RKSK Digital infrastruktur i verdensklasse
Digital infrastruktur: En forudsætning for vækst og bosætning Borgere og virksomheders adgang til hurtig bredbånd og mobildækning i Ringkøbing-Skjern Kommune er langt fra god nok. Og når vi ser på udviklingen i store dele af Danmark, så er vi nødt til at sikre vores lokalområde, de rigtige muligheder. Det handler om erhvervslivets konkurrenceevne, mulighederne for iværksætteri samt fastholdelse og tiltrækning af borgere og virksomheder. Erhvervsstyrelsen er kommet med en ny kortlægning for bredbåndsadgang i Danmark, og her er det tydeligt, at Ringkøbing-Skjern Kommune som område er udfordret på manglen af højhastighedsinternet. Det gælder særlig i forhold til udrulning af fiber. Samtidig er der et særligt behov for de over 50 procent af kommunens indbyggere, der bor i landdistrikterne. Markedsanalyseinstituttet Userneeds har for Dansk Energi blandt andet undersøgt bredbånds betydning for bosætning. Analysen er foretaget blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere og viser, at adgangen til bredbånd for mange mennesker har stor betydning. For en fjerdedel vil en langsom internetforbindelse i et geografisk område (fx en by, kommune eller region) være udslagsgivende for valg af bosættelse. Mere end 60 procent vil spørge til typen af internet i forbindelse med boligkøb. Omkring 40 procent ville gerne kommunikere med fx kommune og læge via Tv-skærme, hvis det var muligt. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside fremhæves en undersøgelse fra Syddansk Universitet, der viser, at bredbånd får en stadig større betydning i landdi- strikterne for etablering af arbejdspladser, ældres mulighed for fortsat at bo i nærområdet og generelt for fastholdelse af borgere i landområder. Vækstteam: hurtig bredbånd til alle De erhvervsmæssige konklusioner bakkes op af de nye anbefalinger fra Erhvervs- og Vækstministeriets Vækstteam for IKT og Digital Vækst, som blev offentliggjort i januar 2014. Vækstteamet konkluderer, at velfungerende digitale fundamenter er centrale for understøttelsen af en øget automatisering og digitalisering af virksomheder og offentlige myndigheder. Som en del af anbefalingen, konkluderer vækstteamet derfor, at alle danskere hurtigst muligt skal have adgang til en hurtig bredbåndsinfrastruktur. Det, at alle borgere og virksomheder har adgang til en hurtig bredbåndsinfrastruktur, er en forudsætning for udnyttelsen af de digitale muligheder, og dermed et konkurrenceparameter for Danmark. Det er samtidig væsentligt for, at danskerne kan starte virksomhed, arbejde hjemmefra, og anvende offentlige digitale velfærdsløsninger mv. Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har med Vækstpolitik og Strategi 2013-2016 besluttet at fremme den elektroniske infrastruktur, der bedst understøtter lokal vækst. Følgende notat gennemgår kommunens indsats for at sikre kommunens virksomheder og borgere adgang til lynhurtig internet.
Processen indtil nu Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte i foråret 2012 i samarbejde med Aalborg universitet en analyse af borgernes og erhvervslivets adgang til bredbånd. Analysen viste, at Ringkøbing-Skjern generelt ligger under landsgennemsnittet for alle kategorier af bredbåndsforbindelser. Afledt af analysen gennemførte Ringkøbing-Skjern Kommune i 2012 det efterhånden berømte ITudbud, hvor kommunen ud over at efterspørge fiber til alle kommunale aftaleenheder også efterspurgte en pris på muligheden for højhastighedsinternet til alle virksomheder/borgere i kommunens byer og landsbyer. Kommunen fik to tilbud på den såkaldte Option 7. Et fra TDC på 840 mio. kroner og et fra EnergiMidt på 68 mio. kroner. Selvom prisen fra EnergiMidt lå markant under TDC s pris, og må betegnes som et spændende tilbud, var 68 mio. kroner stadig for høj en pris i 2012. Samtidig kunne der opnås en større besparelse på kommunens egen driftsdel ved at udnytte Statens Indkøbsaftale på forbindelser til kommunale aftaleenheder. Økonomi- og Erhvervsudvalget valgte derfor at annullere udbuddet og takke nej til tilbuddene fra TDC og EnergiMidt. Administrationen blev samtidig bedt om at arbejde videre med formen og få en større klarhed over de juridiske elementer i udbuddet samt at finde en god finansieringsløsning. Siden da har kommunen arbejdet for en juridisk afklaring af, hvordan en kommune og det offentlige generelt må understøtte udrulningen af bredbånd, og på at sikre den rigtige finansieringskilde. Det er et arbejde, der stadig pågår, men som også har affødt to udviklinger. I forbindelse med Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen i 2013 blev der afsat en lånepulje på i alt 50 mio. kroner for 2014/2015 til udbredelse af bredbånd og mobildækning i udkantsområder. Der er deadline for at søge lånepuljens midler 1. maj 2014. I januar 2014 kom Erhvervsstyrelsen med notatet Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling. På baggrund af lånepuljen og vejledningen har Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med Netplan udarbejdet en ny model for et IT-udbud. Udbuddet tager udgangspunkt i udbuddet fra 2012, og målet er at understøtte hele kommunens erhvervsliv med højhastighedsinternet. Samtidig sikres muligheden for højhastighedsinternet for alle kommunens husstande. Udbudsformen er sendt ind til Erhvervsstyrelsen, der skal kommentere på udbuddets gyldighed ift. Erhvervsfremmeloven. Der er endnu ikke modtaget et svar fra Erhvervsstyrelsen. Det er oversendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvorvidt administrationen skal bruge udbudsmodellen til at søge ind på lånepuljens 50 mio. kroner. Det skal bemærkes, at midlerne ikke er øremærket Ringkøbing-Skjern Kommune, og det kan ikke forudsiges, hvor mange midler kommunen evt. tildeles. Lånedispensation til udbredelse af bredbånd og mobildækning Med Økonomiaftalen fra 2013 mellem KL og Regeringen blev der etableret en lånepulje for 2014 og 2015 på samlet 50 mio. kroner til udbredelse af bredbånd og mobildækning i udkantsområder. på cirka 2.836.000 kroner. Låneadgangen fordeles til kommunerne til udbredelse af bredbånd og/mobildækning i udkantsområder på baggrund af en vurdering af kommunens samlede økonomiske situation og det konkrete udbredelsesprojekt. Der henvises til Erhvervsfremmeloven for muligheden for at fremme bredbånds og mobildækning i forbindelse med indkøb af samme til egne institutioner og medarbejdere. Hvis Ringkøbing-Skjern ansøger, tildeles og udnytter hele lånepuljen, vil kommunen med en fast rente kunne afvikle lånet over 25 år med en årlig ydelse
Vejledning til Erhvervsfremmeloven Erhvervsstyrelsen offentliggjorde 31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Vejledningen skal skabe klare rammer for, hvordan kommunerne kan anvende indkøb af bredbånd til institutioner og medarbejdere gennem udbud, som instrument til at udbrede bredbåndsdækning til erhvervsmæssige formål under henvisning til lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Ved vurderingen af, om hovedformålet med aktiviteten er erhvervsfremme, skal der ses på, om aktiviteten har til formål: 1) at forbedre og udbygge rammerne for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel, 2) at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, 3) at fremme den regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse, 4) at styrke de offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling og 5) at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling. Samtidig skal udrulningen være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet, og aktiviteten må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Et kommunalt udbud i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvori der stilles krav om dækning med højhastighedsbredbånd, skal dermed samlet set: a. Have et erhvervsudviklingssigte i forhold til en åben kreds af erhvervslivet i kommunen. b. Være en del af et udbud, f.eks. om indkøb af bredbånd til kommunens institutioner, medarbejdere m.v. c. Være rettet mod at stille funktionelle krav, f.eks. til minimumshastigheder, og ikke til anvendelse af en given teknologi (teknologineutralitet). d. Indeholde en geografisk afgrænsning af indsatsområdet eller områderne. e. Ikke fortrænge kommercielle investeringer ved at sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges udrulning af højhastighedsinfrastruktur i området. Med vejledningen slår Erhvervsstyrelsen fast, at en kommune kan fremme udrulning af højhastighedsinternet, ligesom det slås fast, at kommunens borgere også må få gavn af det bredbånd, der udlægges til erhvervsudviklingsformål, så længe det ikke fordyrer prisen for kommunen. Bredbåndsdækning i RKSK Det er langt fra alle kommunens borgere og virksomheder, der har adgang til at få højhastighedsinternet. Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet har gennemført en analyse af kommunens bredbåndsdækning i 2012 og fulgte op med en kortfattet analyse i 2013. Erhvervsstyrelsen er kommet med en bredbåndskortlægning for 2013. Der er særligt tre parametre i rapporten, der er værd at bemærke. Centret konkluderer i rapporten, at: 1. Ringkøbing-Skjern kommune ligger generelt under landsgennemsnittet for alle kategorier af bredbåndsforbindelser 2. Kommunen ligger lidt over midten i ranglisten over alle de danske kommuners adgang til 100 Mbit/s. 3. Tilgængeligheden af bredbåndsforbindelser på 10 Mbit/s og derunder, må forventes at være lavere end de seneste tal fra 2011 pga. konkursen af Skyline. Det forventes, at flere erhvervsgrupper er placeret hvor tilgængeligheden af bredbåndshastigheder ikke er tilfredsstillende. Specielt må landbruget og turismeindustrien i kommunen opleve et manglende potentiale på den digitale infrastruktur.
Bredbåndsdækning i RKSK - fortsat De to første kort neden for viser tilgængeligheden af bredbånd med beregnede hastigheder på mindst 100 Mbit/s download i hennholdsvis 2011 og 2013. Det er her værd at bemærke, at de 100 Mbit/s er en teoretisk beregnet størrelse, og at den teoretiske mulighed er steget betragtelig fra 2011 til 2013. Samme stigning ses i andelen af borgere i Danmark, der kan modtage hastigheder på 100 Mbit/s i upload. Det er upload, der afgør, hvor hurtigt du eks. kan sende en mail, og kravene til uploadhastighed bliver stadig større. 100 Mbit/s download 2011 100 Mbit/s download 2013 100 Mbit/s upload 2011 100 Mbit/s upload 2013 Der er fremført hård kritik af, at Erhvervsstyrelsen kortlægning udelukkende bygger på teoretiske beregninger, og ikke modsvarer den oplevede virkelighed hos borgere og virksomheder. Som det kan ses af de ovenstående kortlægninger, er andelen af borgere, der kan modtage 100 Mbit/s i upload i eksempelvis postnummeret 6950 på to års steget fra 1-20 procent i 2011 til 60-80 procent i 2013. Kortlægningen kritiseres særligt fordi, de 1) tager afsæt i teoretisk beregnede hastigheder, hvor der ikke tages højde for eksempelvis flere brugere på samme tid, 2) at selskaberne kan melde en hastighed ind uden at være forpligtet til også at tilbyde den til deres kunder og 3) at undersøgelsen også inddrager husstande, hvor den nødvendige teknologi findes i vejen uden for husstanden, men hvor husstanden ikke har mulighed for at blive tilsluttet. Den udvikling, der ses i Erhvervsstyrelsens kortlægning, er da også svært forenelig med de meldinger, der modtages fra kommunens borgere og erhvervsliv.
Bredbåndsdækning i RKSK - fortsat Fiber er den eneste teknologi, der pt. kan garantere bredbåndshastigheder. Det skyldes, at den ikke påvirkes af afstand og bølger på samme måde som forbindelser via eksempelvis kobber. Det er heller ikke en delt ressource, hvor man er mange brugere om en hastighed, og hvor ens aktuelle hastighed begrænses af, hvor mange der bruger bredbåndspuljen samtidig. Nedenfor kan ses fiberudviklingen i Danmark og Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2011 til 2013. Som det kan ses sker der en udvikling i store dele af det øvrige Danmark, som ikke modsvares i Ringkøbing-Skjern. Fiber 2011 Fiber 2013 Højhastighedsinternet - betaler det sig? Der er gjort forsøg på at estimere værdien af hurtig internet. Nogle undersøgelser har fokuseret på virksomhedernes mergevinst, mens andre har fokuseret på betydningen for borgerne. En del undersøgelser fokuserer udelukkende på bredbåndspenetration, og altså ikke på hastigheder. Her ligger Danmark i alle undersøgelser i top grundet det altomspændende kobbernet. Spørgsmålet er dog om adgang til internettet har betydning, hvis hastigheden ikke følger med. Erhvervs og Vækstministeriets Vækstteam for IKT og Digital Vækst konkluderer da også, at når det handler om hastigheder, så ligger Danmark som land blot på EU-gennemsnittet. Det faktum støttes op af, at Danmark på kun fem år er faldet fra en 1.- til en 8.-plads på den årlige digitale rangliste fra World Economic Forum. Her følger et kort udsnit af undersøgelser på markedet: - McKinsey estimerede i 2011, at der skabes 2,4 nye job for hvert job, der går tabt som følge af øget digitalisering. I rapporten blev det også konstateret, at SMW er, der i høj grad bruger webteknologier vokser og eksporter dobbelt så meget som øvrige SMV er. - Erichssom og Arthur D. Little fastslog i 2010, at der skabes 80 nye jobs for hver 1.000 nye bredbåndsforbindelser. Ligesom der er 1 procent stigning i BNP for hver 10 procent stigning i bredbåndspenetration. - Copenhagen Economics har 28. august 2013udgivet rapporten Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark. Rapporten er blevet til på foranledning af Dansk Energi. Med rapporten estimerer Copenhagen Economics, at hurtigere bredbånd kan øge det danske bruttonationalprodukt med 60-100 mia. kroner. Traditionelt regnes der med, at Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af nationale udgifter og indtægter er 1 procent, altså mellem 600 mio. kroner og 1 mia. kroner. - Regeringens Vækstteam for IKT og Digtial Vækst, 2014, fastslår, at øget digitalisering af virksomheder vil medføre en værdiskabelse på op imod 50 mia. kroner i 2020.
Udvikling i brugen af data - og den nødvendige teknologi Den første iphone så dagens lys i 2007 og ipad en kom til i 2010. I dag har de - sammen med en lang række andre produkter revolutioneret vores brug af de digitale muligheder, og der er intet der tyder på, at udviklingen stopper, faktisk tværtimod. Mandag Morgen skriver i artiklen Regeringens digitale dagsorden mangler firber : I de kommende år vil det moderne menneske være omgivet af kommunikerende ting og produkter med indbyggede sensorer, GPS og hukommelseschips. Den menneskelige hjerne og vores fysiske aktiviteter vil konstant være koblet på nettet, og det vil få dybe konsekvenser for, hvordan vi tænker og handler. Effekterne er allerede tydelige i dag, Kilde: Digital Universe Study, IDC, 2012. men hverken markedet og de politiske reguleringer synes at kunne følge med i omstillingstempoet i den digitale revolution. Det nye Internet of Things vil få datamængderne til at vokse eksplosivt i de kommende år lige fra supermarkedernes logistiske apparat til smartphones og løbesko med indbyggede datachips. Vi taler om en eksponentiel stigning i de globale datamængder, så de når måske hele 40.000 milliarder gigabyte i 2020... Kun med et lynhurtigt fast bredbånd med fiberoptiske kabler får Danmark den fornødne hastighed og båndbredde til at sikre, at den store omstilling til det datatunge og digitaliserede samfund ikke kollapser i trafikpropper, store forsinkelser, nedbrud og efterfølgende produktivitetstab. For at imødekomme den udvikling forudså analysebureauet Gartner allerede i 2009, i en rapport bestilt af den daværende regering, at der i 2020 var behov for internethastigheder til borgere og virksomheder på 1 Gbit/s. Gartner forudså i samme rapport, at de mest krævende brugere i 2013 ville have behov for en bredbåndskapacitet på 50/20 Mbit/s. En forudsigelse der holdt stik. Hvilke teknologier findes? Beskrivelserne af de enkelte teknologier er hentet fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Der kan læses uddybende om de enkelte teknologier på http://erhvervsstyrelsen.dk/internetforbindelser Mobilt bredbånd. Det er smart at kunne tage sin bærbare med sig i sommerhuset, på hotellet eller bare med i toget. Men uden en internetforbindelse er der rigtig mange af de ting, vi plejer at bruge computeren til, som pludselig ikke kan lade sig gøre. Løsningen kan være mobilt bredbånd. ADSL er en hurtig internetforbindelse, der bruger det almindelige telefonnet og giver mulighed for, at du kan være på nettet og bruge din fastnettelefon samtidigt. ADSL er en asymmetrisk forbindelse. Du skal dog være opmærksom på, at hastigheden kan variere. Ved brug af et kabelmodem skabes der adgang til internettet via dit kabel-tv-net. Når der er flere brugere der er koblet på internettet på samme tid, må de deles om kapaciteten på forbindelsen. Jo flere brugere, jo lavere hastighed til de enkelte brugere. FWA står for Fixed Wireless Access. FWA er en radioteknologi, hvor radiosignaler udsendes og modtages af centralt placeret antenner (basisstation). Med optisk fiber opnår man en højhastighedsforbindelse til internettet. En optisk fiber adskiller sig fra kobber- og coaxialkabler (kabel-tv-net) ved at være lavet af glas. Den tilgængelige datahastighed er i praksis meget høj, hvilket uden sammenligning gør den optiske fiber til det medie, der kan tilbyde den højeste hastighed. Man kan godt få forbindelse til internettet på steder, hvor andre løsninger ikke fungerer, og hvor mobilnettet er utilstrækkeligt. Løsningen kan være bredbånd via satellit.