Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Transkript

1 en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

2 Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede bolig Ovenstående er meldt ud til nuværende og kommende beboere på Boligkontoret Århus hjemmeside under punktet: Strategisk fokus for Boligkontoret Århus I årene forpligter Boligkontoret Århus sig således til at have særligt fokus på at udvikle en strategi, der skal munde ud i at Boligkontoret Århus vil kunne profilere sig på at være en handlekraftig og seriøs aktør, der vil være en aktiv medspiller i den nødvendige omstilling til at gøre vores samfund mere bæredygtigt.

3 Dette vil have effekt på to områder: De boliger som Boligkontoret Århus tilbyder, bliver så komfortable og sunde at leve i, som muligt, og udgifterne til energiforbrug bliver holdt på et favorabelt niveau, for den enkelte beboer. Ved at udvise ansvarlighed, og ved at få formidlet budskabet om at Boligkontoret Århus er en boligorganisation der er ønsker at gå forrest i udviklingen af mere miljørigtige boliger og bæredygtig drift, vil vores boligorganisation formentlig, blive en mere attraktiv samarbejdspartner f. eks. for kommune, stat, fonde, private virksomheder osv. Potentielt kunne en skarpt tegnet miljøprofil, gøre det lettere for Boligkontoret Århus, at få tildelt kvoter til nybyggeri, konkret udmøntes dette ved indgåelse af partnerskabsaftale med Århus Kommune. Note1

4 CITATER fra Organisationsformanden for Boligkontoret Århus. Energistrategien er i sin seneste revision besluttet på mødet i januar d.å. Der er ikke lagt op til at afdelingsbestyrelserne selv skal være de bærende kræfter heri og har et selvstændigt ansvar for at bringe den i anvendelse i afdelingen. Det ligger på inspektørernes skuldre. Det er ikke afdelingerne der skal beslutte energistrategien for den enkelte afdeling. Den er implicit i fremtidsstrategiens tanker. I strategien er det præciseret at det er en skal-opgave for nybyggeri og større renoveringer. I oplægget til arbejdet med fremtidssikring står der endvidere, at man kan angive hvilke energi- og forbrugsmæssige mål man ønsker at opnå. Afdelingerne og deres bestyrelser (beboerne) kan tage initiativer, faktisk efterspørger flere beboere energi og miljøløsninger i forbindelse med fremtidssikringen. Der er ikke lagt op til en implementering af energistrategien som en selvstændig indsatsområde for indeværende. Det kommer sikkert en dag. Dog er det naturligt for afdelingerne at indtænke energi, miljø og klima når de arbejder med fremtidssikring. SÅ ER DET RART ADMINISTRATIONEN VIL DET ANDERLEDES!!! Note2

5 E n e r g i s t r a t e g i

6 Organisationsbestyrelsen har på sit møde den 10. april 2013 vedtaget følgende som en del af energistrategien for Boligkontoret Århus: Drift af de enkelte afdelinger og administrationen af disse: Driften af boligområderne skal ressourceoptimeres, bl.a. ved energibesparende tiltag, og generelt være præget af hensyn til miljøet. Det samme gør sig gældende for administrationen. Fra et energi- og klimaperspektiv er det vigtigt at se på positive ændringer i adfærd. Der er brug for at sætte fokus på den enkelte husholdnings energiforbrug og udvikle metoder til at nå beboerne i forhold til deres energiadfærd. Ved nybyggeri skal der tænkes energi og bæredygtighed ind fra starten af projekteringsfasen. Alt nybyggeri skal opføres som minimum efter energiklasse 2020-standard. Det samme gør sig gældende ved renovering af de eksisterende boliger. Det er her de helt store energigevinster kan indhøstes, men også her de største udfordringer ligger. Især i forhold til økonomi. Det er af yderste vigtighed at der altid tænkes i de samlede huslejeomkostninger, når f. eks. energirenovering af en afdeling eller bolig overvejes. Ofte vil en mindre huslejestigning kunne accepteres hvis udgifterne til forbrug falder tilsvarende. Målsætningen er, at alle renoveringer af klimaskærmen eller tekniske installationer fører til en reduktion i afdelingens samlede energiforbrug, og dermed i beboernes udgift til el og varme.

7 Energi- og miljøudvalget og administrationen har drøftet mulighederne for implementering og indstiller i fællesskab følgende: A: Der indgås aftale med LokalEnergi om energisyn af afdelingerne samt administrationsbygningen, som identificerer energibesparelser og -forbedringer med korte tilbagebetalingstider. Energisynsrapporten samt energimærke lægges til grund for markvandringen i hver afdeling. Den tekniske chef er ansvarlig for, at der følges op, og initiativerne implementeres. Succeskriterieret er, at der i foråret 2015 er udarbejdet energisynsrapporter og foreligger gældende energimærke på alle boligafdelinger, og at disse inddrages i arbejdet med vedligeholdelsesplanen for Der er allerede indgået aftale med MinEnergi om etablering af elektronisk registreringssystem for forbrug, som forventes i drift 1. kvartal Som forberedelse til hver markvandring udarbejder inspektøren evt. i samarbejde med varmemesteren et kortfattet oplæg til afdelingsbestyrelsen om de væsentligste punkter og arbejder til drøftelse, herunder energioptimerende tiltag. Den relevante økonomimedarbejder udarbejder i 2014 forslag til økonomisk fremtidssikringsstrategi for afdelingen. Der er allerede opstillet mål, om at der på afdelingsmøderne i 2014 vedtaget fremtidssikringsstrategier i 90 pct. af boligafdelingerne. Administrationen afklarer på et senere tidspunkt den mest hensigtsmæssige kompetencefordeling mellem inspektører, ejendomsfunktionærer og eksterne konsulenter på energiområdet. Der arbejdes sideløbende med energiproducerende teknologier som fx solceller der, hvor det måtte være rentabelt, eller hvis afdelingsbestyrelsen har et særligt ønske herom. Energi- og miljøudvalget kan inddrages i denne proces.

8 B: Det drøftes og besluttes i organisationsbestyrelsen, om der skal afvikles en konkurrence mellem afdelingerne. Administrationen og Kvarteret udbreder løbende energispareråd. I takt med implementeringen af MinEnergi gøres nøgletal for energiforbrug og -besparelser tilgængelige for afdelingsbestyrelse, varmemester og inspektør. Sideløbende hermed følges udviklingen hos forsyningsselskaberne for at gøre forbrugstal tilgængelige på lejemålsniveau. Begge initiativer vil tidligst kunne søges realiseret fra ultimo (det nye EU direktiv, som vi har drøftet før, er nu revideret, og der vil ikke blive stillet krav om intelligente målere i hvert enkelt lejemål, som før var udgangspunktet) Det vil kræve megen administration i forhold til udlevering og vedligehold af password/brugernavne hos den enkelte lejer, og som skal fornys ifm flytninger)

9 C: Alt nybyggeri bygges som minimum i energiklasse Energirammen for BR 2010 er på 63 kwh/m²pr. år Energirammen for BR 2015 (lavenergibygning) er på 37 kwh/m² pr. år Energirammen for BR2020(forventet) vil være 20 kwh/m² pr. år Passivhus = ingen forbrug Energirammen for BR 1995 var på 100 kwh/m² pr. år Energirammen for BR 1985 var på 110 kwh/m² pr. år Energirammen for BR 1977 var på 160 kwh/m² pr. år Energirammen for BR 1961 var på 350 kwh/m² pr. år Gennemsnit for alt eksisterende byggeri er på 200 kwh/m² pr. år Man er begyndt at snakke om BR 2025 på 0 kwh/m² pr. år og benævnes som Net zero energy building

10 D: Ved alle renoveringer af klimaskærm og tekniske installationer udføres beregning af anslået energibesparelse. Projekter uden besparelse fremlægges ikke. Succeskriteriet er, at dette gælder alle forslag fremlagt på de ordinære afdelingsmøder i Både det økonomisk mest optimale og det energimæssigt mest optimale løsning fremlægges for afdelingsbestyrelsen og gerne også afdelingsmødet. Hvor det er meningsfuldt overvejes inddragelse af ekstern finansiering og/eller Landsbyggefondens garantiordning. Der skal foreligge en dokumenteret energibesparelse, som skal sælges til energiselskaberne eventuelt via Energi- og miljøudvalget bistår evt. med dialog med afdelingsbestyrelser og afdelingsmøder om forslagene.

11