Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 EM 2013/omdeles November 2013

Forord Selvstyrets aktieselskaber involverer os alle her i landet hvad enten der er tale om dagligvarebutikker i den lokale Pilersuisoq eller mobilt bredbånd til den nye telefon. Foruden de grundlæggende infrastrukturelle ydelser leverer nogle af aktieselskaberne erhvervsmæssige ydelser og skaber erhvervsudvikling. Af den samlede arbejdsstyrke her i landet er således omkring 1/5 af os direkte ansat i et af de selvstyreejet aktieselskaber. Det er derfor ekstremt vigtigt at selskaberne drives effektivt og omkostningsbevidst. Selskabernes ydelser og priser berører os alle ikke mindst betydningen for den enkelte borgers handlefrihed og muligheder når vi sammensætter vores indkøb ud fra vores indkomst. Naalakkersuisut har som erklæret mål at have en dynamisk og strategisk tilgang til ejerskaberne og fortsat at professionalisere ejerskabet af de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber. Formålet er at sikre, at selskaberne ledes fagligt og formeligt, og at alle interessenter har en klar forståelse af, hvad Naalakkersuisut forventer af ledelsen i de selvstyrejede aktieselskaber. De selvstyreejede selskaber omfatter fortsat en væsentlig del af erhvervslivet. Mange indtager en dominerende rolle på deres respektive markeder. Det er Naalakkersuisuts målsætning, at fortsætte udviklingen mod et mere differentieret erhvervsliv, hvor alt ikke nødvendigvis behøver være ejet af Grønlands Selvstyre. Selskabernes strategier skal være i overensstemmelse med de strategiske rammer, som fastlægges igennem dialog mellem Naalakkersuisut og selskabernes bestyrelser. Med denne årlige redegørelse håber jeg, at alle har mulighed for at følge udviklingen i de selvstyreejede aktieselskaber og dermed på egen hånd, kan danne sig en holdning til de enkelte selskabers forfatning. Redegørelsen kan både benyttes som opslagsværk såfremt man søger information om det enkelte selskab, men også til at give et billede af de tanker og idéer som Naalakkersuisut har til sine ejerskaber fremadrettet. Med redegørelsen vil jeg ønske god læsning. Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 2/43

Indhold Forord... 2 1 Selvstyrets aktieselskaber... 4 1.1 Selvstyrets aktieposter... 4 1.2 Om regnskabsåret 2012... 5 1.2.1 Årets omsætning og resultater... 5 1.2.2 Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud... 6 1.2.3 Gældsudvikling... 7 1.2.4 Lønudvikling og antal ansatte... 8 1.2.5 Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber... 9 2 Implementering af anbefalinger fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber... 10 2.1 Målbare målsætninger, kapitalstruktur og udbyttepolitik... 11 2.1.1 Princip for udbyttepolitik... 11 2.2 Bestyrelsessammensætning... 12 2.2.1 Bestyrelsesevalueringer... 12 2.2.2 Selvstyreansatte og politikkere i bestyrelserne... 12 2.2.3 Lov om ligestilling... 13 2.3 God selskabsledelse... 13 2.4 Åbenhed og gennemsigtighed... 14 2.5 Aktivt ejerskab... 14 2.6 Konkurrenceforhold liberalisering, privatisering og exitstrategier... 15 3 Opsamling og initiativer for det kommende år... 16 3.1 Fokusområder for det kommende år... 16 3.2 Eventuelle nye aktieselskaber... 18 Bilag 1 Definitioner og nøgletal... 19 Bilag 2 Om de enkelte aktieselskaber... 20 Bilag 2.1 A/S Boligselskabet INI... 21 Bilag 2.2 Great Greenland A/S... 23 Bilag 2.3 Greenland Oil Spill Responce A/S... 26 Bilag 2.4 Greenland Holding A/S (tidligere Inuit Service Company A/S)... 27 Bilag 2.5 Ejendomsaktieselskabet lluut A/S... 28 Bilag 2.6 KNI A/S... 29 Bilag 2.7 NUNAOIL A/S... 31 Bilag 2.8 Royal Arctic Line A/S... 32 Bilag 2.9 Royal Greenland A/S... 34 Bilag 2.10 Tele Greenland A/S... 36 Bilag 2.11 Visit Greenland A/S (tidligere Grønlands Turist- og erhvervsråd A/S)... 38 Bilag 2.12 Air Greenland A/S... 39 Bilag 2.13 GrønlandsBanken A/S... 41 Bilag 2.14 NunaMinerals A/S... 42 3/43

1 Selvstyrets aktieselskaber Ligesom sidste år udgør de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber forsat 14 styks. Forskellen er at Greenland Development er blevet afviklet, grundet selskabets midlertidige formål nu var løst. Til gengæld har Naalakkersuisut stiftet et nyt selskab, Greenland Oil Spill Response A/S, som er en start mod at opbygge et olie oprydningsselskab, der på sigt kan varetage den opgave for landet. Selskaberne er generelt opbygget med tilhørende datterselskaber eller divisioner. Således findes i KNI både Pilersuisoq, varedivisionen og Polaroil, Oliedivisionen. Datterselskaber og divisioner behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber. 1.1 Selvstyrets aktieposter Medio 2012 havde Selvstyret 11 helt ejede aktieselskaber og 3 delvist ejede aktieselskaber. To af de delvist ejede aktieskaber er børsnoterede. I nedenstående tabel ses ejerandelen af de enkelte selskaber. Tabel 1.1.1 Ejerandele Aktieselskab A/S Boligselskabet INI Great Greenland A/S Greenland Oil Spill Respons A/S Greenland Holding A/S Illuut A/S KNI A/S NUNAOIL A/S Royal Arctic Line A/S Royal Greenland A/S Tele Greenland A/S Visit Greenland A/S Air Greenland A/S GrønlandsBanken A/S børsnoteret NunaMinerals A/S - børsnoteret Ejerandel 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 37,5 % 13,7 % 30,6 % Ændringer i aktieportefølje Aktieporteføljen er uændret i forhold til sidste år. Tabel 1.1.2 Ændringer i Aktieportefølje Aktieselskab Ejerandel Ændring År Grønlandshavnens Ejendomme A/S 50 % Solgt 2011 Greenland Venture A/S* 100 % Solgt 2011 Greenland Development A/S 100 % Likvideret 2012 Greenland Oil Spill Response A/S 100 % Etableret 2012 * Greenland Venture A/S er nu datterselskab i Greenland Holding A/S 4/43

1.2 Om regnskabsåret 2012 På trods af afmålte forventninger til regnskabsåret 2012 kom de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber pænt igennem året. Den samlede omsætningen og det samlede årsresultat viste en mindre stigning. Det var primært Royal Greenland, der fik omsætningen til at stige, da flere selskaber oplevede nedgang i omsætningen. Stigningen i årsresultatet er mindre entydig og sammensat af flere selskabers stigninger og fald i årsresultatet. Samtidig blev udbyttebetalinger mindre og selskabernes gæld udviklede sig anderledes end forventet. Der var afmålte forventninger til 2012, da man viste at olieefterforskningsaktiviteterne ville blive begrænsede i 2012. Flere selskaber var imidlertid upåvirkede af denne manglende aktivitet og leverede pæne resultater. Enkelte selskaber oplevede udfordringer som betød mindre indtjening på bundlinjen. 1.2.1 Årets omsætning og resultater I det følgende fremlægges de samlede tal for omsætning og årsresultat. Information om de enkelte selskabers omsætning og resultater fremgår af bilag 2.1- bilag 2.14. Omsætning 2012 Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber steg i 2012 og udgør nu 10,7 mia. kr. Royal Greenland står for omkring 46 pct. af den samlede omsætning i 2012. Det skal bemærkes, at en væsentlig andel RG s omsætning ikke ligger i Grønland, men i udlandet. Hovedparten af selskaberne havde, nedgang i omsætningen i 2012, men Royal Greenlands stigning på 251 mio. kr. trak den samlede omsætning op. I tabel 1.2.1 a. ses den samlede omsætning for de 14 selskaber i perioden 2008-2012. Tabel 1.2.1 a. Samlet omsætning for de 14 selskaber 2008 2009 2010 2011 2012 Nettoomsætning (mio. kr.) 10.592 9.906 9.595 10.602 10.766 Note. Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele. Resultater 2012 Resultatmæssigt var der i 2012 store udsving i forhold til 2011. Der var stor fremgang for Royal Greenland og Tele Greenland som hhv. øgede deres resultat med 57 mio. kr. og 23 mio. kr. efter skat. Samtidigt var der resultatforbedringer fra de delvist selvstyreejede aktieselskaber (Air Greeenland, GrønlandsBanken og NunaMinerals). Royal Arctic Line og KNI s oplevede fald i deres resultater på hhv. 67 mio. kr. 44 mio. kr. efter skat. Til trods for dette fald havde de 2 selskaber overskud i 2012. I tabel 1.2.1 b. ses det samlede årsresultat for de 14 selskaber i perioden 2008-2012. 5/43

Tabel 1.2.1 b. Samlet års resultat efter skat for de 14 selskaber 2008 2009 2010 2011 2012 Årets resultat (mio. kr.) 173 13 211 399 435 Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele. 1.2.2 Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalingen fra de selvstyreejede aktieselskaber fastlægges ud fra den faktiske økonomiske udvikling i selskaberne og bestyrelsens beslutning om disponering af eventuelle overskud. Udmålingen af udbytte sker som hovedregel i en balance mellem på den ene side selskabernes behov for konsolidering og forventet behov for ny-investeringer og på den anden side aktionærens forventning om udbytte. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er således afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret. Udbytte På baggrund af årsresultater i 2012 udbetales der udbytte i 2013. Selskabernes resultater har medført, at udbyttebetalingen igen i 2013 er på et relativt højt niveau. Dette er dog mindre end forventet i Finansloven for 2013. Det er blandt andet udfordringerne hos Royal Arctic Line, der betyder en mindre udbyttebetaling. Medio 2013 ser det ud til, at den samlede udbyttebetaling i 2012 bliver cirka 153 mio. kr. Dette er cirka 21 mio. kr. mindre end forventet i finanslov for 2012. Tabel 1.2.2 viser en oversigt over udbyttebetaling de seneste 5 år. Tabel 1.2.2 Samlet udbytte til Selvstyret fra de 14 selskaber 2009 2010 2011 2012 2013 Udbytte 60 80 68 146 153 I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 14 aktieselskaber. Royal Greenland forretning nåede i 2012 et niveau, hvor det var forsvarligt at udbetale udbytte. Udbyttebetalingen havde en beskeden størrelse, da det fortsat er selskabets primære mål at nå en kapitalstuktur, der udgør en mindre risiko for selvstyret. Den største bidragyder til udbyttebetalingen var i 2013 Tele Greenland, hvis kapitalstruktur har nået et niveau der kan forsvare et højt udbytte når resultaterne tillader det. Kapitalindskud I tabel 1.2.1 b. ses kapitalindskud til selskaberne for årene 2009-2013. Tabel 1.2.1 Kapital til selskaberne 2009 2010 2011 2012 2013 Kapitalindskud 258 12 12 8 5 I 2013 har Great Greenland som det eneste selskab haft afsat midler til kapitalindskud fra Selvstyret. Kapitalindskuddet udgjorde 5 mio. kr. Se bilag 2.2 for mere information om selskabet. Der er ikke indregnet kapitalindskud til selskabet i Finanslovforslag for 2014. Det forventes at selskabet forretning 2013 når et niveau, hvor kapitalindskud ikke er nødvendigt. 6/43

1.2.3 Gældsudvikling Nettorentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes ved at fratrække selskabernes likvide beholdninger fra deres rentebærende gæld. I Figur 1.2.3. ses en illustration af nettorentebærende gæld. Det ses at det særligt er 4 selskaber som oppebærer gælden. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med overskydende likvid beholdning. Der er således reelt sket et fald i den nettorentebærende gæld i 2012. I den forbindelse skal det nævnes, at Royal Arctic Lines planlagte investeringer i nye skibe ikke blev gennemført i 2012. Royal Arctic Line har derfor overskydende likviditet i øjeblikket, men vil få rentebærende gæld når nybygningsprogrammet er gennemført. Ligesom i 2011 har Royal Greenland og Tele Greenland i 2012 reduceret deres nettorentebærende gæld, mens den nettorentebærende gæld steg markant i KNI og Illuut. Særligt gældsudviklingen i KNI giver anledning til bekymring. Naalakkersuisut forventer derfor at det ny udpeget formandskab i bestyrelsen, kan gå ind og foretage de strategiske tiltag, som er nødvendige for at få KNI A/S på rette kurs igen. Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut har som planlagt i finansloven investeret i nybyggeri, hvor en væsentlig del er gældsfinansieret. En væsentlig del af Illuuts lån er optaget af selskabet andelsboligforeninger, som låner fra Selvstyret. I denne figur er Selvstyret lån til Illuut holdt ude. Figur 1.2.3 Nettorentebærende gæld i Selvstyrets aktieselskaber Note: GrønlandsBanken A/S er ikke inkluderet i denne figur. Selskaber med større likvid beholdning end rentebærende gæld (negativ nettorentebærende gæld) er ikke indregnet i denne figur. Gældsudviklingen i selskaberne hænger sammen med de investeringer der fortages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid. I 2006 og 2007 var det primært Royal Greenland og KNI der havde nettorentebærende gæld. I 2008 investerede Tele Greenland i søkablet og optog i den forbindelse et større lån. I perioden 2010-2012 blev der optaget 7/43

lån i Illuut i forbindelse med investeringer i nybyggeri. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne således fordelt over flere selskaber. Desuden forventes at Royal Arctic Line vil indgå i figuren i takt med, at de bestilte skibe leveres. 1.2.4 Lønudvikling og antal ansatte De seneste tal 2011 for lønudvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber viser at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber er steget en smule og dermed ligger i samme niveau som i 2009. Blandt de øvrige selskaber er der ligeså oplevet en stigning, hvilket umiddelbart er et udtryk for en effektivisering i selskaberne 1. Opdelingen af selskaber følger opdelingen fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber afsnit 3.3.3. Tabel 1.2.4 a. Samlet lønsum i selskaberne grupperet efter formål Lønsum mio. Kr. 2008 2009 2010 2011 Kommercielle selskaber 369 313 301 311 Selskaber med kommercielle formål og andre 979 972 972 977 specifikt definerede mål Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyrede virksomheder 265 280 285 293 Kilde: Grønlands Statistik. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber steg med 36 personer i 2012. De fleste selskaber reducerede i antal ansatte, men en stigning i antal ansatte hos Royal Greenland fik det samlede antal til at stige. Stigningen i antal ansatte hos Royal Greenland skal ses i sammenhæng med den øgede omsætning som selskabet havde i 2012. I tabel 1.2.4 b. ses udviklingen i antal ansatte for perioden 2008-2012. Tabel 1.2.4 b Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber 2008 2009 2010 2011 2012 Antal ansatte i selskaberne 5.732 5.394 5.125 4.992 5.028 Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet. I 2011 og 2012 har antallet af ansatte været tæt på 5.000. Dette er betydeligt mindre end for bare 5 år siden og kan være et udtryk for effektiviseringer i selskaberne. Effektiviseringer i aktieselskaberne kan medvirke til billigere priser til forbrugerne. Effektiviseringer kan desuden påvirke priserne på produkter fra private virksomheder. Private virksomheder er ligesom borgerne afhængige at ydelser fra Selvstyrets aktieselskaber. Derfor påvirker ydelser og priser fra Selvstyrets aktieselskaber priserne på produkter hos de private virksomheder. Dermed er Selvstyrets aktieselskaber også afgørende for private virksomheders konkurrencedygtighed, når de skal afsætte produkter i udlandet eller er i konkurrence ift. import på hjemmemarkedet. 1 Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem lønsum og effektivitet, men der kan være det. En vurdering af dette vil kræve at man ser på sammenhængen i de enkelte selskaber frem for samlet set. 8/43

1.2.5 Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber For selskaber er der lovmæssigt forskel på den regnskabsmæssige opgørelse af skat (årsrapporten) og den skattemæssige opgørelse af skat (selvangivelsen). Forskellen vedrører særligt afskrivninger, hvilke sker hurtigere skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Det samfundsøkonomiske formål med denne forskel er at give alle virksomheder et incitament til at investere i Grønland frem for i udlandet. Af tabel 1.2.5 a fremgår skøn for den regnskabsmæssige skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret, da den fremgår af den skattemæssige opgørelse. Samtidigt skal tabellen læses med forbehold for blandt andet skat betalt i udlandet og ekstraordinære nedskrivninger der skaber forskydninger mellem årene. Tabellen giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år. Tabel 1.2.5 a Regnskabsmæssig skat af årets resultat 2008 2009 2010 2011 2012 Skat af årets resultat (mio. kr.) 150 92 181 169 188 Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat minus årets resultat. Den reelle selskabsskat for de seneste tre år fremgår af tabel 1.2.5 b. Tabel 1.2.5 b Selskabsskat, der reelt er betalt til Selvstyret i de enkelte år 2010 2011 2012 Årets selskabsskat 44 49 48 Kilde: Skattestyrelsen Selvom tabel 1.2.5 a og tabel 1.2.5 b ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne at den faktiske skattebetaling til Selvstyreret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå. Dertil kommer a- skat fra de medarbejdere der er ansat i selskaberne. 9/43

2 Implementering af anbefalinger fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber I 2011 blev Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber behandlet af Inatsisartut på efterårssamlingen. Redegørelsen indeholder en række forslag til mål, anbefalinger og planlagte handlinger. Dette kapitel beskriver nogle af de tiltag Naalakkersuisut har sat i værk som opfølgning på redegørelsen. I Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber beskrives mange af de forventninger og krav der er til selskaberne. Figur 2.1 Tværgående politiske dilemmaer skitserer nogle af de forventninger og krav der er til selskaberne. Disse mange krav og forventninger kan være modsatrettede eller svære at indfri samtidigt. Der bør derfor om muligt ske en løbende prioritering af forventninger og krav til selskaberne. Figur 2.1 Tværgående politiske dilemmaer Udbytte Mindre gæld og risiko CSR Samfundspålagte opgaver (Betalte/aftalte) Forventninger og krav til aktieselskaberne Ikke konkurrence- forvridende Konkurrencedygtige og kommercielle Billige priser Give plads til privat ejede virksomheder Skabe god infrastruktur Naalakkersuisut vil med et strategisk ejerskab forholde sig til selskabernes udvikling. Det søges at sikre, at udviklingen i selskaberne passer til den ønskede udvikling i samfundet. Naalakkersuisuts styring af selskaberne sker ud fra armslængdeprincippet. Naalakkersuisut forholder sig til selskabernes overordnede strategi og rammer. Derudover sammensættes professionelle bestyrelser og mangfoldige bestyrelser, som kan lede selskabet optimalt i forhold til udfordringerne. Naalakkersuisut ønsker ikke at detailstyrer og det er således bestyrelserne der har ansvaret for at sætte en stærk ledelsesgruppe i selskaberne og tilse en optimal drift. Det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning, så der er overensstemmelse mellem Naalakkersuisuts forventninger til udviklingen i selskaberne og den forventning de enkelte selskaber har til deres udvikling. Mere konkret har Naalakkersuisut forholdt sig til selskabernes udvikling ved at igangsætte en række initiativer. Eksempelvis dialog om fælles målepunkter, retningslinje for god selskabsledelse. Desuden 10/43

har der været dialog med selskaberne omkring de udfordringer som samfundet står overfor i de kommende år og hvordan selskaberne kan bidrage til den samfundsmæssige udvikling. De første 5 tiltag, der blev igangsat som opfølgning på selskabsredegørelsen fra 2011 var bestyrelsesevaluering, målbare mål, åbenhed og gennemsigtighed, krydssubsidiering og boligpolitik. I de følgende afsnit beskrives disse og andre igangsatte initiativer. Selskabernes forskellighed Selvstyrets aktieselskaber er meget forskellige. Der er store og små. Der er alt fra selskaber som primært udfører deres virksomhed med baggrund i en servicekontrakt til store kommercielle selskaber med milliardomsætning. Der er selskaber, hvor ejerskabet er spredt og selskaber som er helt ejet af Selvstyret. Disse forskelligheder skal der tages højde for, når der sættes overordnede rammer for selskaberne. Der kan således være behov for at differentiere mellem selskaberne. 2.1 Målbare målsætninger, kapitalstruktur og udbyttepolitik I 2012 blev det første år, hvor selskaberne skulle præsentere, hvorvidt de 10 mål fra 2011 var opnået. For hovedparten af selskaberne blev målene generelt nået. De steder hvor selskaberne ikke kom helt i mål, har Naalakkersuisut bemærket det for de pågældende selskaber og har sammen med bestyrelsen fastsat nye mål handlet ud fra det. Kun hos et enkelt selskab, KNI A/S blev der således ramt så meget forbi, at der blev behov for overordnede ændringer i selskabets øverste ledelse. Naalakkersuisut ønsker at fortsætte udviklingen med fastsættelse af 10 overordnede mål for hvert selskab, indeholdende både økonomiske nøgle tal og mere bløde samfundsrelaterede mål. Formålet er at have et grundlag for, at vurderer selskabernes præstationer årligt, samt at sikre, at udviklingen i selskaberne passer til den ønskede udvikling i samfundet. På den måde bliver der sat fokus på nogle af de forventninger og krav som Naalakkersuisut og samfundet har til selskaberne.. Det er planen, at målopfyldelse sammen med en passende kapitalstruktur skal danne grundlaget for en udbyttepolitik for de enkelte selskaber. Dette illustreres med figur 2.1.1. Proces for udarbejdelse af udbyttepolitik. De konkrete udbyttebetalinger afhænger i sagens natur af den økonomiske udvikling i selskaberne. Figur 2.1.1 Proces for udarbejdelse af udbyttepolitik 2.1.1 Princip for udbyttepolitik Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber skal ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til at selskabet kan foretage ny-investeringer når det er i overensstemmelse med selskabets formål. 11/43

Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år. Der skal således være et sammenhæng mellem målopfyldelse, kapitalstruktur og udbyttepolitik, som det er beskrevet i figur 2.1.1. 2.2 Bestyrelsessammensætning Bestyrelsernes arbejde har en central betydning i forhold til selskabernes udvikling. Naalakkersuisut arbejder målrettet for at professionalisere bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber. Formålet er at skabe bestyrelser, der besidder kompetencerne til at træffe centrale beslutninger for selskaberne og imødegå de udfordringer som selskaberne står overfor. Naalakkersuisut udpeger bestyrelsesmedlemmerne ud fra de behov for kompetencer der er i selskaberne. Ved udpegningen afvejes samtidigt behovet for kontinuitet i selskabernes bestyrelse. Med de mange forskellige selskaber der er og forskellige udfordringer de står overfor, kan der ikke fastsættes en general facitliste for, hvilke kompetencer der er brug for i selskaberne. Ofte er der dog brug for lokalkendskab, branchekendskab, kompetencer indenfor ledelse og strategi samt funktionelle kompetencer som eksempelvis jura eller økonomi. Bestyrelsessammensætningen i de enkelte selskaber fremgår af bilag 2.1 bilag 2.14. 2.2.1 Bestyrelsesevalueringer Som et led i den løbende optimering af bestyrelsernes kompetencer modtager Naalakkersuisut årligt bestyrelsesevalueringer. Formålet med systematiske bestyrelsesevalueringer er at sikre den optimale bestyrelsessammensætning samt at styrke selskabsledelsen, herunder bestyrelsens overordnede effektivitet og de enkelte bestyrelsesmedlemmers præstationer. Naalakkersuisut bruger bestyrelsesevalueringerne til at vurdere, om bestyrelsen besidder de rigtige kompetencer til at løfte de opgaver selskabet står over for eller om der behov en ny kompetencesammensætning. Derfor skal bestyrelserne i de helt selvstyreejede aktieselskaber hvert år i god tid inden den ordinære generalforsamling gennemføre og præsentere en evaluering af bestyrelsens arbejde og kompetencesammensætning. Evalueringen skal gennemføres af en ekstern konsulent. Arbejdet med bestyrelsesevalueringer har nu kørt et par år og er i perioden blevet justeret i overensstemmelse med Naalakkersuisuts ønsker. 2.2.2 Selvstyreansatte og politikkere i bestyrelserne Som følge af muligheden for inhabilitet og politisk afhængighed er det Naalakkersuisut politik, at udlade embedsmænd og politikkere i bestyrelserne udpeget af Naalakkersuisut. Antallet af selvstyreansatte i bestyrelserne blev i 2012 reduceret. Likvidationen af Greenland Development udgør en væsentlig del af denne reduktion.. I øjeblikket er der 4 ansatte i centraladministrationen, der samtidigt har en post som bestyrelsesmedlem. af disse findes 3 i Illuut A/S bestyrelse, hvor der er et ønske om en tæt tilknytning til Selvstyret og bestyrelsen derfor udgøres af de til en hver tid siddende departementschefer på de tre fagområder. Derudover er Lida Skifte en del af Nunaoil A/S bestyrelse. 12/43

2.2.3 Lov om ligestilling Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige muligheder for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå kønslig ligestilling blandt de bestyrelsesmedlemmer Naalakkersuisut udpeger, således at intentionen i ligestillingslovens 2 6 bliver opfyldt. Som det fremgår af tabel 2.2.1 traf Naalakkersuisut beslutning om sammensætning af medlemmer til 11 bestyrelser i 2012. I alt 44 bestyrelsesmedlemmer. Foruden de af Naalakkersuisut udvalgte består nogle af bestyrelserne af medarbejderrepræsentanter. Desuden er der selskaber, hvor andre har indflydelse på sammensætningen i bestyrelserne. Eksempelvis Air Greenland, hvor staten udpeger 2 medlemmer og SAS udpeger 2 medlemmer. I de børsnoterede selskaber, GrønlandsBanken og NunaMinerals udpeges bestyrelserne af flere aktionærer, hvorfor disse ikke indgår i tabellen. I Illuut er bestyrelsessammensætningen vedtægtsbestemt og består af departementschefer i centraladministrationen. Tabel 2.2.1 Andel af bestyrelser, hvor den kønsmæssige sammensætning af de af Naalakkersuisut egenhændigt udpegede medlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens 3 6. 2010 2011 2012 2013 Omfattet af 6 Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Royal Greenland A/S Nej (4/2) Nej (4/2) Ja (3/3) Ja (3/3) Greenland Oil Spill Responce A/S Ja (1/2) Royal Arctic Line A/S Nej (4/1) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Visit Greenland A/S Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (2/2) Ja (3/2) Tele Greenland A/S Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Great Greenland A/S Ja (1/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) KNI A/S Nej (3/1) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (2/2) Greenland Holding A/S Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (3/2) Ja (3/2) NUNAOIL A/S Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Air Greenland A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Boligselskabet INI A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Andel opfyldt 55% 64% 100% 100% Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke egenhændigt udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens 6. Når Naalakkersuisut udpeger medlemmer til bestyrelser med et ulige antal medlemmer kan der i sagens natur ikke være en ligelig fordeling. 2.3 God selskabsledelse Der blev i starten af 2013 lanceret nye retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber. Retningslinjerne tog udgangspunkt i de tidligere retningslinjer fra 2003, som trængte til en revidering i forhold til den udvikling der er sket. 2 Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 3 Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 13/43

God selskabsledelse handler overordnet set om det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet. God selskabsledelse handler også om kommunikation mellem ledelsen og ejerne, som sætter ejerene i stand til at forhold sig til det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet. Retningslinjen fokuserer på åbenhed og gennemsigtighed i forhold til selskaberne og ledelserne således at mytedannelse i størst muligt omfang undgås. Retningslinjen for god selskabsledelse er målrettet de helt selvstyreejede aktieselskaber, idet der er nogle grundlæggende forskelle mellem privatejede aktieselskaber og selvstyreejede selskaber. Der vil dog være væsentlige sammenfald mellem retningslinjen for selvstyreejede aktieselskaber og anbefalinger til børsnoterede selskaber, idet mange af anbefalingerne er udtryk for almindelige sunde principper for virksomhedsdrift. Det er målsætningen, at retningslinjen bliver et praktisk anvendeligt værktøj for de selvstyreejede selskaber, som fastlægger Naalakkersuisuts forventninger i forhold til god selskabsledelse og sætter ejeren i stand til forholde sig til de systemer og prioriteringer ledelsen anvender. 2.4 Åbenhed og gennemsigtighed Naalakkersuisut har siden sin tiltrædelse haft fokus på at øge åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Selskaberne forventes derfor at have en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forretning og rammerne for selskabets virksomhed. Som følge af den øgede fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer forventer Naalakkersuisut, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede over bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om disse personers kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, herunder størrelsen, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer. 2.5 Aktivt ejerskab For Naalakkersuisut handler god selskabsledelse også om et mere aktivt ejerskab, hvor ejeren og bestyrelsen har en direkte dialog om de overordnede strategiske beslutninger, der sker i selskabet. Det kræver en regelmæssig kommunikation med bestyrelserne om udviklingen i selskabet. I februar 2014afholder Naalakkersuisut sit årlige bestyrelsesseminar med deltagelse fra bestyrelser og direktører. På bestyrelsesseminaret bliver flere ejermæssige temaer drøftet og der bliver holdt oplæg om god selskabsledelse, målepunkter og CSR. I år vil temaet for dagen være udarbejdelsen af ejerstrategier for hvert selskab. Der er sket en opdeling af myndighed og ejerrollen i forbindelse med generalforsamlingerne. Det er således ikke fagdepartementerne der agerer ejer på generalforsamlingen. Det mere aktive ejerskab og opdelingen myndighed og ejerrollen betyder også, at der som udgangspunkt ikke er samme behov for fysisk politisk deltagelse og taler på generalforsamlingerne. I stedet udsendes der normalt en pressemeddelelse om de vigtigste ejertemaer på generalforsamlingen. Fagdepartementerne deltager fortsat typisk i generalforsamlingen som vigtige interessenter. 14/43

2.6 Konkurrenceforhold liberalisering, privatisering og exitstrategier Landets store areal og lille spredte befolkning giver dårlige betingelser for konkurrence på en lang række områder. Derfor befinder mange af Selvstyrets aktieselskaber sig på et monopollignende marked. Flere af selskaberne er oprettet for at løse specifikke opgaver, der ellers ikke vil blive løst eller kun vil blive løst i nogle områder. Selskaberne løser således både sektorpolitiske opgaver og/eller kommercielle forretninger. Da der ikke altid er et konkurrencepræget marked til at regulere priser og service, er det vigtigt, at selskaberne selv har fokus på omkostningsniveauet og skaber rimelig priser og service. Arbejdet med målepunkter er med til at skabe fokus på, hvad Selvstyret ønsker af sine selskaber og sikrer enighed om selskabernes retning og udvikling, eksempelvis omkostningsudviklingen. I takt med, at befolkningsstrukturen ændrer sig, teknologier bliver bedre og udenlandske selskaber investerer i efterforskning efter råstoffer opstår der nye erhvervsmuligheder. De nye erhvervsmuligheder opstår ofte på områder, hvor Selvstyrets aktieselskaber befinder sig. Dette skaber et dilemma for Naalakkersuisut, som på den ene side ikke ønsker at blive en større spiller i erhvervslivet. På den anden side ønsker Naalakkersuisut, at udnytte de samfundsøkonomiske muligheder der opstår. Et eksempel på dette er det senest oprettede selskab Greenland Oil Spill Response, som forventes at kunne udnytte en erhvervsmulighed, som alternativt næppe ville være udnyttet af et grønlandsk selskab. Når Selvstyrets aktieselskaber overvejer, at udnytte nye forretningsmuligheder forventes de nøje at vurdere, om det ligger indenfor deres primære formål og hvilke muligheder der er for, at lokale private aktører kan udnytte muligheden. Naalakkersuisut ønsker generelt ikke, at Selvstyrets aktieselskaber skal ekspandere, men der kan være gode grunde til, at de fungerer som fødselshjælpere, når der opstår erhvervsmuligheder. I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede kan områder liberaliseres og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrence er afgørende for om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår når et marked liberaliseres og sikrer en fornuftig overgang. Et eksempel på dette er implementeringen af liberaliseringen på teleområdet, som har vist sig at være yderst kompliceret. Det forventes at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til eventuel liberalisering eller privatisering. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om privatisering, men det langsigtede mål er at Selvstyrets andel af det private erhvervsmarked bliver mindre. Dette kan ske ved liberaliseringer eller privatiseringer. 15/43

3 Opsamling og initiativer for det kommende år Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden i forandring og må løbende tilpasse sig disse forandringer. Derfor må elementer som målepunkter og, kapitalstruktur årligt justeres. Det samme gælder bestyrelsessammensætninger, der må justeres efter behovet i selskaberne. Ligesom man generelt må følge den udvikling der sker på ejerskabsområdet i verden. 3.1 Fokusområder for det kommende år I dette afsnit beskrives de centrale områder, der fortsat arbejdes med i forhold til ejerskabet og udviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. God selskabsledelse Retningslinjen er offentliggjort her i 2013 og er en revidering af den tidligere udgave fra 2003. Der er behov for at den nu implementeres i selskaberne og der er derfor behov for, at sikrer og kontrollere at anbefalingerne følges i selskaberne. Målepunkter, Kapitalstruktur og Udbyttepolitik Som nævnt i kapital 2.1.1 arbejdes der fortsat med målepunkter i de enkelte selskaber. I første omgang har der særligt været fokuseret på målepunkter for de større selskaber. Naalakkersuisut har forholdt sig til disse og det forventes fortsat, at der nu arbejdes med de resterende selskaber. Professionelle og kompetente bestyrelser Naalakkersuisut vægter det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Derfor vil der kontinuerligt blive arbejdet med sammensætningen af professionelle bestyrelser. Der vil således fortsat blive arbejdet med sammensætning af bestyrelser i forhold til behovene i selskaberne og anvendelse af bestyrelsesevalueringer til afdækning af disse behov. I dette arbejde indgår også et princip om mangfoldighed, som skal sikre en ligelig fordeling af kønnene i bestyrelser. Der gennemføres bestyrelsesevalueringer ultimo 2013 til anvendelse ved generalforsamlingerne i 2014. Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014 Naalakkersuisut ønsker fremover i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som dels skal indeholde opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut omkring selskaberne. Der udarbejdes en ny redegørelse til omdeling i 2014. Åbenhed og gennemsigtighed Naalakkersuisut ønsker åbenhed og gennemsigtighed. Flere selskaber har således øget den tilgængelige information på deres hjemmesider og i deres årsrapporter. Der er fortsat enkelte selskaber, hvor informationsniveauet kunne være bedre. Der vil fortsat blive arbejdet for, at de helt selvstyreejede aktieselskaber har et tilfredsstillende niveau af åbenhed og gennemsigtighed. Ejerstrategi Ejerstrategien skal give selskabet en mere langsigtede strategiske ramme for dets udvikling som sikrer, at selskabet understøtter den ønskede samfundsudvikling. Det er derfor vigtigt, at 16/43

der ejerstrategierne kun beskæftiger sig hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig, herunder fremtidig ejerstruktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaven bør overlades til bestyrelsen og direktioner. I de selskaber som Selvstyret ejer 100 pct. er ejerstrategier hierarkisk placeret på samme niveau som selskabets vedtægter. I selskaber med delt ejerkreds vil ejerstrategien skulle afstemmes med de øvrige aktionærer. Ejerstrategierne skal udformes for det enkelte selskab og tage hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder selskabet har, samt hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskelligartede. Naalakkersuisut og Selvstyret har flere forskellige roller i forhold til selskaberne, hvoraf de primære roller er myndighed, kontraktspart og ejer. Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en holistisk tilgang til sin samlede ejerpolitik så den stemmer overens med eventuelle sektor planer. Dette gælder i særdeleshed i forhold til ejerstrategier, hvor selskaberne gives direkte strategiske instruktioner, så den samlede politik ikke er indbyrdes modstridende. Der skal udarbejdes ejerstrategier til alle selskaber, men i første omgang blive udarbejdet for de selskaber der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Kommunikation og forventninger Nogle af anbefalingerne fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011) handler i høj grad om forventninger eller kommunikation. Særligt på områder der er bestyrelsens ansvar. Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelsen og fastsætter bestyrelsens honorarer. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter eventuelle nye lønforhold. Principperne omkring lønforhold i direktionerne er kommunikeret i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011). En honorarpolitik for bestyrelserne i de helt selvstyreejede aktieselskaber er undervejs og forventes udarbejdet før generalforsamlingerne i 2014. Internationalt samarbejde Flere lande og organisationer arbejder med ejerskabet af selskaber. Der oparbejdes således viden inden for området og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. For at følge udviklingen indenfor statsejede aktieselskaber har Bestyrelsessekretariatet i 2012 deltaget i et nordisk seminar om emnet. Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne. 17/43

På bestyrelsessekretariatets hjemmeside 4 findes links til udenlandske ejermyndigheder og andre relevante ejerrelaterede links. Desuden findes information om bestyrelsessammensætning i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejerrelaterede dokumenter. 3.2 Eventuelle nye aktieselskaber Det bliver med jævne mellemrum overvejet om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber eller omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Afgørelsen om eventuel omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er en politisk beslutning som sker efter afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. Ved afvejningen indgår en række overvejelser. Der er fremsat beslutningsforslag om etablering af et nyt aktieselskab der skal stå for etablering og drift af en ny havn ved Nuuk. Der vil blive fremsat en oprettelses- og anlægslov på FM2014, der udstikker rammerne for selskabet. Der pågår et analysearbejde for at klarlægge fordele og ulemper ved at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. 4 http://dk.nanoq.gl/emner/landsstyre/departementer/landsstyreformandens%20departement/bestyrelsessekretariatet.aspx 18/43

Bilag 1 Definitioner og nøgletal Gæld Som beskrevet i kapitel 1.2.3 anvendes begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld når gæld og gældsudvikling i de selvsstyreejede aktieselskaber beskrives. I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne tallet på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. I Royal Greenland anvendes denne metode, mens den simple metode er anvendt i de øvrige selskaber. Beregningsmetode Langfristede gældsforpligtigelser + Kortfristet del af langfristet gæld + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld vil den nettorentebærende gæld blive negativ. I figur 1.2.4 b i kapitel 1.2.3 er selskaber med negativ nettorentebærende gæld ikke indregnet. Beregningsmetode Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld Nøgletal Nedenstående 4 nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger fortaget af Bestyrelsessekretariatet. Bestyrelsessekretariatet beregner nøgletallene som nedenfor: Nøgletal NØGLETAL Egenkapitalens forrentning UDREGNINGSMETODE Årets resultat x 100 Gns. egenkapital Overskudsgrad Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Soliditetsgrad (Egenkapitalandel) Egenk. ult. x 100 Samlede aktiver (Balancesum Ult.) Afkastningsgrad Resultat af primær drift x 100 Gns. aktiver 19/43

Bilag 2 Om de enkelte aktieselskaber Dette bilag indeholder fakta om de enkelte aktieselskaber. Herunder: Ejerandel Bestyrelsessammensætning Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal Vedtægtsmæssige formål Kort beskrivelse af resultater Selskabernes strategi 20/43