Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler 21 nedarvet fra henholdsvis moderen og faderen. Angiogenese Dannelse af nye blodkar. 28, 29, 30 Angiogenetisk spiring Dannelse af nye blodkar ud fra 29 eksisterende blodkar via spiring. Angiostatin Nedbrydningsprodukt af plas- 29, 30 minogen. Proteinstump, der hindrer angiogenesen. Antalsmutation Mutation, som betyder, at antallet 21 af kromosomer er anderledes end de normale 23 par i menneskets celler, f.eks. ved et ekstra kromosom 14. Antigener Proteindele, som genkendes af 27, 28 immunsystemet. Apoptose Når celler begår selvmord. 24, 25 Autokrin signalering Signalering fra cellen til cellen 24 selv. Cellen giver signal til sig selv om handling. Base DNA består af en kæde af nukleo- 8, 20, 21, 35 tider, hvor hver nukleotid er sammensat af et phosphat, et deoxyribose-molekyle og en af fire nitrogenholdige baser: thymin, adenin, guanin og cytosin. Biopsi Lille stykke væv fjernet fra den 13 levende organisme. Cancer in situ Tidlig afgrænset kræftsvulst, der ikke har invaderet andet væv. Cellens cyklus De faser, cellen gennemgår fra 22, 23 dens skabelse, til den deles. Checkpoint Kontrolpunkt, hvor celledeling 23 stopper, og DNA-skader repareres, inden delingen går videre. Deletionsmutation Mutation, hvor der mangler et 21 stykke af DNA. Dendritiske celler Celler, der som en del af immun- 28 forsvaret kan stimulere/aktivere andre af immunforsvarets celler, f.eks. T-celler. Diagnosticere Fastslå en sygdoms art., 12, 15 DNA Hvert kromosom består af en dob- 7, 8, 19, 20, 21, beltstrenget DNA-tråd, som er op- 23, 26, 35 bygget af nukleotider. Rækkefølgen af nukleotider angiver den genetiske koder. DNA-polymerase Protein, der kopierer og opbygger 20, 25 DNA-strengen. Dræber-T-celle T-celle (T, fordi de modnes i thy- 27, 28 mus, brislen), som har specialiseret sig i direkte at ødelægge fremmede celler eller organismens egne celler, hvis disse er forandret, f.eks. på grund af kræft eller virus. Dræber-Tceller udskiller opløsende enzymer. Dysplasi Væv med ændret vækst/udseende. E-cadherin E(pithelia)-cadherin. Indgår i 30 sammenbindingen af epitelcellerne. Endokrin signalering Når en celle giver et signal til 24 celler et andet sted i kroppen, f.eks. via blodbanerne. Endoskopi Indvendig undersøgelse af hul- 13 rum ved hjælp af instrumenter, forsynet med en lyskilde. 39
Endotelceller Type af celler, der sidder på 24 indersiden af blodkarrene. Epitelvæv/epitelcelle Celler, der beklæder hud, slim- 12, 30, 31 hinder og overflader på/i organer. Fagocytere Når celler spiser andre celler, f.eks. 24 bakterier eller partikler, ved at omslutte dem og optage dem. Fibroblastcelle Celle, som danner bindevæv. 31 Gen Enhed af nukleotider på kromo- 7, 8, 9, 20, somet, som koder for det enkelte 21, 22 protein. Genetisk kode Rækkefølge af baserne i DNA- 7, 8 strengen danner den genetiske kode. Baserne består af thymin, adenin, cytosin og guanin. Genmutation Se punktmutation. Genomet DNA'et i en celle. 20 Hsp-70 Heat Shock Protein med molekyl- 25 vægten 70 kg/mol. Overlevelsesprotein i kræftceller. Stopper dødssignaler. Immunsystemet Kroppens forsvarssystem over for 26, 27, 28, 31, 38 indtrængende fremmede organismer. Deles i det medfødte uspecifikke immunsystem og det erhvervede specifikke immunsystem. Det erhvervede immunsystem deles op i det humorale immunsystem, der fungerer via antistoffer, og det cellulære immunsystem, der fungerer via T- og B-celler. Immunterapi Behandling ved hjælp af immun- 28, 38 systemet. Invasiv cancer Kræftsvulst, der har bredt sig ind i andet væv. Invasiv vækst Vækst, der betyder, at cellerne trænger ind i f.eks. andet væv. Inversion Omdrejning. Ved mutationer 21 vendes et stykke af DNA'et om. In vitro Eksperimentelt arbejde i reagens- 29 glas/laboratoriet. In vivo Eksperimentelt arbejde på levende 29 dyr/mennesker. Karcinom Ondartet svulst, der udgår fra epitelceller. Kemo/kemoterapi Behandling af sygdomme med 37 kemiske stoffer. Kirtelepitel Områder i en kirtel opbygget af epitelceller. Kromatider Hver halvdel af et kromosom, 26 der er opstået under duplikeringen. Kromosom En del af DNA'et i cellens kerne. 7, 8, 20, 21, I hvert af menneskets celler findes 22, 25, 26 der 23 kromosompar. Kromosommutation Mutationer, hvor der sker æn- 21 dring på kromosomets struktur eller antal. Latenstid Tiden fra påvirkning til udvikling 18 af sygdom. Lymfatisk væv Væv, der opbygger kroppens 12 lymfesystem. Lymfocytter Hvide blodlegemer i blodet, der 31 er en vigtig del af det cellulære immunsystem, f.eks. T-celler og B-celler. Makrofag Særlige celler, som har stor evne 24, 31 til fagocytose. Kroppens skraldespandsceller. Malign Ondartet svulst med invasiv vækst og metastasering. Melanoblast Pigmentdannende celle i huden. Metastase/metastasering Kræftceller, som danner nye, 13, 18, 29, kræftsvulster i andet væv eller 30, 31 organ. Mitose Celledeling i somatiske celler 20, 22, 23 (ikke kønsceller). Mutagen Fysisk eller kemisk påvirkning, som 9 øger hyppigheden af mutationer. Mutation/mutere Blivende forandringer i det gene- 7, 8, 9,, 19, 20, 21, tiske materiale. 22, 23, 24 Myksomatøst væv Slimdannende væv. Nukleotider Den enkelte enhed for hver kode 20, 25, 26 i DNA. Består af et phosphat, et deoxyribose-molekyle og en af de fire nitrogenholdige baser: adenin, thymin, guanin og cytosin. 40 Kort om kræft
Onkogen Gen, der gennem sit protein kan 23, 24 medvirke til at omdanne normale celler til kræftceller. F.eks. ved at sende signal til cellen om at dele sig. Et onkogen er et muteret proto-onkogen. Parakrin signalering Når en celle afgiver et signal, 24 der påvirker nabocellerne. Pladeepitel Epitelceller, der danner pladelig- nende overflader på f.eks. blodkar, hjertet eller huden. Protease Protein, der spalter andre proteiner. 24, 31 Proto-onkogen Gener, som med særlige muta- 23, 24 tioner bliver til onkogener og dermed kan medvirke til udvikling af kræftceller. Punktmutation En ændring af en base i genomet. 21, 35 Receptor En receptor er et protein, der kan 31 binde en ligand. Ligandbinding aktiverer ofte receptoren, som sender et signal ind i cellen. Recessive gener Gener, der ikke dominerer. Som 8, 9, 21 oftest vil et recessivt gen kun vise sig, hvis allelerne i cellen er ens. F.eks. hvis mutationer i et gen for en tumorsuppressor rammer begge alleler. Vigende gen. Reparationsenzym Enzymer, der reparerer fejl 8, 20, 35 i genomet. Resistens Modstandsdygtighed. 27, 28 Restriktionspunkt Afgørende punkt i en celles deling. 23 Kommer en celle forbi dette punkt, vil den helt sikkert dele sig. Scanning Systematisk afsøgning, f.eks. i 13, 37 form af UV-lys eller røntgenstråler i kroppen. Screening Prøve- og udvælgelsesmetode. 13, 18, 37 Undersøgelse af bestemte grupper af befolkningen for endnu ikke opdaget sygdom. Selvmord Se apoptose. 8, 20, 24, 25, 26, 36 Signalstof Protein, der overfører et signal 7, 23, 24, 29 fra et sted til et andet. Dette kan ske mellem celler, fra cellens ydre til det indre eller omvendt samt mellem stoffer i cellen. Stråleterapi Behandling med ioniserende 37 stråling på kræftsvulst. Survivin Afledt af det engelske ord survive. 25 Overlevelsesprotein. Bremser apoptose. Kræftspecifikt antigen. T-celler T-lymfocyt, der modnes i thymus 27, 28 (brislen). En del af kroppens immunsystem. T-lymfocytter kan opdeles i: hukommelse-t-celler, hjælper-t-celler, hæmmer-t-cel ler og dræber-t-celler. Telomerase Enzym, som kan sætte nye telo- 25, 26, 27 mererenheder på kromosomernes ender (telomere) uden brug af DNA-skabelon. Telomerer Gentagelse af sekvensen TTAGGG 22, 23, 24 i enden af DNA-strengen. Beskytter kromosomernes ender. Translokation Mutationstype, hvor der sker en 21 udveksling af et stykke DNA fra et kromosom med et stykke DNA fra et andet kromosom. Triplet Tre baser i kæden af nukleotider 8 i et gen. Danner koden for en aminosyre. Tumor Kræftsvulst., 29 Tumorsuppressor Protein, der forhindrer en celle i 24 at blive til en kræftcelle. Vækstfaktor Protein, der giver signal om vækst. 22, 23, 24, 25 41
Bilag B Lærervejledning Hæftet kan bruges til undervisning på det obligatoriske gymnasiale niveau i biologiundervisningen. Der er dele, der går længere end kravene i bekendtgørelsen, men disse er nødvendige for en helhedsforståelse af, hvordan normale celler kan omdannes til kræftceller. Undervisningen i sundhed, genetik, fysiologi og især cellens funktioner kan med fordel suppleres med dette hæftes informationer om udviklingen af en normal celle til en kræftcelle. Der er også lavet en bog til det gymnasiale høje niveau: "Bogen om kræft", ISBN 87-7881-274-7. Denne bog kan bruges som supplement eller uddybning i forhold til temaarbejde. Forskningen bevæger sig fremad, og der kommer hele tiden ny viden. Derfor kan dele af teksten i fremtiden have brug for en redigering eller udvidelse. Den nye viden samt ideer til undervisningen kan findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk. Forslag til forbedringer, opgaver og forsøg modtages gerne. Mail venligst til pn@cancer.dk. Lærervejledning 43