Kvindekrop og familieplanlægning s. 4

Transkript

1 December og er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til årets sidste nyhedsbrev. I dette julenummer kan du bl.a. tage med etniske minoritetskvinder til dialogmøde om emner som kvindekroppen og familieplanlægning. Du kan også læse om, hvordan et typisk rådgivningsforløb om klamydia foregår på Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital. Eller du kan tage med to af Sex & Samfunds undervisere på besøg hos en gruppe elektrikerlærlinge. Endelig kan du læse, hvad Sex & Samfund mener om abortgrænsen på 12 uger. Du ønskes samtidig en rigtig god jul og godt nytår! God læselyst! Redaktionen Snak om klamydiasmitte s. 2 På Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital møder alle, der er smittet med klamydia, en rådgiver til en snak om bl.a. de følelser, der dukker op med en positiv test. Kvindekrop og familieplanlægning s. 4 Det kan være svært at forstå, hvordan et p-plaster, som sidder på en arm, virker, når det er i underlivet, det foregår. Sex & Samfund har netop afholdt det første af en række informationsmøder målrettet etniske minoritetskvinder. Tip en 13 er om sex s. 5 Hvordan gik det, da to undervisere fra Sex & Samfund mødte et hold elektrikerlærlinge over et spørgeskema om sex, prævention, sexsygdomme? Kvinder, mænd og klamydia s. 6 Reagerer kvinder og mænd forskelligt på en positiv klamydiatest? Bliv hiv-testet på en time s.7 På Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital kan mænd, der har sex med mænd, nu blive testet for hiv i løbet af en time Grænsen bør blive s.8 Læs hvad bestyrelsen i Sex & Samfund mener om abortgrænsen. HPV-vaccine s. 9 Nyt afsnit på sexsygdom.dk om den forebyggende vaccine mod HPV. Kærlig omtanke s. 9 Dvd en Kærlig omtanke om graviditet, abort og prævention er netop udkommet på fem forskellige sprog

2 December 2006 side 2 Snak om klamydiasmitte På Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital møder alle patienter, der er smittet med klamydia, en rådgiver til en snak om resultatet. Hvordan har du det med at få at vide, at du har klamydia? Sådan lyder det første spørgsmål fra Hanne Sørensen næsten altid, når hun møder patienter, som lige har fået besked om, at de er smittet med klamydia. Hanne Sørensen er sygeplejerske og arbejder som rådgiver på Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital. Hun møder hver dag patienter, som enten er smittet med klamydia, hiv, syfilis eller gonoré til en snak om de følelser, som det positive testresultat fører med sig. På Kønssygdomsklinikken kommer alle patienter, som er smittet med klamydia, ind til en rådgiver, som taler med dem om testresultatet. Det der med at patienterne selv skal tage stilling til, om de ønsker rådgivning, virker helt forkert. Derfor siger lægen eller sygeplejersken, som giver svaret på testen, at der er en rådgiver, der gerne vil tale med dem, inden de går, fortæller Hanne Sørensen, som udover at snakke med folk om klamydia, syfilis, gonoré og hiv også taler med folk, som er smittet med kønsvorter og herpes. Spontan reaktion Det svar som folk giver mig, når jeg spørger dem, hvordan de har det med at få at vide, at de er smittet med klamydia, fortæller mig, hvad det er, jeg skal gå nærmere ind i. Der kommer en spontan reaktion fra folk, og det bliver følelserne, vi snakker til, fortæller Hanne Sørensen. Særligt i forhold til de unge oplever Hanne Sørensen, at det er rigtig godt at snakke om følelser. Hvis de nu synes, at de har dummet sig, så har de brug for at snakke om det. De kan også have brug for en snak om, hvad de nu skal gøre, måske i forhold til at fortælle til tidligere eller nuværende partner, at de er smittet, fortæller Hanne Sørensen. Komplikationer, symptomer og smitteopsporing Alt efter hvilke reaktioner der kommer hos de unge, går Hanne Sørensen på et tidspunkt i samtalen videre til at snakke om, hvad de unge kender til klamydia. For næsten alle kvinderne gælder det, ifølge Hanne Sørensen, at de ved, at de kan få problemer med at blive gravide på et senere tidspunkt. Derimod har de ikke så meget styr på de symptomer, som klamydia kan give, siger Hanne Sørensen. Efter at have justeret lidt i deres viden om komplikationer og symptomer, snakker Hanne Sørensen videre om, hvor meget klamydia smitter, og hvordan det smitter. For mange af dem, ved jo ikke, at hvis man ligger intimt sammen, så kan man også være uheldig at blive smittet, fortæller Hanne Sørensen. Smitteopsporing er en anden vigtig del af samtalen, som Hanne Sørensen går ind i ved at stille spørgsmål til, hvornår patienten kan være blevet smittet.

3 December 2006 side 3 Jeg spørger f.eks. om, hvornår de tror, at de er blevet smittet, eller om der er situationer, hvor de har dyrket mere ubeskyttet sex end andre, siger Hanne Sørensen, som også hjælper patienterne videre med at kontakte seksualpartnere, hvis de ikke selv har lyst til at gøre det. Det er faktisk ret sjældent, at vi bliver spurgt, om vi vil hjælpe med at kontakte seksualpartnere og fortælle om smitterisikoen. Vi tilbyder det, men mange unge har jo mobiltelefoner og får hurtigt sendt besked rundt, fortæller Hanne Sørensen. Men vi hjælper selvfølgelig i de situationer, hvor der f.eks. er en ung pige, som måske har et forhold til en, der er gift, eller i de situationer hvor forholdet af den ene eller anden grund er problematisk, fortæller Hanne Sørensen. Erfaringen viser os, at folk går ud af døren glade over at møde nogle, som har lyst til at snakke med dem, siger Hanne Sørensen. På Kønssygdomsklinikken er der ca rådgivningsforløb om året. Det svarer til, at hver 10. patient, der bliver testet for en sexsygdom på Kønssygdomsklinikken, får rådgivning. Fakta om klamydia: Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark, og antallet af klamydia-tilfælde har været stigende siden Udover de knap registrerede tilfælde i 2005, regner man med, at yderligere går rundt og er smittet uden at vide det. Omkring 50 % af de kvinder og 75 % af mændene, som er smittet med klamydia, har ingen symptomer. Derfor bliver de ikke behandlet og risikerer at bringe smitten videre. En ubehandlet klamydiainfektion kan få store konsekvenser senere hen i livet. Hvert år er klamydia årsag til ca tilfælde af underlivsbetændelse, 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed, 320 graviditeter uden for livmoderen og 600 tilfælde af underlivssmerter. Kilde: Rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Flere oplysninger: Hanne Sørensen, rådgiver på Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital Københavns Venereaklinik (Ambulatorium for Hud- og Kønsygdomme) Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke Tværvej, indgang 4, København NV Bestil tid på tlf Åbningstider: Mandag-torsdag fra kl Fredag kl Telefonisk rådgivning kl på tlf Ingen tidsbestilling, man kan bare komme Man kan være anonym Klamydiatests på mænd udføres ved podning

4 December 2006 side 4 Kvindekrop og familieplanlægning Hvordan kan man planlægge at få børn, og hvordan passer man på sin krop var emnerne, da Multikulturel Kvindeforening, Frivilligcentret Netvirket og Sex & Samfund i starten af december afholdt det første af en række møder for etniske minoritetskvinder. I må passe på jer selv og jeres børn. Derfor er det vigtigt, at I bruger prævention, så I selv kan bestemme, hvornår I gerne vil have børn, fortæller Fatuma Ali til de 15 kvinder som denne lørdag formiddag er samlet til et dialogmøde under titlen Kvindekroppen og familieplanlægning. 15 kvinder med forskellige etniske baggrunde deltog i dialogmøde om kvinders anatomi, sundhed og prævention. Den somalisk fødte læge og psykiater Fatuma Ali er den ene af dagens to oplægsholdere, som skal fortælle de fremmødte kvinder om kvinders anatomi, sundhed, prævention og om, hvordan man passer godt på sin krop. Kvinderne er unge som ældre. Nogle har børn med, andre kommer alene. Enkelte kvinder har libanesisk baggrund, andre somalisk, pakistansk og irakisk baggrund. Fælles for dem er, at de gerne vil vide mere om bl.a. prævention. Kondom hvordan bruges det? Jeg har brugt kondom sammen med min mand, men alligevel blev jeg gravid, siger en af kvinderne og kigger i retning af sin lille datter. Dagens anden oplægsholder Rikke Skovfoged, som er national projektmedarbejder i Sex & Samfund, griber kvindens udmelding og begynder sin gennemgang af præventionsformerne med at snakke om kondomet. Hun forklarer, hvad et kondom er, og viser kvinderne, hvordan man bruger et kondom rigtigt, så det beskytter bedst muligt mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Hun fortæller, at sexsygdomme ikke er sygdomme, der smitter ligesom f.eks. influenza og forkølelse, men at man kun kan få en sexsygdom, hvis man har sex med en, som er smittet med en sexsygdom. Hun gennemgår også andre præventionsformer som p- piller, spiral, p-ring, p-plaster, p-stav og nødprævention og fortæller om fordele og ulemper ved metoderne. Især fylder forklaringer om, hvad det er, at hormonet i prævention gør. Det kan være svært at forstå, hvordan et plaster, som sidder på en arm, virker, når det er i underlivet, det foregår, fortæller Rikke Skovfoged, som efter mødet oplevede, at en af kvinderne ringede til hende med et spørgsmål. Kvinden var overbevidst om, at de seksuelle tanker, som hun havde haft om andre end sin mand under sin graviditet, havde betydet, at hun havde smerter i underlivet og derfor aborterede, fortæller Rikke Skovfoged. Rikke Skovfoged knytter hånden og viser, hvor stor en livmoder ca. er. Jeg prøvede at imødekomme det tabu, som det var for kvinden at tænke seksuelle tanker og have seksuelle drømme ved at fortælle hende, at alle mennesker har seksuelle fantasier, og at det ikke er fantasien, der er skyld i, at hun aborterede, fortæller Rikke Skovfoged. En evaluering af dagens møde viser, at alle de 10 kvinder, som afleverede et evalueringsskema, giver udtryk for, at de har fået en del ny eller megen ny viden om prævention til mødet, og at mødet har fået dem til at overveje at bruge en anden præventionsform. Mødet blev arrangeret i samarbejde mellem Multikulturel Kvindeforening, Frivilligcenteret Netvirket og Sex & Samfund med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Flere møder bliver afholdt i hovedstadsområdet i foråret Vil du høre mere om møderne, er du velkommen til at kontakte national projektmedarbejder Tina Hessner Müller i Sex & Samfund.

5 December 2006 side 5 Tip en 13 er om sex Et hold elektrikerlærlinge har mødt to undervisere fra Sex & Samfund over et spørgeskema om sex, prævention, sexsygdomme. Eksempel på spørgsmål fra spørgeskemaet: Hvornår ved man, om man har en sexsygdom? - når det klør, svir eller rødmer på kønsdelene - når man har været hos lægen - det kan man aldrig vide Normalt byder arbejdsdagen på et virvar af ledninger og elektriske installationer for de 25 elektrikerlærlinge som en onsdag formiddag i september er samlet til undervisning på Teknisk Skole i København. Men denne dag er det to undervisere fra Sex & Samfund som med en række spørgsmål sætter strøm til lærlingenes viden om bl.a. prævention og sexsygdomme. De fleste fyre har jo prøvet at tippe en 13 er, så derfor konstruerede vi ud fra en hel masse emner, som vi gerne ville tale med fyrene om, et spørgeskema med 13 spørgsmål, fortæller Magnus Spangsberg Boesen, som var den ene af de to undervisere. Siden maj måned har undervisere fra Sex & Samfund undervist om abort, prævention, graviditet, sexsygdomme mm. på en række tekniske skoler og produktionsskoler rundt omkring i København. For underviserne i Sex & Samfund handler det om at lytte til de unges oplevelser og erfaringer og holde snakken på et så konkret plan som muligt. I stedet for at holde foredrag ville vi ha fyrene til at diskutere nogle emner og stille nogle spørgsmål, og det åbnede spørgeskemaet meget godt op for. Vi snakkede om, hvad de havde svaret på spørgsmålene og på den måde kom vi ret bredt rundt om emnerne og fik snakket om deres oplevelser, holdninger og erfaringer, fortæller Magnus Spangsberg Boesen. Undervisningstilbuddet er et samarbejde mellem Sex & Samfund og Folkesundhed København. Det er en fortsættelse af et pilotprojekt, som har kørt i perioden juni 2005 til juni 2006 med gode resultater. Her var fokus primært på forebyggelse af provokerede aborter blandt årige kvinder i Københavns Kommune. En evaluering af dette undervisningstilbud viste, at 83% af de unge, som svarede på et evalueringsskema synes, at undervisningen var god. 82% af de adspurgte svarede, at de fik ny viden om prævention, og 64% svarede, at de fik ny viden om abort og graviditet. Er du interesseret i at få undervisere fra Sex & Samfund til at undervise, kan du booke undervisning direkte hos Sex & Samfund. Kontakt Sex & Samfund, Rosenørns Alle 14, 1., 1634 København V, tlf. nr , mail: info@sexogsamfund.dk.

6 December 2006 side 6 Kvinder, mænd og klamydia Erfaringer fra Bispebjerg Hospital viser, at der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på en positiv klamydiatest. Skam og skyldfølelse. Det er nogle af de følelser, som en del kvinder og mænd oplever i kølvandet på en positiv klamydiatest. Det viser en undersøgelse fra Skejby Sygehus og Århus Universitet, som blev offentliggjort for nylig. Her satte en række forskere sig for at undersøge de psykosociale faktorer, der måtte komme i spil hos kvinder og mænd, som er testet positive for klamydia. Undersøgelsen, hvor der deltog 277 kvinder og mænd, viste bl.a., at næsten halvdelen (43%) af de kvinder, som blev testet positive for klamydia, følte skam over at være smittet. En følelse som knap hver tredje mand angav. Bogen Krop, sygdom & seksualitet indeholder et kapitel om de psykosociale og seksuelle konsekvenser af en række hyppige sexsygdomme. Inspireret af undersøgelsens resultater satte vi os på sexsygdom.dk for at undersøge, hvordan reaktionerne er hos de kvinder og mænd, som bliver testet positive for klamydia på landets største kønssygdomsklinik, nemlig Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital, hvor der hvert år er ca konsultationer. Med sine 16 år som rådgiver har sygeplejerske Hanne Sørensen stor erfaring med at rådgive folk, som er smittet med en sexsygdom. Hun oplever, at de to køn reagerer forskelligt på beskeden om at være smittet. Det er forfærdeligt Langt de fleste kvinder er selvbebrejdende. At det er dem, der ikke har passet godt nok på ikke at blive smittet, fortæller Hanne Sørensen. Mange af kvinderne bekymrer sig også om, hvorvidt de kan få børn i fremtiden, men også om hvad der sker, når de nu skal ud og fortælle om smitten til f.eks. deres partner, fortæller Hanne Sørensen. På sexsygdom.dk har vi spurgt læge og seksualforsker Christian Graugaard om, hvad det er, der gør, at nogle oplever det som skamfuldt at være smittet med en sexsygdom. Selvom holdningen til personer med sexsygdomme er blevet mindre fordømmende igennem det seneste halve århundrede, føler mennesker smittet med en sexsygdom sig ofte mindreværdige og skamfulde. Det hænger sammen med en tendens i de vestlige samfund til, at adfærdsbetingede sygdomme anses for selvforskyldte og udtryk for uansvarlig livsførelse. Og så hænger det naturligvis sammen med et nedarvet kulturelt ubehag over for seksualiteten i det hele taget, fortæller Christian Graugaard, som for nylig redigerede fagbogen Krop, sygdom & seksualitet (Reitzels Forlag), hvori der er et kapitel om de psykosociale og seksuelle konsekvenser af en række hyppige sexsygdomme. Det kan jo ske Holdningen hos mændene er derimod, at det at blive smittet med klamydia er noget, der jo kan ske, og det er en holdning, som måske hænger sammen med, at mændene ikke har den alvorlige risiko for sterilitet, som kvinderne har, fortæller Hanne Sørensen. De gamle myter passer altså meget godt. Både mænd og kvinder giver udtryk for, at det er i orden, hvis en fyr er smittet med klamydia, men hvis kvinderne har klamydia, så forholder det sig anderledes, fortæller Hanne Sørensen. Læs hele undersøgelsen Psychosocial impact of chlamydia trachomatis testing in general practice her.

7 December 2006 side 7 Fakta om tilbuddet: Hvor: Københavns Kønssygdomsklinik, Bispebjerg Hospital Hvornår: Mandage mellem og Hvordan: Ring på , mandag til fredag mellem og Hvor længe: Tilbuddet løber foreløbigt frem til 19. februar 2007 Bliv hiv-testet på en time På Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital kan mænd, der har sex med mænd, nu blive testet for hiv i løbet af en time. Først snakker vi lidt sammen om risikoadfærd og tidligere test, som man måske har fået taget. Så tager vi testen og venter 20 minutter, og så kommer man ind til svar, fortæller sygeplejerske Hanne Sørensen, som er en af de rådgivere, som mændene møder, når de kommer for at blive testet på klinikken. Siden november 2006 har et tilbud på Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital betydet, at mænd, der har sex med mænd, kan blive testet for hiv i løbet af en time. Vi håber, at tilbuddet især vil være en hjælp for mænd, som gerne vil kende deres hivstatus, men som afholder sig fra at tage en traditionel hiv-test, hvor svartiden er en uge, fortæller Hanne Sørensen, som også gør brug af den nye test-mulighed i arbejdet med hiv-smitteopsporing. Testen er god at bruge i forhold til mænd, som for eksempel er blevet kontaktet med en besked om, at de for år tilbage har været udsat for smitterisiko, fordi de har været i seng med en hiv-smittet. De kan nu få svar hurtigere, fortæller Hanne Sørensen. Selvom svaret på testen bliver givet inden for en time, er der ingen grund til at bekymre sig om kvaliteten. Testen er en af de mest præcise på området, og den bygger på erfaringer med lignende projekter i Amsterdam, London og Helsinki. Foreløbigt (december 2006) er der 30 mænd, som har benyttet sig af den nye 1 times test. Det er et samarbejde mellem Stop Aids, Hiv-Danmark, Aids-linien og Kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital, som har gjort den nye 1-times test mulig.

8 December 2006 side 8 Grænsen bør blive Sex & Samfund bakker op om den nuværende abortgrænse på 12 uger. Læs her hvad bestyrelsen i Sex & Samfund mener. Bør grænsen for fri abort flyttes? Skal der være fælles EU-regler på abortområdet? Skal kvinder, der får foretaget sene aborter, straffes? Det var spørgsmålene, som blev præciseret af bestyrelsen i Sex & Samfund i forbindelse med debatprogrammet Profilen på DR1 om sene aborter i november. Det mener Sex & Samfund: Abortgrænsen sat ved 12 uger skal ikke flyttes. Der skal ikke være fælles EU-regler. Kvinder, der får foretaget sene aborter, skal ikke straffes. Grænsen for fri abort Sex & Samfund bakker op om de nuværende abortregler, som anses for at fungere godt. Der er en medicinsk forklaring på, at grænsen går ved 12 uger. Inden 12. uge kan man foretage abort som et udskrab, mens det efter 12 uger er et andet indgreb, der mere minder om en fødsel. Grænsen for fri abort, som er sat ved 12 uger, er god i forhold til kvinder, der bliver uønsket gravide, idet de relativt let og hurtigt inden 12. uge kan beslutte, om de vil have en abort. Sex & Samfund mener ikke, at der er behov for at forlænge valgperioden. For kvinder, som er ønsket gravide, men som finder ud af, at der er noget galt med fosteret, f.eks. efter en sen nakkefoldsskanning, vil de nuværende regler reelt give adgang til abort efter 12. uge og inden senest uge. Det, at abortsamrådet skal ansøges om aborten, gør, at beslutningen om en eventuel abort kun tages efter ordentlig rådgivning og refleksion. Vælger man abort, vil den blive bevilliget, hvis baggrunden er misdannelser ved fosteret. Eu-regler Sex & Samfund mener ikke, at der skal arbejdes for fælles EU-regler. Abort i dag er et spørgsmål, som er defineret som et nationalt ansvarsområde uden for EU-lovgivningen. Sex & Samfund mener, at et forsøg på at arbejde ud fra fælles regler let vil kunne bidrage til en generel forringelse af de regler, som eksisterer i dag, bl.a. i kraft af de EUlande, der i dag har direkte forbud mod abort. Som forening støtter Sex & Samfund de søsterorganisationer, som arbejder for fri abort og for at sikre gode rammer for kvinder, der gennemfører aborter. Sex & Samfund mener, at en eventuel regulering af området skal ske via de nationale lovgivninger i de enkelte lande. Ingen straf til kvinderne Sex & Samfund går ikke ind for straf til kvinder, der får foretaget sene aborter. Arbejdet må være at støtte disse sårbare kvinder bedst muligt. Generelt understreger Sex & Samfund vigtigheden i, at abortspørgsmålet på den ene side forbliver en ret for den enkelte kvinde, men at der er brug for et bedre forebyggende arbejde, der bidrager til at færre kvinder kommer i en situation, hvor de skal vælge abort. Det forebyggende arbejde er ikke godt nok i dag. Flere oplysninger: Marianne Lomholt, National afdelingsleder Tlf. nr eller mail mlo@sexogsamfund.dk

9 December 2006 side 9 HPV- vaccine På Sexsygdom.dk kan læger nu læse mere om den nye forebyggende vaccine Gardasil, som forhindrer smitte med kønsvorter. Det er overlæge dr. med. Carsten Sand, som har skrevet afsnittet, du kan læse om her. Hvordan er det nu lige, at den nye vaccine, som forhindrer smitte med kønsvorter, virker? Kan den også bruges til mænd? På sexsygdom.dk er det nu muligt for praktiserende læger og andre at finde svar på spørgsmål om den nye vaccine. I det nye afsnit fremgår det bl.a., at vaccinen skal gives tre gange i løbet af seks måneder, og at den forebygger smitte med HPV-virus 6 og 11, som er de hyppigste årsager til kønsvorter. Og at vaccinen også vil kunne hindre, at mænd smittes med de fire HPVtyper 6,11,16 og 18. Det anbefales specielt, at unge homoseksuelle mænd bliver vaccineret, idet de har øget risiko for at få celleforandringer og forstadier til kræft i endetarmen. Endelig fremgår det i afsnittet, at vaccinen ikke har virkning, hvis man allerede har celleforandringer. Afsnittet kan læses i sin helhed på sexsygdom.dk Kærlig omtanke Nu kan kvinder med etnisk minoritetsbaggrund få informationer om abort, graviditet og prævention. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en dvd på fem forskellige sprog. Dvd en varer ca. 15 minutter, og er delt op i fem små film. Dvd en Kærlig omtanke består af fem små film, som, handler om områder som Lægen, Graviditet, Din krop, Sådan undgår du graviditet, Uønsket graviditet og Information. I filmen kommer man bl.a. med en gravid kvinde til scanning på hospitalet, og der bliver også vist, hvordan man tager en graviditetstest. Derudover bliver de forskellige former for prævention gennemgået, og der gives informationer om kirurgisk og medicinsk abort. Dvd en er lavet på fem forskellige sprog: dansk, tyrkisk, farsi, urdo og serbokroatisk. Den kan bestilles hos Schultz Information på sundhed@schultz.dk eller på tlf. nr mod betaling af porto og et ekspeditionsgebyr. Nyhedsbrevet er udgivet af: Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund Rosenørns Allé 14, 1. sal 1634 København V Tlf.: info@sexogsamfund.dk Nyhedsbrevet udkommer tre til fire gange årligt. Indholdet kan frit anvendes og citeres med kildeangivelser. Ansvarshavende redaktør: Marianne Lomholt, National Afdelingsleder Redaktør: Tina Hessner Müller, National Projektmedarbejder