Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15



Relaterede dokumenter
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Tema 2 Miljø COP15 1

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

For EU-27 vil det hjemlige udslip i med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima

FORSLAG TIL BESLUTNING

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

EU s klima- og energipakke

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den juni 2008 og den december 2008,

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den oktober.

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

Klima Hvad skal der ske?

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

UDKAST TIL BETÆNKNING

Klimakonference. -

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Europaudvalget 2011 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt

92-gruppen. Den 29. maj 2009

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Den nye klimadagsorden LO s klima- og energistrategi. 12 august 2008

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Jørgen Henningsen Seniorrådgiver Medlem af regeringens klimakommission. Holder de hvad de lover EU og klimapolitikken?

Klimapolitisk redegørelse Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

FORSLAG TIL BESLUTNING

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april Public

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

understøtte Herning Kommunes planer

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade København K. Den 31. august 2015

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER 2009

Klima Hvad skal der til?

Jeg har fire vigtige konklusioner fra klimamødet i Polen:

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Europaudvalget 2015 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de og hvad er landenes rolle

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Stiftende generalforsamling for NBE NordDanmark Ålborg 3 december 2014 Indlæg v/niels Due Jensen, Fondsbestyrelsesformand

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

Internationalt samarbejde med ikke-eu lande

TIRSDAG DEN 20. OKTOBER 2009

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

Intelligent energi intelligente markedsmuligheder

Europaudvalget miljø Bilag 3 Offentligt

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

Udkast til en dansk klimalov

OKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Transkript:

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande (Kina, Brasilien mv. mv.) har ingen reduktionsforpligtelser FN s klimapanel (IPCC): De globale udledninger skal reduceres med 50% i 2050 og skal toppe indenfor 10-15 år.

Vejen frem mod en ny aftale Køreplan for forhandlingerne lagt fast (Bali Action Plan): Alle lande deltager, inklusiv USA Intensiveret forhandlingsproces (4 forhandlingsmøder i 2008 og endnu flere i 2009) Slutdato: København COP15 2009 Strukturen er er aftalt En langsigtet vision og 4 byggesten som elementer i en kommende klimaaftale

Elementerne i en ny klimaaftale Fælles langsigtet mål for de globale udledninger Bør fastlægges i tæt sammenhæng med beslutning om reduktionsforpligtelser på kort sigt (2020). Reduktionsindsats (mitigation): faste mål for de industrialiserede lande (Annex 1) Fx incitamentsbaseret tilgang for de rigere udviklingslande Indsats i forhold til afskovning i udviklingslandene og reduktion af de globale skibs- og luftfartsemissioner Tilpasning til klimaforandringer - Støtte til konkrete aktiviteter i de mindst udviklede lande Teknologi Mekanismer som sikrer overførsel og udvikling Finansiering

Hvad skal der ske frem mod 2009? 2008: Ideernes år: Alle optioner på bordet. Afklaring af elementerne i værktøjskassen COP14 i Polen ultimo 2008: - skifte gear (idéer til konkrete forhandlinger) - slå en række faglige søm i - skabe en fokuseret pakke med konkrete optioner der kan forhandles i hus i 2009 - sikre en proces der gør at vi når i hus i København. 2009: Forhandlingsår: Forhandlinger om de specifikke elementer. => COP15 i København: lande en global aftale hvor trådene samles.

USA Kina

USA hidtil Politisk lammet: Alle har afventet ny administration. Bush s udmelding 17/4 om at stabilisere udledningen i 2025 er langt fra ambitiøst nok. Signaler fra ny administration afgørende og vigtigt med positivt signal før COP14 i Poznan december 2008. Tidsmæssigt ikke meget at løbe på: Ny præsident og administration bør engagere sig hurtigt. Tidsrummet fra indsættelse af en ny administration og frem mod COP15 i København er meget tight men kan lade sig gøre.

Vil USA reengagere sig i klimaforhandlingerne? 80% reduktion inden 2050 ambitiøst - men ingen kortsigtede mål meldt ud! Kvotehandelssystem med fuld auktionering. Indtægter til investering i Clean Energy. 150 mia. USD på VE over de næste 10 år skabe 5 mio. nye green jobs 10% VE inden 2012 og 25% VE inden 2028

Kina: Nationale planer ctr hård retorik National klimaplan fra 2007: Har sat sig ambitiøse mål: 20 pct. reduktion af energi pr. BNP fra 2006 til 2010 2000-2020: 20% reduktion i CO2-udslippet pr. energienhed + CO2- udslippet pr. BNP-enhed med 40 pct. 15% VE af den samlede energiproduktion i 2020 => Men vil de blive implementeret? I FN forhandlingerne: Udviklingslandene skal tage actions ikke commitments Teknisk og finansiel støtte en forudsætning herunder teknologioverførsel Hård retorik: Ansvaret hviler især hos de industrialiserede lande men i selve Kina bliver der regnet på hvad de kan levere

EU har udvist lederskab. Vigtigt at holde fast DER marts 2007: mål om 20% VE i 2020 og 20/30% drivhusgasreduktion i 2020. 23. januar 2008: Lancering af Kommissionens klimaog energipakke Håb om vedtagelse inden klimakonferencen i Poznan i dec. 2008 men træghed med at nå i hus EU lederskab og rent i eget hus legitimitet overfor forhandlingsparter

De progressive udviklingslande Sydafrika fremlagt en klimaplan: Mål at stabilisere udledningerne i 2020-2025. Mexico promoverer en model til finansiering baseret på landenes udledningsniveau (reel differentiering). Sydkorea + Singapore: vil skulle levere noget substantielt i en fremtidig aftale, men fokuserer på fortsat vækst.

Danmarks rolle i 2009 Formelt først COP-vært fra december 2009 Hvad betyder det for DK at vi er COPværter: Kan ikke sammenlignes med et EU formandskab Kan få indflydelse på forhandlingerne gennem Bedre kontakt til FN s klima sekretariat, formænd for forhandlingsgrupper, nøglelande m.fl. Påvirkning af forhandlingsstrategi, konkrete set-up for forhandlingerne mm. Faciliterende rolle for forhandlingerne

Hvilke problemområder skal løses? Kan vi få alle industrilandene til at vise lederskab og gå forrest? Hvad vil være en acceptabel sammenlignelig indsats fra de forskellige lande? Vil USA være klar i 2009? Vil der skulle national lovgivning til før de kan forpligte sig internationalt? Vil en ny Præsident prioritere klima? Finanskrisen Vil EU have orden i eget hus? Vil EU være politisk handlingslammet som følge af klima- og energipakken? Vil EU være klar med en finansieringspakke? Vil Kina, Brasilien mv. være klar til at yde deres del af indsatsen? Kan vi designe en aftale der giver dem det rette incitament? Vil de forpligte sig internationalt? Kan vi håndtere deres meget forskellige nationale omstændigheder (fx Brasilien og skov)

Lang vej til København men kort tid