Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande (Kina, Brasilien mv. mv.) har ingen reduktionsforpligtelser FN s klimapanel (IPCC): De globale udledninger skal reduceres med 50% i 2050 og skal toppe indenfor 10-15 år.
Vejen frem mod en ny aftale Køreplan for forhandlingerne lagt fast (Bali Action Plan): Alle lande deltager, inklusiv USA Intensiveret forhandlingsproces (4 forhandlingsmøder i 2008 og endnu flere i 2009) Slutdato: København COP15 2009 Strukturen er er aftalt En langsigtet vision og 4 byggesten som elementer i en kommende klimaaftale
Elementerne i en ny klimaaftale Fælles langsigtet mål for de globale udledninger Bør fastlægges i tæt sammenhæng med beslutning om reduktionsforpligtelser på kort sigt (2020). Reduktionsindsats (mitigation): faste mål for de industrialiserede lande (Annex 1) Fx incitamentsbaseret tilgang for de rigere udviklingslande Indsats i forhold til afskovning i udviklingslandene og reduktion af de globale skibs- og luftfartsemissioner Tilpasning til klimaforandringer - Støtte til konkrete aktiviteter i de mindst udviklede lande Teknologi Mekanismer som sikrer overførsel og udvikling Finansiering
Hvad skal der ske frem mod 2009? 2008: Ideernes år: Alle optioner på bordet. Afklaring af elementerne i værktøjskassen COP14 i Polen ultimo 2008: - skifte gear (idéer til konkrete forhandlinger) - slå en række faglige søm i - skabe en fokuseret pakke med konkrete optioner der kan forhandles i hus i 2009 - sikre en proces der gør at vi når i hus i København. 2009: Forhandlingsår: Forhandlinger om de specifikke elementer. => COP15 i København: lande en global aftale hvor trådene samles.
USA Kina
USA hidtil Politisk lammet: Alle har afventet ny administration. Bush s udmelding 17/4 om at stabilisere udledningen i 2025 er langt fra ambitiøst nok. Signaler fra ny administration afgørende og vigtigt med positivt signal før COP14 i Poznan december 2008. Tidsmæssigt ikke meget at løbe på: Ny præsident og administration bør engagere sig hurtigt. Tidsrummet fra indsættelse af en ny administration og frem mod COP15 i København er meget tight men kan lade sig gøre.
Vil USA reengagere sig i klimaforhandlingerne? 80% reduktion inden 2050 ambitiøst - men ingen kortsigtede mål meldt ud! Kvotehandelssystem med fuld auktionering. Indtægter til investering i Clean Energy. 150 mia. USD på VE over de næste 10 år skabe 5 mio. nye green jobs 10% VE inden 2012 og 25% VE inden 2028
Kina: Nationale planer ctr hård retorik National klimaplan fra 2007: Har sat sig ambitiøse mål: 20 pct. reduktion af energi pr. BNP fra 2006 til 2010 2000-2020: 20% reduktion i CO2-udslippet pr. energienhed + CO2- udslippet pr. BNP-enhed med 40 pct. 15% VE af den samlede energiproduktion i 2020 => Men vil de blive implementeret? I FN forhandlingerne: Udviklingslandene skal tage actions ikke commitments Teknisk og finansiel støtte en forudsætning herunder teknologioverførsel Hård retorik: Ansvaret hviler især hos de industrialiserede lande men i selve Kina bliver der regnet på hvad de kan levere
EU har udvist lederskab. Vigtigt at holde fast DER marts 2007: mål om 20% VE i 2020 og 20/30% drivhusgasreduktion i 2020. 23. januar 2008: Lancering af Kommissionens klimaog energipakke Håb om vedtagelse inden klimakonferencen i Poznan i dec. 2008 men træghed med at nå i hus EU lederskab og rent i eget hus legitimitet overfor forhandlingsparter
De progressive udviklingslande Sydafrika fremlagt en klimaplan: Mål at stabilisere udledningerne i 2020-2025. Mexico promoverer en model til finansiering baseret på landenes udledningsniveau (reel differentiering). Sydkorea + Singapore: vil skulle levere noget substantielt i en fremtidig aftale, men fokuserer på fortsat vækst.
Danmarks rolle i 2009 Formelt først COP-vært fra december 2009 Hvad betyder det for DK at vi er COPværter: Kan ikke sammenlignes med et EU formandskab Kan få indflydelse på forhandlingerne gennem Bedre kontakt til FN s klima sekretariat, formænd for forhandlingsgrupper, nøglelande m.fl. Påvirkning af forhandlingsstrategi, konkrete set-up for forhandlingerne mm. Faciliterende rolle for forhandlingerne
Hvilke problemområder skal løses? Kan vi få alle industrilandene til at vise lederskab og gå forrest? Hvad vil være en acceptabel sammenlignelig indsats fra de forskellige lande? Vil USA være klar i 2009? Vil der skulle national lovgivning til før de kan forpligte sig internationalt? Vil en ny Præsident prioritere klima? Finanskrisen Vil EU have orden i eget hus? Vil EU være politisk handlingslammet som følge af klima- og energipakken? Vil EU være klar med en finansieringspakke? Vil Kina, Brasilien mv. være klar til at yde deres del af indsatsen? Kan vi designe en aftale der giver dem det rette incitament? Vil de forpligte sig internationalt? Kan vi håndtere deres meget forskellige nationale omstændigheder (fx Brasilien og skov)
Lang vej til København men kort tid