/VRPIUHPVDW)RUVODJWLOORYRP QGULQJDIORYRPVLNULQJPRGI OJHUDI DUEHMGVVNDGHRJORYRPHUVWDWQLQJWLOVNDGHOLGWHY UQHSOLJWLJHPIO1HGV WWHOVHDI VDJVEHKDQGOLQJVWLGHQXGYLGHOVHDIGHQVLNUHGHSHUVRQNUHGVRJXGYLGHWDGJDQJWLODWEHWDOH EHKDQGOLQJVXGJLIWHUPY Fremsat den 28. februar 2002 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) )RUVODJ til Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. (Nedsættelse af sagsbehandlingstiden, udvidelse af den sikrede personkreds og udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter m.v.) I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved 4 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer: I VWNaffattes SNW. således:»arbejdsgiverens ægtefælle er sikret efter stk. 2.«. I indsættes efter VWN som nyt stykke.: ª6WN Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der udfører arbejde her i landet, er omfattet af loven, når de er sikret efter 5, stk. 2.«Stk. 2 4 bliver herefter stk. 3 5. I VWNog VWN, VWN og, VWN, VWN VWN $VWN VWN VWN og VWN VWN, og ændres»socialministeren«til:»beskæftigelsesministeren«. I VWNændres»stk. 2, 3, 5 og 6«til:»stk. 3, 4, 6 og 7«. I indsættes efter VWN som nyt stykke.: ª6WN Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter loven, jf. dog stk. 3 og 7.«Stk. 2 6 bliver herefter stk. 3 7.
2 I VWNder bliver stk. 5, ændres»stk. 1 3«til:»stk. 1, 3 og 4«. I VWNder bliver stk. 5, indsættes som nyt pkt.:»selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. 45, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. 50.«I VWNændres» 5, stk. 2 og 6«til:» 5, stk. 3 og 7«. DVWNophæves. VWNophæves. VWNophæves. I ændres» 5, stk. 2, 2. pkt. eller efter 5, stk. 3«til:» 5, stk. 3, 2. pkt. eller efter 5, stk. 4«. I VWN VWN VWN VWN %VWN VWNog 56 ændres» 5, stk. 6«til:» 5, stk. 7«. I VWNændres»stk. 3«til:»stk. 2 og 4«. I VWNQU) ændres» 5, stk. 4«til:» 5, stk. 5«, og i QU) ændres» 5, stk. 5 og 6«til:» 5, stk. 6 og 7«. I VWNændres» 5, stk. 2«til:» 5, stk. 3«. Overskriften til NDSLWHO affattes således: ª)ULVWHURJJHQRSWDJHOVH affattes således:» Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af loven, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom. For sager, der behandles efter 9, nr. 1 2, om ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, skal afgørelsen træffes senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles efter 9, nr. 3 4, om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, er fristen 6 måneder. 6WN Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.
3 6WN Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.«vwnog, affattes således:» Efter anmodning fra skadelidte eller de efterladte kan afgørelser efter 23 genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen. 6WN Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i 10, stk. 1, nr. 1, over erhvervssygdomme, kan sagen genoptages inden for 5 år, fra sygdommen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.«ophæves. VWNaffattes således: ª6WN Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden fastsættes til et engangsbeløb. Er der tale om permanente udgifter, udgør beløbet den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat efter 43, stk. 2, for tab af erhvervsevne.«vwnaffattes således: ª6WN Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1 5 kan betales, herunder om muligheden for at betale behandlingsudgifter, inden der træffes afgørelse om erstatning m.v.«vwnog SNW., affattes således:»afgørelsen træffes inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. Kan afgørelse ikke træffes inden 1 år, skal Arbejdsskadestyrelsen underrette sagens parter om grunden hertil og om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.«i indsættes som nyt stk. 5: ª6WN Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter stk. 4 udgør 25 pct. Erstatningen beregnes efter 32, stk. 5, og udbetales i den periode, hvor skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret.«vwnaffattes således: ª6WN Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med
4 henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen.«i indsættes efter VWN som nyt stykke.: ª6WN Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der er sikret efter 5, stk. 2.«Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. I VWNder bliver stk. 6, ændres» 5, stk. 3«til:» 5, stk. 4«. I VWNændres» 41, stk. 3-5«til:» 41, stk. 3, 5 og 6«, og i stk. 2 ændres» 41, stk. 6«til:» 41, stk. 7«. I indsættes som nyt pkt.:»det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter 5, stk. 2.«I VWNSNWændres»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)«til:»Finansstyrelsen«. I VWNSNWog i VWN ændres»hypotekbanken«til:»finansstyrelsen«. I VWNindsættes efter 1. pkt.:»det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter 5, stk. 2.«I VWNindsættes efter»arbejdsgivere«:»eller selvstændige erhvervsdrivende«. I VWNindsættes efter»arbejdsgiver«:»eller selvstændige erhvervsdrivende«. I $VWN(2 steder) og VWN ændres» 5, stk. 5«til:» 5, stk. 6«. VWNQU) affattes således:»4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet af loven.«vwnophæves. I $VWN $VWN )VWN. 1 VWNog VWN, ændres»socialministeren«til:»beskæftigelsesministeren«. Efter $ indsættes som ny paragraf:
5» % En administrativ afgørelse truffet af Arbejdsskadestyrelsen efter 54 kan indbringes for byretten. En administrativ afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse efter 55 kan indbringes for landsret. 6WN Fristen for at indbringe sager for byret eller landsret efter stk. 1 er 6 måneder, der regnes fra meddelelsen om afgørelsen til sagens parter.«affattes således:» Finansstyrelsens afgørelser efter 46, stk. 2-4, og 47, stk. 6, kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen, der afgør spørgsmålene på Skatteministeriets vegne.«i 'VWNog VWN, ændres»socialministeriet«til:»beskæftigelsesministeriet«. VWNaffattes således: ª6WN Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.«i VWNændres» 5, stk. 3«til:» 5, stk. 4«og» 41, stk. 5«til:» 41, stk. 6«. affattes således:» Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«affattes således:» Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt.«i ændres» 5, stk. 3«til:» 5, stk. 4«. I lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af 8. marts 1978, som senest ændret ved 2 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer: I og VWN, ændres»socialministeren«til:»beskæftigelsesministeren«. QUaffattes således:»5) frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af, at en anmeldt skade ikke er omfattet af loven.«loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3 5. 6WN Loven anvendes på
6 1) arbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og 2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Er der tale om personer omfattet af 1, nr. 2, skal sygdommen være påvist på ikrafttrædelsesdagen eller senere. 6WN 1, nr. 9, 10, 24, 39 og 42, træder i kraft den 1. juli 2002. 6WNDen 1. juli 2002 overtager Arbejdsskadestyrelsen de opgaver, der efter 9 a, stk. 2, og 10, stk. 3, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade er henlagt til Erhvervssygdomsudvalget. 6WN Lovens 1, nr. 24, finder anvendelse på alle afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden. %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU,QGOHGQLQJ Lov nr. 390 af 20. maj 1992 om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. forarbejderne hertil (L 168 Folketingstidende 1991-92 tillæg A 3723, FF 5057, tillæg B 2177, FF 10412, FF 10422, tillæg C 1297). Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. forarbejderne hertil (L 48 Folketingstidende 1977-78, FF 498, tillæg A 959, FF 800, tillæg B 315, FF 6740, tillæg B 483, FF 7073, tillæg C 219). Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der trådte i kraft den 1. januar 1993, byggede i det væsentligste på de principper, der var indført med arbejdsskadeforsikringsloven i 1978, med de justeringer, der blev fundet grundlag for på baggrund af erfaringerne ved administrationen af loven siden 1978. Loven er siden 1993 blevet ændret enkelte gange, blandt andet bør nævnes, at de pludselige løfteskader blev indført med lov nr. 343 af 6. maj 1996, og at der ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 blev indført en ny finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader med virkning fra 1. januar 1999. Regeringen ønsker med dette lovforslag at nedbringe de lange sagsbehandlingstider, der er påvist i en række enkeltsager, og at udvide den sikrede personkreds med selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Forslaget skal ses som første del af en arbejdsskadereform. Herudover er der behov for at forenkle og udvide skadebegreberne. Det er imidlertid vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i det fortsatte arbejde med en arbejdsskadereform som følge af de hermed forbundne udgifter. Der vil derfor blive nedsat et arbejdsskadeudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget medfører en ændring af lovens regler om sagsbehandling på en række områder, som erfaringen har vist forlænger sagsbehandlingstiden. Herudover giver forslaget adgang for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller til at vælge at blive omfattet af den sikrede personkreds.
7 Som følge af forslagene, der nedsætter den samlede sagsbehandlingstid, foreslås det at udvide muligheden for at betale for behandlingsudgifter, således at det bliver muligt at betale for fremtidige behandlingsudgifter. Det sker ved at fjerne den nuværende begrænsning, hvorefter det alene er muligt at betale disse udgifter under sagens behandling. Endelig foreslås midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne fastsat til 25 pct. erhvervsevnetab. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3 og til lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Ændringerne har konsekvenser for lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Disse ændringer indgår også i lovforslaget. * OGHQGHUHWLKRYHGWU N Loven sikrer enhver, der lønnet eller ulønnet antages af en arbejdsgiver til varigt, midlertidigt eller forbigående arbejde her i landet, og loven gælder for alt arbejde, der foretages for arbejdsgiveren. Medlemmer af arbejdsgiverens familie er også sikret, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde kan sidestilles med andre arbejdere. Arbejdsgiverens ægtefælle er dog kun sikret, hvis der er indgået en lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden. Efter lov om sikring mod følger af arbejdsskader (arbejdsskadesikringsloven) hæfter arbejdsgiveren på objektivt grundlag for ansattes arbejdsskader. Ved arbejdsskader forstås ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme. Arbejdsgiveren har efter loven pligt til at sikre sine medarbejdere mod arbejdsskader. Denne pligt opfyldes ved at tegne forsikring for så vidt angår risikoen for ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for så vidt angår risikoen for erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om en arbejdsskade, tager styrelsen først stilling til, om den anmeldte skade er omfattet af loven (anerkender eller afviser skaden som arbejdsskade). Når det er muligt at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelser om godtgørelse og erstatning.
8 Pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der ikke er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan kun anerkendes efter behandling i Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudvalget er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen er udnævnt til formand for Erhvervssygdomsudvalget. Ved arbejdsskader har skadelidte mulighed for følgende ydelser: 1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (behandlingsudgifter), 2) erstatning for tab af erhvervsevne og 3) godtgørelse for varigt mén. Ved dødsfald har skadelidtes samlevende ægtefælle eller samlever under visse forudsætninger mulighed for følgende ydelser: 1) overgangsbeløb ved dødsfald og 2) erstatning for tab af forsørger. Også efterladte børn, som skadelidte havde forsørgerpligt over for, har krav på erstatning for tab af forsørger. Erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger udbetales som udgangspunkt som en løbende erstatning, der i nogle tilfælde skal og i andre tilfælde kan udbetales som en kapitalerstatning (engangsbeløb). Arbejdsskadesikringsloven administreres af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med en række forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om anerkendelse af konkrete skader og om erstatning og godtgørelse efter loven. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, der træffer den endelige administrative afgørelse. Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses afgørelse kan indbringes for domstolene. /RYIRUVODJHWVKRYHGSXQNWHU 1HGEULQJHOVHDIVDJVEHKDQGOLQJVWLGHQ Der har i enkeltsager været rejst kritik af længden af den samlede sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager, hvor det samlede tidsforløb efter anke, genoptagelse og anlæggelse af retssag har været meget langvarigt. Kritikken har givet anledning til at overveje, hvilke faktorer der i særlig grad forlænger sagsbehandlingen, og om det vil være muligt at nedbringe sagsbehandlingstiden gennem en smidigere sagsbehandling.
9 De almindelige forvaltningsretlige retsgarantier sætter de ydre rammer for sagsbehandlingen i arbejdsskadesager og sikrer, at en sag bliver forsvarligt oplyst, før der træffes afgørelse. Reglerne om adgang til anke og genoptagelse styrker retssikkerheden ved, at sagens parter kan få en afgørelse efterprøvet, eller få vurderet, om ændringer i situationen kan føre til ændrede erstatningsafgørelser. Reglerne medfører dog samtidig, at det samlede sagsbehandlingsforløb kan blive forlænget, hvilket kan opleves som belastende. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen fremover træffer en VDPOHWDIJ UHOVHRPHUVWDWQLQJ, som indeholder de nuværende afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, godtgørelse for varigt mén og, om muligt, erstatning for tab af erhvervsevne. En samlet afgørelse vil betyde, at skadelidte som hidtil får en afgørelse, hvis skaden afvises som arbejdsskade. Hvis skaden anerkendes som arbejdsskade, træffes der ikke en selvstændig afgørelse herom. Derimod træffes der samlet afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og, om muligt, erstatning for tab af erhvervsevne, når godtgørelses- og erstatningsspørgsmålet kan gøres op. Vurderes det, at spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne vil trække afgørelsen om godtgørelse for varigt mén unødigt i langdrag, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe selvstændig delafgørelse om anerkendelse og godtgørelse for varigt mén. Sagen vil i disse tilfældet blive behandlet videre med henblik på en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Formålet med forslaget om en samlet afgørelse er at reducere den samlede sagsbehandlingstid i sager vedrørende skader, der er omfattet af loven. Efter de gældende regler bruges der sædvanligvis 14 dage på partshøring inden selvstændig afgørelse om anerkendelse. Når afgørelse om anerkendelse er truffet, må afgørelse om ydelser efter loven afvente ankefristen på 4 uger. Med forslaget spares disse sagsskridt, hvilket kan reducere sagsbehandlingstiden i alle anerkendte sager i op til 1-1½ måned. Herudover vil fokusering på en samlet afgørelse i højere grad end i dag, hvor der samlet træffes 3-4 afgørelser med ankemulighed, lægge op til, at sagsbehandlingen tilrettelægges med henblik på at træffe en hurtig samlet afgørelse. Kravet om samlet afgørelse medfører, at den hidtidige afslutningsform, hvor arbejdsskaden anerkendes uden formel afgørelse om erstatningsfølger, ikke længere kan anvendes. Dette medfører i disse sager, hvor der fremover skal træffes afgørelse om erstatning, en mindre forlængelse af sagsbehandlingstiden, idet der blandt andet skal foretages partshøring inden erstatningsafgørelsen. En samlet afgørelse vil gøre sagsbehandlingen mere overskuelig og forståelig for skadelidte og efterladte. Det undgås samtidig, at skadelidte efter en meddelelse om anerkendelse af arbejdsskaden opbygger en forventning om erstatning, inden de egentlige erstatningsafgørelser om mén og erhvervsevnetab træffes. Endelig vil det samlede ankesagsforløb i en arbejdsskadesag blive reduceret i forhold til i dag, idet klagesagsbehandlingen vil omhandle en samlet afgørelse frem for flere ankesagsbehandlinger på forskellige tidspunkter i sagsforløbet. Anker forsikringsselskabet eller arbejdsgiveren Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, har anken som hidtil opsættende virkning. Det indebærer, at erstatningen ikke udbetales, før Den Sociale Ankestyrelse har truffet afgørelse. Der ændres ikke ved disse regler.
10 Ankefristen er 4 uger. Det indebærer, at arbejdsgiveren og forsikringsselskabet inden for denne frist skal afklare, om afgørelsen eller dele heraf skal indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Hvis arbejdsgiveren uden at underrette forsikringsselskabet anker Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for så vidt angår anerkendelsen, udbetaler forsikringsselskabet godtgørelse og erstatning. Arbejdsgiveren bør derfor som hidtil underrette sit forsikringsselskab, hvis denne udnytter sin ret til at anke. Det foreslås, at der fortsat skal være IULVWHUIRUDIJ UHOVHU om afvisning af den anmeldte skade som arbejdsskade og for den samlede sagsbehandlingstid, indtil der træffes afgørelse om erstatning. Det foreslås, at den nuværende frist på 3 måneder for sager, der behandles efter reglerne om ulykker, bevares. Samtidig foreslås fristen for sager, der behandles efter reglerne om erhvervssygdomme, nedsat til 6 måneder. Fristen for den samlede afgørelse i sagen foreslås nedsat fra 2 år til 1 år. Idet den selvstændige afgørelse om anerkendelse bortfalder, vil Arbejdsskadestyrelsen løbende sende kopi af alle udgående breve til skadelidte eller de efterladte. Herved sikres, at skadelidte løbende er orienteret om sagens aktuelle status. Det foreslås, at (UKYHUYVV\JGRPVXGYDOJHWV NRPSHWHQFHRJRSJDYHU ændres til at have et mere generelt indhold. Udvalget skal fortsat have en generel rådgivende funktion ved vurderingen af sygdomme, der skal optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Derimod skal Erhvervssygdomsudvalgets nuværende opgave med vurdering af anerkendelsesspørgsmålet i konkrete sager om sygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme og pludselige løfteskader administreres i Arbejdsskadestyrelsen. Herved frigøres der resurser i Erhvervssygdomsudvalget, der kan anvendes til en mere generel stillingtagen til og drøftelse af sammenhængen mellem bestemte påvirkninger på arbejdet og udviklingen af sygdomme. Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen også behandler konkrete sager om anerkendelse af pludselige løfteskader og sygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme. Herved vil sagsbehandlingstiden i disse sager blive nedsat med ½ - 1 år. Det foreslås at stramme op på adgangen til at JHQRSWDJHVDJHURPDQHUNHQGHOVH af sager, der er afvist som erhvervssygdomme med begrundelsen, at de ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Praksis vil blive strammet op med hensyn til adgangen til at GLVSHQVHUHIUDIULVWHQIRU JHQRSWDJHOVH af erstatningsspørgsmål, således at der kræves væsentlig større dokumentation for sammenhængen mellem en skade og senere ændrede forhold, der først manifesterer sig mere end 5 år efter, at erstatningsspørgsmålet er afgjort. Ligeledes foreslås en V JVPnOVIULVW på 6 måneder for at anlægge retssag i arbejdsskadesager. Indførelse af en søgsmålsfrist vil medføre, at skadelidte og forsikringsselskabet hurtigere skal tage stilling til, om man ønsker at anlægge retssag, og at sagen dermed hurtigere får sin endelige afgørelse, som sagens parter vil kunne indrette sig på. Som led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden vil Arbejdsskadestyrelsen styrke udviklingen af GLJLWDOIRUYDOWQLQJ på arbejdsskadeområdet. Det indebærer, at udviklingen af den
11 digitale forvaltning på arbejdsskadeområdet styrkes gennem etablering af bedre IT-kommunikation og IT-baserede servicefællesskaber. Merudgifterne forudsættes finansieret via en forhøjelse af Arbejdsskadestyrelsens administrationsbidrag. Indførelsen af nye IT-redskaber skønnes på længere sigt at ville give administrative besparelser i Arbejdsskadestyrelsen. 8GYLGHOVHDIGHQVLNUHGHSHUVRQNUHGV Det foreslås, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller nu får mulighed for at blive sikret efter loven. Det foreslås, at det bliver lovens almindelige regler, der som udgangspunkt kommer til at gælde for de pågældende, der vælger at sikre sig efter loven. Dette er i overensstemmelse med beslutningsforslag B 131/2001 fra Venstre og Konservative. Det fremgår af beslutningsforslaget, at formålet er at give de pågældende personer et sikkerhedsnet og at ligestille alle personer på arbejdsmarkedet ved arbejdsskade. Nogle selvstændige erhvervsdrivende har været i en vildfarelse med hensyn til sikringens omfang, når de har sikret de ansatte, idet de er gået ud fra, at de også selv var sikret efter loven. Den tidligere frivillige sikring af selvstændige erhvervsdrivende blev opgivet i 1978, især på grund af, at årslønnen, der blev brugt til at beregne invaliditetserstatningen, var maksimeret på et niveau, der ikke svarede til niveauet for ansatte. Forslaget indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan vælge at blive omfattet af loven. De får hermed en ret til at sikre egen person. Udnytter de denne ret, bliver de berettiget til erstatning og godtgørelse m.v. i tilfælde af skade, på lige fod med ansatte. De selvstændige erhvervsdrivende får også ret til at efterprøve Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i Den Sociale Ankestyrelse. Selvstændige erhvervsdrivende havde efter tidligere lovgivning (indtil 1978) mulighed for at tegne frivillige forsikringer for egen person og for en medhjælpende ægtefælle. Der gjaldt imidlertid en række særregler (især med hensyn til fastsættelse af den årsløn, der lå til grund for beregningen af invaliditetserstatningen og reguleringen heraf) for forsikringerne, der indebar, at de ikke var attraktive for de selvstændige erhvervsdrivende, der i stedet valgte at tegne private ulykkesforsikringer m.v. Adgangen til at tegne frivillige forsikringer for den personkreds bortfaldt derfor i 1978. Det foreslås at genindføre denne ordning, men at forenkle ordningen og tage udgangspunkt i lovens almindelige regler ved behandlingen af skadesager vedrørende selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. 8GYLGHWDGJDQJWLODWEHWDOHEHKDQGOLQJVXGJLIWHU Som det fremgår af afsnit 2 under de almindelige bemærkninger til lovforslaget, kan der normalt kun betales for behandlingsudgifter ªXQGHUVDJHQVEHKDQGOLQJ For at undgå, at skadelidtes ret til at få betalt behandlingsudgifter bliver forringet som følge af de dele af lovforslaget, der indebærer, at sagsbehandlingstiden nedbringes, foreslås det at udvide adgangen til at få betalt behandlingsudgifter, svarende til reglerne i erstatningsansvarsloven.
12 Forslaget indebærer, at skadelidte fortsat kan få betalt behandlingsudgifter løbende efter regninger ªXQGHUVDJHQVEHKDQGOLQJ Som det nye indebærer forslaget, at Arbejdsskadestyrelsen når der træffes en samlet afgørelse om erstatning (om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne) også skal tage stilling til skadelidtes fremtidige behandlingsbehov og træffe afgørelse herom. Det foreslås, at principperne i 1a i erstatningsansvarsloven der træder i kraft den 1. juli 2002 finder anvendelse med de tilpasninger, som forskellene mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven i øvrigt indebærer. Det vil sige, at fremtidige behandlingsudgifter skal betales med et engangsbeløb på grundlag af et skøn over skadelidtes fremtidige behandlingsbehov. Er der tale om permanente udgifter, udgør engangsbeløbet den årlige udgift ganget med kapitaliseringsfaktoren for erstatning for tab af erhvervsevne. Det foreslås, at det bliver muligt at træffe selvstændig afgørelse om behandlingsudgifter ªXQGHU VDJHQVEHKDQGOLQJ, inden den samlede afgørelse om erstatning m.v. træffes. Reglerne herom vil indgå i de retningslinier, chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter 30, stk. 5. YULJH QGULQJHU Lovforslaget indeholder i 1, nr. 24, en justering af 31 om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, der er nødvendiggjort på grund af den uklarhed, der er skabt blandt andet ved enkelte domsafgørelser. Endelig indeholder lovforslaget i 1, nr. 41, en præcisering af bestemmelsen om, at de ansatte i Arbejdsskadestyrelsen ikke må være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. NRQRPLVNHRJDGPLQLVWUDWLYHNRQVHNYHQVHUDIORYIRUVODJHW NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHU De økonomiske konsekvenser af at udvide adgangen til dækningen af behandlingsudgifter skønnes at medføre en stigning i udgifterne på 13,0 millioner kr. Udgiften finansieres af forsikringsbidrag, heraf vedrører 9,0 millioner kr. private arbejdsgivere, 3,0 millioner kr. den kommunale sektor og 1,0 millioner kr. de statslige arbejdsgivere. Hertil kommer merudgifter til erstatninger til selvstændige, der vælger at blive omfattet af ordningen. Udgifterne finansieres af bidrag fra de selvstændige. Hvis alle selvstændige og medhjælpende ægtefæller tilslutter sig ordningen, anslås de årlige udgifter at udgøre ca. 160 millioner kr. Da ordningen er frivillig, anslås de faktiske udgifter imidlertid at udgøre højst ca. 80 millioner kr., og ordningen vil delvist træde i stedet for eksisterende private ulykkesforsikringsordninger. Nedbringelse af sagsbehandlingstiden vil ikke medføre en stigning i erstatningsudgifterne. En reduktion af sagsbehandlingstiden indebærer derimod øgede administrative udgifter på 12,0 millioner kr. og en oprustning af den digitale forvaltning, der anslås til i alt ca. 25,0 millioner kr.
13 over en 5-årig periode. Merudgifterne til administration forudsættes indregnet i betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration. Merudgifterne fordeler sig med ca. 8 millioner kr. til private arbejdsgivere og ca. 4 millioner kr. for offentlige arbejdsgivere. Hertil kommer yderligere ca. 3 millioner kr. for private og ca. 2 millioner kr. for offentlige arbejdsgivere i de første 5 år i forbindelse med IT-udbygningen. Der er søgt særskilt prisforhøjelse vedrørende oprustningen af den digitale forvaltning i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsforlaget for 2002. De samlede merudgifter kan på grundlag af ovenstående opgøres til ca. 30 millioner kr. årligt de første 5 år og derefter 25 millioner kr. årligt. Udgifterne fordeler sig de første 5 år med ca. 20 millioner kr. for private arbejdsgivere, ca. 8 millioner kr. for den kommunale sektor og ca. 2 millioner kr. for staten. De følgende år fordeler udgiften sig med ca. 17 millioner kr. for private arbejdsgivere, ca. 7 millioner kr. for den kommunale sektor og ca. 1 million kr. for den statslige sektor. Afklaringen af bestemmelsen om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne vil være økonomisk neutral i forhold til praksis indtil efteråret 2001. Hertil kommer en merudgift til erstatninger til selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der modsvares af øgede præmie- og bidragsbetalinger for selvstændige m.fl. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. $GPLQLVWUDWLYHEHP UNQLQJHU Forslaget vil generelt indebære en forenklet sagsbehandling og en betydelig nedsættelse af sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen. Også i forhold til forsikringsselskaber m.fl. samt AES vil forslaget generelt indebære en forenklet sagsbehandling. Forslagene om nedsættelse af sagsbehandlingstiden og stramning af fristerne i loven vil, i kombination med de øvrige ændringer i reformen, medføre behov for 20 25 ekstra årsværk i Arbejdsskadestyrelsen. Merudgiften anslås at udgøre ca. 12,0 millioner kr. årligt (der fordeles med 10 millioner kr. til nye medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen og 2 millioner kr. i øgede portoudgifter i forbindelse med den øgede pligt til at underrette sagens parter). Merudgiften forudsættes indregnet i betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration. Hertil kommer en merudgift til styrkelse af den digitale forvaltning, der skønnes at udgøre i alt 25,0 millioner kr. over en 5-årig periode. (UKYHUYV NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHU Den udvidede adgang til dækning af behandlingsudgifter, så udgifterne kan dækkes også efter sagens afslutning, anslås at medføre merudgifter for private arbejdsgivere på 9 millioner kr. årligt. En udvidelse af personkredsen til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller vil ikke indebære nogen erhvervsbelastning, fordi ordningen er frivillig. $GPLQLVWUDWLYHNRQVHNYHQVHUIRUHUKYHUYVOLYHW
14 Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. 0LOM P VVLJHNRQVHNYHQVHU Forslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser. )RUKROGHWWLO(8UHWWHQ Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter..rqvhnyhqvhuirughwiulylooljhiruhqlqjvoly Forslaget medfører ikke konsekvenser for det frivillige foreningsliv. 9XUGHULQJDINRQVHNYHQVHUDIORYIRUVODJHW Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Nedbringelse af sagsbehandlingstiden: 4 millioner kr. + 2 millioner kr. årligt de første 5 år. Selvstændige erhvervsdrivende: ingen. Udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter: 4 millioner kr. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Nedbringelse af sagsbehandlingstiden: 8 millioner kr. + 3 millioner kr. årligt i de første 5 år. Selvstændige erhvervsdrivende: Ingen. Udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter: 9 millioner kr. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter + ULQJ %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHWVHQNHOWHEHVWHPPHOVHU
15 7LO Til nr. 1 Efter gældende regler er arbejdsgiverens ægtefælle kun omfattet af den sikrede personkreds efter loven, hvis der er indgået en lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved den sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden. Medarbejdende ægtefæller uden lønaftaler er ikke omfattet af loven. Lovforslaget indebærer, at den sikrede personkreds udvides med selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter loven. Det foreslås i lyset heraf, at den nuværende pligt for arbejdsgiverne til at sikre ægtefæller med lønaftaler ophæves. I stedet får arbejdsgiverne samme mulighed for at sikre alle ægtefæller med eller uden lønaftaler. Til nr. 2 Bestemmelsen er ny og indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller bliver omfattet af den sikrede personkreds efter loven, hvis de vælger at sikre egen person efter lovens 5. Til nr. 3 Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsskadeområdet er flyttet fra socialministerens ressortområde til beskæftigelsesministerens ressortområde. Til nr. 4 Ændringen er redaktionel. Til nr. 5 Bestemmelsen er ny og indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person. Der henvises til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 6 Ændringen er redaktionel. Til nr. 7 Bestemmelsen er ny og angiver, hvorledes selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person ved henholdsvis at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme. Til nr. 8
16 Ændringen er redaktionel. Til nr. 9 og 10 Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at Erhvervssygdomsudvalget skal behandle konkrete sager om anerkendelse af pludselige løfteskader. Forslaget er et led i bestræbelserne på at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager. Der henvises til punkt 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 11 Det foreslås at ophæve 12, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal Arbejdsskadestyrelsen meddele skadelidte, at der ved anerkendelsen af sagen er taget forbehold i de sager, hvor den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade. Da den selvstændige afgørelse om anerkendelse bortfalder ved forslaget, bortfalder behovet for denne ordensforskrift. Til nr. 12 Ændringen er redaktionel. Til nr. 13 Ændringen er redaktionel. Til nr. 14 Forslaget er en konsekvens af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller bliver omfattet af den sikrede personkreds efter loven, når de vælger at sikre egen person. Forslaget indebærer, at skader skal anmeldes af de pågældende selv eller når skaden har medført dødsfald af de efterladte. Til nr. 15 Ændringen er redaktionel. Til nr. 16 Ændringen er redaktionel. Til nr. 17 Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere skal træffes selvstændig afgørelse om anerkendelse af arbejdsskader. Det foreslås derfor at omformulere overskriften til lovens kapitel 4, således at det præciseres, at kapitlet indeholder bestemmelser om frister og genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet. Til nr. 18
17 Det foreslås som led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden, at den selvstændige afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden bortfalder, således at der fremover træffes samlet afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Der skal fortsat træffes selvstændig afgørelse om, at en skade ikke er omfattet af loven, når det efter sagsoplysning viser sig, at en anmeldt skade ikke kan anerkendes. Det foreslås, at den nuværende frist på 3 måneder for sager, der behandles efter reglerne om ulykker, bevares. Fristen for sager, der behandles efter reglerne om erhvervssygdomme, foreslås nedsat til 6 måneder. Idet skader omfattet af loven ikke længere skal anerkendes selvstændigt, er der behov for, at skadelidte eller de efterladte underrettes om sagens aktuelle status og det videre sagsforløb. Det vil ske ved, at Arbejdsskadestyrelsen fremover sender kopi af alle udgående breve i sagen til skadelidte eller de efterladte. Herved sikres, at skadelidte eller de efterladte er orienteret om sagens aktuelle status og det videre sagsforløb. Til nr. 19 Det foreslås at præcisere betingelserne for, at skadelidte kan få genoptaget en afvist sag. Bestemmelsen i stk. 1 træder i stedet for gældende lovs stk. 1 og svarer indholdsmæssigt til lovens 34, hvorefter erstatningsspørgsmålene efter loven kan genoptages, hvis der kommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og til bestemmelsen i erstatningsansvarslovens 11 efter ændringen ved lov nr. 463 af 7. juni 2001, der træder i kraft den 1. juli 2002. Med udtrykket»sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen«tilsigtes en retstilstand, der svarer til de almindelige processuelle regler om dommes bindende virkning (materiel retskraft). Det indebærer, at kunne og burde et anbringende have været gjort gældende under behandlingen af en retssag, kan sagen ikke senere genoptages af den grund. Nye beviser medfører normalt ikke i sig selv, at en sag genoptages. Ændringer i lovgivning eller praksis kan heller ikke i sig selv begrunde, at sagen genoptages. Der foretages en konkret vurdering af oplysningerne vedrørende den enkelte sag, men af generelle pejlingsmærker kan nævnes, at med væsentlighed forstås, at der skal være tale om oplysninger, der medfører godtgørelse eller erstatning eller en øget godtgørelse eller erstatning. I sammenhæng med genoptagelse af tidligere afviste sager vil det derfor være af betydning, om sagen på de nu foreliggende oplysninger umiddelbart ser ud til at kunne anerkendes og samtidig medføre ydelser efter loven. Vurdering af sandsynlig årsagssammenhæng indgår også som delelement i vurderingen af den enkelte oplysnings væsentlighed. Tidsfaktoren spiller ind på den måde, at jo længere tid der går fra afgørelsen til anmodning om genoptagelse, jo strengere krav stilles der, for at den nu foreliggende oplysning får betydning for vurderingen. Modtager Arbejdsskadestyrelsen en anmeldelse om en mulig erhvervssygdom fra en læge, der har anført diagnose og belastning, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, afviser
18 Arbejdsskadestyrelsen sagen, hvis sagen ej heller kan anerkendes efter reglerne om anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelsen. Efterfølgende viser det sig (for eksempel ved speciallægeundersøgelse), at diagnosen var forkert. I stedet anføres en ny diagnose, som bedre svarer til belastningerne. De tidligere oplysninger i sagen modsiger ikke denne nye diagnose. Der foreligger således nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og sagen kan genoptages. Forslaget til VWNafløser gældende lovs 24, stk. 2. Det foreslås, at sager om anmeldte sygdomme, der er afvist af Arbejdsskadestyrelsen med begrundelsen, at sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan genoptages inden for en frist på 5 år, hvis sygdommen senere optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det foreslås, at fristen regnes, fra sygdommen optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er som i dag inden for rammerne af den almindelige 20-årige forældelsesfrist uden betydning, hvor lang tid der går fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og til sygdommen optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Forslaget til VWN svarer til gældende lovs 24, stk. 3. Bestemmelsen er sprogligt omformuleret, uden at der er tilsigtet realitetsændringer. Bestemmelsen indebærer, at skadelidtes eller efterladtes krav efter loven bortfalder 5 år efter arbejdsskadens indtræden, hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan behandle sagen på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller de efterladte. Der vil typisk være tale om, at skadelidte eller de efterladte ikke medvirker ved sagens oplysning. I disse situationer vil der blive truffet afgørelse på grundlag af de oplysninger, der er modtaget, hvilket kan være anmeldelsen alene. Til nr. 20 Det foreslås at ophæve gældende lovs 27. Forslaget er en konsekvens af, at den selvstændige afgørelse om anerkendelse bortfalder. 27 er en genoptagelsesregel for den særlige afslutningsform, hvor Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en skade og samtidig tilkendegivet, at der ikke umiddelbart synes at være erstatningsberettigende følger. Denne type afslutning indeholder en formel afgørelse om anerkendelse. Derimod er der ikke tale om en afgørelse om erstatning eller godtgørelse, men alene om en tilkendegivelse vedrørende disse spørgsmål. Med forslaget om en samlet afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for mén og erstatning for tab af erhvervsevne vil det ikke længere være muligt at afslutte en sag med en formel afgørelse om anerkendelse ledsaget af en tilkendegivelse (der ikke er en afgørelse) om godtgørelses- og erstatningsspørgsmålet, idet der fremover vil blive truffet en egentlig afgørelse om spørgsmålene. Gældende lovs 27 vil derfor ikke have nogen selvstændig betydning, idet sagen nu skal genoptages efter de almindelige genoptagelsesregler i gældende lovs 34. Til nr. 21 Det foreslås at udvide adgangen til at betale for behandlingsudgifter, således at der også kan betales for fremtidige udgifter til behandling m.v.
19 Der henvises til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 22 Forslaget er en konsekvens af, at der indføres en almindelig adgang til at betale for fremtidige behandlingsudgifter. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen om, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om, at behandlingsudgifter under særlige omstændigheder kan betales, selv om sagen ikke længere er under behandling. I stedet foreslås, at reglerne, der skal fastsættes, beskriver, hvorledes udgifter til behandling kan betales, inden der træffes en samlet afgørelse om erstatning m.v. Til nr. 23 Forslaget er et led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen. Der henvises til punkt 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at den samlede afgørelse om erstatning m.v. skal træffes inden 1 år. Efter gældende regler skal afgørelsen så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse. I nogle sager vil det ikke være muligt at træffe en afgørelse om erstatning inden 1 år, idet skadelidtes helbredstilstand og erhvervsmuligheder er uafklarede. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen i disse sager sender sagens parter en underretning om grunden til, at der ikke kan træffes afgørelse, og om, hvornår styrelsen forventer at kunne træffe afgørelse i sagen. Da denne underretning ikke har karakter af en afgørelse, kan den ikke indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. I dag træffer Arbejdsskadestyrelsen i disse sager en egentlig afgørelse om, at der på det foreliggende grundlag ikke er ret til erstatning, men at styrelsen straks har genoptaget sagen med henblik på afklaring af erstatningsspørgsmålet. Denne afgørelsespraksis, der anvendes for at overholde den gældende 2-års-frist, giver anledning til anker til Den Sociale Ankestyrelse på det foreløbige afgørelsesgrundlag. Dette indebærer en unødig forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid. Det forudsættes, at Arbejdsskadestyrelsen ved vurderingen af, om der skal sendes en underretning til sagens parter, overvejer lovens øvrige muligheder. Det kan indgå i overvejelserne, om der kan træffes en foreløbig afgørelse på det foreliggende grundlag, der genoptages til fornyet overvejelse efter 34, eller en delafgørelse om anerkendelse og godtgørelse for varigt mén. Til nr. 24 Det foreslås i loven at fastsætte størrelsen af den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne. Ved lov nr. 493 af 12. juni 1996 blev der indført en hjemmel til, at der kunne træffes en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, når skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Der er ved administrationen af denne bestemmelse opstået en række spørgsmål, der har skabt en uklarhed med hensyn til bestemmelsens rækkevidde og grundlaget for den afgørelse, der skal træffes. Denne uklarhed har medført enkelte retsafgørelser. Senest har Højesteret i dom af 10. januar 2002 præciseret retsstillingen i et vist omfang.
20 Det foreslås, at den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes til 25 pct. Det svarer til den praksis, som Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse fulgte indtil efteråret 2001. Efter denne praksis blev der tilkendt en løbende erstatning, der som udgangspunkt udgjorde 25 pct. Når særlige omstændigheder gjorde sig gældende, blev der fastsat en højere eller lavere erstatning. I lyset af domme fra Østre Landsret blev praksis justeret i efteråret 2001. Herefter har styrelserne fulgt en praksis, hvorefter der træffes en individuel afgørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne baseret på en prognose over det varige, fremtidige erhvervsevnetab. Højesteret har i dom af 10. januar 2002 fastslået, at der ved vurderingen af den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne skal tages udgangspunkt i det aktuelle indtægtstab. Det foreslås, at erstatningen som hidtil ydes i den periode, hvor skadelidtes erhvervsmæssige situation er uafklaret. Det betyder, at erstatningen kan udbetales, fra skaden er anmeldt. Når skadelidtes erhvervsmæssige situation er afklaret, ophører den midlertidige erstatning og kan eventuelt afløses af den endelige erstatning efter 32. Den foreslåede løsning vil give en enkel administration og en klar retsstilling for sagens parter. Til nr. 25 Det foreslås at præcisere betingelserne for, at en efterladt ægtefælle eller samlever kan få genoptaget en sag om erstatning for tab af forsørger. Forslaget svarer til forslaget til 24, stk. 1, om genoptagelse af afviste sager, jf. lovforslagets 1, nr. 19. Til nr. 26 Bestemmelsen er ny og er en konsekvens af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller får adgang til at sikre egen person efter loven. Der henvises til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Der kan opstå særlige spørgsmål ved opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende, som ikke opstår ved behandlingen af skadesager for ansatte. Til nr. 27 Ændringen er redaktionel. Til nr. 28 Ændringen er redaktionel. Til nr. 29