Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler inden for rimelig tid. Den erhvervsdrivende var berettiget til at fradrage et beløb for den nytte, som forbrugeren havde haft af sin brug af computeren Forbrugeren reklamerede kort tid inden reklamationsfristens udløb over, at den skrue, der holdt computeren sammen i bagerste venstre hjørne, var faldet ud, og at den ikke kunne skrues ind igen. Den erhvervsdrivende vurderede, at fejlen ikke var omfattet af reklamationsretten og ville ikke tilbyde forbrugeren en vederlagsfri reparation af computeren. Forbrugeren krævede at købet blev ophævet. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, som traf følgende afgørelse: Denne sag drejer sig om, hvorvidt den computer, forbrugeren har købt hos den erhvervsdrivende, er mangelfuld, og om forbrugeren på baggrund heraf kan hæve købet. Forbrugeren har oplyst, at hun kort tid inden reklamationsfristens udløb henvendte sig i den erhvervsdrivendees butik, hvor hun reklamerede over, at den skrue, der holdt computeren sammen i bagerste venstre hjørne, var faldet ud, og at den ikke kunne skrues ind igen. Den erhvervsdrivende oplyste, at de ikke mente, at skaden var dækket af reklamationsretten, men tilbød alligevel at tage computeren ind, så producenten kunne tage stilling til fejlen. Efterfølgende modtog forbrugeren en e-mail fra den erhvervsdrivende med oplysning om, at både de og producenten ikke umiddelbart mente, at skaden var reklamationsberettiget. Såfremt forbrugeren alligevel ønskede at få computeren sendt ind til producenten, skulle hun også acceptere, at der kunne komme en regning for reparation, som hun skulle betale. Ellers kunne hun afhente computeren uden beregning
Side 2 Forbrugeren mener ikke, at den erhvervsdrivende har tilbudt reparation i henhold til reklamationsretten, idet den erhvervsdrivende ved indleveringen har oplyst, at der højest sandsynligt ville blive sendt en regning i forbindelse med en eventuel reparation af computeren. Forbrugeren har på baggrund heraf krævet ophævelse af købet. Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav og har gjort gældende, at der ikke umiddelbart er tale om en reklamationsberettiget fejl. Den erhvervsdrivende har anført, at de har tilbudt forbrugeren at sende computeren på værksted, dog med betingelse af, at hvis der kom en regning på reparationen, var det kunden der skulle betale. Dette har forbrugeren imidlertid valgt at afslå. Den erhvervsdrivende har efterfølgende oplyst, at de stadig gerne vil tilbyde at sende computeren ind til service, men finder et krav om ophævelse urimeligt, da der kun er tale om en kosmetisk skade på en computer, der ikke tidligere er reklameret over, og da skaden reelt set kan være opstået som følge af overlast eller slitage. Af producentens svar på forespørgsel om skaden, som den erhvervsdrivende den 30. oktober 2013 har videresendt til forbrugeren fremgår det, at: Jeg tvivler på, det er kommet af sig selv. Det eneste, jeg kan komme i tanke om, ville forårsage en sådan skade af sig selv, er varme. Og dette skulle man mene, kunden ville have bemærket. Hvis vi tager den ind til reparation, vil der højst sandsynligt blive sendt et prisoverslag til kunden Herudover har den erhvervsdrivende i e-mail af samme dato til forbrugeren oplyst, at
Side 3 Det betyder, at hvis du ønsker at vi sender systemet ind til Lenovo, så skal du også acceptere, at der kan komme en regning på reparationen, og at også du betaler en evt. regning Hvis du ikke ønsker at vi sender systemet ind, kan det afhentes igen uden beregning Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at kabinettet ikke er hægtet ved computerens venstre hængsel, fordi den skrue, der holder computeren sammen, er faldet ud. Da gevindet til brug for skruen er defekt, kan tilsvarende skrue ikke umiddelbart skrues i. Da beslaget ikke er fastholdt, vipper fjedrearmen op og vrider kabinettet åbent. Ifølge den sagkyndige skyldes fejlen en uhensigtsmæssig konstruktion, idet problemet med overvejende sandsynlighed skyldes en for svag konstruktion af vippebeslaget. Herudover har den sagkyndige udtalt, at den forventede levetid for en computer som den i sagen omhandlede type er 4-5 år, og at den forventede brugstid for en computer som den i sagen omhandlede er 3-4 år. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis genstanden er af en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, jf. købelovens 76, stk. 1, nr. 4. Nævnet har på baggrund af den sagkyndiges erklæring vurderet, at computeren må anses for mangelfuld, idet fejlen er opstået som følge af, at computeren er uhensigtsmæssigt konstrueret. Opfylder sælgeren ikke krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, kan køberen i medfør af købelovens 78, stk. 4 kræve et passende afslag, ophævelse, omlevering eller,
Side 4 hvis det kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger, at lade manglen afhjælpe for sælgerens regning. Det er nævnets vurdering, at den erhvervsdrivende ikke har afhjulpet manglen inden for rimelig tid, hvorfor forbrugeren er berettiget til at ophæve købet, jf. købelovens 78, stk. 4. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det tilbud om undersøgelse af computeren, som den erhvervsdrivende har fremsat, har været betinget af, at forbrugeren skulle acceptere, at kunne komme til at betale for en mulig reparation, og at et sådant tilbud ikke efter købelovens regler kan anses for at være korrekt tilbud om vederlagsfri afhjælpning. Fradrag for nytte af brug Der har i retspraksis ved ophævelse af et køb været en vis tilbageholdenhed med at give en sælger ret til at fradrage et beløb for den nytte, køberen har haft af sin brug af varen. I praksis er der i begrænset omfang foretaget fradrag i købesummen, hvor køberen ved sin fortsatte brug af eksempelvis en bil, efter at manglen er opdaget, har opnået en berigelse på sælgerens bekostning. Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (herefter kaldet forbrugerkøbsdirektivet) fremgår blandt andet: (15) medlemsstaterne kan fastsætte, at en eventuel tilbage betaling til forbrugeren kan nedsættes under hensyn til forbrugerens brug af varen i den tid, der er gået siden leveringen; nærmere bestemmelser om vilkår for at hæve købet kan fastsættes i den nationale lovgivning
Side 5 Forbrugerkøbsdirektivet er gennemført i købeloven ved lov nr. 213 af 22. april 2002 om ændring af lov om køb. I forarbejderne til ændringsloven er anført bl.a. (Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 118-119): Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om der i loven bør indføjes regler om fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ved ophævelse af købsaftalen, jf. herved præamblens pkt. 15, der nævner, at medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at eventuel tilbagebetaling til forbrugeren kan nedsættes under hensyn til forbrugerens brug af varen i den tid, der er gået siden leveringen. Arbejdsgruppen anfører herom navnlig, at problemstillingen synes at være snævert knyttet til enkelte produkttyper, og at en generel regulering af spørgsmålet kunne give anledning til en række tvister om beløb af begrænset størrelse. En bestemmelse om fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ville i givet fald også skulle suppleres med en bestemmelse, der pålægger sælgeren at betale renter af købesummen for den periode, sælgeren har haft rådighed over beløbet. En regulering af spørgsmålet synes dermed at ville føre til en komplicering af lovgivningen, der efter arbejdsgruppens opfattelse ikke står i et rimeligt forhold til, hvad der kan opnås herved. Arbejdsgruppen har derfor fundet, at spørgsmå-
Side 6 let fortsat bør løses i praksis på baggrund af de enkelte sagers konkrete omstændigheder. Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Det må således bero på en konkret vurdering, om en sælger, i tilfælde hvor der sker ophævelse af købet, er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, køberen har haft af sin brug af varen. Den 29. november 2013 afsagde Højesteret dom i en sag om ophævelse af købet af et tv. Det følger af Højesterets dom, der er gengivet i UfR 2014.578 H, at et tv-apparat, købt i januar 2008, var mangelfuldt som følge af, at sælgeren undlod at give køberen oplysning om, at tv-apparatet ikke uden tilkøb af ekstraudstyr ville kunne vise en række public service-tv-kanaler med starttidspunkt i henholdsvis 2009 og 2012. Køberen var berettiget til at ophæve købet, da manglen ikke ansås for uvæsentlig. Det fremgår videre af dommen: at [sælgeren] er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte,. [køberen] har haft af sin brug af tv et i perioden fra købet den 9. januar 2008, indtil han ophørte med at bruge det i forbindelse med køb af et nyt tv den 2. april 2012. Beløbet findes passende at kunne fastsættes til 10 % af købsprisen for tv et pr. år
Side 7 Under henvisning til varens art og den sagkyndiges oplysninger om varens forventede levetid sammenholdt med den periode, hvor forbrugeren har kunnet bruge computeren, er det flertallets (Martin Jørgensen, Jakob Reland og Margit Stassen) vurdering, at den erhvervsdrivende er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, forbrugeren har haft af sin brug af computeren i perioden fra leveringen den 23. november 2011, og indtil forbrugeren ophørte med at bruge computeren den 23. oktober 2013. Beløbet fastsættes skønsmæssigt til 2.000 kr. To medlemmer (Martin Jørgensen og Jakob Reland) har endvidere lagt vægt på den sagkyndiges oplysninger om varens forventede brugstid. Det er mindretallets (Tina Dhanda Kalsi og Jakob Steenstrup) vurdering, at det forhold, at forbrugeren har leveret en mangelfuld vare og ikke har afhjulpet problemet inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren, er årsagen til at forbrugeren er berettiget til at ophæve købsaftalen og kræve købesummen tilbagebetalt mod tilbagelevering af computeren. Det er mindretallets opfattelse, at der efter lovgivningen og retspraksis skal foreligge helt særlige omstændigheder for, at en forbruger kan pålægges at godtgøre den erhvervsdrivende for brugen af varen frem til ophævelsen, jf. også købelovens 57, hvor udgangspunktet er, at sælger og købers ydelser skal tilbageleveres i sin helhed. Det er mindretallets vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige konkrete omstændigheder i sagen, som gør, at der kan foretages et fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ved ophævelse af købsaftalen. Disse medlemmer stemmer derfor for, at forbrugeren skal have den fulde købesum tilbagebetalt.
Side 8 Mindretallet bemærker endvidere, at det vil medføre en helt urimelig retstilstand, hvis den erhvervsdrivende vil være berettiget til at foretage et fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav, uden at den erhvervsdrivende samtidig vil blive pålagt at betale renter af købesummen for den periode, en erhvervsdrivende har haft rådighed over beløbet, jf. også forarbejderne til lov nr. 213 af 22. april 2002 om ændring af lov om køb (Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 118-119). Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorefter forbrugeren er berettiget til at hæve købet mod et fradrag på 2.000 kr. (13/12569) Dato for afgørelse: den 17. december 2014