Gratis prævention norske erfaringer s. 6



Relaterede dokumenter
Kvindekrop og familieplanlægning s. 4

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

Jeg troede ikke, jeg var sådan en s. 2. Klamydiabekæmpelse på Kokkeskolen s. 3. Hvorfor er klamydiatallene så høje? s. 5

UNG åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

SEKSUEL. SUNDHED Forløb 10. KLASSE

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

Det behøver ikke at gøre ondt

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER,

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG GRAVIDITET/ABORT

Prævention. kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket. Der findes mange andre præventionsmetoder end

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for

Stort hår og endnu større øreringe. Opsmøgede ærmer, cowboyjakker og en bar mandenumse på hvide lagner.

Myter øger risiko for hiv

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Hansborggade Haderslev. Tlf Fax post@haderslev.dk

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

En håndsrækning til læreren

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Status for seksuel sundhed i Danmark. Barrierer og udfordringer. Rammer og perspektiver i forebyggelsen

Undersøgelse af unge, sex og holdninger

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Medicinsk provokeret abort

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Hvis der er tillid tilstede ser jeg bort fra kondomet

1. Sammenfatning Indledning 3

FORELSKELSE. FORELSKELSE KAN OGSÅ VÆRE SVÆRT Måske har du forelsket dig i den forkerte, eller det føles i hvert fald, som om det er en umulig

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

Børne- og Ungetelefonen

Test dig selv for klamydia

Foreløbig projektrapport

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 2011SPØRGESKEMA: BRUG KONDOM

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

InSpIratIonSkatalog om SekSuel Sundhed

Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed

Hvad betyder sund seksuel adfærd? Test din egen sexfaktor

Min læge sagde, at lesbiske ikke kunne få sexsygdomme!

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Projektbeskrivelse for CheckPoint/Esbjerg 2010

Prævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

Celleforandringer i livmoderhalsen

Indlægsseddel: Information til brugeren. ellaone 30 mg tablet Ulipristalacetat

Indholdfortegnelse for bilag

Medicinsk abort til uge 8+0

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark?

Interviewguide for sexarbejdere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Klamydia? det har jeg da ikke! s. 2

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt:

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

elever deltager i Uge Sex heraf fra Thisted Kommune

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

Evaluering af pilotprojekt. om undervisning af 7.klasser. på Sex & Samfund. særligt med fokus på den. kønsopdelte undervisning.

Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

Gode råd om at drikke lidt mindre

Transkript:

Juni 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til nyhedsbrevet. I dette nummer vurderer to overlæger risikoen for smitte med sexsygdomme ved oralsex. Læs mere i Smitterisiko ved oralsex. I artiklen Især unge bliver smittet med klamydia efterlyser Sex & Samfunds sekretariatschef mere seksualundervisning på ungdomsuddannelserne for at komme udbredelsen af klamydia til livs. I Norge har man siden 2002 tilbudt gratis p-piller til unge kvinder mellem 16 og 19 år. Læs om erfaringerne i artiklen Gratis prævention norske erfaringer, hvor du også kan sammenligne abortkvotienter blandt teenagere i København og Oslo. I artiklen Flere unge får abort kommenterer Sex & Samfunds sekretariatschef de nyeste danske aborttal. Du kan også tage med på frisørskole og læse om en undervisers oplevelser med at undervise om abort, prævention, graviditet m.m. Det er i artiklen Sex på frisørskole. Dette nyhedsbrev runder af med to artikler om udviklingen i antallet af kønsvorter, syfilis og gonoré. Det kan du læse om i Flere kønsvorter og Syfilis og gonoré 2005. Leder s. 2 To hjemmesider et nyhedsbrev Smitterisiko ved oralsex s. 3 Især herpes smitter Især unge bliver smittet med klamydia s. 5 Mere seksualundervisning på ungdomsuddannelserne efterlyses Gratis prævention norske erfaringer s. 6 Unge kvinder får gratis p-piller. Også anden hormonel prævention bliver nu billigere Flere unge får abort s. 8 Især i aldersgruppen 18-19 år er antallet af aborter højt Sex på frisørskole s. 9 Erfaringer fra seksualundervisning på en række københavnske uddannelsesinstitutioner Flere kønsvorter s. 10 I Hovedstadsområdet er antallet af kønsvorter steget de senere år Syfilis og gonoré 2005 s. 11 Tilfælde af syfilis er faldet i 2005. Gonoré ligger på niveau med 2004

Juni 2006 side 2 Leder To hjemmesider et nyhedsbrev Vi er glade for at kunne præsentere første udgave af det nye nyhedsbrev, som i fremtiden vil samle viden fra Sex & Samfunds to hjemmesider på forebyggelsesområdet; nemlig www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk. Nyhedsbrevet henvender sig til abortnet.dk og sexsygdom.dk s brugere, sundhedspersonale og andre interesserede. Samtidig er nyhedsbrevet også rettet til dig, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. I starten af 2006 lancerede Sex & Samfund den nye hjemmeside sexsygdom.dk. Med sexsygdom.dk er det vores mål at opbygge et videnscenter på nettet, der hele tiden kan holde alle opdateret med den nyeste viden på området. Det betyder, at sexsygdom.dk meget gerne skal blive det naturlige sted at starte, når man søger oplysninger om sexsygdomme. Sammen med Sex & Samfunds anden hjemmeside om forebyggelse, abortnet.dk, udgør sexsygdom.dk et fælles vidensforum, hvor alle kan få oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Nyhedsbrevets opgave bliver at videreformidle ny viden på området, gøre statistik tilgængelig og holde vores læsere up-to-date med udviklingen inden for abort, prævention og sexsygdomme i Danmark og i udlandet. Der sker bl.a. gennem artikler, hvor fagfolk og førende eksperter på abort-, præventionsog sexsygdomsområdet udtaler sig. Har du emner, som du mener, at nyhedsbrevet burde dække, arrangementer som det burde nævne m.m., er du meget velkommen til at kontakte os på abortnet.dk og sexsygdom.dk. God læselyst! Bjarne B. Christensen Ansvarshavende redaktør på abortnet.dk og sexsygdom.dk Flere oplysninger: Bjarne B. Christensen Sekretariatschef Tlf.: 33 93 10 10 Mail: bbc@sexogsamfund.dk

Juni 2006 side 3 Smitterisiko ved oralsex Engelske forskere sætter fokus på risikoen for at blive smittet med en sexsygdom, når man dyrker oralsex. Ifølge dansk læge er det især herpes, der smitter ved oralsex. Mange unge har risiko for at blive smittet med sexsygdomme som kønsvorter, herpes, hepatitis B, gonoré, syfilis og klamydia, når de dyrker oralsex uden brug af kondom. Derfor skal fremtidige informationsindsatser fokusere på, at gøre de unge klar over risikoen for smitte. Sådan lyder konklusionen i en engelsk undersøgelse, der netop er bragt i tidsskriftet Perpectives on Sexual and Reproductive Health, som Alan Guttmacher Instituttet står bag. Især herpes smitter I den danske lægeverden forholder man sig mere nuanceret til risikoen for at blive smittet med en sexsygdom ved ubeskyttet oralsex end forskerne i den engelske undersøgelse. Her vurderer overlæge Carsten Sand, at risikoen for at blive smittet med en sexsygdom ved oralsex er tilstede, men at det kun gælder visse af sexsygdommene.»der er speciel risiko for at blive smittet med herpes. Hvis ens partner har et udbrud af forkølelsessår, som skyldes Herpes simplex type I virus, og man dyrker oralsex, kan man let blive smittet med herpes ved kønsdelene. Vi ser idag, at næsten alle tilfælde af herpes ved kønsdelene skyldes smitte med type I herpes virus. Det må tages som udtryk for, at man ikke er tilstrækkelig opmærksom på denne smittevej«, siger Carsten Sand, som til daglig er leder af Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital. Syfilis og gonoré kan også smitte Mand smittet med herpes»vi ved også, at syfilis kan smitte ved oralsex og desuden ved dybe kys, fordi der både i syfilisinfektionens første og andet stadie kan være smittefarlige syfilisbakterier i mundhulen. Endelig kan gonoré bakterierne findes på mandlerne og derfra føres videre ved ubeskyttet oralsex«, siger Carsten Sand.»Til gengæld er det yderst sjældent at se smitte med klamydia, kønsvorter, hepatitis B og hiv i forbindelse med oralsex«, siger Carsten Sand. Det er de unges manglende brug af kondom ved oralsex, der får de engelske forskere til at foreslå en indsats, som skal fokusere på smitterisikoen ved oralsex. Undersøgelsen viser, at 17 % af de, som havde dyrket oralsex éen gang, brugte kondom, mens kun 2 % af dem, som havde dyrket oralsex flere gange, angav at bruge kondom. Ingen oralsex ved forkølelsessår I Sex & Samfund mener også overlæge Charlotte Wilken-Jensen, at der er god grund til at fokusere på risikoen for at blive smittet med herpes ved ubeskyttet oralsex, men hun er ikke tilhænger af en kampagne for brug af kondom ved oralsex.»der er ingen grund til at lave store kampagner for brug af kondom ved oralsex, medmindre man tilhører en risikogruppe, hvor syfilis og gonoré er en reel risiko. Derimod er der meget god grund til at fokusere på risikoen for at overføre herpesvirus ved oralsex, og der må budskabet være, at hvis man er ansvarlig, så dyrker man ikke sex - og specielt ikke oralsex - ved forkølelsessår«, siger Charlotte Wilken-Jensen.

Juni 2006 side 4 I undersøgelsen deltog 1373 studerende mellem 16 og 18 år. De svarede alle på et spørgeskema, som bl.a. handlede om deres seksuelle adfærd. 108 af de unge førte samtidig dagbog over deres seksuelle oplevelser. Undersøgelsen forløb fra 2003 til 2005. Undersøgelsen Oral Sex And Condom Use Among Young People In The United Kingdom kan læses i sin helhed her (511 kb). Flere oplysninger: Bjarne B. Christensen Sekretariatschef Tlf.: 33 93 10 10 Mail: bbc@sexogsamfund.dk

Juni 2006 side 5 Et samarbejde mellem Københavns Kommune og Sex & Samfund betyder, at unge på de københavnske ungdomsuddannelser får undervisning om sexsygdomme, abort og prævention Især unge bliver smittet med klamydia 23.854 fik konstateret klamydia i 2005. Stigningen er størst blandt de 15-19-årige. 2005 blev rekordår for antallet af personer smittet med klamydia. Aldrig før er så mange blevet testet for klamydia som i 2005, og aldrig før er så mange blevet konstateret smittet. Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at der var 23.854 tilfælde af klamydia i 2005. Det svarer til, at en ud af hver 13. test, som blev udført på landets laboratorier, var positiv. Det er gruppen af unge mellem 15-19 år, som tegner sig for den største stigning i antallet af smittede.»det er højst problematisk, at antallet af klamydia-tilfælde er hastigt voksende, og ikke mindst at stigningen blandt de 15-19-årige er størst. Vi må forbedre vores indsatser for at nå gruppen af unge med budskaber om sikker sex samt om at lade sig teste, hvis man har haft usikker sex«, siger sekretariatschef i Sex & Samfund Bjarne B. Christensen. Mere seksualundervisning Hos Sex & Samfund efterlyser man mere seksualundervisning på ungdomsuddannelserne for at komme udbredelsen af klamydia til livs.»skal vi nå de 15-19-årige er det nødvendigt, at ungdomsuddannelserne giver plads til seksualundervisning og dialog med de unge. I dag sker det stort set ikke. En undtagelse er dog Københavns Kommune, hvor man har udvidet sin seksualoplysningsindsats, så man nu også tilbyder supplerende kurser til ungdomsuddannelserne. Det er en indsats, som Sex & Samfund deltager i, og som vi venter os meget af«, siger Bjarne B. Christensen. Kendskabet til urintest skal udbredes En indsats, som har betydet, at flere mænd har ladet sig teste i 2005, er den nye urintest, som flere amter nu tilbyder mænd. Tallene fra Seruminstituttet viser nemlig, at urintest udgør en stigende andel af de prøver, som viser sig at være positive for klamydia. I Sex & Samfund er man ikke i tvivl om den effekt, som urintesten har.»vi håber derfor, at kendskabet til disse test udbredes, og at de sidste amter, der endnu ikke tilbyder dem, hurtigst muligt åbner op for det«, siger Bjarne B. Christensen. Lille bakterie, store konsekvenser Klamydia er den mest udbredte sexsygdom blandt unge i Danmark, og antallet af klamydia-tilfælde har været stigende lige siden 1998. Udover de knapt 24.000 registrerede tilfælde i 2005, skønnes det, at yderligere 25.000 går rundt og er smittet uden at vide det. 50 % af de kvinder og 75 % af mændene, som er smittet med klamydia, har ingen symptomer. Derfor bliver de ikke behandlet og risikerer at bringe smitten videre til andre. En ubehandlet klamydiainfektion kan få store konsekvenser senere hen i livet. Den kan føre til ufrivillig barnløshed hos kvinder, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. For mænd betyder en ubehandlet klamydiainfektion en øget risiko for betændelse i bitestiklerne. Se de nyeste klamydiatal på www.sexsygdom.dk

Juni 2006 side 6 Gratis prævention norske erfaringer I Norge har unge kvinder mellem 16 og 19 år ret til gratis p-piller. Siden ordningen blev indført i 2002, er antallet af teenageaborter faldet. Ordningen udvides nu, så p-plaster, p-ring og p-sprøjte bliver billigere. Sammenligner man københavnske teenagepiger med teenagepiger, der bor i Oslo, så har de københavnske teenagepiger næsten dobbelt så stor risiko for at blive uønsket gravide og få en abort i forhold til de norske piger. De seneste års aborttal for de to hovedstæder viser, at der i Københavns Kommune i 2005 blev foretaget 31,9 aborter per 1000 unge kvinder mellem 15 og 19 år mod 17,3 aborter per 1000 kvinder i aldersgruppen i Oslo. En del af forklaringen på den store forskel findes, ifølge den norske sundhedsstyrelse, i den ordning, som siden 2002 har betydet, at norske kvinder mellem 16 og 19 år kan få gratis p-piller.»det er glædeligt, at antallet af teenageaborter fortsat falder, og at vi kan se effekten af den strategi, som vi har fulgt de seneste år«, siger afdelingsdirektør Jon Hilmar Iversen på den norske sundhedsstyrelses hjemmeside. Abortkvotient blandt 15-19-årige* 2001 2002 2003 2004 2005 København 28,2 25,4 29,9 28,3 31,9 Oslo 23,7 18,8 20,9 19,2 17,3 *Abortkvotienten er betegnelsen for antallet af aborter, der har fundet sted per 1000 kvinder mellem 15 og 19 år. En brugerundersøgelse, som blev foretaget af ordningen i 2003 viser, at 93 % af kvinderne i målgruppen kendte til den nye p-pille ordning, og at mere end 60 % i aldersgruppen 16-19 år havde benyttet sig af den. Hormonel prævention bliver billigere På baggrund af de gode erfaringer med ordningen har man besluttet at udvide ordningen. Det betyder, at kvinder mellem 16 og 19 år fra marts 2006 kan få dækket en del af udgiften, når de køber f.eks. p-plaster, p-ring eller p-sprøjte. Det er de første 100,- af prisen på hormonel prævention, som nu dækkes af det offentlige system. Tilskuddet på 100,- betyder bl.a., at p-sprøjten bliver gratis, og at tre måneders forbrug af p-ringe, som i Danmark koster 285,-, kommer til at koste ca. 200,-. Priser på prævention i Danmark* P- ring 285,- (3 måneders brug) P-plaster 266,- (3 måneders brug) P-sprøjte 122,- (3 måneders brug) * Priser oplyst på www.medicinpriser.dk pr. 2. juni 2006

Juni 2006 side 7 Priser på prævention i Norge* P- ring ca. 200,- (3 måneders brug) P-plaster P-sprøjte ca. 186,- (3 måneders brug) gratis (3 måneders brug) * Priserne er omregnet til danske kroner. Baseret på prisoplysninger fra Helse- og omsorgsdepartementet i Norge pr. 1. februar 2006. Ordningen gælder ikke kun for teenagere i Oslo. I alle kommuner over hele landet er det sådan, at både læger, jordemødre og skolesundhedsplejersker kan udskrive recept på p-piller og anden hormonel prævention til unge kvinder mellem 16 og 19 år. Ordningen omfatter ikke p-stav og spiral. Kilder: Sosial - og helsedirektoratet, Det Kongelige Helse- og omsorgsdepartement, Norge. Flere oplysninger: Bjarne B. Christensen Sekretariatschef Tlf.: 33 93 10 10 Mail: bbc@sexogsamfund.dk

Juni 2006 side 8 Flere unge får abort Mens det samlede aborttal fortsætter med at falde i Danmark, så stiger antallet af aborter blandt de 15-19-årige. Færre kvinder traf i 2005 beslutningen om at få en abort i forhold til 2004. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i 2005 er sket et fald i antallet af aborter - både i det samlede antal aborter og i antallet af aborter per 1000 kvinder i den fertile alder mellem 15-49 år.»der er grund til at glæde sig over, at Danmark har en af Europas laveste abortrater. Succesen skal findes i den danske model, hvor vi på den ene side har legal adgang til abort, og på den anden side arbejder målrettet med præventionsoplysning, seksualundervisning og let adgang til præventionsmidler«, siger sekretariatschef i Sex & Samfund Bjarne B. Christensen. Præventionsvejledning i Sex & Samfunds Præventionsog Rådgivningsklinik Dobbelt så mange aborter Men mens det samlede aborttal fortsætter med at falde, så stiger antallet af aborter blandt de unge mellem 15-19 år. Især hos de 18-19-årige er antallet af aborter næsten det dobbelte af landsgennemsnittet på 12,2 aborter per 1000 kvinder. Stigningen i antallet af aborter kalder, ifølge Sex & Samfund, på en systematisk indsats - også efter at de unge har forladt folkeskolen og dermed mistet muligheden for at få seksualundervisning.»hovedparten af de unge i dag bliver først seksuelt aktive, når de forlader folkeskolen«, siger Bjarne B. Christensen og efterlyser, at man på f.eks. ungdomsuddannelserne gør seksualundervisning til et fast tilbud til eleverne.»et målrettet tilbud om seksualundervisning til unge på ungdomsuddannelserne, som det Københavns Kommune netop er i gang med at tilbyde sammen med Sex & Samfund, er et vigtigt skridt i den rigtige retning«. Gratis prævention En anden mulighed for at få antallet af aborter ned kunne være et tilbud til de unge om gratis prævention, som man kender det fra Norge. I Norge har det siden 2002 været muligt for piger mellem 16 og 19 år at få gratis p-piller. Den norske model betyder, at det ikke kun er læger, der kan udskrive recept på p-piller. Også jordemødre og sundhedsplejersker, som arbejder rundt omkring på de norske skoler og særlige rådgivningssteder for unge, kan give pigerne en recept på p-piller. Men om den norske model finder vej til danske forebyggelsesprogrammer er usikkert.»et tilbud som det i Norge vil kræve langt større investeringer i forebyggelse, end der hidtil har været politisk støtte til«, lyder det fra Bjarne B. Christensen. Samlet set blev der i Danmark i 2005 foretaget 15.103 aborter mod 15.231 i 2004. Antallet af aborter per 1000 kvinder mellem 15-49 år faldt svagt i 2005 til 12,2 mod 12,3 året før. Du kan læse mere om de norske erfaringer med gratis prævention i artiklen Gratis prævention norske erfaringer. Se de nyeste aborttal på www.abortnet.dk.

Juni 2006 side 9 - Det er vigtigt at kæde det tekniske og abstrakte sammen med de unges egne oplevelser, siger underviser Rikke Skovfoged Sex på frisørskole Det seneste år har undervisere fra Sex & Samfund undervist om abort, graviditet, prævention og sexsygdomme på en række københavnske uddannelsesinstitutioner. Kam, børste og saks bliver lagt til side. Det handler ikke om frisurer og hårvask men om abort, graviditet, prævention og sexsygdomme, når Rikke Skovfoged fra Sex & Samfund underviser unge på en københavnsk frisørskole. Som led i et samarbejde mellem Folkesundhed København og Sex & Samfund har hun og andre undervisere i Sex & Samfund det seneste år besøgt en række af de københavnske uddannelsesinstitutioner for at oplyse unge om abort, graviditet, prævention og sexsygdomme. Et af de første besøg var på en frisørskole.»til at starte med var eleverne lidt forbeholdne, men det varede kun kort tid. Langt de fleste af dem synes godt om undervisningen og gav udtryk for, at det havde været sjovt og interessant«, fortæller Rikke Skovfoged. Det er de senere års stigende abortkvotient blandt de 18-19-årige i Københavns Kommune, der har fået Sundhedsstyrelsen til at bevilge midler til en styrket indsats. Og der er brug for indsatsen.»mange af de unge har hørt om de nye præventionsformer som p-ring og p-plaster, men de ved ikke helt, hvordan man bruger dem. Derfor gennemgår vi dem og fortæller, hvordan de skal bruges«, fortæller Rikke Skovfoged.»Samtidig er det vigtigt, at vi får aflivet nogle af de myter, der eksisterer omkring prævention. For eksempel at p-staven ikke vandrer rundt i kroppen«, siger Rikke Skovfoged. Lyt til de unges oplevelser og erfaringer Men hvordan når man så bedst de unge med information om prævention, graviditet, abort og sexsygdomme? Ifølge Rikke Skovfoged gælder det om at lytte til de unges oplevelser og erfaringer og holde snakken på et så konkret plan som muligt.»hvis snakken bliver for teknisk og abstrakt kan det være svært for mange at relatere den viden, de får, til deres eget liv. Det er vigtigt at kæde oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme sammen med de erfaringer og oplevelser, som de unge selv fortæller om«, siger Rikke Skovfoged. Udover at undervise på frisørskoler og andre tekniske skoler har undervisere fra Sex & Samfund besøgt gymnasieklasser, handelsskoler, produktionsskoler, modtageklasser for unge med etnisk minoritetsbaggrund samt pigeklubber/væresteder for etniske minoriteter. I alt er 32 skoler blevet tilbudt undervisning i løbet af året. 13 skoler tog imod tilbuddet, og i alt 29 klasser fik besøg af underviserne. Rikke Skovfoged er netop ved at lægge sidste hånd på en evaluering af årets indsats. Den viser, at 83 % af de unge, der har svaret på et evalueringsskema, synes, at undervisningen har været god. 82 % af de adspurgte har svaret, at de har fået ny viden om prævention, og 64 % har svaret, at de har fået ny viden om abort og graviditet. Indsatsen fortsætter som en del af København Kommunes hiv/aids plan, som løber frem til 2009.

Juni 2006 side 10 Flere kønsvorter Antallet af kønsvorter er steget i de senere år i Hovedstadsområdet. Det viser en opgørelse fra Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital. De viser sig ofte som små blomkålslignende vorter, som sidder på kønsdelene, hvor de i sjældne tilfælde kan give smerter og kløe. Kønsvorter er, med omkring 25.000 formodede tilfælde hvert år, en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. På Bispebjerg Hospitals Kønssygdomsklinik, som hvert år har ca. 24.000 konsultationer, har man igennem de senere år set flere og flere tilfælde af kønsvorter. Statistikken viser, at der i 2003 blev påvist 977 tilfælde af kønsvorter. Det er det højeste antal i de 20 år, hvor klinikken har ført statistik over udviklingen af sexsygdomme.»stigningen i antallet kønsvorter er udtryk for en reel stigning, da vi i perioden har haft stort set det samme antal konsultationer, og det har været de samme læger, som har forestået konsultationerne«, siger Carsten Sand som er overlæge og daglig leder af kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital.»De sidste 30-40 år har vi set en generel stigning i antallet af de kønssygdomme, der smitter gennem virus, mens de klassiske sygdomme som syfilis og gonoré er blevet meget sjældnere«, fortæller Carsten Sand. Om kønsvorter Kønsvorter skyldes infektion med et virus, der hedder HPV. HPV findes i over 90 forskellige undertyper. Nogle typer forårsager vorter, nogle forårsager kønsvorter og andre typer er årsag til livmoderhalskræft. Ofte er det HPV type 6 og 11, som bliver overført ved samleje, og det er disse typer, der giver kønsvorter. Disse typer øger ikke risikoen for livmoderhalskræft. Det er hyppigst HPV type 16 og 18, der kan give celleforandringer og livmoderhalskræft. HPV 16 og 18 overføres også ved samleje, og derfor bliver kvinder, der har kønsvorter jævnligt undersøgt for celleforandringer på livmoderhalsen. - I Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik kan man blive testet for de fleste sexsygdomme - dog ikke hiv og syfilis Alle kan uanset bopæl henvende sig på Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital for at blive undersøgt for en sexsygdom. Det er gratis og anonymt. Man behøver ikke bestille tid - man møder bare op. Adressen til Københavns Venereaklinik: Københavns Venereaklinik Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 3. Tværvej, indgang 4, 1. 2400 København NV Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8.30-18.30 og fredag kl. 8.30-14.00 Vil du vide mere om kønsvorter Flere oplysninger: Bjarne B. Christensen Sekretariatschef Tlf.: 33 93 10 10 Mail: bbc@sexogsamfund.dk

Juni 2006 side 11 Syfilis og gonoré 2005 Antallet af syfilis-tilfælde er faldet i 2005, mens antallet af personer, der smittes med gonoré, stort set er uændret i forhold til 2004 På Statens Serum Institut påviste man i 2005 127 tilfælde af syfilis mod 151 tilfælde i 2004. Det svarer til et fald på 15,9 %. Faldet kommer efter, at der i 2003 og 2004 blev registreret en stigning i antallet af smittede, især blandt mænd der har sex med mænd. Syfilis er en udbredt og hyppig infektion i mange 3-verdens lande og i Østeuropa. I Danmark har syfilis i de seneste år været sjælden, men aktuelt er der mange smittede blandt mænd, som har sex med mænd. Syfilis-infektion påvises kun sjældent hos kvinder og ses overvejende blandt homoseksuelle mænd og heteroseksuelle mænd, der bliver smittet at en tilfældig partner på en udlandsrejse. Antallet af syfilis tilfælde 1996-2005 Laboratoriepåviste tilfælde af syfilis År I alt Mænd Kvinder 2005 127 112 15 2004 151 142 9 2003 108 96 12 2002 63 50 13 2001 51 36 15 2000 54 40 14 1999 34 -* -* 1998 44 -* -* 1997 59 32 27 1996 41 20 21 Kilde: Statens Serum Institut/*Tallene er p.t. ikke tilgængelige hos Statens Serum Institut Gonoré er stabilt Modsat syfilis ligger antallet af smittede med gonoré stabilt i forhold til 2004. Der var i 2005 429 laboratoriepåviste tilfælde af gonoré mod 434 i 2004. Gonoré hører til en af de sjældne sexsygdomme i Danmark. Dog er der set en stigende tendens de senere år. Langt størstedelen af de smittede er mænd; dels mænd der har sex med mænd og dels heteroseksuelle mænd, der smittes via kontakt med prostituerede kvinder under et udlandsophold.

Juni 2006 side 12 Antallet af gonoré tilfælde 1996-2005 Laboratoriepåviste tilfælde af gonoré År I alt Mænd Kvinder 2005 429 377 52 2004 434 382 52 2003 258 227 31 2002 332 278 53 2001 309 259 50 2000 335 291 44 1999 334 291 43 1998 211 187 24 1997 189 154 35 1996 178 142 36 Kilde: Statens Serum Institut Vil du vide mere om syfilis Vil du vide mere om gonoré Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Tlf.: 33 93 10 10 E-mail: info@sexogsamfund.dk www.sexogsamfund.dk. Nyhedsbrevet udkommer tre til fire gange årligt. Indholdet kan frit anvendes og citeres med kildeangivelser. Ansvarshavende redaktør: Bjarne B. Christensen, Sekretariatschef Redaktion: Tina Hessner Müller, National Programmedarbejder