligere havde vi en praktikant, Trolz Smith, ansat i en halvårstid her i 2009. Trolz Smith var i gang med en billedjournalistisk uddannelse. Årsagen til den ansættelse var, at vi som bestyrelse ønskede at få gang i vores videoindslag på afdelingens hjemmeside. Derfor skulle han producere nye modeller og finde anderledes vinkler på de små historier, foruden han skulle lave forskellige video indslag. Det fungerede fint. Desværre havde vi kun glæde af ham i en kvart ansættelse det halve år, idet vi af økonomiske årsager delte ham med DMF København i et forhold, hvor Aarhus afdelingen kunne bruge ham en fjerdedel af arbejdstiden. I forbindelse med hele jubilæumsarrangementet fik vi ansat en praktikant Mathias Rahbæk fra Minerva. Minerva uddanner projektledere indenfor event og sport. Jubilæumsarrangementet kunne desværre ikke laves uden stor intern indsigt i DMF. Mange af de aftaler der blev lavet eksternt, byggede på en økonomi, og det ansvar og den opgave kunne man ikke overlade til en praktikant. Medlemmerne Vi prøver i det daglige at hjælpe vores medlemmer med de problemer, som faget giver dem. Den hjælp består i rådgivning, råd, anvisninger eller undersøgelser af medlemmet problem. Igennem sådan et år er karakteren af de henvendelser og den efterfølgende rådgivning meget forskelligartet. Problemerne kan være intern uenighed i orkesteret, medlemmer der er blevet snydt eller føler de er blevet snydt. Vejledning om forskellige kontrakter eksempelvis teaterkontrakter etc. etc.. Medlemsstridigheder medlem og medlem imellem. Vi prøver også i det omfang der er tid at deltage i receptioner ved Cd udgivelser, fødselsdage og jubilæer. Kort og godt udfyldes meget af hverdagen af de mange forskellige aspekter ved medlemsrådgivning. Lejemål Vi er den situation, at forbundet har opsagt lejemålet i Grønnegade. Dette betyder at vi skal flytte senere på året. Her et par måneder før og op til jul kiggede vi på den Apostolske Kirke i Nørre Alle, som mulig ny domicil for forbund og afdeling. Bestyrelse og forbundsdirektør samt en lang række håndværkere og

arkitekter var med dernede. I et forsøg på at finde den økonomiske ramme ved et køb af kirken, var vi nødsaget til at få afklaret omfanget af udgifterne ved en indflytning. Desværre blev projektet opgivet, da det viste sig, at afdelingen vil stige med 130.000 150.000 kroner i lokaleomkostninger m.m. ved en flytning. Det har afdelingen ingen mulighed for at honore. Bestyrelsen Her midt på sommeren valgte det mangeårige bestyrelsesmedlem Svend Kjeldsen at forlade bestyrelsen. Grundet den beslutning, at han ville tilbage til Irland og studere musiketnografi i en halvanden års periode. Det var ærgerligt og trist, men vi må selvfølgelig have forståelse for Svends personlige og uddannelsesmæssige beslutninger og ambitioner. Axel Boel overtog Svend Kjeldsens plads i bestyrelsen. Bestyrelsen har igen fundet ind i et godt og konstruktivt samarbejde om de mange opgaver og beslutninger, som er en del af arbejdet i bestyrelsen. Stemningen er fin og tonen god, hvilket også er forudsætningen for et godt arbejde. Det er vigtigt for mange af vores medlemmer står over for store erhvervsmæssige problemer i deres hverdag. Derfor skal bestyrelsen og ansatte være skarpe på de opgaver til medlemmernes glæde og tilfredshed. I denne generalforsamlingsperioden har vi afholdt 10 bestyrelsesmøder i afdelingen. Bjarne Gren og Lars Kiehn er en del af forbundets hovedbestyrelse og BG sidder foruden i forretningsudvalget. De to afdelingsmedlemmer sidder også i PR udvalget, kursusudvalget, i kommuneudvalget samt i spillestedsudvalget. Så der er jævnligt møde i København at varetage. Et par af vores nye bestyrelsesmedlemmer Ole Holmgaard og Kim Mikkelsen har været på tillidsmandsuddannelsen, foruden de fleste fra bestyrelsen deltog i det årligt tilbagevendende tillidsmandsmøde på Kobæk Strand. Teaterområdet Teaterområdet har i en del år været et stort arbejdsområde for afdelingen. Aarhus Teater, Fredericia Teater og Silkeborg Teater spiller en del forestillinger, hvor der benyttes musik, og kontrakterne fra de teatre tjekkes af afdelingen. Aarhus Teater bruger en del musik. De har de sidste sæsoner spillet forskellige forestillinger som teaterkoncerter. Teaterkoncerterne er anderledes forestillinger og kræver at kontrakterne bygges op fra bunden. Dette arbejde sker i samarbejde med forbundsansatte Steen Jørgensen. Fredericia Teater har her i 2009 fået fornyet overenskomsten med DMF. Og da der var forskellige specielle forhold i den gamle overenskomst, blev disse ændret og nye forhold tilføjet. Nogle af de teaterspillende musikere havde et par indvendinger omkring udkastet, som efterfølgende blev integreret i den nye overenskomst. Wilhelmsborg Festspillene prøvede vi at få lavet en overenskomst med, men efter flere møder og en del økonomiske beregninger, kunne vi konstatere, at deres ledelse ikke ønskede den administration, som jo følger med, når musikere skal ansættes på a indkomst, og når man skal styre en forestilling ud fra en overenskomst. Ærgerligt, for det havde været godt for musikerne at få lavet en sådan. Men man kan desværre ikke tvinge disse private initiativer til at tegne overenskomst.

I det forløbne år har vi været inde over forestillingerne: Bob Dylan, Romeo & Julie, Tom Waits, High School Musical 2, Tivoli Variteén 3 små mænd, Evita, Nick Cave, Firserne & Kødkarusellen. Klüvers Big Band Big bandet fik i 2009 genforhandlet overenskomsten med DMF. Der var ikke mange penge at sloges om, og derfor blev den nye kontrakt også en justering af tidligere overenskomst. Her i 2009 tilkendegav staten, at de ville opnormere deres tilskud til KBB med 2 millioner kroner fra 2010. Dog ville en udløsning af de mange penge kræve, at kommunen bevilgede en ekstra million til orkesteret også. Da kommunen er bundet af nogle kulturaftaler frem til 2010, kunne man i første omgang kun finde 175.000 kroner, som er den værdi kommunen har sat på de øvefaciliteter, som man stiller til rådighed nede i det nyrestaurerede og kommende jazzspillested i Vester Alle. Kommunen Her i 2009 indkaldte kommunen til en række SWOT møder, hvor kommunen med Trevor Davis i spidsen ville klarlægge hele det kulturelle landskab med henblik på Aarhus skulle blive Kulturby i 2017. Dette arbejde deltog DMF også i. Her i 2009 blev Lars Knudsen tilknyttet bestyrelsen for det nye produktionscenter Promus i Vester Alle. Promus har nu ansat en daglige leder Jesper Mardahl, men man er dog ikke så langt i sin ombygning og renovering af bygningerne, at lokalerne endnu kan tages i brug af brugerne. Selskabsmusikerne Vi har i det forløbne år hvert kvartal afholdt Tema aftner målrettet selskabsmusikerne eller festmusikerne, som er en normalt brugt betegnelse for de musikere, der spiller til private selskaber. Der er ofte stor søgning til arrangementerne og ikke sjældent kommer der folk fra hele Jylland, og fra Fyn ja sågar fra Sjælland kommer man rejsende for at deltage. Det er spændende temaer og arrangementer, man her tilbyder selskabsmusikkerne på disse aftner. Derfor også den flotte interesse. Tema aftenerne sætter ofte fokus på musikanlæg. Det har mange af musikernes interesse. Derfor blev der præsenteret: Mikrofon fra Beyerdynamic, Keyboardet Aydrya fra Ketron fremvist af Poul Erik Panduro, Band in a box og Anbæk maskinstation ved Axel Boel, og udover scenekanten med H. C. Vartenberg. Lige nu er forbundets sammen med lokale DMF afdelinger (Århus er også med) i gang med en Expo tour, som skal sætte spot på hele den del af musikbranchen nemlig selskabsmusikken. Som der står i annoncen af arrangementet, så har ExpoTour masser af gear, events og clinics. Arrangementet blev afviklet på Odder Parkhotel. Sangskriverne Vi har igen i år lavet et samarbejde med Københavns afdeling om et sangskriverforløb i Berlin. Kurset var for sangskriverne og havde en uges varighed. For deltagerne var ugens program: co writing og networking på tværs af landegrænserne, og afsluttedes med to koncerter på spillesteder i Berlin. Sangskriverne, der deltog i forløbet, kom fra Berlin, København og Aarhus.

Ellers lægger afdelingen lokaler til sangskriverværkstedets løbende klubaftner, som foregår ca. hver 14. dag. Det giver et tilhørsforhold DMF og sangskriverne imellem. Afdelingen købte i året et elektrisk og flytbart klaver, som sangskriverne kan benytte og flytte med i forbindelse med afvikling af deres summerog wintercamp. Seniorerne Igen i år afviklede vi hver den første mandag i måneden senior klub møder, hvor vores seniormedlemmer kan komme til lidt hyggeligt samvær med deres ældre kolleger oppe i afdelingens kontor. Igen i år var seniorerne på sommerudflugt og denne gang gik turen til Danmarks Industrimuseum i Horsens og efterfølgende frokost på Det lille Røgeri i Voervadbro. Julefrokosten afholdtes som sædvanligt i afdelingens lokaler i Grønnegade. Gramexuddeling I 2009 havde afdelingen en stor pose penge, som vi kunne lave musikfremmende tiltag for. I den sammenhæng lavede vi forskellige samarbejder med en række musikforeninger og musik entreprenører m.m. i byen. Nogen gange lavede vi koncerterne i et samarbejde og nogen gange var DMF sponsorerer på arrangementerne. Følgende fik støtte i 2009: Danmarks Grimmest Festival, Sommerfestivalen, Metal Royal Festival, Promoxon World Nordic Exchange Festival, Bluesnight Fatter Eskil, Pop Revo, International Trombone Festival, Århus Musikskoles Talentpris konkurrence. Aarhus Internationale Jazzfestival I Jazzugen lavede afdelingen sammen med Gateway fire koncerter på Klostertorvet under Aarhus Internationale Jazzfestival. Koncerterne blev lavet for at promovere Gateway og deres kunstnere. Derfor blev der præsenteret fire koncerter med fire pladekunstnere fra Gateways katalog: Jesper Ry, Up Above, Mais Una & The End var de navne, der blev præsenteret på Klostertorvet. Koncerterne var godt besøgt og de implicerede parter var meget glade og tilfredse med projektet. Festugen DMF var inde over festugen som sponsor på et stort jazzarrangement, idet Festugen arrangerede et 24 timers nonstop jazzkoncert, der blev afholdt og afviklet i rytmiske sal i Musikhuset. Arrangementet var en sjov ide, og på de gode og normale koncerttidspunkter, var der pænt besøgt. Men i den sene nattestund og i de tidlige morgentimer, var det mere end svært at holde på publikum. Men spændende forsøg på noget anderledes koncerter i Festugen 2009. SkateMusicPark SkateMusicPark er en forening, der skal virke for fremme af skate installationer, samtidig skal det også være scene for up comming og talentmassen indenfor musiklivet. Formand Lars Kiehn er med i SMP bestyrelse. Her i starten af december var bestyrelsen i SMP samt nogen embedsmænd fra Aarhus Kommune i Malmø for at besigtige nogen af Europas fineste skate installationer. Samtidig havde vi møder med en del centrale personer i det meget udviklede Malmø miljø, for derigennem at få et indblik i den daglige drift og arbejdet med at få sådan et stort projekt til at realiseres.

Kurser/Workshops/Masterclass Der har i året været afholdt en del kurser og workshops i afdelingen. Nogen af dem finansieret af forbundet og nogen af afdelingen. Her i blandt: Masterclass med den cubanske percussion gruppe Los Reyes del Tambor, pressekursus ved Lars Borup, kursus for Basunskribenter ved Lars Borup. Dog har vi været i den uheldige situation, at vi af forskellige grunde har måttet aflyse flere af de planlagte kurser: Monorama Afdelingen har indledt et samarbejde m.m. med øvelokaleforeningen Monorama. Bl.a. har vi lavet en række fælles workshops og kurser sammen. Desværre har vi også her oplevet aflysning og forrykkelser af kurserne. Men vi havde planlagt følgende forløb: Kristian Koch Sceneoptræden for musikere. Skrivekursus ved Lars Borup. En aften med Mikael Højris og Søren Reiff. Vi havde Mette Ellebye Larsen og Lisbeth Rysgaard på plakaten med Udgiv din musik selv. Bandregnskab for musikere ved Esben Laursen. Julekurve Her ved juletid uddelte afdelingen julekurve til nogen af vores ældre og helbredsmæssigt dårligt kørende medlemmer. Medlemmer der har været igennem nogle længerevarende sygdomsforløb af den lidt mere alvorlige art. Vi uddelte 13 julekurve, og de blev godt modtaget. De fleste modtagere følte sig meget beærede og taknemmelige over at forbundet tænkte på dem. Og indholdet i julekurven kunne bruges af alle, da det var varer som bruges på alle traditionelle juleborde. Nettet/hjemmesiden/Kopimaskine Vi har igennem er perioden prøvet at udvikle afdelingens hjemmeside. Vi har eksperimenteret med små videoklip fra arrangementer m.m., som vi har klippet sammen og lagt på hjemmesiden. Vi prøver løbende at sætte nye relevante tiltag ind på hjemmesiden. Både tiltag fra vores egen verden, men også fra andre områder af miljøet finder plads. Eksempelvis streamede vi 6 koncerter på nettet, som var en del af festivalen World Nordic Exchange Festival, som DMF var medsponsor af. Afdelingen er koblet på det virtuelle fællesskab og netværksplatformen Facebook. Det har været et nyttigt værktøj i vores arbejde med hurtigt og effektivt at nå ud med budskaber og informationer om, hvad der har rørt sig her i afdelingen. Vi har små 500 personer tilknyttet vores internetprofil. Dette er et godt supplement til informationsarbejdet vi foretager via e Nyt, Basunen og afdelingens hjemmeside. Vi har her de sidste måneder oplevet en del sammenbrud på vores mailserver. Dette har betydet at vi ofte oplever ikke at modtage mails i flere dage af gangen. En frustrerende og stressende situation for medarbejderne, som vi arbejder på at bedre. Det samme var tilfældet med afdelingens kopimaskine. Den var også i lange perioder ude af drift. Men den er nu udskiftet og den nye maskine køre upåklageligt. Basunen Basunen www.basunen.dk udkommer fire gange årligt i både fysisk form, sendt med posten til medlemmernes adresse, samt i elektronisk udgave der kan ses på afdelingens hjemmeside www.dmf aarhus.dk.

Basunen udkommer til medlemmerne i Århus, Randers, Djursland, Herning, Holstebro og Viborg afdelingerne. Vi satte i det forgangne år naturligt nok fokus på afdelingens 125 års jubilæum, og bragte løbende en række artikler med jubilæet som omdrejningspunkt. Men ellers var artiklerne en kombination af medlemmernes beretninger fra eksempelvis koncerter spillet i udlandet, og artikler skrevet af den faste Basun skribent kreds af tilknyttede skribenter og ansatte personale hos afdelingen. Bladet bruges også til at informere om tiltag i afdelingen. Citronhuset og Berlin lejligheden Siden sidste generalforsamling har vi fortsat kørt med tilbuddet til medlemmerne af afdelingen om, at man for yderst rimelige penge kan leje henholdsvis DMF lejligheden i Berlin, og feriehuset i Monda, Spanien. Berlin lejlighed, der har seks faste sengepladser og en beliggenhed yderst centralt midt i den tyske metropol, vækker stadig megen begejstring blandt de der har benyttet dette medlemstilbud. DMF Aarhus disponerer over lejligheden én uge om måneden. Interessen for at komme i betragtning til lejligheden har i 2009 været ganske stor. Citronhuset har vi i perioden fortsat delt med DMF Kbh. afdelingen 50/50. Vi kan konstatere at medlemsinteressen for at leje Citronhuset har haft en smule nedadgående tendens. Ikke alle disponible uger i udlejningskalenderen bliver afsat og lejet ud. Det skal dog bemærkes, at alle de medlemmer vi sender derned, kommer meget tilfredse hjem til Danmark igen, med gode minder om dette herlige sted. Og ofte vender man tilbage til Citronhuset igen. Elektronisk Julestue Tirsdag den 15. december 2009 afholdte vi Elektronisk Julestue på kontoret i Grønnegade. Aftenen var et forsøg på at lave en hyggeaften for interesserede medlemmer. Lige som sidste år samarbejdede vi med København afdelingen om arrangementet, og vi streamede live koncerter imellem vores afdelinger. Denne gang var der dog kun mulighed for de deltagende og publikum at se de to koncerter. I år valgte vi ikke at streame på internettet, så alle DMF medlemmer i det ganske land kunne følge koncerterne, hvis bare man var i besiddelse af en computer. Det blev dog alligevel en hyggelig medlemsaften med god stemning og fine optrædener at henholdsvis Mike Andersen trio og Strawberry Blonde. Ekstraordinær kongres Alle afdelinger i DMF skulle have været til ekstraordinær kongres i Odense her i oktober måned. Eneste punkt på dagsorden var: valg struktur. Grundet det faktum, at hovedbestyrelsen ikke har fået afklaring eller overblik over nye og mulige valgregler i vores forbund, foruden der forelå to indkomne forslag, som begge positionerede uenigheden yderligere. Grundet de omstændigheder og ud fra det faktum, at vi her i Aarhus stod som tungen på vægtskålen, valgte bestyrelsen i Aarhus afdelingen at melde klart ud omkring kongressen og de muligheder, der lå heri og i fremtiden efter kongressen. Vi anmodede om at Kongressen blev aflyst, idet vi ikke kunne stemme for nogen af de to indkomne forslag. Derved ville man heller ikke opnå nogen ændring i vores forbund ved at afholde denne ekstraordinære kongres. Samtidig opfordrede vi til, at man søgte ekstern ekspertise til at inspirere og komme med oplæg til hovedbestyrelsens videre arbejde med sagen. For mellemværendet fra kongressen i Randers i 2008 er endnu ikke afklaret og hænger stadig som et spøgelse i vores forbund. Se i øvrigt Basunen 3/2009 s. 4.

Økonomien Vi kommer desværre ud med et underskud på 180.000 kroner i 2009 regnskabet. Det skyldes mange årsager. En af dem er, at jubilæumsfejring blev en del dyrere end budgetteret. Samtidig måtte vi investere i ny kopimaskine og andre edb maskiner/programmer. Yderligere ansatte vi en praktikant, som vi måtte betale lidt for at have ansat. Sluttelig kan vi konstatere, at vores budgetterede kontingentindtægter også faldt knap 30.000 kroner. Så summen af de faktorer gav underskuddet. SPOT 09 Afdelingen deltog igen i år i SPOT festivalen sammen med forbundet. Som de sidste mange år havde forbundet rejst den sorte festival pavillion, som denne gang var placeret på græsarealet ud mod Frederiks Alle. Der lå vi på række med KODA, DJBFA og Artistforbundets telte. SPOT samler mange musikere og branchefolk, så der var derfor rig lejlighed til at dyrke netværk og snakke med medlemmer og møde potentielle unge mulige medlemmer m.m. Vel mødt Til sidst vil vi opfordre alle afdelingens medlemmer til at møde frem til generalforsamlingen på Fatter Eskil mandag, den 22. marts kl. 18:30. Det er der man skal give sin mening til kende, hvis man mener, der er noget af det forløbne års aktiviteter, der bør kommenteres. Vel mødt.