Hormonforstyrrende stoffer

2 Hormonforstyrrende stoffer Foto hidesy

Indholdsfortegnelse Kemikalier i politik og hverdag Forord 4 Introduktion til kemikalier i vores samfund 5 1 EU og REACH 7 Hvordan er EU opbygget? 8 Hvordan kan EU påvirkes? 10 Kemikalielovgivningen i EU 12 Risikovurdering 15 Grænseværdier 16 Hvor store koncentrationer kan mennesker tåle? 17 REACH trin for trin 19 Registrering (registration) 19 Vurdering (evaluation) 19 Godkendelse (autorisation) 20 Ret til viden 22 Klassificering og mærkning 25 Huller og mangler i lovgivningen 27 2 Hormonforstyrrende stoffer 29 Intro. til hormonforstyrrende stoffer 30 Parabener 34 Ftalater 39 Ftalater på hospitaler 44 Bisphenol A 47 Fluorerede stoffer PFOA/PFOS 50 Bromerede flammehæmmere 54 3 Kemikalier i hverdagen 57 Kemikalier i fødevarer 58 Kemikalier i tøj og tekstiler 60 The horror show er vi tikkende hormonbomber? 64 4 Cocktaileffekter og Nanomaterialer 67 Cocktaileffekter 68 Nanomaterialer 72 5 Farlige kemikalier kan erstattes 77 Substitution af farlige kemikalier 78 Hvorfor substituere og hvad er substitution? 78 Advarselslister og substitution 78 Substitutionsportaler og netværk 79 Forbrugerens rolle 79 Ordliste 81 Kemikalier i politik og hverdag EU's kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter 1. udgave, august 2013 ISBN: 978-87-92044-43-3 Citering, kopiering og øvrig anvendelse af publikationen er velkommen og kan frit foretages med kildeangivelse. Udgives også på engelsk. Udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Villum Fonden Foto RTimages Tekst: Lone Mikkelsen Det Økologiske Råd (med mindre andet er angivet ved kapitlet) Design og layout: Birgitte Fjord Grafisk design Forsidefoto: wragg Publikationen kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B DK-2200 Copenhagen N Tel. +45 3315 0977 email: info@ecocouncil.dk web: www.ecocouncil.dk

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 30 Introduktion til hormonforstyrrende stoffer Hvad er et hormonforstyrrende stof? Et udefrakommende stof, som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom, som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. EU s lovgivning definerer et hormonforstyrrende stof som et udefrakommende stof, der forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. Med andre ord er hormonforstyrrende stoffer kemikalier, der på forskellig måde kan påvirke vores naturlige hormonbalance. Hormonerne styrer en lang række processer i organismen og er afgørende for stofskiftet, nervesystemet herunder udviklingen af hjernen vækst og reproduktion. Det er derfor klart, at ændringer i hormonbalancen kan få meget alvorlige følger. Man vil derfor også være særligt følsom over for hormonforstyrrende stoffer i bestemte perioder af livet. Det gælder fostertilstanden, hvor fosteret påvirkes via moderen, perioden lige efter fødslen og småbørnsårene. I disse perioder producerer man selv kun meget små mængder af kønshormonerne, og er derfor særligt sårbar over for påvirkning af hormonsystemet. I fostertilstanden er kroppens afgiftningssystem desuden endnu underudviklet, og derfor har fosteret svært ved at skille sig af med kemikalierne igen. Samtidig eksisterer der ikke f.eks. en blod-hjernebarriere, og kemikalierne har således nemmere adgang til flere steder i kroppen når de føres rundt i blodstrømmen. Hormonforstyrrende stoffer sættes bl.a. i forbindelse med nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganerne og bryst- og testikelkræft. Stofferne kan også forårsage fedme, og flere studier indikerer desuden, at visse af stofferne gør skade i flere generationer efter første eksponering. Det vil sige, at børn og børnebørn også kan påvirkes af en eksponering, der skete mange år før de blev født. På trods af megen forskning i hormonforstyrrende stoffer er det dog begrænset, hvad man ved om stoffernes påvirkning af mennesker i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen. Det endelige bevis for, at kemikalierne medvirker til disse effekter hos mennesker mangler altså stadig. Der er dog efterhånden bred enighed blandt forskere, myndigheder og politikere om, at der i dag findes indicier nok til at handle ud fra det såkaldte forsigtighedsprincip, dvs. lovgivning og regulering på baggrund af begrundet mistanke. Ifølge Miljøstyrelsen kan eksponering for hormonforstyrrende stoffer føre til, at forsøgsdyr bl.a. får øget forekomst af misdannede kønsorganer, manglende nedfald af testikler til pungen hos hanungerne, nedsat sædkvalitet hos de voksne handyr samt for tidlig pubertet hos hunnerne 20. Hos mennesker ser det ikke bedre ud. Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion 21 mistænker bl.a. hormonforstyrrende stoffer for at være årsag til: at en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under WHO s normalværdi. at Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft i de seneste 60 år, og at Danmark er det land i Europa, der sammen med Norge har verdens højeste forekomst af kræftformen (se figur 12). Næsten én procent af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv. at ni procent af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne er ikke faldet helt på plads i pungen). Det er signifikant flere end i 1960 erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft. at danske mænds testosteronindhold i blodet er faldende. Mænd født efter 1930-40 erne har lavere testosteronindhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. at danske piger i dag går i pubertet et helt år tidligere end for bare 15 år siden. 20 Kortlægning af kemikalier i forbrugerprodukter Nr. 103 2009 2-åriges udsættelse for kemikalier - http://images.netdoktor.com/dk/emnecenter%20om%20kemi/samlet%20rapport%20dk.pdf 21 Kilder: Niels Erik Skakkebæk, professor, Rigshospitalet og Ph.d. og læge på Rigshospitalet Lise Aksglæde: se bl.a. http://www.tidsskriftet.no/?seks_id=1659942 og http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/forskere_slas_om_unge_pigers_bryster

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 31 Figur 12 Testikelkræft i de nordiske lande Testikel Incidens: ASR (W) alder 0-85+ Figuren viser et statistisk billede af udviklingen i testikelkræft i Danmark, Finland, Norge og Sverige. X-aksen er en tidsakse og Y-aksen viser kræfttilfælde udtrykt som rate per 100 000 mennesker. En rate er antal nye tilfælde eller dødsfald per 100 000 mennesker per år. En aldersstandardiseret rate er den rate, en befolkningsgruppe ville have, hvis den havde en standard aldersstruktur. Aldersstandardisering er nødvendig for at kunne sammenligne tallene for incidens/dødelighed mellem befolkningsgrupper med forskellig alderssammensætning, fordi alder har så stor betydning for risikoen for at få kræft. Kilde: NORDCAN Association of the Nordic Cancer Registries (10.4.2012). Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere gennemgået al den viden, der findes om hormonforstyrrende stoffer. Konklusionen var dengang, at der ikke er noget endegyldigt bevis for, at det er farligt for mennesker at være i kontakt med stofferne på trods af, at det påvirker udviklingen hos f.eks. mus og rotter. I marts 2013 publicerede WHO, nu i samarbejde med FN's miljøprogram (UNEP), en opdateret version, hvor hormonforstyrrende stoffer blev beskrevet som en global trussel. Den endelige konklusion i rapporten var, at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer giver grund til global bekymring for mennesker og miljø. Hvis mistanken om, at stofferne forstyrrer hormonsystemerne og derved den menneskelige udvikling og forplantningsevne er rigtig, kan det på længere sigt få alvorlige konsekvenser for befolkningen. Derfor kan det være nødvendigt at handle ud fra forsigtighedsprincippet for at beskytte forbrugerne, også selvom der ikke foreligger et fældende bevis. Vi optager oftest kemikalierne gennem maden, hvor der findes rester af bekæmpelsesmidler, andre stoffer fra miljøforurening, naturlige fytoøstrogener ( fyto kommer fra græsk og betyder plante) og animalske østrogener, men vi optager også små mængder igennem huden. Vi finder de hormonforstyrrende stoffer rigtig mange steder. I det ydre miljø udsættes vi især for stofferne via forbrænding af organisk materiale, hvor der bliver frigivet bl.a. dioxin, som er et meget skadeligt stof for mennesker og dyr. Giften fører ved lang tids eksponering til øget risiko for kræft, reproduktionsforstyrrelser, nedsættelse af immunforsvaret, neurotoksiske effekter

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 32 og hormonpåvirkninger. Desuden udsættes man for stofferne via forbrugerprodukter, såsom plastik, legetøj, kosmetik, elektronik, tøj og meget andet. Der findes et utal af stoffer, som er påvist at have hormonforstyrrende effekter eller mistænkes for at have det. Kemisk set er hormonforstyrrende stoffer meget forskellige, men de har det tilfælles, at de kan bindes til kroppens hormonreceptorer ligesom kroppens egne hormoner. De kan også påvirke dannelse, transport og udskillelse af kroppens egne hormoner. De hormonale effekter har mange forskellige virkningsmekanismer, såsom at: efterligne naturlige hormoners virkning blokere naturlige hormoners virkning påvirke kroppens omsætning af naturlige hormoner, så de virker i kroppen i kortere eller længere tid end naturligt. påvirke syntesen (dannelsen) af naturlige hormoner, så kroppen enten vil blive udsat for en for høj eller for lav koncentration af hormoner påvirke transporten af naturlige hormoner, så de f.eks. ikke bliver transporteret derhen i kroppen, hvor de skal virke, hvilket kunne være i hjernen Disse mekanismer opdeles i tre hovedgrupper: 1) De kan efterligne virkningen af et naturligt produceret hormon som østrogen eller testosteron og derved udløse tilsvarende reaktioner i kroppen (Agonisme). 2) De kan blokere receptorerne i de celler, der modtager hormonerne, og derved forhindre de normale hormoner i at virke (Antagonisme). 3) De kan påvirke syntese, transport, omsætning og/ eller udskillelse af hormonerne og derved ændre koncentrationen af de naturlige hormoner. Hormoner og receptorer For at virke, skal et hormon binde sig til en receptor, hvorefter der frigives et signal. Et hormon kan have én specifik eller flere forskellige receptorer det passer til. Når et hormon bindes til en receptor på en celles membran, igangsættes reaktioner i cellen via receptoren. Der kan bl.a. ske en aktivering af enzymer, som igen styrer andre reaktioner i cellen, f.eks. fosforylering af proteiner eller dannelse af cykliske nukleotider, f.eks. cyklisk adenosinmonofosfat (camp; indgår i cellers energiomsætning). De cykliske nukleotider fungerer som intracellulære signalstoffer ( second messengers ), der f.eks. aktiverer enzymsystemer. På denne måde får kroppen forskellige signaler via hormoner. Problemet med hormonforstyrrende stoffer er, at de kan påvirke kroppen på samme måde, som vores naturlige hormoner. Dette kan være kritisk, da kroppens egne hormoner er meget omhyggeligt udtrykt, dvs. i meget præcise doser og på meget præcise tidspunkter i vores liv. Derfor kan selv meget små ændringer have afgørende konsekvenser for vores helbred. En agonist er et stof, som har samme virkning som den naturlige ligand. Dvs. agonisten bindes til samme receptor og udøver samme virkning som den naturlige ligand. Sagt på en meget forsimplet måde, så er det på samme måde, som en nøgle (agonisten) passer i en lås (receptoren). En antagonist går derimod ind og binder sig (ikke nødvendigvis samme sted) til receptoren og hæmmer derved receptoren i at binde den naturlige ligand. På denne måde bliver der så at sige slukket for aktiviteten, og kroppen kan ikke modtage de signaler, som dens naturlige hormoner skal igangsætte. Agonist Antagonist Cellemembran Respons - Respons

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 33 De hormonforstyrrende stoffer kan ligne kroppens naturlige hormoner på forskellige måder: østrogenlignende effekt: De naturligt forekommende kvindelige kønshormoner er østradiol, østriol og østron, samlet kaldet østrogener. Hormoner virker ved, at de bindes til deres specifikke receptorer. Når denne binding sker på den rigtige måde udløses et respons. Kemikalier med østrogenlignende effekt kan især være skadelige for drengefostre, da de kun tåler en meget lav koncentration af østrogen. Eksempler på stoffer med østrogen effekt er bisphenol A, visse ftalater, methoxychlor (et klorholdigt pesticid), DDT og dets nedbrydningsprodukter samt visse omdannelsesprodukter af industrikemikaliet PCB. antiandrogen effekt: Kemikalier med denne virkningsmekanisme modvirker, at testosteron og de andre mandlige kønshormoner virker, som de skal. Denne effekt er især kritisk for drengefostre, da det kan medføre en ufuldstændig udvikling af især kønsorganer. Stoffer, der kan have antiandrogen effekt, er bl.a. ftalaterne BBP, DBP, DEHP og DINP. effekter på skjoldbruskkirtlen: Kemikalier, der har en forstyrrende effekt på skjoldbruskkirtel-hormoners (thyroxin og trijodthyronin) transport og omsætning, kan bl.a. påvirke hjerneudviklingen hos fostre, hvis mødre er eksponeret for disse stoffer. Desuden kan denne gruppe af hormonforstyrrende stoffer disponere et foster for et liv med overvægt. Dette sker via en nedsættelse af thyroxin produktionen som tilsvarende nedsætter hvilestofskiftet, hvorigennem energiomsætningen påvirkes. Eksempler på stoffer med effekt på skjoldbruskkirtlen er PAH er og dioxiner. PAH dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. De væsentligste kilder er trafikforurening, opvarmning og affaldsforbrænding. Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer, som dannes under forbrænding af organisk materiale, så længe der er klor til stede. Hormonforstyrrende stoffer har meget forskellig omsætningstid i levende organismer. Ftalater nedbrydes f.eks. meget hurtigt og udskilles herefter i urinen, mens andre stoffer, som f.eks. PCB-forbindelser, er svært nedbrydelige og ophobes i fedtvæv. Af samme årsag kan svært nedbrydelige stoffer stadig måles hos mennesker i f.eks. modermælk og fedt mange år efter, at industrien er holdt op med at bruge dem. Nogle af de mest omtalte hormonforstyrrende stoffer er parabener, ftalater, bisphenol A, fluorerede stoffer (især PFOA og PFOS) og bromerede flammehæmmere. De vil blive gennemgået enkeltvis i de følgende afsnit.

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 34 Parabener Af Claus Jørgensen, Forbrugerrådet De fleste forbrugere har i dag hørt om parabener og har sikkert også hørt, at de er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det skyldes i høj grad, at parabenerne og deres hormonlignende effekter har været diskuteret i snart 20 år i medierne, samt at der bestemt ikke er enighed om deres potentielle skadelige virkninger. Hvad er parabener? Betegnelsen parabener dækker over en række kemikalier, der har det tilfælles, at de alle består af en benzenring med en hydroxygruppe og en alkylgruppe. Det der adskiller de forskellige parabener fra hinanden, er antallet af kulstofatomer på alkylkæden. I figur 13 ses de mest almindelige parabener: Butyl-, ethyl-, isobutyl-, isopropyl-, methyl- og propylparaben, sammen med deres respektive strukturformler. Figur 13 Kemiske strukturformler over de seks mest almindelige parabener Info om parabener Parabener er hyppigt anvendte konserveringsmidler, som bl.a. anvendes i kosmetik og cremer samt visse typer fødevarer og medicinske produkter for at forbedre holdbarheden og hindre bakterie- og svampevækst. Der findes flere typer parabener, som ofte anvendes i samme produkt for at konservere så effektivt som muligt. Parabenerne er vist at have østrogenlignende virkning i de fleste typer af cellebaserede forsøg samt i dyreforsøg. Det er tidligere vist i dyreforsøg, at udsættelse for kraftigt virkende østrogene stoffer kan skade både hun- og hanrotters reproduktionsevne. Hos voksne kvinder er østrogenniveauet, fra naturens hånd, så højt, at man mener, at de mængder man udsættes for via industriprodukter, blot vil være en dråbe i havet. Til gengæld er det normale østrogenniveau meget lavt hos fostre og børn, så her kan påvirkningen have en meget stor effekt. Butylparaben Ethylparaben Isobutylparaben Isopropylparaben Methylparaben Propylparaben Kilde: forbrugerkemi.dk Stofferne bruges som konserveringsmiddel i kosmetik og lægemidler, hvor de sikrer holdbarheden og hæmmer bakterievæksten i cremer, sæber, solcremer, hovedpinemedicin og anti-rygepræparater. To af parabenerne, ethyl- og methylparaben, og deres salte er desuden tilladt i fødevarer 22, hvor de har E- numrene E214, E215, E218 og E219. Parabenerne bliver fremstillet kunstigt i laboratorier og bruges primært i kosmetik. Stofferne bruges også i kosmetik beregnet til børn, hvilket blev dokumenteret i en kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2007 23. Den viste, at alle de omtalte parabener blev brugt i produkter til børn propylparaben blev fundet i 70 produkter og butylparaben i 48 produkter. I 2009 bad Forbrugerrådet forbrugerne anmelde produkter, der indeholdt ét eller flere stoffer, som er på EU s liste over stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, heriblandt flere af parabenerne. Ud af de mere end 1200 produkter, der er blevet anmeldt frem til marts 2012, indeholder 92 % ét eller flere parabener. 22 Fødevarestyrelsen: www.foedevarestyrelsen.dk/sitecollectiondocuments/25_pdf_word_filer%20til%20download/06kontor/positivlisten%202011%20-%20netudgave%20_01.08.pdf 23 Miljøstyrelsen: www2.mst.dk/common/udgivramme/frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-634-4/html/helepubl.htm

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 35 Ifølge Videncenter for Allergi 24 bruges parabenerne også i andre typer produkter som f.eks. lim, skosværte og industrielle produkter. Her forekommer de under synonymer (se boks) og det kan være meget svært for forbrugerne at navigere i junglen af kemikalier, når stofferne optræder med forskellige navne, alt efter hvilket produkt de forekommer i. Selvom parabener er tilladt i fødevarer, så er det sjældent, at man som forbruger støder på dem på det danske marked. Tidligere var også propylparaben (E216) tilladt, men EU forbød stoffet i 2006 på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber 25. Ifølge Fødevarestyrelsen må de to tilladte parabener bruges i konfektureprodukter (slik), snacks, overfladebehandling af tørrede kødprodukter og gelélag på kødprodukter og postej, undtagen leverpostej. Synonymer for parabener når de bruges i andre produkter end kosmetik og fødevarer Methyl 4-hydroxybenzoate Methylparaoxybenzoate Ethyl 4-hydroxybenzoate Ethylparaoxybenzoate Propyl 4-hydroxybenzoate Propylparaoxybenzoate Butyl 4-hydroxybenzoate Butylparaoxybenzoate Isopropyl 4-hydroxybenzoate Isopropylparaoxybenzoate Isobutyl 4-hydroxybenzoate Isobutylparaoxybenzoate Gode konserveringsmidler Ifølge Astma-Allergi Danmark 26 blev parabenerne først taget i brug i kosmetikbranchen i 1920 erne og ca. 20 år senere i fødevarebranchen. Parabenerne er de bedst undersøgte konserveringsmidler på markedet. De er gode til at konservere, dvs. forhindre bakterievækst og forrådnelse, og der ses meget sjældent allergiske tilfælde med denne gruppe af stoffer. De virker mod mange forskellige bakterier og er samtidig skånsomme overfor huden, hvilket gør dem egnede i f.eks. cremer, deodoranter og andre kosmetiske produkter, der er beregnet til at blive på huden. Østrogenlignende effekter Parabenerne bruges altså i stor stil i kosmetik og er anset for at være blandt de mindst allergifremkaldende konserveringsmidler. Alligevel er debatten om parabenerne meget intens og synlig, hvilket i høj grad skyldes, at både in vitro og in vivo studier har vist, at parabenerne kan have østrogenlignende effekter og dermed påvirke hormonbalancen. I 2007 udgav EU en liste over stoffer, der havde vist hormonforstyrrende effekter i in vitro og/eller in vivo forsøg 28. Her optræder de fleste parabener. På den anden siden beskriver Videncenter for Allergi parabenerne som svagt allergifremkaldende, hvilket bekræftes af Miljøstyrelsen 27, som dog påpeger, at parabenerne sjældent fremkalder allergiske reaktioner, modsat andre konserveringsmidler, som anvendes i kosmetik. Parabenerne skal deklareres i kosmetik og i fødevarer, så forbrugerne kan se hvilke stoffer, de udsættes for. Det tilladte parabenindhold i kosmetik er reguleret fra EU s side, så der i det enkelte produkt højst må indgå 0,4 % methylparaben, 0,4 % ethylparaben, 0,19 % propylparaben og 0,19 % butylparaben. I Danmark blev der dog allerede tilbage i 1990 erne sat fokus på butylparabens hormonforstyrrende effekter, idet informationscenteret Grøn Information (nuværende Informationscenter for Miljø og Sundhed) i deres test af kosmetik og plejeprodukter dumpede produkter, hvis de indeholdt butylparaben. Centeret henviste til nogle af de første videnskabelige artikler, der havde fundet miljøbelastende og hormonforstyrrende effekter ved brug af butylparaben. Senere har videnskabelige forsøg yderligere dokumenteret, at de andre parabener har lignende, om end svagere, hormonforstyrrende effekter. I rapporten 29, der ligger til grund for EU s liste over stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter, har forfatterne samlet eksempler på de effekter, som stofferne 24 Videncenter for Allergi: www.videncenterforallergi.dk 25 Fødevarestyrelsen: www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/tilsaetningsstoffer_og_teknologi/tilsaetningsstoffer/sider/parabener.aspx 26 Astma-Allergi Danmark: www.astma-allergi.dk 27 Miljøstyrelsen: www.mst.dk/borger/kemikalier/kosmetikguiden/hvordan+er+det+lige+med/parabener.htm 28 EU Kommissionen: http://ec.europa.eu/environment/endocrine/documents/final_report_2007.pdf 29 EU s videnskabelige komite: http://ec.europa.eu/environment/endocrine/documents/final_report_2007.pdf

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 36 Tabel 1 Et udsnit af de parabener, for hvilke der er påvist østrogenlignende effekter i dyreforsøg Stof Østrogenlignende effekt påvist i: Ethylparaben Propylparaben Butylparaben Methylparaben Rotter, mus og fisk Rotter og fisk Mus og fisk Mus Kilde: DHI, 2007 Study on enhancing the Endocrine Disruptor priority list with a focus on low production volume chemicals ENV.D.4/ETU/2005/0028r har haft i forsøg med dyr eller celler. I tabel 1 vises et udsnit af de parabener, som har udvist østrogenlignende effekter. Parabener er løbende blevet reguleret og den tilladte koncentration i kosmetik nedsat. Tilbage i 2005 kom den første af flere videnskabelige vurderinger fra EU s videnskabelige komité (SCCS), der konkluderede, at parabener ikke kunne kædes sammen med brystkræft 30. Herefter fulgte vurderinger om, at methyl- og ethylparaben var sikre at bruge i de tilladte koncentrationer, mens komiteen efterlyste mere information om de andre parabener 31. I 2006 og 2008 fulgte yderligere vurderinger fra SCCS, hvor den videnskabelige komité afviste det materiale, som kosmetikbranchen havde indleveret 32,33. Komiteen fastholdt, at den ikke kunne udtale sig om sikkerheden ved flere af parabenerne. Methyl- og ethylparaben blev dog stadig vurderet som sikre. Kosmetikindustrien blev herefter pålagt at indsende data, der kunne påvise, at parabenerne var sikre, hvilket endnu ikke er sket. Da den seneste vurdering fra komiteen kom i 2011, blev det derfor vurderet, at de tilladte koncentrationer af butyl- og propylparaben skulle sænkes, samt at flere andre, ikke særligt udbredte, parabener skulle forbydes. Igen konkluderede komiteen, at brugen af ethyl- og methylparaben var sikker 34. I dag er parabenerne ifølge den officielle EU-regulering stadig tilladt i begrænsede mængder, men brugen af dem udfordres stadig, af bl.a. Danmark, der har indført et særforbud udenom EU. I Danmark er det forbudt at anvende butyl-, propyl-, isobutyl- og isopropylparaben samt deres respektive salte i kosmetik og plejeprodukter til børn under tre år 35. Det besluttede et flertal i Folketinget i foråret 2011. Dermed er Danmark det eneste land i EU, der har et forbud mod disse parabener. Det er op til EU at vurdere, om forbuddet, der bygger på forsigtighedsprincippet, skal udvides til at omfatte alle EU-medlemslandene, eller om Danmark skal trække deres særlov tilbage. Baggrunden for det danske forbud er en rapport, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i efteråret 2009, hvor det blev kortlagt, hvor mange hormonforstyrrende stoffer en toårig kommer i kontakt med i løbet af en dag. I kortlægningen blev der regnet på risikoen for, at de toåriges eksponering af hormonforstyrrende stoffer oversteg det, Miljøstyrelsen mente, var det højest acceptable daglige indtag. På baggrund af rapporten gik daværende miljøminister, Troels Lund Poulsen (V), ud og anbefalede, at man som forældre undgik plejeprodukter med propyl- og butylparaben. I rapporten brugte forfatterne en målemetode, hvor de forsøgte at tage højde for cocktaileffekterne af de mange hormonforstyrrende stoffer, som toårige dagligt bliver udsat for. Det var resultaterne af dette arbejde, som førte til, at ministeren meldte ud, at man skal handle med forsigtighed i forhold til de to nævnte parabener. 30 EU s videnskabelige komite: http://ec.europa.eu/health/archive/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_00d.pdf 31 EU s videnskabelige komite: http://ec.europa.eu/health/archive/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_019.pdf 32 EU s videnskabelige komite: http://ec.europa.eu/health/archive/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_074.pdf 33 EU s videnskabelige komite: http://ec.europa.eu/health/archive/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_138.pdf 34 EU s videnskabelige komite: http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_041.pdf 35 Miljøministeriet: www.mim.dk/nyheder/2010/20101220_forbudparabener.htm

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 37 NGO ernes holdning I Danmark og i resten af verden har forbruger- og miljøorganisationer i årevis gjort opmærksom på, at reguleringen af hormonforstyrrende stoffer er mangelfuld 36. Den nye forskning vedrørende cocktaileffekter af kemikalier har yderligere styrket NGO ernes bekymring overfor stofferne, hvorfor de til stadighed lægger yderligere pres på myndigheder og producenter, så stofferne kan blive reguleret på en måde, som tager alle kendte faktorer i betragtning. Parabener bliver ikke fremhævet som værende værre end andre stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker og dyr. Men da navnet paraben er nemt for forbrugere og journalister at huske, modsat f.eks. ethylhexyl methoxycinnamate eller 4-Methylbenzylidene Camphor, og da de er ekstremt udbredte i kosmetik, så er det meget ofte denne stofgruppe, der bliver fokuseret på i medierne. HUSK at NGO står for non-governmental organisation, hvilket betyder, at det er en ikke-statslig støttet organisation. Dvs. de arbejder udelukkende for penge, de søger hos forskellige donorer eller fra medlemsbidrag og er ikke underlagt statens holdninger. forbrugerne måske er glade for, hvis de ikke må bruge parabener. Hvis efterspørgslen på produkter uden farlig kemi blev forøget, ville producenterne kunne se en konkurrencefordel i at substituere sundhedsskadelige konserveringsmidler med stoffer uden sundhedseffekter. Desuden kunne man i større grad emballere plejeprodukter i tuber i stedet for i eksempelvis bøtter med låg. I og med et produkt kommer på tube, vil den direkte Nogle organisationer, som f.eks. Astma-Allergi Danmark, er ikke helt så bekymrede for parabener, da de mener, at sundhedseffekterne er så svage, at det reelt ikke er skadeligt for mennesker 37. Brancheforeninger for producenter og forhandlere deler heller ikke NGO ernes bekymring 38. Alternativer til parabener Fordelen ved parabener er, at de er gennemprøvede og gode i forhold til allergi. Andre nyere konserveringsmidler giver større allergiproblemer, og er i værste fald ikke testet i samme omfang, som parabenerne. Fakta er dog, at der findes en række tilladte konserveringsmidler 39 (i alt er 56 godkendt i kosmetik), som vil kunne bruges i stedet. Mange af dem har uheldige allergifremkaldende effekter og vil ikke være egnede som alternativer, mens andre tilsyneladende ikke påvirker sundheden. Foto icyimage Og hvorfor bliver parabener så ikke bare erstattet af andre og mindre skadelige stoffer? Ifølge kosmetikbrancheforeningen, SPT, kan man ikke bare erstatte et konserveringsmiddel med et andet, da stofferne har forskellige egenskaber og derfor passer til forskellige produkter. Derfor har producenterne en udfordring, da det kan være svært at lave det samme produkt, som Det er i højere grad nødvendigt at tilsætte konserveringsmidler såsom parabener, når plejeproduktet er i en åben beholder, da produktet herved nemmere tilføres bakterier, f.eks. fra vores hænder. 36 I Danmark: Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd og Greenpeace; På internationalt plan: bl.a. de europæiske forbrugerorganisationer ANEC og BEUC, den europæiske sammenslutning af grønne NGO er EEB samt Greenpeace og ChemSec 37 Astma-Allergi Danmark: http://dinhverdag.astma-allergi.dk/deklarationer/forbruger/parabener 38 http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/forbrugerkemi/ece846125/kosmetikindustrien-forbrugerraadet-lyver/ og http://spt.dk/frame.cfm/cms/id=1013/sprog=1/grp=9/menu=4/ 39 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=12915#b5

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 38 Figur 14 Det nordiske miljømærke Svanemærket er én af mange miljømærkninger. Læs mere i afsnittet Kemikalier i tøj og tekstiler. kontakt mellem selve produktet og bakterier fra f.eks. vores hænder, som er en meget stor forureningskilde, nedsættes, og dermed vil risikoen for, at der udvikles skimmel nedsættes. Hermed vil behovet for at tilsætte konserveringsmidler til diverse plejeprodukter tilsvarende nedsættes eller helt forsvinde. Det har i en årrække været muligt at producere plejeprodukter og kosmetik på en så skånsom måde, at producenterne kan opnå miljømærkecertificering. Det er det nordiske miljømærke Svanen, som har opstillet kriterier for svanemærkning af kosmetik, og ét af kriterierne er netop, at produktet skal være produceret uden parabener. Parabenerne er, ligesom alle andre stoffer på EU s liste over hormonforstyrrende stoffer, forbudt i svanemærkede produkter. At det er muligt at køre en produktion uden brugen af mistænkt hormonforstyrrende stoffer, viser antallet af svanemærkede produkter på det danske marked tydeligt. Der findes indtil videre bl.a. 27 deodoranter, 69 ansigtspleje- og renseprodukter, 82 babyplejeprodukter og 54 hårstylingsprodukter der er godkendt til at bære Svanemærket. Parabener også i fremtiden? Der er efterhånden bred enighed om, at der er videnskabeligt belæg for en sammenhæng mellem parabener og hormonforstyrrende effekter. Når man derimod skal afgøre, hvilken betydning disse effekter har på mennesker, findes der mange forskellige holdninger. i produkter til børn under 3 år. Ny forskning viser, at eksponering for en kombination af flere hormonforstyrrende stoffer, selv i meget små koncentrationer, kan have væsentlige sundhedsskadelige effekter, også selvom man ikke nødvendigvis ser effekter af de samme stoffer enkeltvis, selv i højere koncentrationer. Men som lovgivningen er i dag, ser man kun på, om de enkelte stoffer overholder deres specifikke grænseværdier, og tager altså ikke højde for de mulige cocktaileffekter. Læs mere om denne type af effekt i kapitlet Cocktaileffekter. Danmark er et af de lande, som går forrest i kampen mod cocktaileffekter, og tiden vil vise, om også EU følger efter og forbyder butyl- og propylparaben. I Danmark har Miljøstyrelsen fokus på problematikken, bl.a. ved at oplyse borgerne gennem kampagner. Den seneste var baseret på en stor undersøgelse, hvor man havde kigget nærmere på produkter til gravide og gav råd og vejledning til kvinder, der forsøgte at blive gravide ( Klar til storken ). Desuden satte den danske regering hormonkemi og cocktaileffekter på dagsordenen under det danske EU-formandskab i det første halvår af 2012. Der arbejdes i høj grad på at udvikle metoder til at tage hånd om cocktaileffekter, bl.a. fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Roskilde Universitet (RUC). Der vil givetvis i fremtiden foreligge nye metoder til udregning af risici fra kemikalier, hvilket kan føre til, at parabenerne helt forsvinder fra produkter på butikshylderne. Måske vil dette endda allerede ske, inden der kommer et forbud. Man ser i hvert fald allerede, at flere og flere kosmetik- og plejeprodukter på det danske marked findes uden parabener og ofte med Svanemærkning 40. Dette kan, udover det menneskelige og miljømæssige hensyn, skyldes, at producenter ser en konkurrencefordel i at være på forkant med udviklingen, samt at forbrugerne i stigende grad efterspørger produkter uden kemikalier der er mistænkt for at kunne skade mennesker og miljø. Myndigheder og producenter har i høj grad stadig den holdning, at der ikke er problemer med stofferne, så længe grænseværdierne overholdes, og i dag er parabener derfor tilladt i begrænsede mængder bortset fra den række af parabener der i Danmark er forbudt 40 Forbrugerrådet offentliggjorde i marts 2012 en liste over 52 brands/virksomheder, der ikke længere bruger stoffer på EU s liste over hormonforstyrrende stoffer, heriblandt Matas og COOP, som har udfaset stofferne fra deres egne produkter. http://taenk.dk/nyheder/kosmetikproducenter-dropper-hormonkemi

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 39 Ftalater Af Eline Aggerholm Kristensen, Det Økologiske Råd Polyvinylchlorid (PVC) er en plastform, der består af mange vinylchlorid-molekyler sat sammen i en lang kæde (se figur 15). PVC er i sig selv et meget stift materiale og har derfor brug for at blive mere bøjelig og blød. Til dette formål bruger man oftest de såkaldte ftalater. Ftalater er en samlet betegnelse for forskellige estere af ftalatsyre og dannes ud fra en simpel kondensationsreaktion 41 mellem alkohol og carboxylsyre under fraspaltningen af vand. Hvad er Ftalater? Ftalater fremstilles ud fra mineralolie. De har ingen eller kun svag lugt og er mere og mere lipofile (fedtopløselige) jo længere deres kæde er. Ftalaterne findes med mange forskellige kædelængder, men det er generelt de længere-kædede ftalater, der bruges som blødgørere, mens de kort-kædede anvendes i kosmetikprodukter. De bruges generelt til at forbedre mange forbrugerprodukters fleksibilitet, klæbeevne eller bøjelige egenska- Figur 15 Strukturformler for PVC og ftalat. PVC består af mange vinylchlorid-molekyler (CH 2 =CHCl), som er sat sammen i en lang kæde. Standardformler for PVC og ftalat PVC Ftalat Vinylchlorid: Polyvinylchlorid: CH 2 = CHCl -CH 2 -CHCl-CH 2 -CHCl-CH 2 -CHCl Ftalaters binding til PVC Ftalaterne fastholdes til PVC ved hjælp af svage elektriske kræfter. Disse kræfter opstår, fordi både PVC og ftalaterne har nogle skævheder i fordelingen af elektroner. Iltatomerne i ftalater og chloratomerne i PVC trækker i de elektroner, som de deler med deres naboatomer, hvorved partielle negative og partielle positive ladninger opstår. De partielle negative ladninger i ftalaterne tiltrækkes af de partielle positive i PVC og omvendt. Sådanne svage elektriske bindinger mellem neutrale molekyler kaldes Van der Waalske kræfter. Bløde PVC produkter indeholder op til 40 % ftalat. Eksempel på partiel elektrisk binding mellem to molekyler, hvor iltatomer trækker i elektroner fra naboatomet således, at de partielle ladninger opstår. ftalat polyvinylchlorid 41 En kondensationsreaktion er en kemisk reaktion, hvor to molekyler eller funktionelle grupper kombineres til ét molekyle, under fraspaltning af et mindre molekyle (ofte vand).

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 40 ber. Den blødgørende virkning gør sig gældende ved, at de muliggør bevægelse i og imellem polyvinylchlorid kæderne (se figur 15). Primært bruges ftalater til at blødgøre PVC-plast, som anvendes i f.eks. regntøj, gummistøver, elektronik, gulvbelægning, legetøj, ringbind, badeforhæng, voksduge og tryk på T-shirts. Ftalater tilsættes også andre produkter, såsom kosmetik, lægemidler og maling, hvor de hovedsageligt anvendes på grund af deres klæbeevne. Mennesker udsættes generelt for mange ftalater, idet de frigives fra de produkter, vi hyppigt anvender. Frigivelsen af ftalater sker let, da de kun fastholdes til PVC ved hjælp af svage elektriske kræfter, der gradvist ophører gennem produkternes levetid (se boks). Bløde PVC-produkter indeholder op til 40 % ftalater, så der kan være tale om store frigivelser. Ftalatmolekylerne frigøres således løbende til det omkringliggende miljø som luft, vand, hud eller fødevarer og medfører, at PVC-produkterne med tiden gradvist bliver mindre bøjelige og dermed hårde og skøre. Studier viser endvidere, at der i almindeligt husstøv er store mængder ftalater 42, som følge af denne frigivelse fra PVC-produkter, som f.eks. vinylgulve. Skadevirkninger af ftalater Der er forsket rigtig meget i skadevirkningerne af ftalater. Der er lavet tusindvis af dyreforsøg, da mange aspekter ved eksponeringen skal tages i betragtning, såsom ftalattype, eksponeringsmetode (via huden, gennem mad, modermælk, vejrtrækning osv.), koncentration, eksponeringsforløbets varighed (akut eller længerevarende gennem måneder/år/generationer), typen af forsøgsdyr, livsstadie osv. Og selv når resultaterne foreligger, er spørgsmålet, hvad man så bruger dem til, da man ikke direkte kan overføre resultaterne fra dyreforsøg til mennesker (læs mere i afsnittet Grænseværdier under kapitlet 'EU og REACH'). Der er mange forskelle mellem laboratorieforsøg og den virkelige verden. Mennesker udsættes for en blanding af mange forskellige stoffer, hvor forsøgsdyr ofte kun udsættes for netop det kemikalie, man ønsker at undersøge. Desuden nedbryder vi ftalater anderledes end andre dyr, og sygdomsmekanismerne mellem forskellige arter er ikke altid ens. Dyreforsøgene kan dog indikere, hvilke effekter ftalaterne kan have hos mennesker. For yderligere at undersøge, om ftalater giver sundhedsskadelige effekter hos mennesker, kan der udføres biomoniteringsstudier, hvor man måler på bestemte biomarkører, såsom niveauet af specifikke enzymer i vores blod eller om kropsvægten stiger/falder, hos mennesker, som man ved har en høj koncentration af ftalater i blodet. Epidemiologiske studier, hvor man undersøger en hel population er også populære, fordi Tabel 2 Eksempler på ftalater med deres forkortelser og strukturformler Navn Akronym Strukturformel Dimethylftalat DMP C 6 H 4 (COOCH 3 ) 2 Diethylftalat DEP C 6 H 4 (COOC2H5) 2 Di-n-propylftalat DPP C 6 H 4 [COO(CH 2 ] 2 CH 3 ) Di-n-butylftalat DBP C 6 H 4 [COO(CH 2 ] 3 CH 3 ) Diisobutylftalat DIBP C 6 H 4 [COOCH 2 CH(CH 3 ) 2 ] 2 Butylbenzylftalat BBP CH 3 (CH 2 ) 3 OOCC 6 H 4 COOCH 2 C 6 H 5 Butyldecylftalat BDP CH 3 (CH 2 ) 3 OOCC 6 H 4 COO(CH 2 ) 9 CH Di(2-ethylhexyl)ftalat DEHP C 6 H 4 [COOCH 2 CH(C 2 H 5 )(CH 2 ) 3 CH 3 ] 2 Diisononylftalat DINP C 6 H 4 [COO(CH 2 ) 6 CH(CH 3 ) 2 ] 2 Diisodecylftalat DIDP C 6 H 4 [COO(CH 2 ) 7 CH(CH 3 ) 2 ] 2 42 Rapport fra ChemSec og Svensk Naturskyddsföreningen (2011): www.chemsec.org/images/stories/2011/chemsec/home_sweet_home_lowres.pdf

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 41 Tabel 3 Eksempler på mistænkte skadevirkninger af ftalater Hypospadi Kryptorkisme Nedsat sædkvalitet Testikel- og brystkræft Overvægt og insulinresistens Feminisering ufuldstændig udvikling af urinrøret således at urinrøret udmunder i varierende afstand fra toppen af penishovedet. Misdannelse ledsages af spaltet forhud og i en del tilfælde af krumning af penis en tilstand, hvor testiklerne endnu ikke befinder sig i pungen ved fødslen 40 % af unge raske danske mænd har nedsat sædkvalitet, der kan give frugtbarhedsproblemer. 6 % har så dårlig sædkvalitet, at de ikke kan få børn uden hjælp hormonrelaterede sygdomme der er blevet påvist en sammenhæng mellem disse tilstande og niveauet af metabolitter (nedbrydningsprodukter) af ftalater i mænd. Det tyder på, at det særligt er udsættelsen for ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen, der øger risikoen for fedme senere i livet effekter set hos gnavere, fisk og padder f.eks. formindsket afstand mellem anus og rod af penis Eksempler på (mistænkte) skadevirkninger af ftalater. Nogle sundhedseffekter er påvist ved dyre-forsøg (f.eks. kryptorkisme og forskellige kræftformer), mens andre er mistænkt for at skyldes ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer (f.eks. nedsat sædkvalitet). der er et meget højt antal af forsøgspersoner, hvilket gør resultaterne meget stærke. En sådan population af mennesker, kunne være et helt samfund, som man ved, har været udsat for en specifik kemikalieforurening, som f.eks. et kemikalieudslip fra en nærliggende fabrik. Flere epidemiologiske undersøgelser har fundet mulige sammenhænge mellem udsættelse for ftalater og mandlige reproduktive misdannelser 43, nedsat sædkvalitet 44 og frugtbarhed 45, tidlig pubertet hos piger 46, astma 47, fedme 48 og effekter på skjoldbruskkirtlen 49. Der findes også in vitro forsøg, hvor man screener stoffer, dvs. at man danner sig et overfladisk indtryk af en masse kemikalier ved at teste dem på en cellelinje f.eks. celler fra lungerne, som kan være relevante at undersøge, hvis man vil finde ud af, hvad der sker, når man indånder stofferne. Denne type forsøg er gode, fordi de er hurtige og billige og bruger ingen eller kun få forsøgsdyr. De giver en idé om, hvordan stoffet virker på specifikke biologiske endepunkter (som lungeceller i dette tilfælde) og kan give en indikation af, om det kemiske stof medfører en sundhedsskadelig effekt. Det man skal være særligt opmærksom på ved in vitro screening er, at denne slags forsøg ikke udelukker andre effekter (f.eks. at blodkarrerne kan tage skade når man indånder et specifikt stof, selvom lungerne ikke gør) og således ikke kan frikende et kemisk stof fra at være sundhedsskadeligt, blot fordi man ikke ser effekter på det specifikke endepunkt, man måler på. Ftalaterne har flere virkningsmekanismer de kan bl.a. opføre sig som østrogener i kroppen og binde til østrogen-receptorerne eller virke som antiandrogener ved at blokere de mandlige kønshormoners virkning eller forstyrre produktionen af dem. 43 Swan et al. 2005. Decrease in Anogenital Distance among Male Infants with Prenatal Phthalate Exposure. Environ Health Perspect, 113(8): 1056 1061 44 Duty et al. 2003. Phthalate Exposure and Human Semen Parameters. Epidemiology 14:269 277 45 Tranfo et asl. 2012. Urinary phthalate monoesters concentration in couples with infertility problems. Toxicol Lett. 213(1):15-20 46 Wolff et al. 2010. Investigation of Relationships between Urinary Biomarkers of Phytoestrogens, Phthalates, and Phenols and Pubertal Stages in Girls. Environ Health Perspect 118(7): 1039 1046 47 Just et al. 2012. Children s Urinary Phthalate Metabolites and Fractional Exhaled Nitric Oxide in an Urban Cohort. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 186:9 830 48 Teitelbaum et al. 2012. Associations between phthalate metabolite urinary concentrations and body size measures in New York City children. Environmental Research, 112:186-93 49 Whyatt et al. 2012. Maternal Prenatal Urinary Phthalate Metabolite Concentrations and Child Mental, Psychomotor, and Behavioral Development at 3 Years of Age. Environmental Health Perspectives, 120:2 290-295

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 42 Tabel 3 lister nogle eksempler på mulige carcinogene, mutagene, reproduktionstoksiske og hormonforstyrrende effekter af ftalater. Der er generel enighed om, at eksponering i fostertilstanden i højere grad øger risikoen for alvorlige og permanente forandringer hos mennesker og dyr end en eksponering, man bliver udsat for som voksen. Hormonsystemet spiller en stor rolle hele livet, men et velfungerende hormonsystem er af yderste vigtighed for den normale udvikling af et foster og barn. En problematik, der desuden bliver mere og mere bevidsthed omkring, er risikoen for de såkaldte cocktaileffekter af forskellige kemikalier. Meget kort fortalt, så opstår cocktaileffekter, når vi på samme tid udsættes for flere forskellige kemikalier, f.eks. når børn leger på gulvet og indånder husstøv, der bliver hvirvlet op. Effekten af denne eksponering kan være anderledes end effekten af de enkelte kemikalier hver for sig (læs mere i afsnittet Cocktaileffekter ). Ftalater findes overalt, hvor vi færdes, og Fødevarestyrelsen lavede i 2003 et studie, hvor man anslog den samlede daglige eksponering af DEHP, DBP, BBP, DINP og DIDP til at være 96,8 µg/kg legemsvægt/dag for voksne og 927 µg/kg legemsvægt/dag for børn i alderen 6-12 måneder. Den meget højere eksponering af småbørn sammenlignet med voksne skyldes primært, at de opholder sig meget på gulvet, hvor støvet ophobes, og at de har stor hånd-til-mund kontakt. Greenpeace undersøgte i 2006 en række kendte danskeres blod for udvalgte kemikalier og fandt i gennemsnit tre typer ftalater i hver blodprøve. Andre har påvist tilstedeværelsen af ftalater og deres metabolitter i urin, blod fra navlestrengen, fostervand, spyt, modermælk og moderkagevæv. Ftalater nedbrydes relativt let til deres metabolitter, ftalat monoestre, og udskilles fra organismen. Der skal derfor en daglig eksponering til for at opretholde et målbart indhold i eksempelvis blod og urin. Ftalater i miljøet Ftalater og deres metabolitter ender til sidst i miljøet og dermed også i fødekæden. Udledningen sker gennem regn eller spildevand, hvor stofferne føres ud i vandmiljøet eller genfindes i slam fra rensningsanlæg. På havbunden vil de lipofile (fedtopløselige) ftalater bindes til organiske partikler og bundfælde (sedimentere), mens de i rensningsanlægget bliver bundet i spildevandsslam, der senere anvendes som gødning på landbrugsjord. Derfor vil jord og sediment ofte indeholde relativt store mængder af ftalater. Nogle ftalater er bioakkumulerende og genfindes i vandlevende organismer. Der er i denne sammenhæng set eksempler på feminisering i form af udvikling af ovarier i stedet for testikler hos hanner af fisk, frøer og andre padder, der lever i ftalat-forurenede vandmiljøer. Skader, som alle er mistænkt for at stamme fra ftalaters hormonforstyrrende effekter. Reduktion af ftalatpåvirkning udfasning, afgifter og lovgivning Der findes løsninger på ftalatproblematikken, i og med, at der efterhånden er kommet en del alternative produkter på markedet, som kan erstatte de traditionelle PVC- og ftalatprodukter. Det gavner miljøet, at ikke blot ftalater, men også selve PVC-plasten erstattes. PVC egner sig nemlig hverken til genanvendelse på grund af indholdet af tungmetaller, til deponering på grund af langtidsudsivning af ftalater eller til forbrænding på grund af udviklingen af bl.a. saltsyre og dioxin. Saltsyren neutraliseres på danske forbrændingsanlæg, men det giver et restprodukt, som skal specialdeponeres for ikke at true grundvandet med forurening. Langt det meste dioxin nedbrydes eller fanges i filtre. Dog er dioxin utroligt giftigt for mennesker og derfor en uønsket og uacceptabel forurening. De alternative plastblødgørere vil muligvis også lække fra PVC, og en substitution kræver således omfattende forskning for at sikre, at man ikke blot erstatter et hormonforstyrrende stof med et andet skadeligt stof. Det største problem med alternativer til ftalater er, at der er forholdsvis få på markedet, samt at de generelt er dyrere at anvende end ftalater. For at det kan blive attraktivt for producenterne at udvikle alternativer, ønsker de en vis sikkerhed for, at de kan sælge produktet. Lige nu er markedet for alternative produkter begrænset af, at de er for dyre i forhold til traditionelle ftalatholdige produkter. Dette hæmmer yderligere udvikling og konkurrence på området. Det er f.eks. vigtigt for hospitaler, at det medicinske udstyr lever op til høje tekniske standarder, og at økonomien løber rundt. Hvis de ftalatfrie produkter er dårligere end de traditionelle, f.eks. mindre bøjelige, og samtidig er dyrere i indkøb, så fravælges disse produkter. Der findes dog mange gode alternativer til PVC produkter, bl.a. polyethylen, polyester og silikone. Disse bliver allerede brugt i de produkter, hvor der er et forbud mod visse ftalater - eksempelvis i legetøj. Øget konkurrence på markedet vil fremme produktudviklingen og sikre produkter af høj standard til konkurrencedygtige priser. En metode til at få gang i denne proces er ved at pålægge grønne afgifter. Danmark ind-

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 43 Figur 16 Symbol på plastprodukter, som angiver typen af plast her PVC Di-2-ethylhexylftalat (DEHP) er en af de mest anvendte og omtalte ftalater. Stoffet optræder på mange advarselslister, heriblandt den europæiske Kandidatliste under REACH-forordningen, Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) samt EU s prioriteringsliste over mulige hormonforstyrrende stoffer. Enslydende for produkter der indeholder DEHP er dog, at de skal mærkes med dette. Meget plast, især emballage, er forsynet med et symbol bestående af tre pile, der former en trekant med et nummer inden i, hvor nummeret identificerer plasttypen. Mærkningsordningen er ikke et lovkrav i Danmark. førte i år 2000 en PVC- og ftalatafgift. Afgiftssatsen er på to kroner per kilo PVC og syv kroner per kilo ftalater. Formålet var at nedbringe forbruget af ftalater, og det er lykkedes på flere områder, f.eks. i kabelproduktionen. Danske nkt cables har udviklet kabler, hvor de har udskiftet blystabiliseret og ftalatblødgjort PVC. Deres kabeltype NOPOVIC er baseret på en blanding af halogenfri polymerer, som er tilsat ikke-brændbare mineraler som f.eks. magnesium- og aluminiumhydrater. De er konkurrencedygtige i pris, da de er fri for de afgifter, staten har lagt på PVC og ftalater, og virksomheden kan desuden reklamere med, at de er miljøbevidste. Miljøstyrelsen viste, i en rapport fra 2006, en tendens til et nedadgående ftalatforbrug 50. Afgiftsordningen har dog ikke haft den tilsigtede virkning på hospitalsområdet. Hvis man hævede ftalatafgiften, ville alternativerne i mindre grad udgøre en meromkostning. Dermed ville der ikke være penge at spare ved at bruge de ftalatholdige produkter. På den anden side findes der eksempler på, at en ftalatfri indkøbspolitik ikke nødvendigvis udgør en meromkostning. Et af eksemplerne er hospitalet Westfriesgasthuis i Holland, hvor man har udskiftet alle ftalatholdige produkter, på nær blodposer, på børneafdelingen, uden at dette har medført ekstraudgifter. Da ftalater indgår i mange produkttyper, falder det ind under flere forskellige lovgivninger. Disse inkluderer EU s kemikalielovgivning REACH, kosmetik-, legetøjs- og lægemiddeldirektiverne, direktivet om medicinsk udstyr samt lovgivningen indenfor fødevarekontaktmaterialer. Den danske regering udarbejdede i 2011 et videnskabeligt baseret forslag om et dansk forbud mod brugen af fire ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP samt forslag om, at de på længere sigt forbydes i hele EU. Det skete på baggrund af de sundhedseffekter, stofferne kan have, når de forekommer i blandinger (de såkaldte cocktaileffekter). Bl.a. er medicinsk udstyr dog undtaget forslaget. Den første vurdering af forslaget (juni 2012) blev foretaget af to af Kemikalieagenturets (ECHAs) egne videnskabelige udvalg Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC). Deres anbefalinger til ECHA lød på, at der ikke var tilstrækkeligt datamateriale til at underbygge forslaget, og forventningen er derfor, at Kommissionen i sidste ende vil forkaste forslaget. Den danske regering valgte dog i første omgang at føre sagen videre og indføre et nationalt forbud mod de fire ftalater i en lang række produktgrupper. Det nationale forbud skulle efter planen have trådt i kraft i december 2013, men regeringen valgte at udsætte forbuddet i to år efter pres fra industrien. I EU har der siden 2007 været særlige regler for ftalater i legetøj til børn i alderen 3-14 år. Ftalaterne DEHP, DBP og BBP må ikke benyttes i legetøj og småbørnsartikler i koncentrationer over 0,1 vægtprocent, og derudover er ftalaterne DINP, DIDP og DNOP forbudt i legetøj (ved samme grænseværdi som ovenstående), hvis dette kan kommes i munden. Danmark har desuden siden 1999 haft særregler, hvad angår ftalater i legetøj og småbørnsartikler til helt små børn. Her er der forbud mod at importere, sælge og anvende ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis artiklerne indeholder ftalater i koncentrationer over 0,05 vægtprocent. Udover at gælde for almindeligt legetøj gælder det også andre produkter til småbørn, såsom ammepuder, bæreseler, narresutter og badeudstyr. Alle, som fremstiller, importerer eller sælger legetøj og småbørnsartikler, har ansvaret for, at de ovenstående regler overholdes. Det er altså virksomhederne, der skal sikre sig, at varerne ikke indeholder ulovlige ftalater. Især danske importører skal, på grund af de stramme 50 www.ft.dk/samling/20051/almdel/mpu/bilag/343/267804/index.htm

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 44 danske særregler, være særligt opmærksomme ved import fra andre EU-lande. Ftalater på hospitaler Hormonforstyrrende stoffer er også i høj grad til stede på hospitaler, på trods af, at det i 30 år har stået klart, at ftalater frigives fra medicinsk udstyr 51. Det meste medicinske udstyr, der er lavet af PVC, har et ftalatindhold på 20-40 % (vægtbaseret), mens PVCslanger kan indeholde helt op til 80 %. Det er primært di(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP), der anvendes til dette formål. Udstyret inkluderer poser til opbevaring af f.eks. blod, infusionsvæske og ernæringsblandinger, slanger, tuber, katetre, engangshandsker og meget mere. Ud over medicinsk udstyr findes ftalaterne også i mere almindelige produkter på hospitaler, såsom vinylgulve, badeforhæng, gulvtæpper, gardiner, vinduer og byggematerialer. Hvordan udsættes patienterne? Når man normalt taler om at blive eksponeret for ftalater og andre stoffer, drejer det sig om påvirkning gennem smårifter i huden eller via luftvejene. Der er diverse barrierer i kroppen (f.eks. hud, lungehinde og cellemembraner), som påvirker og til dels nedsætter optaget af ftalater. Nogle af stofferne når gennem barriererne og ud i blodet og føres derefter rundt i kroppen, hvor de kan medføre forskellige skadevirkninger. Nogle ftalater kan endda ophobes i livmoderen og overføres til fostret ved graviditet. På hospitalet er der dog flere eksponeringsveje. De væsentligste, der kommer oveni de normale eksponeringsveje, er intravenøs eksponering f.eks. gennem ernæringsblandinger. Grunden til, at mennesker og dyr kan optage ftalaterne, er som tidligere beskrevet, at ftalater ikke er kemisk bundet til PVC og derfor frigives fra plastikken, når udstyret kommer i kontakt med væsker, fedtstoffer og/ eller varme. Ftalaten DEHP er lipofil og frigives derfor primært til fedtholdige opløsninger, såsom blod og ernæringsblandinger. De områder og situationer på hospitalet, hvor patienter er særligt udsatte for ftalaterne, er ved langtidsindlæggelser og gentagne besøg. Derudover er der områder, hvor der naturligt kræves en del udstyr. Eksempler inkluderer blodtransfusioner, hæmodialyse (se billede) og infusion af ernæring. Nyrepatienter der jævnligt er i dialyse er iblandt de særligt udsatte. Nyrernes funktion er at rense blodet, og hvis nyrerne ikke længere kan varetage denne funktion, kommer man i dialyse. Det kan foregå ved hæmodialyse, hvor blodet føres gennem en slange ud af kroppen og ind i en kunstig nyre, hvor det renses, hvorefter det føres tilbage ind i kroppen. Dette indebærer langvarig kontakt mellem blod og slanger og derved mulighed for et øget indhold af ftalater i det rensede blod. Et andet eksempel på en patientgruppe, der er særligt udsat, er for tidligt fødte babyer. Dette scenarie vil blive gennemgået nærmere i nedenstående case study om neonatal afdelinger. Lovgivning på området Medicinsk udstyr dækkes af tre EU-direktiver, som vil blive revideret i 2012 og 2013. De indeholder på nuværende tidspunkt ingen restriktioner for brugen af ftalater eller andre hormonforstyrrende stoffer. Desuden er de kemiske stoffer, som er tilsat medicinsk udstyr, reguleret af REACH, men som nævnt tidligere er der kun mærkningspligt ved brugen af DEHP. Og Ftalater i medicinsk udstyr. Eksponering af ftalater sker ad mange veje. Ved brug af ftalater i medicinsk udstyr risikerer bl.a. dialysepatienter at få store mængder ftalater ført direkte ind i blodet via afsmitning fra slanger. Foto Picsfive 51 Kevy et al. 1981. The need for a new plasticizer for polyvinyl chloride medical devices. Trans Am Soc Artif intern Organs, 27:386-390

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 45 i det danske forbud, som er gennemgået ovenfor, er medicinsk udstyr undtaget. Derfor er det et område, som kræver megen fokus. I særdeleshed set i lyset af, at det er en meget følsom gruppe af mennesker, som her bliver eksponeret for sundhedsskadelige kemikalier. Hvorfor er ftalater og PVC så udbredt i medicinsk udstyr? PVC og ftalater har mange gode egenskaber. Det er derfor, de har opnået så stor udbredelse i hele verden. På nogle områder er det svært at finde gode alternativer, der lever op til den standard, som de traditionelle produkter har sat. Blodposer er et godt eksempel. Her lever PVC op til mange funktionskrav, bl.a. med hensyn til fleksibilitet, gennemsigtighed, centrifugering, håndtering, samt at man kan svejse i det. Også andre aspekter medvirker til at fastholde ftalatholdigt PVC udstyr til medicinsk brug. Der er udviklet en omfangsrig infrastruktur for produktionen af materialet. Det er et forholdsvist billigt produkt, det er afprøvet og testet og følger gældende lovgivning. Mange virksomheder tilbyder i dag ftalatfrie alternativer indenfor medicinsk udstyr eller alternative plastblødgørere. Et eksempel er en giftfri plastblødgører udviklet af Danisco på basis af amerikansk olie. Et andet eksempel er et ftalatfrit plastgranulat til brug i medicinsk udstyr fra det danske firma Melitek. Mange hospitaler bruger allerede ftalatfrie produkter. På Sygehus Sønderjylland har man generelt fokus på indkøb af produkter uden ftalaten DEHP. På neonatal-afdelingen har de bl.a. DEHP-frie katetre, intravenøse slanger, tungeholdere, ernæringsslanger, sutter og bandager. I Holland på hospitalet Westfriesgasthuis er hele børneafdelingen PVC- og ftalatfri, på nær blodposer. Flere eksempler kan ses i publikationer af Health Care Without Harm og på den danske hjemmeside www.ecoforum.dk/medicoartikler/ fra Miljøstyrelsen. I et igangværende EU-projekt med navnet PVCFree- BloodBag, som løber frem til 2015, forsøger man at udvikle en PVC- og ftalatfri blodpose. Blodposer er netop et af de eneste produkter, hvortil der ikke er fundet gode alternativer til de ftalater man på nuværende tidspunkt bruger. Projektet omfatter mange producenter, bl.a. danske Totax Plastics A/S og Melitek A/S, italienske Haemotronic S.p.A. og finske Wipak Medical. Blodtransfusioner er en af de medicinske behandlinger, som redder flest liv, og der stilles høje krav til blodposerne. Plastmaterialet må ikke påvirke blodets kvalitet, det skal kunne tåle temperaturer helt op til 70 C samt at blive steriliseret. Desuden skal det kunne klare centrifugering i ultracentrifuger, der arbejder ved hastigheder på op til 5000 gange den relative centrifugalkraft (5000*g). En ekstra fordel ved de traditionelle blodposer er, at DEHP har en stabiliserende effekt på membranen af de røde blodceller og reducerer derved hæmolyse 52 og osmotisk struktursvaghed 53. Desværre er blodets lipider (fedtstoffer) årsag til, at DEHP frigives fra PVC-plasten, da ftalater, som tidligere skrevet, er fedtopløselige, og de sundhedsskadelige stoffer kan på denne måde overføres til mennesker, som modtager blod. Case study Neonatal afdelingerne For tidligt fødte børn på intensivafdelingen kan have brug for en masse hjælp til at overleve, da de ikke er færdigudviklede ved fødslen. Nogle babyer skal have hjælp til at trække vejret og lægges i respirator med et rør gennem munden og ned i luftrøret. Mange for tidligt fødte får også lagt et venflon 54. Denne intravenøse adgang bruges til at give væsker (som elektrolytvæsker) og medicin direkte ind i blodbanen. Andre procedurer inkluderer f.eks. blodtransfusion, iltning af blodet via en maskine en teknik, der kaldes Ekstra Corporal Membrane Oxygenation (ECMO) og tilførsel af ernæringsblandinger via sonder. For tidligt fødte børn er således udsat for mange forskellige former for eksponering med ftalater og i mange tilfælde får de stofferne direkte ind i blodet, hvilket medfører en større Der findes endnu ikke alternativer til de ftalater som bruges i blodposer, men EU støtter et projekt, der har til formål at have et færdigudviklet produkt i 2015. 52 Hæmolyse betegner den situation, hvor de røde blodlegemer afgiver hæmoglobin (og andet indhold) til det omgivende medium fordi cellemembranen ødelægges 53 For at udligne koncentrationsforskel mellem de røde blodlegemers indre miljø og det omgivende miljø (osmose), vil der trænge væske ind i cellerne og membranen vil blive svagere. Membranen kan i værste fald briste når cellen ikke kan udvide sig mere 54 Et venflon er et tyndt plastikkateter, der lægges ind i en blodåre på en patient

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 46 risiko end ved dermal eksponering (optagelse direkte gennem huden). I hospitalsudstyr også til for tidligt fødte er DEHP den foretrukne ftalattype. Desværre er det samtidig et hormonforstyrrende kemikalie, som påvirker bl.a. reproduktion og udvikling. Hormonsystemet spiller en altafgørende rolle i de tidlige udviklingsstadier, og for tidligt fødte er således særligt sårbare, fordi de fortsat udvikler sig. De har mindre effektive blod-hjerne- og blod-testikel-barrierer og stoffer bevæger sig derved nemmere fra blodbanen og til henholdsvis hjernen og testiklerne. De for tidligt fødte børn har endvidere sværere ved at skille sig af med ftalaterne og deres nedbrydningsprodukter, da deres metaboliske afgiftningsveje stadig ikke er tilstrækkeligt udviklede. Det er lipase (et enzym der nedbryder lipider) fra bugspytkirtlen, der fungerer som den primære afgifter, og for tidligt fødte har meget lave niveauer af dette enzym. Koncentrationen af ftalater i kroppen er højere hos børn i særlig grad hos for tidligt fødte end hos voksne, da børns mængde af kropsfedt er meget lavere. For tidlig fødte kan via det medicinske udstyr, de behandles med, udsættes for koncentrationer af DEHP, der langt overstiger koncentrationen for no observed adverse effect level (NOAEL), det vil sige et niveau, hvor man har set sundhedsskadelige effekter i dyreforsøg (se afsnittet om Grænseværdier i kapitlet 'EU og REACH'). Forsøg har vist, at slanger til ventilering af lunger (endotracheale tuber) frigiver 6-12 % DEHP under brug 55. Denne afgivelse ophobes højst sandsynligt i lungerne; en påstand som sandsynliggøres af fundet af DEHP i lungerne på babyer efter mekanisk ventilation. Derudover har studier vist, at mens en normal eksponering af DEHP udgør 3-30 µg/kg kropsvægt/dag, så udsættes for tidligt fødte, der får sondemad via én af de to metoder nævnt i figur 17, for henholdsvis 40-140 µg/kg kropsvægt/dag og 2500 µg/kg kropsvægt/dag. En sådan eksponering kan være op til flere hundrede gange højere end den myndighederne har anbefalet. Sammenholdt med, at sondemad oftest gives over en lang periode, kan denne ene eksponeringsvej medføre en meget høj DEHP-belastning, til fare for de nyfødte børns helbred. Figur 17 Ftalater overføres til blodet De forskellige typer af behandling af en for tidligt født, der involverer PVCprodukter, og dermed en risiko for at få overført ftalater til blodet. ECMO: en hjerte-lungemaskine overtager hjerte-/lungefunktionen mens organerne færdigudvikles. Elektrolyt infusion: gives for at stabilisere væske- og ionbalance. Enteral ernæring: ernæring via sonde direkte til mave-tarmkanalen. Total parenteral ernæring: ernæring som gives via blodet bruges kun når næringsstoffer enten ikke kan indtages, fordøjes eller absorberes. 55 Latini et al. 1999. Materials degradation in endotracheal tubes: a potential contributor to bronchopulmonary disease (letter). Acta Paeditr, 88: 1174-1175

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > BISPHENOL A 47 Bisphenol A Bisphenol A (BPA) er et industrikemikalie. Det er et organisk stof bestående af to fenolmolekyler (se Figur 18). Der bliver hvert år produceret ca. 700 000 tons BPA i EU, hvoraf størstedelen bruges i fremstillingen af plastmaterialet polycarbonat, som er en hård slagfast plastic. Dette materiale har mange anvendelsesmuligheder f.eks. til plastbeholdere, beregnet til mad- og drikkevarer såsom sutteflasker, konservesdåser, vandkølere osv., samt i elektroniske apparater og i biler. Desuden bruges BPA i maling, lak, lim og gulvbelægninger. Flere forskellige organisationer har undersøgt et udvalg af føde- og drikkevarer på konservesdåser, og har alle fundet BPA i alle prøverne, hvilket vidner om, at der sker en afsmitning af stoffet fra emballagen til indholdet. De koncentrationer, man finder i de enkelte fødevarer er meget lave og dermed næppe sundhedsskadelige, hvis forbrugeren vel at mærke kun spiser den pågældende fødevare. Ser man derimod på et samlet indtag over en hel dag med mange forskellige føde- og drikkevarer samt andre eksponeringer, f.eks. fra bestemte arbejdsmiljøer, kan den samlede belastning være bekymrende. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA (European Food Safety Authority) fastsatte i 2006 en grænseværdi for tolerabelt dagligt indtag (TDI-værdi) af BPA på 50 μg/kg kropsvægt/dag. Der har været megen diskussion om, hvorvidt og i hvilken grad BPA har en sundhedsskadelig virkning, når det indtages i mængder under denne grænse. Konklusionerne ser ud til at afhænge af, hvordan de tilgrundliggende forsøg er tilrettelagt. Visse forskningsresultater antyder, at stoffet kan virke hormonforstyrrende på fisk og snegle selv ved koncentrationer, der er lavere end TDI. Forsøg med pattedyr har vist, at stoffet er hormonforstyrrende med østrogenlignende effekt og nedsætter frugtbarheden. Så selvom stoffet ikke i særlig høj grad ophobes i organismen, så er man bekymret for de hormonforstyrrende effekter. I 2007 beskrev en videnskabelig artikel 56, hvordan man i mennesker havde fundet koncentrationer af BPA i både blod, urin, moderkage, navlestreng, fostervand og brystmælk. Dette viser, at stoffet kan overføres fra mor til foster under graviditeten. Figur 18 Strukturformel for bisphenol A Udover stoffets østrogene effekt er det i celleforsøg desuden påvist at have antiandrogen effekt (modvirker de biologiske virkninger af mandlige kønshormoner som f.eks. testosteron). BPA er bl.a. mistænkt for at have sundhedseffekter, som bidrager til overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, adfærdsændringer hos børn m.m. Desuden mistænkes stoffet for at være en medvirkende årsag til det stigende antal tilfælde af ufrugtbarhed, misdannelser på kønsorganerne samt bryst- og prostatakræft, der igennem de seneste 50 år er set i Europa og USA. En videnskabelig artikel fra 2010 fastslog, at der nu findes mere end 150 studier, som beskriver en negativ effekt på dyr, der er blevet udsat for en dosis der er lavere end den fastsatte TDI på 50 μg/kg kropsvægt/dag 57. Dette er særligt bekymrende med tanke på fostre, nyfødte og småbørn, da hjernen og andre organer er særligt følsomme over for udefrakommende hormoner eller hormonlignende stoffer i udviklingsstadiet. Man kan undre sig over, hvorfor BPA er godkendt som fødevarekontaktmiddel i EU, når så mange studier antyder, at stoffet kan have store konsekvenser for mennesker og miljø. I de senere år har man dog set, at der efter pres fra NGO er og forskere rundt omkring i verden, er indført begrænsede forbud mod BPA, især i produkter til småbørn. BPA er underlagt kategori 1 på EU s prioriteringsliste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Kategori 1 indeholder 194 stoffer, og for denne gruppe af stoffer er der dokumentation for hormonforstyrrende effekter i mindst én undersøgelse af levende dyr. Derudover er BPA opført på Miljøstyrel- 56 Vandenberg LN, Hauser R, Marcus M, Olea N, Welshons WV. Human exposure to bisphenol A (BPA). Reprod Toxicol 2007;24:139-77 57 Vandenberg LN, Chahoud I, Heindel JJ, Padmanabhan V, Paumgartten FJR, Schoenfelder G. Urinary, circulating and tissue biomonitoring studies indicate widespread exposure to bisphenol A. Environ Health Perspect, online 23. marts 2010

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > BISPHENOL A 48 sens liste over uønskede stoffer (LOUS). Denne liste indeholder kemikalier og stofgrupper, som Miljøstyrelsen anser for at have uønskede sundheds- og/eller miljømæssige effekter, eller som der er særligt fokus på, på baggrund af mistanke om problematiske egenskaber, og som anvendes i Danmark i større mængder. Listen er en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre, og er især ment som et signal om, at stofferne på listen på længere sigt bør begrænses eller helt udfases. På trods af, at stoffet stadig forekommer i rigtig mange forbrugerprodukter, har Danmark i mange år faktisk været foregangsland for begrænsninger. Tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen opfordrede i september 2008 EU-Kommissionen til at iværksætte yderligere undersøgelser af BPAs eventuelle sundhedsskadelige effekter. Den 30. marts 2010 vedtog Danmark, som det første land i EU (Canada var allerede foran, se nedenfor), en lov, der forbyder BPA i fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige på baggrund af forsigtighedsprincippet. Forbuddet omfatter sutteflasker og tudkopper samt emballage (f.eks. dåser og låg til glas), som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til 0-3 årige. Nationale særregler kan altid kun være midlertidige, da alle EU-medlemsstater skal følge den fælles europæiske lovgivning, i dette tilfælde primært REACH og legetøjsdirektivet. Når et land laver en national særregel vil sagen blive taget op på EU-niveau, og reglen vil herefter enten komme til at gælde i hele EU, eller også vil det pågældende land få besked på at trække forbuddet tilbage, så der igen er enslydende europæiske regler. Sker det ikke, kan landet blive dømt ved EU-Domstolen for at bryde traktaten. Er et land først dømt for traktatbrud, kan det idømmes bøde, hvis det vedvarende tilsidesætter de samme regler. I dette tilfælde vandt Danmark sagen, og fra 1. juli 2010 har det ikke været tilladt at sælge sutteflasker med BPA i hele EU. Frankrig bliver det første land i verden, som indfører et meget mere omfattende forbud mod BPA. Forbuddet, som træder fuldt i kraft den 1. januar 2014, omfatter alle materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Dette forbud vil medføre store udfordringer for producenter af konserves og læskedrikke, fordi BPA som nævnt indgår i den epoxy, der forer så godt som alle dåser med mad og drikke samt mange låg til glasemballage. Indtil forbuddet træder i kraft, skal både dåser og andre produkter til gravide og småbørn mærkes med, at de indeholder BPA. Det franske forbud tilgodeser alle befolkningsgrupper, unge som gamle, og det er vigtigt, at Danmark og helst hele EU følger trop, så hele befolkningen bliver sikret. Dåser indeholder det hormonforstyrrende stof bisphenol A, som let overføres til fødevarer og dermed, via kosten, til mennesker. På verdensplan er især Canada langt fremme, når det gælder at sikre befolkningen mod eksponering af BPA. Canada var det første land i verden, som forbød stoffet i sutteflasker, og har ydermere iværksat en række tiltag for at kontrollere BPA-indholdet i fødevarer, især til børn, samt udslip til miljøet. Desuden ser man, at flere og flere producenter frivilligt udfaser BPA. Det kan dels skyldes, at de ser en konkurrencefordel ved det, idet stadigt flere forbrugere efterspørger BPA-fri produkter på grund af usikkerheden omkring sundhedseffekterne, dels kan det være en fordel at være på forkant med lovgivningen. Som eksempel kan nævnes, at Campbell s, verdens største suppeproducent, i 2012 annoncerede, at de ville påbegynde udfasningen af BPA i deres emballage. Beslutningen blev truffet, efter at Campbell s havde modtaget mere end 70 000 breve fra forbrugere som reaktion på en undersøgelse, hvor 12 konservesprodukter blev testet for deres afgivelse af BPA. Her viste det sig, at de fire produkter, der afgav de højeste niveauer af BPA, var produceret af Campbell s. Også Tupperware, som primært producerer plastbeholdere til opbevaring af mad, har valgt helt at udfase BPA dette gælder dog kun produktionen i USA og Canada.

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > BISPHENOL A 49 Mange af produkterne er allerede fri for BPA, og på visse andre produkter sker udskiftningen løbende i produktionen. Alternativer til bisphenol A Som en direkte konsekvens af, at BPA er blevet forbudt i sutteflasker i rigtig mange lande (og i nogle lande er forbuddet mere omfattende), er der kommet mange alternativer til polycarbonat på markedet. Men mange af de alternativer, man finder på det europæiske marked, er blot andre former for bisphenoler (S, F, B og E), hvoraf nogle også ser ud til at have hormonforstyrrende effekter. Desuden er der fundet BPA i plasttyper, som ikke er lavet af polycarbonat, hvor det måske er anvendt som et teknisk hjælpestof. Dette afspejler en mangelfuld lovgivning. Producenter burde ikke kunne erstatte ét skadeligt kemikalie med et andet skadeligt, da de ifølge lovgivningen skal dokumentere, at der ikke er farer ved at bruge et givent materiale. Problemet er, at hormonforstyrrende stoffer ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af kemikalielovgivningen. Producenterne kan derfor finde smuthuller i lovteksten, så de ikke behøver at teste stofferne yderligere. I dag er det mest brugte råd i forhold til at undgå BPA at anvende glasflasker og glasemballage, hvor det er muligt, f.eks. som erstatning til plastsutteflasker. I forhold til konservesdåser er det nærmest umuligt at vide sig sikker, med mindre dåserne indeholder fødevarer til 0-3 årige børn, hvor anvendelsen er forbudt. Danmark var det første land i EU til at forbyde bisphenol A i sutteflasker. Siden er forbuddet blevet udvidet til at gælde alle EU-medlemslande.

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FLUOREREDE STOFFER PFOA/PFOS 50 Fluorerede stoffer PFOA/PFOS Perfluoroctansyre (PFOA) og perfluoroctansulfonat (PFOS) er syntetiske fluorholdige stoffer, som har en meget lang nedbrydningstid i naturen. PFOS indeholder en liniær perfluoralkylkæde 58 på otte kulstofatomer og en sulfonsyre eller dets salt som funktionel gruppe (se figur 19). Figur 19 Strukturformler for PFOA og PFOS Generelt set kan de fluorerede stoffer opdeles i to hovedgrupper: de perfluorerede stoffer og de polyfluorerede stoffer. Samlet set kaldes denne stofgruppe dog blot for PFC-stoffer (perfluorerede stoffer). De består alle af en kæde af kulstofatomer (C) en hale hvor alle (eller næsten alle) brintatomer (H) er erstattet af fluor (F), eller hvor der er mindst tre fluoratomer. Halen kan være kortere eller længere (typisk mellem 4 og 12 kulstofatomer), men den stærke C-F binding gør, at den er stort set unedbrydelig. C-F bindingen betyder også, at stofferne næsten ikke kan lave hverken stærke eller svage bindinger til andre stoffer, og at de derfor hverken kan opløses i olie eller vand. I stedet lægger de sig på overflader ligesom sulfo i vand, og derfor kaldes stoffet for overfladeaktivt. Perfluorerede stoffer adskiller sig ved at indeholde minimum ét andet atom end carbon og fluor. A. Kemisk struktur af PFOA B. Kemisk struktur af PFOS Per- og polyfluorerede stoffer I de perfluorerede stoffer er alle brintatomerne (H) på kulstof-molekylet (C) skiftet ud med fluor (F). Og det er mængden af fluor-molekyler og dermed stærke C-F bindinger der gør dem så farlige for mennesker og miljø. I de polyfluorerede stoffer, er der mindst tre fluoratomer, men der er stadig brintatomer på nogle af kulstofatomerne, hvilket gør, at stofferne kan nedbrydes videre ofte til perfluorerede stoffer. Eksempler på polyfluorerede stoffer er fluortelomer alkoholer (udgangsstoffer for design af andre stoffer) og di-paps (imprægneringsstoffer). I modsætning til PFOA og PFOS er den fluorerede hale og det syreholdige hoved på dipaps forbundet med en fosfatesterbinding, som gør bindingen sårbar over for nedbrydning ved hjælp af enzymer, der er almindelige i naturen. Di-PAPs kan bl.a. nedbrydes til PFOA. Fluortelomeralalkohol Di-PAPs 58 En alkyl består af kulstof- og brintatomer. Et eksempel på en simpel alkyl er methyl (-CH 3 ).

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FLUOREREDE STOFFER PFOA/PFOS 51 De fluorerede stoffer findes i et utal af produkter, og er som sagt både vand- og fedtafvisende. De findes i stort set alle de imprægneringer der gør, at pletter let kan tørres af på alt fra stenfliser, duge og sofaer til ammepuder. Det er de samme stoffer, der gør, at vand ikke trænger igennem dine sko og dit overtøj efter, at det er behandlet med goretex-sprayen. Stofferne findes også som belægning på teflonstegepander, hvor både vand og fedt lægger sig som små perler, og på de papir- og papemballager, der indeholder varm mad uden at suge fedt, som vores sunde fornuft ellers siger, at papir plejer at gøre. Det er så smart, at vi egentlig ikke har lyst til at vide andet end, at det virker. For hvad nu, hvis det betød, at vi ikke kunne bruge det på grund af uforudsete sundhedsskadelige effekter? Ikke helt overraskende, er der en sammenhæng mellem, at når stoffer kan noget usædvanligt i produkter, så kan de det også, når de kommer ind i kroppen eller ud i det omgivende miljø. Og når stofferne forekommer i så mange produkter, og samtidig ikke kan nedbrydes i naturen, finder man nu høje koncentrationer af dem overalt i miljøet samt i dyr og mennesker. F.eks. er PFOA påvist i alle danske gravide kvinder, der er undersøgt for det. Når fluorerede stoffer testes på rotter, udvikler dyrene kræft, bliver fede og dør tidligt. Sprayprodukter med disse stoffer ødelægger deres lungefunktion, og de dør kort efter. Mennesker er jo heldigvis ikke rotter, men de mange effekter bør give anledning til, at man tænker sig om en ekstra gang, førend man ukritisk tillader og bruger stofferne. Hos mennesker har man fundet PFOA ophobet i blodceller, lever, nyrer og andre organer, hvor stoffet mistænkes for at have skadelige effekter 59. Udover at man er nervøs for, at stofferne kan have skadelige effekter på vores organer, er flere af dem også påvist at være hormonforstyrrende, og andre er mistænkt for at være det. Man har bl.a. set, at PFOA kan medvirke til for tidlig pubertet hos piger 60. Andre undersøgelser peger på, at kvinder kan få sværere ved at blive gravide, og at mænd får forringet sædkvalitet 61. Et studie af 1240 danske kvinder viste, at de, der havde højt indhold af PFOA og PFOS, havde sværere ved at blive gravide det tog dem mellem et halvt og et helt år ekstra. Samme høje kemikaliekoncentrationer i moderen påvirkede også børnenes fødselsvægt samt øgede risikoen for en for tidlig fødsel 62. Andre nylige studier antyder desuden en sammenhæng mellem et højt indhold af PFC-stoffer i menneskers blod og øgede kolesteroltal og fedme, samt højere risiko hos kvinder for sygdomme i skjoldbruskkirtlen sygdomme, der netop ofte forringer energiomsætningen i kroppen, og derfor kan føre til overvægt 63. Ydermere har et studie vist, at prænatal eksponering (dvs. at man udsættes for kemikaliet mens man er foster) for PFOA øger risikoen for, at man er overvægtig som 20 årig 64. Ganske vist har de fluorerede stoffer været anvendt i over 50 år, men i de senere år er de blevet mere populære, og det er først inden for de sidste otte til ti år, de for alvor er kommet under luppen for sundhedsskadelige effekter. Hvordan stofferne præcist laver ravage i kroppen, er stadig uklart, men der er lavet en række studier mest på rotter der forsøger at afdække mekanismerne. Noget tyder på, at proteiners bindinger til fluorerede stoffer forhindrer proteinerne i at virke, som de skal. Det er de perfluorerede stoffers effekter, vi ved mest om. Men det er generelt for PFC-stofferne, at de skyer olie og derfor ikke ophobes i fedtvæv, samt at de er vandskyende, så de heller ikke udskilles direkte i urinen. Samtidig er de perfluorerede stoffer så stabile, at kroppens sædvanlige udskillelsesmekanismer som ellers gør stoffer, der skal udskilles, vandopløselige - ikke virker. I stedet binder PFC-stofferne sig næsten udelukkende til proteiner og findes derfor i blodet, lever, nyrer og lunger. PFC-stoffer er ekstremt bioakkumulerende og har samtidig de længste halveringstider i mennesker af alle kendte kemikalier helt op til fire til otte år. Det betyder, at hvis man jævnligt udsættes for stofferne, fortsætter koncentrationen i blodet og kroppens organer med at stige. Og vi udsættes for en konstant eksponering. Stofferne forekommer nemlig stort set alle steder: i indeluft, udeluft, jord, grundvand, overfladevand, og selv i en kilometers dybde i Stillehavet 59 Lau C et al., 2007. Perfluoroalkyl acids: a review of monitoring and toxicological findings. Toxicol. Sci. 99 (2): 366 94 60 Fletcher, T. et al., 2010. Status report Patterns of age of puberty among children in the Mid-Ohio Valley in relation to Perfluorooctanoic Acid (PFOA) and Perfluorooctane Sulfonate (PFOS). 61 Fei, C. et al., 2009. Maternal levels of perfluorinated chemicals and subfecundity. Human Reproduction, Vol.1, No.1 pp. 1 6. 62 Fei C. et al., 2010. Perfluorinated Chemicals and Reproductive and Child Health Outcomes in Humans: A Study within the Danish National Birth Cohort. Afhandling, 128 pages 63 Melzer D. et al., 2010. Association between Serum Perfluorooctanoic Acid (PFOA) and Thyroid Disease in the U.S. National Health and Nutrition Examination Survey. Environ Health Perspect, 118:686-92 64 Halldorsson T.I. et al., 2012. Prenatal Exposure to Perfluorooctanoate and Risk of Overweight at 20 Years of Age: A Prospective Cohort Study. Environ Health Perspect, 120:668-73

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FLUOREREDE STOFFER PFOA/PFOS 52 er der fundet spor af stofferne. De er desuden fundet i isbjørne, mink, fugle og mennesker samt i vandlevende dyr som fisk, sæl, odder, søløve og delfin. Mennesker bliver sandsynligvis først og fremmest eksponeret for PFC-stoffer via fødevarer, men hvor store koncentrationer, det egentligt drejer sig om, ved man endnu ikke med sikkerhed. Der findes målelige, men forholdsvis lave koncentrationer af de simple PFCstoffer med én alkylkæde i f.eks. fisk fra Østersøen, men dette er ikke den største synder. Der er således mange andre og større fluorerede stoffer i de imprægneringsmidler, som bruges i papir- og papemballage til fødevarer, og som stort set ikke er undersøgt for mulige sundhedsskadelige effekter. Undersøgelser har dog vist, at emballage som eksempelvis poser til mikrobølgepopcorn, afgiver mange kemikalier til de emballerede fødevarer i dette tilfælde til popcornene. Man mener i dag, at fødevarekontaktmaterialer er den væsentligste kilde til PFC-eksponering. Boksen nedenfor giver et eksempel på problematikken. KU-LIFE har sammen med DTU-FOOD og University of Toronto undersøgt PFC-niveauet i 74 prøver af papir og pap, som enten indeholdt madvarer eller var beregnet til indpakning af mad. Prøverne blev udtaget i danske, svenske og canadiske forretninger, og undersøgelserne påviste PFC imprægneringsmidler (di-paps) i 42 af de 74 prøver. Der var især høje koncentrationer af stofferne i emballage beregnet til fede fødevarer, høje temperaturer eller til langtidsopbevaring. Di-PAPs er polyfluorerede stoffer, der nedbrydes i kroppen til perfluorerede syrer, som f.eks. PFOA (se boksen om per- og polyfluorerede stoffer). Det er meget uheldigt, at man udsættes for så høje doser af PFC-stoffer, hver gang man spiser f.eks. en pose popcorn fra mikroovnen. Emballagen indeholder fluorerede stoffer! Papir og papemballage til fødevarer indeholder i stigende grad fluorerede stoffer. Ny dansk undersøgelse fandt PFC-stoffer i 42 ud af 71 prøver af papir og pap til fødevarer! Der blev f.eks. fundet høje værdier i emballage til mikrobølgepopcorn. Amerikanske undersøgelser har vist, at en person som spiser en pose mikrobølgepopcorn indtager 0,11 mg fluorstoffer. Denne dosis er det dobbelte af, hvad grænseværdien (TDI = 0,0015 mg fluorstoffer/kg kropsvægt/ dag) tillader, at et barn på 35 kg (ca. 10-årigt barn) må indtage per dag. TIPS! Vær opmærksom på den emballage dine fødevarer er pakket ind i, og som du selv bruger Brug emballagen til det den er beregnet til køkkenrulle er f.eks. ikke godkendt som fødevarekontaktmateriale Brug gerne glas og keramik i stedet for plast og papir især i ovnen. Men problemet stopper ikke her, for når stofferne bruges til papir og karton, vil de fortsætte med at forurene, når papirvarerne bliver genbrugt eller ryger på forbrændingen. Man kan også blive udsat for fluorerede stoffer, hvis man arbejder i et miljø, hvor de bruges, hvis man sprayer jakke, sko og sofa med imprægneringsmiddel eller behandler f.eks. stenfliser og sin bil med fluor voks. Om stofferne optages igennem huden, er ikke helt afklaret, men den største risiko ved at få det på huden er, at det senere kan komme ind i munden, når man spiser/drikker/ryger. Desuden kan især småbørn, men også andre, blive udsat, når stofferne slides af møbler og ophobes i husstøvet. Lovgivning PFOS blev i maj 2009 forbudt under Stockholmkonventionens anneks B (læs mere om Stockholmkonventionen i afsnittet 'REACH trin for trin') om persistente organiske miljøgifte (POP-stofferne). PFOS er derfor nu helt udfaset på verdensplan undtagen der, hvor man har vurderet, at en substitution ikke er mulig af sociale eller økonomiske årsager. PFOA er endnu ikke forbudt, hverken i EU eller andre dele af verden, og der er stort set ingen restriktioner for brugen af det. Dog bruges kemikaliet stort set ikke i den danske industri, og det står desuden på Miljøstyrelsens Liste Over Uønskede Stoffer (LOUS) samt på SIN listen med den begrundel-

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > Fluorerede stoffer PFOA/PFOS 53 se, at stoffet er kræftfremkaldende, reproduktionsskadeligt, persistent og desuden fundet overalt i miljøet og i mennesker. De sammensatte stoffer, som f.eks. di-paps, er helt uregulerede i dag. Det vil kræve en håndfast og ambitiøs lovgivning for hele grupper af stoffer, hvis fluorerede stoffer skal udfases. De fluorerede stoffer har så mange kemiske former, der virker sammen, at det er helt utilstrækkeligt at lovgive stof for stof. Men selv på trods af lovgivning er de fluorerede stoffer kommet for at blive. Uanset om vi stopper al produktion i morgen, forsvinder de aldrig. Den eneste måde at fjerne dem på er ved afbrænding, men denne proces indebærer risiko for dannelsen af CFC-gasser (forkortelse for Chloro-Fluoro-Carbon), som både nedbryder ozonlaget og er stærke drivhusgasser. I bedste fald kan man håbe på, at stofferne binder sig til sediment og jord, som med tiden indkapsles på havbunden og i jorden. Imens arbejder kemikaliefirmaerne videre med at lave såkaldte bionedbrydelige fluorerede stoffer (kortere fluorkæder), som muligvis er mindre sundhedsskadelige. Der findes stort set ingen specificerede grænseværdier for PFC-stofferne, og de toksikologiske forsøg er sparsomme og undersøger ikke nødvendigvis for f.eks. hormonforstyrrende effekter. For imprægneringsmidler, der indeholder de mere komplekse PFC-stoffer, findes der stort set ingen analysemetoder, som kan bruges til at fastlægge den samlede eksponering og mulige effekter på mennesker og miljø. Årsagen er dels, at man ikke kan købe de rene stoffer, dels at kemikalieproducenterne, pga. forretningshemmeligheder, ikke vil frigive deres fluorerede industriblandinger til analyse hos forskere. EU kan tvinge producenter til at udlevere stofferne, men processen er lang og sej, især når der ikke er specifikke grænseværdier på stofferne. I praksis har virksomhederne frit slag til at bruge betænkelige kemikalier, og herved bliver mennesker reelt forsøgsdyr. På verdensplan bliver produktionen af polyfluorerede stoffer anslået til at være omkring 10 000 tons om året 65. Der findes dog mange muligheder for substitution, f.eks. inden for imprægnering af tekstiler, hvor der bl.a. bruges silikone. Til belægninger på køkkengrej erstattes teflon med titanium. Og også inden for andre produktgrupper, som f.eks. maling og lak, findes der gode alternativer. 65 Kilde: Miljøministeriet. http://www2.mst.dk/common/udgivramme/frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2008/978-87-7052-843-6/html/kap01.htm

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE 54 Bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der bliver tilsat forskellige produkter for at nedsætte risikoen for, at de bryder i brand, når vi bruger dem. Indholdet af brom hæver materialets antændelsestemperatur hvilket betyder, at produktet får vanskeligt ved at brænde. Hvis der alligevel går ild i materialet vil der desuden blive dannet bromsyre (HBr), som hindrer frie radikaler (f.eks. H + ) i at reagere med ilt, og derfor har en dæmpende effekt på den fortsatte forbrænding (se figur 20) Ca. 70 forskellige kemikalier bruges som bromerede flammehæmmere, og heraf bliver ca. 40 anvendt i stor udstrækning i især elektroniske produkter. Ingen af disse stoffer produceres i Danmark, men mindst 13 af de bromerede flammehæmmere anvendes i produktionsprocesser på danske virksomheder, og det anslås, at der hvert år importeres mellem 300 og 600 tons. Stoffet tetrabrombisphenol A, TBBPA, (se figur 21) og afledninger heraf tegner sig for op mod halvdelen af forbruget, i alt 47 %. Bromerede flammehæmmere kan udgøre helt op til 22 % af det materiale, hvori de anvendes. TBBPA er tidligere fundet i blodet på otte ud af ti teknikere, der arbejder med computere 66,67. En svensk undersøgelse har ydermere tidligere vist, at ansatte i elektronikskrotbranchen har op til 70 gange højere indhold af bromerede flammehæmmere i blodet end andre borgere. Stofferne kan som sagt genfindes i blodet, og de er persistente, hvilket betyder, at de slet ikke, eller kun meget langsomt, nedbrydes i naturen eller i organismer. Når det er tilfældet, vil koncentrationen hele tiden blive forøget op igennem fødekæden og være størst i rovfugle Figur 20 Hvordan virker bromerede flammehæmmere? Når der er ved at opstå brand i f.eks. et fjernsyn, vil de høje temperaturer betyde, at plastmaterialet, hvor der her er brugt polyethen som eksempel, vil nedbrydes til kortere kæder. Samtidig vil der blive frigivet brom (Br - ) fra de tilsatte flammehæmmere, som medfører, at produktet vil have svært ved at brænde. Brom vil gå i forbindelse med de frie radikaler, som er opstået i antændelsesprocessen (hydrogen-ion, H + og hydroxid-ion, OH - ), og derved dannes der bromsyre (HBr). Den kædereaktion som dette medfører, vil forhindre de frie radikaler i at reagere med ilt, og dermed holdes temperaturen nede i det produkt, som ellers ville være brudt i brand. Kilde: Jensen C.B., Økotoksikologi, 2008. 66 Dansk kemi, 86, nr. 8, 2005. TBBPA, valg mellem pest eller kolera. 67 Jakobsson K.; Exposure to polybrominated diphenyl ethers and tetrabromobisphenol A among computer technicians; 2002; Chemosphere 46:709 716

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE 55 Figur 21 Strukturformel for TBBPA miljø. Sundhedsrisikoen er bedst dokumenteret for to typer af bromerede flammehæmmere, PBB (polybromerede biphenyler) og PBDE (polybromerede diphenylethere). Miljøstyrelsen har desuden vurderet TBBPA til at være giftigt for vandlevende organismer og til at kunne forårsage skadelige langtidsvirkninger i vandmiljøet. Strukturformel for flammehæmmeren tetrabrombisphenol A (TBBPA). Stoffet består af en bisphenol, hvor der er koblet fire bromatomer på, og er afledt fra bisphenol A. og rovdyr, herunder mennesker. Det er det man med et fint ord kalder biomagnifikation. Man så det allerede i 1950 erne og 60 erne med ophobningen af f.eks. kviksølv og DDT. I dag gentager vi desværre samme fejl, blot med andre stoffer med lignende effekt. Når vi bruger og bortskaffer produkter med bromerede flammehæmmere, kan stofferne blive frigjort til omgivelserne. I boligen binder stofferne sig bl.a. til støv, og når produkterne bliver til affald, kan flammehæmmerne ende i miljøet. Bromerede flammehæmmere har en række negative effekter på mennesker og miljø. Studier med mus og rotter har vist, at disse stoffer kan påvirke fosterudviklingen og forplantningsevnen samt give neurologiske forandringer. De indvirker på skjoldbruskkirtlens funktion og er mistænkt for at være kræftfremkaldende. De koncentrationer, der skal til for at frembringe de ovennævnte effekter, er stadig højere end det, man finder hos mennesker. Alligevel er der al mulig grund til at være bekymret, ikke mindst fordi bromerede flammehæmmere ophobes i fedtvævet (de er lipofile). Derfor vil de være til stede i organismen i meget lang tid (man siger, at de er bioakkumulerende). Dette betyder altså, at stofferne i virkeligheden vil være i kroppen i langt længere tid, end de er i de dyreforsøg, der har afsløret effekter. Der kan derfor være flere og/eller andre sundhedseffekter, når man er eksponeret for stofferne i længere tid, end dem man indtil videre har set i dyreforsøg. Der er således velbegrundet mistanke til farligheden af bromerede flammehæmmere, både for mennesker og Det er altså vigtigt at tænke på, hvordan man behandler den elektronik, man skiller sig af med. Man må således ikke bare smide sine brugte elektronikprodukter i skraldespanden. Ifølge loven skal brugte el-apparater bortskaffes på miljømæssigt forsvarlig vis. Det vil i praksis sige på nærmeste genbrugsstation. Herfra skal elektronikaffaldet transporteres til en fabrik, som kan adskille det i bestanddele, som videre skal sendes til genvinding, hvor brugte råstoffer gøres genbrugelige. For nogle år siden viste en undersøgelse blandt 2000 boliger i Københavns og Frederiksberg kommuner, at meget elektronikaffald ryger direkte i skraldespanden 68. Husstandene i disse to kommuner smed hver uge gennemsnitligt 83 gram småt elektronik i affaldsposen. Ganges tallene fra disse kommuner op til landsplan, svarer det til mange tusinde tons elektronikaffald, som hvert år sendes til forbrænding uden nogen form for genvinding af råstoffer. Efterfølgende er der indledt et forsøg i enkelte bydele, hvor hver husstand udstyres med en lille kasse til småt elektronikaffald. Kassen tømmes så på lige fod med særlige ordninger for papir, glas og pap. I 2012 har Miljøstyrelsen lavet en kortlægning af dagrenovation, som viser, at der på årsbasis i Danmark bortskaffes 19,4 tons mobiltelefoner og 25,4 tons energisparepærer med dagrenovationen 69. Ni ud af ti brugte mobiltelefoner ender i skraldespanden i stedet for på genbrugsstationen, hvor det farlige affald kan blive behandlet korrekt, så det skader mennesker og miljø mindst muligt. Lovgivning Der er forskellig lovgivning på området, som skulle mindske problemet med farlige kemikalier i elektronik og elektronikaffald. Imidlertid har der vist sig en række vanskeligheder ved at gennemføre virksomme regler og konventioner på affaldsområdet, og ydermere er der problemer med at få indsamlet affaldet. Men der findes faktisk særlige regler for farlige stoffer i elektronik og elektronikaffald, henholdsvis det såkaldte RoHSdirektiv (Restriction of the Use of Certain Hazardous 68 Petersen, Claus (2006): Sammensætning af dagrenovation i København og Frederiksberg. Rapport udarbejdet af Econet AS for: Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og R98 69 Miljøstyrelsen (2012): Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger. http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2012/05/978-87-92779-94-6.pdf

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE 56 eller det tyske miljømærke Blaue Engel, undgår man megen skadelig kemi. Efterhånden som kravene bliver skærpet, vil de problematiske bromerede flammehæmmere forsvinde helt fra de miljømærkede produkter. Det meste elektronik på markedet indeholder stadig bromerede flammehæmmere, som i stigende grad er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Som forbruger har man desuden ret til at få oplyst indholdet af særligt problematiske stoffer i de varer, man køber. Man skal selv bede om oplysningen, og herefter skal forhandleren inden for 45 dage svare på, om produktet indeholder et af de foreløbigt 144 stoffer (juni 2013), som EU vurderer, er særligt problematiske (opført på den såkaldte Kandidatliste). Men TBBPA er f.eks. ikke opført på listen, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at det bliver det. Derfor beskyttes forbrugerne ikke tilstrækkeligt af denne right to know -regel. Substances in Electrical and Electronic Equipment) og WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment). I henhold til RoHS-direktivet har PBB og PBDE været forbudt i elektrisk og elektronisk udstyr fra den 1. juli 2006. I EU er der yderligere vedtaget et generelt forbud, som forbyder to af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, nemlig penta-bde og octa-bde. Det trådte i kraft medio 2004. Undersøgelser tyder desværre på, at forbrugere er mere optaget af design og pris end af sundhed og miljø, når de køber elektronik. Det ser dog ud til, at RoHSdirektivet har ændret tendensen blandt producenter på markedet. Flere af de store producenter har øget deres fokus på farlig kemi. Dette kommer forbrugere og miljø til gode, men også virksomheden selv kan markedsføre sig på at kunne tilbyde mindre farlige og miljøbelastende produkter og samtidig være på forkant med en eventuel senere stramning af lovgivningen, hvor de farlige kemikalier måske bliver forbudt. Apple er en af de producenter, som har taget konsekvensen og har udfaset brugen af PVC og bromerede flammehæmmere. Det har kunnet lade sig gøre bl.a. på baggrund af, at de har sænket energiforbruget i deres produkter dermed udvikles mindre varme og brandfaren sænkes. Apple har desuden udskiftet den typiske plasticoverflade med aluminium. Der findes i dag elektronik uden bromerede flammehæmmere. Udbuddet er endnu ikke særlig stort, men hvis man som forbruger efterspørger varer f.eks. pc er, printere og kopimaskiner der bærer enten det nordiske miljømærke Svanen, EU s miljømærke Blomsten

KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 81 ORDLISTE Agonisme Når et kemisk stof efterligner virkningen af et naturligt produceret hormon og derved udløser tilsvarende reaktioner i kroppen. Man siger, stoffet er en agonist. Kan f.eks. medføre et for stort østrogent respons, som bl.a. kan være kritisk for drengefostre. Akkumulere Ophobe, koncentrere. Når miljøgifte ikke - eller kun i ringe grad - nedbrydes, vil der ske en opkoncentrering i de øverste led i fødekæden. Allergen Et stof der kan fremkalde en allergi. Almindeligt kendte allergener er nikkel i f.eks. smykker, dyrehår og græspollen. Antagonisme Når et kemisk stof ligner et bestemt hormon, men ikke har samme virkningsmekanisme. Man siger, at stoffet er en antagonist. Kan f.eks. medføre, at stoffet binder sig til receptorer, som tilhører specifikke hormoner og dermed blokerer for en vigtig hormonel respons fra det rigtige hormon. Artikel (EU-definition) En genstand, der under fremstillingen har fået en bestemt form, overflade eller design, som har større betydning for dens endelige funktion end dens kemiske sammensætning har. F.eks. tøj eller en cykel. Autorisation Betyder godkendelse. Et vigtigt begreb i EU s kemikalielovgivning REACH. Ved særligt farlige kemikalier skal virksomheder søge om tilladelse til fortsat at producere/ forhandle disse stoffer. Kandidatlisten spiller en central rolle i godkendelsesprocessen. Autorisationslisten EU s liste over kemikalier, som virksomheder skal søge godkendelse til, hvis de fortsat ønsker at producere et eller flere af de opførte stoffer eller artikler, hvori de indgår. Bekendtgørelse Følger en lov og er en uddybning af denne som oftest med en nærmere regelfastsættelse. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og samme gyldighed som loven i forhold til både myndigheder og borgere. Bioakkumulation En vedblivende forøgelse af mængden af et stof i en organisme. Den specifikke betegnelse for, når et kemisk stof, f.eks. en bromeret flammehæmmer, ophobes i en levende organisme gennem dens levetid. Hvis organismerne optager mere, end de udskiller, sker der en bioakkumulation. Bioakkumulation betegner dels biokoncentration, dvs. at koncentrationen af en miljøgift bliver større i en levende organisme end i dens omgivelser, dels biomagnifikation, dvs. at ophobningen af miljøgiften kan forstærkes op gennem fødekæden. Biocid En betegnelse for et kemisk stof, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe mm. Biocidprodukter skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges. Biomagnifikation Når et stof bliver opkoncentreret i en organisme via fødekæden. Bisphenol A Kemisk stof, der anvendes ved fremstilling af visse typer af plastic, f.eks. vandflasker til engangsbrug. Mistænkt hormonforstyrrende, og i nogen grad reguleret i EU. Bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er bromholdige, organiske stoffer der tilsættes elektronisk udstyr, møbler, byggemateriale, tekstiler, dyner, legetøj og meget andet, for at hindre eller begrænse brandfare. Visse af stofferne ophobes i miljøet og mistænkes for at være årsag til bl.a. fosterskader og kræft. Desuden mistænkt for generelt at være hormonforstyrrende. Carcinogen Betegnelse for et stof der er kræftfremkaldende. Cirkulære En administrativ meddelelse, som f.eks. kan være ment som en hjælp til fortolkning af en lovtekst. Et cirkulære udsendes af f.eks. ministerier og er isoleret set ikke retsligt bindende for borgerne. CLP-forordningen Classification, Labelling and Packaging (klassificering, mærkning og emballering). Målet med forordningen er at skabe en globalt harmoniseret klassificering af kemikalier, så de alle steder i verden er mærket på samme måde. CMR-stoffer Stoffer der er Carcinogene (kræftfremkaldende), Mutagene (ændrer arveanlæg) og/eller Reproduktionstoksiske (skadelige for forplantningen). Cocktaileffekter Alle de kemikalier, der forekommer i en blanding, bidrager til den samlede effekt blandingen kan have på mennesker og miljø, såsom giftigheden. Det vil sige, at kemikalier, der enkeltvis og ved lave koncentrationer er ufarlige for sundhed og miljø, tilsammen kan medføre en skadelig effekt, hvis de optræder sammen. DDT Blev tidligere brugt som insekticid, dvs. til insektbekæmpelse. Det viste sig desværre at have mange uheldige bivirkninger, og derfor er anvendelsen af DDT i dag forbudt eller stærkt begrænset de fleste steder i verden. Dog anvendes det stadig i mange ulande, især i forbindelse med bekæmpelse af malariamyg, hvor man har vurderet, at de social-økonomiske fordele et størst ved at fortsætte brugen. I dette tilfælde er det mere eksakt de sociale fordele (færre malaria-ramte), der vejer tungest. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) Afgør de sager, som Kommissionen har anlagt imod specifikke medlemslande, hvis der f.eks. er sket overtrædelser af gældende EU-lovgivning. Dioxin En samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer, der dannes under forbrænding af organisk materiale så længe der er klor til stede. Dioxin er meget skadeligt for mennesker og miljø og fører bl.a. til forøget risiko for udvikling af kræft, reproduktionsforstyrrelser og nedsat funktion af immunforsvaret. Direktiv Et direktiv er en af de retsakter, som anvendes i EU. Direktiver er bindende for enhver medlemsstat, som de er rettet mod, og fastlægger som udgangspunkt et mål, der skal nås, men det er op til medlemslandene selv at bestemme, hvordan direktivet skal gennemføres. Direktiverne skal implementeres i den nationale lovgivning, før de er gældende, og det skal ske inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet ofte to år. Når det er sket, skal Kommissionen underrettes.

KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 82 EC 50 Effekt Koncentration, 50 %. Den koncentration af et givent kemikalie, hvor man ser en sundhedsskadelig effekt på 50 % af de forsøgsdyr, som er blevet eksponeret for stoffet. Effekten kan f.eks. være hæmmet vækst, DNA-skader eller skader på fostre. ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) Har til opgave at sikre, at EU s kemikalielovgivning, REACH-forordningen og forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP), gennemføres på en ensartet måde i Europa. Er bl.a. den instans, som tager imod registrering af eksisterende kemikalier. Eksponering Betyder udsat for. Koncentration eller mængde af et stof, som en persongruppe, et menneske eller bestemte organismer eller celler bliver udsat for. Du kan f.eks. blive eksponeret/udsat for et stof via inhalation (indånding) eller via huden, hvis der f.eks. er kemikalier i solcreme eller lignende. Ester En serie af kemiske forbindelser, der dannes ved reaktion mellem en carboxylsyre (COOH) og en alkohol (fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe)) under fraspaltning af vand. Polyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe, ester i hovedkæden. EU Den Europæiske Union. Består af 28 medlemslande, som alle er beliggende i Europa. Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater. Der gælder en del fælles love, herunder kemikalielovgivningen REACH, i EU. EU-formandskab Medlemslandene i EU skiftes til at varetage Ministerrådet i seks måneder af gangen. De skiftende formandskaber betyder, at hvert land i et vist omfang får mulighed for at præge EU s dagsorden. Samtidig giver det også EU-samarbejdet dynamik, og styrker EU s forankring i medlemslandene medlemslandene føler så at sige en stærkere tilknytning. Danmark har haft formandskabet syv gange siden optagelsen i 1972, senest i det første halvår af 2012. Europa-Kommissionen Det er Kommissionen, der kan foreslå love og regler for hele EU, hvor ingen lande forfordeles. Det er desuden deres ansvar, at medlemslandene overholder de fælles love. Europa-Parlamentet Vedtager sammen med Ministerrådet de lovforslag, som Kommissionen har fremlagt. Alle EU-medlemslande har folkevalgte repræsentanter i Parlamentet. Fluorerede stoffer Der findes to grupper af fluorerede stoffer: polyfluorerede og perfluorerede. Navnet polyfluorerede henviser til gruppen af stoffer, hvor der på kulstofkæden er flere fluorforbindelser, som erstatter hydrogen. Et fuldt fluoreret stof er en organisk forbindelse, hvor alle hydrogener på en kulstofkæde er udskiftet med fluor. Disse stoffer kaldes perfluorerede stoffer. Perfluorerede stoffer adskiller sig ved at indeholde minimum ét andet atom end kulstof og fluor. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. De er desuden under mistanke for at være kræftfremkaldende. Forordning En forordning er en af de retsakter, som anvendes i EU. Forordningen er almengyldig. Det vil sige, at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution, men mod hele befolkningen. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at de træder i kraft og har retsvirkning med det samme, de er vedtaget i EU. De skal i modsætning til direktiver ikke implementeres i den nationale lovgivning først. Forordninger er bindende, hvilket betyder, at de skaber rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning. Forsigtighedsprincippet En af hjørnestenene i REACH. Princippet gør det muligt at reagere hurtigt, når der foreligger en mulig fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet. I tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, giver forsigtighedsprincippet f.eks. mulighed for at forhindre markedsudbredelsen af produkter, der kan være farlige. Det kan ligeledes give mulighed for at trække sådanne produkter tilbage fra markedet. Frie radikaler Et radikal eller et frit radikal er betegnelsen for et atom eller en forbindelse, som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal. De uparrede elektroner er meget reaktive, og radikaler deltager derfor nemt i kemiske reaktioner. Ftalater En gruppe af kemiske stoffer, som bruges til at gøre plastic blødt og smidigt. Kemisk set er ftalater en betegnelse for estere af ftalatsyre. De kan forekomme i forbrugerprodukter såsom voksduge, badeforhæng, tøj (i plasttryk), gummistøvler osv. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. Hormonforstyrrende stoffer Udefra kommende stoffer (f.eks. industrielt fremstillede kemikalier), som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. Implementering Indarbejdelsen af en politik eller lov, så den realiseres i praksis og får retsgyldighed. In vitro forsøg Videnskabelige forsøg, som udføres på celler. Man laver altså forsøg uden for den levende organisme typisk i et reagensglas eller i en petriskål. In vivo forsøg Videnskabelige forsøg, der foretages i en levende organisme det vil typisk være på forsøgsdyr, men inkluderer også kliniske forsøg udført på mennesker. Kandidatlisten EU s liste over kemikalier, som anses for at være særligt problematiske. De problematiske kemikalier har skadelige langtidsvirkninger på menneskers sundhed eller er miljøskadelige. De stoffer, som er opført på denne liste, er kandidater til at komme på autorisationslisten. Find altid den nyeste udgave af listen her: http://echa.europa.eu/chem_ data/authorisation_process/candidate_list_table_en.asp Kemikalie (EU-definition) En samlet betegnelse for kemikalier og kemiske blandinger. Kemisk blanding (EU-definition) En ensartet blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer. Et kemisk produkt kan være fast, flydende eller forekomme som en gas.

KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 83 Kemisk stof (EU-definition) Et grundstof og forbindelser heraf, som er naturligt eller industrielt fremstillet. LD 50 /LC 50 Dødelig Dosis/Dødelig Koncentration for 50 % af de eksponerede forsøgsdyr. Den mængde (vægt)/koncentration af et giftigt stof, der skal til for at halvdelen af en gruppe forsøgsdyr dør, mens den anden halvdel overlever. LD 50 bruges når forsøgsdyrene aktivt bliver givet stoffet (f.eks. via deres føde) og LC 50 når forsøgsorganismen f.eks. er fisk der svømmer i vand med den givne koncentration. Lipofil Fedtelskende. Stoffer, der hellere binder sig til fedt end til vand. Metabolitter Mellemprodukter og produkter af stofskiftet. Mere generelt betegnes det bare som nedbrydningsprodukter. Ministerrådet Vedtager sammen med Europa-Parlamentet de lovforslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt. Alle EU-landes ministre er medlemmer af Ministerrådet. Mutagen Et stof er et mutagen når det kan fremkalde mutationer. En mutation er en ændring i arvematerialet (DNA) og fører til en ændring i individets udtryk. F.eks. vil nogle proteiner efterfølgende ikke blive udtrykt. Nano Ordet stammer fra græsk og betyder dværg. 1 nanometer (nm) svarer til 0,000000001 m (10-9 m). NGO (Non Governmental Organisation) En ikke-statslig organisation, der hverken støttes eller styres af staten. PAH (Polycykliske Aromatiske Hydrokarboner) En gruppe på mere end 100 stoffer, der findes i forskellige kombinationer af aromatiske ringe, de såkaldte benzen-ringe. Flere medlemmer af stofgruppen er påvist at være kræftfremkaldende. Parabener En gruppe af kemiske stoffer, der får kosmetik og madvarer til at holde sig længere. De forskellige parabener dannes ved, at der er et forskelligt antal kulstofatomer bundet til en estergruppe. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. PBT (Persistent, Bioaccumulating, Toxic) PBT-stoffer dækker over kemiske stoffer, som alle besidder tre egenskaber: Persistent betyder, at stoffet nedbrydes meget langsomt i naturen, og bioakkumulerende, at det ophobes i levende organismer gennem deres levetid. Desuden er det giftigt (toksisk) for mennesker og/eller miljø. Alle tre parametre skal være opfyldt for, at et stof bliver klassificeret som et PBT-stof. PCB (Poly-Chlorede Biphenyler) Et industrikemikalie (kunstigt fremstillet), som nedbrydes meget langsomt. Desuden ophobes det i de øverste led i fødekæden og spredes over store afstande i naturen. Der er påvist både østrogene og antiøstrogene effekter af forskellige PCB-forbindelser. I Danmark har det været forbudt at producere og sælge PCB siden 1986. restindholdet af pesticidet i f.eks. en fødevare ikke er giftigt for mennesker. Polymer En polymer er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylevægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere millioner identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer). Sammenkædningsprocessen kaldes polymerisering. Polymerer kaldes ofte plast. Af polymere kan nævnes plasttyper som f.eks. Polyvinylchlorid (PVC), Polyetylen og Polycarbonat. POP-stoffer Persistent Organic Polutants. Organiske forureningsstoffer/miljøgifte, som nedbrydes utroligt langsomt. Der er derfor stor risiko for, at disse stoffer forbliver i vores miljø og i værste fald ophobes i fødekæden. Stofferne er til fare for både mennesker og miljø. REACH Den europæiske kemikalielovgivning. Ordet er en forkortelse for Registrering, Evaluering og Autorisation (godkendelsesordning) af kemikalier (Chemicals). REACH er en forordning, hvilket betyder, at den er gældende i hele EU, og at landene skal følge den som gældende lov. Der må ikke indføres mildere lovkrav i nogen af EU-landene. Reaktiv Når en partikel/et atom har en meget voldsom virkning. F.eks. at de straks igangsætter en kemisk proces under bestemte forhold. SIN listen (Substitute It Now). En liste, som er udarbejdet af den svenske miljøorganisation ChemSec. Formålet er at fremskynde overgangen til en verden fri for industrielle giftstoffer ved at liste de stoffer, som de mener, skal erstattes af mindre farlige stoffer. Stofferne, som findes på listen, er udvalgt efter en evaluering mod REACH kriterierne for særligt problematiske stoffer. Synergi Synergisme eller synergi effekt er samspillet mellem to eller flere kemikalier i f.eks. en blanding, som giver en større effekt end blot summen af de effekter, som de enkelte kemikalier giver hver for sig. TDI Tolerabelt Dagligt Indtag. En værdi, som angiver, hvor meget mennesker kan tåle af et bestemt kemisk stof hver dag i hele deres liv. Værdien er fastsat på baggrund af videnskabelige forsøg, og der er som regel indlagt en sikkerhedsfaktor. Desuden er der taget højde for, at man vil blive eksponeret for den givne forurening fra flere kilder, f.eks. både fra kosten og indåndingsluften. Toksisk Giftigt. vpvb (very Persistent, very Bioaccumulating) Bruges om et kemisk stof, som er meget svært nedbrydeligt (kan måske slet ikke nedbrydes) og meget bioakkumulerende. Persistent Nedbrydes kun meget langsomt i naturen og i levende organismer. Pesticid Et kemisk stof, som bliver brugt til at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb af skadedyr, mod svampeangreb eller til påvirkning af plantens vækst. Før et pesticid bliver tilladt, skal producenten dokumentere, at