STATUS- OG KVALITETSRAPPORT

STATUS- OG KVALITETSRAPPORT Idræt og Fritid 1 2012

Forord...3 1 Indledning...4 2 Gentofte Kommune...4 2.1 Folkeoplysningspolitik...6 2.2 Folkeoplysningsloven...7 2.3 Idræts- og bevægelsespolitik...8 2.4 Gentofteordningen...9 3 Foreninger...14 3.1.1 Foreningslederakademi...20 3.2 Spejdere...20 3.3 Frivillighed i idrætsforeningerne i Gentofte Kommune...22 3.4 Eliteidrætskommune...24 3.4.1 Eventstrategi...24 3.4.2 Samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund...24 3.4.3 Talentudviklingsforløb...26 3.4.4 Klubudvikling...28 3.4.5 Team Danmark Kraftcenter i sejlsport...28 4 Borgerne...29 4.1 Faciliteter...29 4.2 Selvorganiseret motion...30 4.3 Aktiv fritid...30 4.4 Oplysningsforbund...31 4.4.1 Folkeoplysende voksenundervisning...31 4.5 Breddeidrætsaktiviteter...32 4.5.1 Lokale erfaringer...32 4.5.2 Inddragelse af specialister i idrætsundervisningen og GFO...34 4.5.3 Reorganisering af svømmeundervisningen...35 4.5.4 Brobygning mellem institutioner og foreninger...35 4.5.5 Min Fritid...36 4.5.6 Aktiv i Gentofte...38 4.5.7 Aktivitetszone Helligdommen...38 4.5.8 Kom og vær med...39 4.5.9 Familiesport...39 5 Opsamling...41 6 Bilag...43 2

Forord Velkommen til Gentofte Kommunes Status- og kvalitetsrapport for Idræt og Fritid 2011/2012. PP Den første status- og kvalitetsrapport for Idræts- og Fritidsområdet blev til i 2008/2009, og vi ser rapporten som en vigtig del i bestræbelsen på fortsat at udvikle idræts- og fritidslivet i Gentofte Kommune. Resultatrapporten indeholder en kort opsummering af kommunens foreninger og faciliteter på idrætsog fritidsområdet. De vilkår under hvilke idræts- og fritidslivet samt de folkeoplysende forbund foregår i Gentofte Kommune præsenteres. Endvidere bliver Kommunens forskellige indsatser på hhv. elite- og breddeidrætsområdet beskrevet. Dokumentationen giver et afsæt for dialog både om hele idræts- og fritidsområdet samt de enkelte indsatser. På det enkelte område giver dokumentationen grundlag for en drøftelse af de opnåede resultater og mulighed for prioriteringer af mål og indsatser fremadrettet. På det politiske niveau giver dokumentationen et godt afsæt for drøftelse af de politiske mål og indsatsområder i relation kommunes samlede Idræts- og bevægelsespolitik. De findes på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk God læselyst 3

1 Indledning Gentofte Kommune vægter et sundt og aktivt fritidsliv. Der skal være let adgang til områder, der indbyder til bevægelse, og målrettede idræts- og fritidstilbud for alle. Derfor har Gentofte Kommune et bredt samarbejde med fritids- og idrætsforeninger samt oplysningsforbund om et varieret tilbud for børn, unge, voksne og ældre. I Gentofte Kommune er der 60 idrætsforeninger, 18 spejdergrupper, ni øvrige foreninger og 14 oplysningsforbund. Gentofte Kommune råder over 56 haller, én curlinghal, idrætslokaler og gymnastiksale, to svømmehaller, to ishaller, 43 tennisbaner, forskellige bevægelsesklare områder (BKO er) og en lang række fodboldbaner på Gentofte Sportspark og andre klubanlæg. Gentofte Kommune har fem certificerede idræts GFO er, en idrætsskole på Bakkegårdsskolen og to idrætsordninger på henholdsvis Ordrup- og Øregaard Gymnasier. Gentofte Kommune og foreningerne løfter sammen - og hver for sig - opgaver, der bidrager til et varieret idræts- og fritidsliv for borgerne. I denne status- og kvalitetsrapport er strukturen bestemt af de tre områder: Gentofte Kommune, foreningerne og borgerne. Der er naturlige snitflader mellem de tre områder, da en lang række opgaver og aktiviteter løses i fællesskab. 2 Gentofte Kommune Gentofte Kommune prioriterer at kunne tilbyde sine borgere et varieret idræts- og fritidsliv. Det betyder, at Gentofte Kommune stiller gode rammer til rådighed for foreninger hjemmehørende i kommunen. Ligeledes støtter Gentofte Kommune op om talentfulde atleter og arbejder for at sikre gode vilkår for eliteidrætten. I dette afsnit beskrives rammerne for idræts- og fritidsområdet. Rammerne for idræts- og fritidsområdet er sat af Folkeoplysningsloven, Folkeoplysningspolitikken og Idræts- og bevægelsespolitikken. 4

5

2.1 Folkeoplysningspolitik Gentofte Kommunes folkeoplysningspolitik er offentliggjort i 2012 og gælder frem til 2024. Politikken har en 12-årig vision og kendetegn og målsætninger, som er 4-årige. Folkeoplysningspolitikken danner, sammen med idræts- og bevægelsespolitikken, grundlag for kommunens samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktører. Gentofte Kommunes opgave er at sikre de bedste mulige rammer for en forsat udvikling af den folkeoplysende voksenundervisning, de frivillige folkeoplysende foreninger og deres aktiviteter i kommunen. Målsætningerne for folkeoplysningspolitikken er, at: - Det folkeoplysende arbejde skal styrke medborgerskab, integration og social inklusion gennem folkeoplysende voksenundervisning, idræt og foreningsliv. - Alle borgere, oplysningsforbund og foreninger skal have mulighed for at iværksætte nye initiativer og tiltag. - Støttemuligheder og midler til udvikling og iværksættelse af nye tilbud skal kommunikeres tydeligt, så alle borgere, oplysningsforbund og foreninger er vidende om muligheder, puljer og perspektiver for at få støtte. - Den folkeoplysende virksomhed skal være kendetegnet af nytænkning og udforskning af muligheder i forhold til etablering af nye partnerskaber og udvikling af nye områder for aktiviteter og tilbud. - Der skal ses innovativt på faciliteter og de eksisterende muligheder. Dels skal det sikres, at lokaler og faciliteter udnyttes optimalt, dels skal det undersøges, hvorvidt der kan tænkes multifunktionalitet ind i de eksisterende faciliteter. I Gentofte Kommune understøttes det folkeoplysende arbejde af udviklingspuljen for Idræt og Motion og ultimo 2012 også af udviklingspuljen for Fritid og Folkeoplysning. Ud over at udvikle den folkeoplysende virksomhed i Gentofte Kommune skal puljerne også involvere nye grupper i foreningsarbejdet. Puljerne kan søges af foreninger, oplysningsforbund og selvorganiserede i Gentofte Kommune til nye aktiviteter og målgrupper, som ikke traditionelt set opfattes som en del af den folkeoplysende virksomhed, og som ikke på forhånd får tilskud efter regler i folkeoplysningsloven 1. 1 Et aktivt og varieret fritidsliv til alle. Folkeoplysning i Gentofte Kommune. 2012-2016. 6

2.2 Folkeoplysningsloven Folkeoplysningsloven udstikker formål og rammer for den frie folkeoplysende virksomhed, der dækker over aftenskolerne og de frivillige folkeoplysende foreninger. Folkeoplysningsloven blev ændret pr. 1. januar 2012. Blandt de væsentligste ændringer er, at kommunerne skal indføre en folkeoplysningspolitik, sikre brugerindflydelse ved at nedsætte et eller flere udvalg med bred inddragelse af den folkeoplysende sektor i kommunen og afsætte beløb til en pulje til udviklingsarbejde med et folkeoplysende sigte. Folkeoplysningsloven pålægger kommunerne at yde tilskud til foreningernes folkeoplysende aktiviteter til børn og unge under 25 år. Tildelingen sker efter en lokal tilskudsmodel fastsat af kommunalbestyrelsen, Gentofteordningen 2. Kommunen har mulighed for at yde tilskud til aktiviteter til voksne over 25 år, ligesom der kan gradueres og tilpasses særlige grupper og forhold. De foreninger, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen, har krav på at låne egnede lokaler, faciliteter og anlæg, når disse er ledige fra andre kommunalt bestemte formål. Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund og foreningsarbejde beskrevet således: Den folkeoplysende voksenundervisning 7 Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiseringsforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde: 14 Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. 2 Se afsnit 2.4 om Gentofteordningen 7

2.3 Idræts- og bevægelsespolitik Visionen for Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 er at styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan bidrage til et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Endelig vil Gentofte Kommune motivere og inspirere borgerne og institutionerne til at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. Målsætningerne for bevægelse og motionsidræt er overordnet at understøtte tiltag og i et vist omfang at forbedre rammerne for fysisk aktivitet, således at den selvorganiserede idræt kan styrkes. Endvidere vil der være fokus på kvaliteten af og mulighederne for idræt, bevægelse og motion for børn og unge i dagtilbud, skoler, Gentofte fritidsordninger (GFO er) samt fritidscentre og dagscentre. Idræts- og bevægelsespolitikken definerer tre idrætsformer: eliteidræt, foreningsidræt samt bevægelse og motionsidræt. Eliteidræt defineres i Gentofte Kommune som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Eliteidrætten i Gentofte kommune omfatter de sportsfolk indenfor hold- og individuelle idrætsgrene, som deltager i internationale mesterskaber med gode resultater, eller deltager på det absolut højeste nationalt plan inden for den givne sports konkurrencestruktur. I Gentofte Kommune udgør målgruppen ca. 15 foreninger og anslået 400 aktive, hvor cirka 150 er under 18 år. Foreningsidræt defineres som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab af de lokale foreninger. Disse omfatter ca. 35 idrætsgrene, som udøves af 30 foreninger i Gentofte Kommune. Bevægelse og motionsidræt defineres som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger. Det omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i eksempelvis oplysningsforbund og fitnesscentre 3. Det prioriteres i kommunen at skabe gode faciliteter til den selvorganiserede motion. På landsplan anslås ca. 58 % af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion 4. 3 Idræt og bevægelse til alle, Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 4 Laub, Trygve Buch (2012). Danskernes motions- og sportsvaner 2011. Idrættens analyseinstitut 8

2.4 Gentofteordningen Gentofte Kommune tildeler medlemstilskud efter Gentofteordningen til de foreninger, som har medlemmer under 25 år. Følgende forhold gør sig gældende under Gentofteordningen: - Idrætsforeninger, spejdergrupper og andre foreninger modtager et grundtilskud på 36 kr. pr. medlem under 25 år med undtagelse af de foreninger der er nævnt i gruppe 1 5. - Herefter fordeles den resterende pulje til idrætsforeninger, spejdergrupper og andre foreninger i forhold til indbetalt kontingent for medlemmer under 25 år i seneste regnskabsår. - Foreninger indgår kun i fordelingen, når aktive medlemmers gennemsnitlige kontingentbetaling overstiger et mindstebeløb på 200 kr. pr. år. Mindstebeløbet reguleres i januar hvert år inden fordelingen i overensstemmelse med pris- og omkostningsudviklingen. - Foreninger, der afholder aktiviteter for handicappede, indgår i fordelingen med det tredobbelte af kontingentindbetalingen for de handicappede medlemmer uanset alder. - Det gennemsnitlige tilskud pr. medlem under 25 år kan højest udgøre 2/3 af den gennemsnitlige kontingentindbetaling for medlemmer under 25 år i den enkelte forening. Der blev for 2011 samlet udbetalt i alt 5,4 mio. kr. i medlemstilskud. Heraf gik langt størstedelen til idrætsforeningerne, som har den største andel af medlemmer. Tabel 1 Fordeling af medlemstilskud Medlemstilskud 2011 2010 2009 2008 2007 Antal foreninger 60 62 61 64 64 Antal medlemmer u. 25 år 13.650 13.550 13.338 12.452 12.398 Antal medlemmer o. 25 år 9.942 9.788 10.215 10.775 10.476 Antal medlemmer i alt 23.592 23.338 23.553 23.227 22.874 Medlemstilskud i alt (kr.) i 1000 kr. 5.408 5.243 5.156 5.060 4.811 Idrætsforeninger 5.067 4.919 4.828 4.756 4.526 Spejdergrupper 178 182 177 169 170 Andre foreninger 33 16 28 14 18 Kredse 6 129 124 122 120 96 5 Hvert år afsættes en pulje som fordeles til foreningerne i gruppe 1: Børne-og Ungdomsfilmklubben, Rygårds fritidsforening, Bernadotteskolens Fritidsforening og Busses Musikskole. Folkeoplysningsudvalget fordeler hvert år puljen imellem de indkomne ansøgninger fra foreningerne i forhold til tilskuddets størrelse det foregående år sammenholdt med antal medlemmer/indbetalt kontingent for medlemmer under 25 år i seneste regnskabsår 6 Tidligere var der en mulighed for at danne en kreds i stedet for en forening. Det er ikke længere muligt at danne en kreds. De eksisterende kredse får ikke det samme i støtte fra Gentofte Kommune som idrætsforeninger og spejdergrupper. 9

Medlemstilskud pr. medl. u. 25 år (kr.) 215 231 234 209 185 Idrætsforeninger 371 363 362 382 365 Spejdergrupper 228 232 231 231 235 Andre foreninger 222 287 300 184 105 Kredse 40 43 41 40 34 Administrationstilskud Der udbetales et administrationstilskud til alle foreninger (men ikke kredse), som har børn og unge under 25 år som medlemmer. Der blev for 2011 udbetalt 250.000 kr. i administrationstilskud. Administrationstilskuddets fordeling har ligget stort set stabilt fra 2006 til 2011. Idrætsforeningerne modtager den største del af tilskuddet. Tabel 2 Administrationstilskud Administrationstilskud i 1000 kr. 2011 2010 2009 2008 2007 Administrationstilskud (kr.) 249 250 250 249 250 Idrætsforeninger 233 235 234 234 234 Spejdergrupper 13 13 13 13 13 Andre foreninger 2 1 1 1 1 Lokaletilskud Der udbetales et lovpligtigt lokaletilskud til alle foreninger og kredse, som har aktiviteter for børn og unge under 25 år i egne eller lejede lokaler, haller og lejrpladser. Der ydes op til 75 % i lokaletilskud, hvilket er 10 % mere end Folkeoplysningslovens minimum. Opfylder foreningerne og kredsene kriterierne for at modtage lokaletilskud, er kommunen forpligtet til at udbetale tilskud, uanset om budgettet overskrides. Der blev i 2011 udbetalt et samlet lovpligtigt lokaletilskud på 5 mio. kr. Lokaletilskuddets fordeling har ligget nogenlunde stabilt de sidste fire år. Det er idrætsforeningerne, der får tildelt hovedparten af lokaletilskuddet, hvilket er ganske naturligt, da der er 60 idrætsforeninger mod 18 spejdergrupper, fem andre foreninger og fem kredse. 10

Tabel 3 Fordeling af lovpligtigt lokaletilskud Lovpligtigt lokaletilskud i 2011 2010 2009 2008 1000 kr. Idrætsforeninger 60 3.953 59 4.121 65 3.930 59 4.071 Spejdere 18 697 21 682 21 859 21 630 Andre foreninger 5 72 5 75 5 56 5 46 Kredse, gruppe 1 5 287 4 275 4 310 4 281 I alt 5.010 5.154 5.156 5.029 Tilskud til lederuddannelse Der udbetales tilskud til lederuddannelse efter Folkeoplysningslovens regler. I Gentofte Kommune udbetales 850 kr. til første undervisningsdag, 500 kr. for hver af de efterfølgende dage, dog maksimalt 30.000 kr. pr. forening pr. år. Tabel 4 viser, at det langt overvejende er idrætsforeningerne, der har modtaget tilskud til lederuddannelse. Tabel 4 Tilskud til lederudvikling (2011) Antal foreninger Tilskud i 1000 kr. Idrætsforeninger 14 foreninger 202 Spejdere 12 foreninger 89 Andre 3 foreninger 10 Driftstilskud til idrætsforeninger i kommunale anlæg Der ydes tilskud til kommunale lokaler, der anvendes af idrætsforeninger med medlemmer over og under 25 år. Årligt budget: 3,3 mio. kr. 7 (2012). På dette område er der indgået driftsaftaler, der specificerer ansvarsområder og fastlægger budget mellem Gentofte Kommune og alle relevante forening, og der er tale om en høj grad af brugerindflydelse. Det samlede kommunale budget er steget løbende i takt med forbrugerindekset. 7 Driftstilskuddet udbetales til 12 idrætsforeninger 11

Tilskud udenfor Folkeoplysningslovens bestemmelser Gentofte Kommune har en række puljer, som foreninger og andre kan søge tilskud fra. Kriterierne for at få tildelt støtte afhænger af puljens formål. Overordnet skal puljerne dog bidrage til at forenings- og fritidslivet i Gentofte har mulighed for at igangsætte spændende aktiviteter til glæde for kommunens borgere. Det er muligt at søge midler fra følgende puljer: - Klubrumspuljen yder tilskud til ombygning, nybygning og renovering af idrætsklubbers anlæg i Gentofte Kommune, herunder både private og offentlige anlæg. Årligt budget: 2 mio. kr. (2011). Puljen har eksisteret siden 2000 og bygger på et princip, hvor min 30 % skal finansieres af idrætsklubben selv. - Særligt driftstilskud er en støttemulighed for foreninger med private anlæg til at opretholde samme vedligeholdelsesstandard som ved kommunale anlæg. Årligt budget: 274.000 kr. (2012) Puljen har eksisteret siden Fritidsloven (1968). - Udviklingspuljen for idræt og motion yder støtte til nye idræts- og bevægelsesprojekter. Årligt budget: 243.000 kr. (2012), hvoraf 100.000 kr. er bundet til eliteidræt. - Udviklingspuljen for Fritid og Folkeoplysning bliver oprettet i forbindelse med vedtagelsen af Folkeoplysningspolitikken og forventes endelig godkendt ultimo 2012. Puljen har til formål at yder støtte til nye tiltag indenfor fritids- og folkeoplysningsområdet. Årligt budget: 100.000 kr. 12

13

3 Foreninger Der er et mangfoldigt foreningsliv i Gentofte Kommune. Det er muligt at dyrke alt fra amerikansk fodbold til ridning, kajak og spejderaktivitet. Dette afsnit tager udgangspunkt i tre typer af idrætsforeninger: aktivitetsforeninger, holdboldspilsforeninger og motionsforeninger. De tre typer af foreninger er defineret af Idrættens analyseinstitut i en opgørelse over danskernes motionsvaner. I afsnittet medtages både børne- og ungdomsmedlemmer samt voksne medlemmer, ligesom der sammenlignes med udvalgte kommuner og med nationale statistikker. Der tages udgangspunkt i opgørelser fra 2011. Aktivitetsforeninger omfatter en række forskellige idrætsgrene, der er kendetegnet ved, at de hver især fylder relativt lidt i det danske idrætsbillede. Den sportslige aktivitet i foreninger er som oftest individuel eller på mindre hold. Eksempler kan være atletik, bordtennis og gymnastik. Da der ikke er mange aktive inden for denne type af foreninger, betyder medlemskab ofte, at medlemmerne er meget dedikerede og tilbøjelige til at dyrke idrætten på konkurrenceplan. Mere end to tredjedele af aktivitetsforeningerne har under 100 medlemmer, mens det kun er 7 pct., der har over 300 medlemmer. Bilag 3 viser fordelingen af idrætter i de tre foreningstyper. Holdboldspilsforeninger defineres som foreninger, hvor idrætten primært foregår på større hold i konkurrence med andre hold. Denne type af foreninger inkluderer nogle af de allermest populære idrætsgrene i Danmark, og holdboldspilsforeninger organiserer således en stor del af den idrætsaktive befolkning og har ofte mange børn og unge som medlemmer. Hovedparten af foreningerne har mellem 100 og 300 medlemmer. Motionsforeninger fokuserer hovedsageligt på andet end konkurrence. Medlemmerne dyrker ofte deres idræt individuelt og for de flestes vedkommende med større fokus på at være aktiv end at vinde eller konkurrere. Eksempler kan være badminton, dykning og svømning. Cirka halvdelen af motionsforeningerne har over 300 medlemmer, mens kun hver femte foreninger har under 100 medlemmer 8. Nedenstående Tabel 5 viser et udtræk fra Idrættens Analyseinstituts rapport Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten 9 og er en opgørelse af Gentofte Kommunes idrætsforeninger under Danmarks Idræts- Forbund (DIF). 8 Laub, Trygve Buch; Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut 2012, s 52 9 Laub, Trygve Buch; Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut 2012 14

Tabel 5 Gentofte Kommunes idrætsforeninger under Danmarks Idræts-Forbund Aktivitetsforeninger Holdboldspils-foreninger Motionsforeninger (landsgennemsnit) (landsgennemsnit) (landsgennemsnit) Andel af alle Gentoftes 59 pct. 28 pct. 13 pct. DIF-foreninger (50 pct.) (34 pct.) (16 pct.) Andel af alle Gentoftes 40 pct. 27 pct. 33 pct. DIF-medlemmer (32 pct.) (32 pct.) (36 pct.) Gennemsnitlig størrelse 214 medlemmer (108 medl.) 319 medlemmer 158 medl.) 776 medlemmer (372 medl.) Medlemmernes gennemsnitlige fordeling på aldersgrupper 0-18 år: 26 pct. 19-25 år: 6 pct. Over 26 år: 68 pct. 0-18 år: 69 pct. 19-25 år: 9 pct. Over 26 år: 22 pct. 0-18 år: 48 pct. 19-25 år: 3 pct. Over 26 år: 49 pct. Foreningslivet i Gentofte Kommune er i højere grad end landsgennemsnittet præget af aktivitetsforeninger. Medvirkende kan være, at Gentofte Kommune stiller gode rammevilkår til rådighed og derfor formår at tiltrække flere nicheidrætsgrene end andre kommuner. Gentofte Kommune er attraktiv, da den har status som storby, har gode muligheder for vandsportsaktiviteter og ligger tæt på skov og strand. Størstedelen af aktivitetsforeningerne i Gentofte Kommune, er foreninger der kræver særlige faciliteter, herunder havne- og isfaciliteter. Gentofte Kommunes målrettede fokus på at udvikle gode og multifunktionelle faciliteter må således ses, som en vigtig medspiller i opretholdelsen af et mangfoldigt idrætsliv i kommunen i form af mange aktivitetsforeninger. Idrætsforeningerne i Gentofte Kommune er generelt større end landsgennemsnittet, mens aldersfordelingen ligner landets øvrige kommuner. En forklaring på foreningsstørrelserne kan være Gentofte Kommunes geografiske størrelse, som i forhold til mange andre kommuner rundt om i landet, gør det muligt at bevare nærheden i idrætstilbuddene med et mindre antal foreninger 15

Tabel 6 Medlemmer i idrætsforeningerne i Gentofte Kommune Udvikling i idrætsforeningerne 2007 2011 2011 2010 2009 2008 2007 Antal idrætsforeninger 60 62 61 64 64 Medlemmer i alt 23.592 23.338 23.553 23.227 22.874 Befolkningsandel, der er medlem af en idrætsforening(*) 32,4 % 32,5 % 33,1 % 33,3 % 33,2 % Børne- og ungemedlemmer (u. 25 år) 13.650 13.550 13.338 12.452 12.398 Andel af borgere u. 25 år, der er medlem af en idrætsforening(*) 60,6 % 61,3 % 62,0 % 59,0 % 58,9 % Voksne medlemmer (25+ år) 9.942 9.788 10.215 10.775 10.476 Andel af borgere 25+ år, der er medlem af en idrætsforening 20,2 % 20,0 % 21,1 % 22,5 % 21,8 % Tabellen er baseret på tal fra opgørelse over antal, der modtager tilskud fra Gentofte Kommune (*)Forudsat at alle medlemmer er bosiddende i kommunen og kun er medlem af én idrætsforening En stor andel af børn og unge i Gentofte Kommune er aktive idrætsudøvere i en af kommunens 60 idrætsforeninger. Ved udgangen af 2011 var der i alt 13.650 aktive idrætsudøvere under 25 år registreret som medlemmer i en af disse foreninger. Det svarer til en andel på 60,6 % af kommunens unge. Idrætsforeningerne i Gentofte Kommune har gennem de seneste seks år haft en samlet vækst på lige over 1.500 børne- og ungemedlemmer. En udvikling, der til dels hænger sammen med den generelle stigning kommunen har oplevet i antallet af borgere under 25 år. Samtidig har Gentofte Kommune siden 2009 gjort en række tiltag for at forbedre rammerne for rekruttering og fastholdelse af børne- og ungdomsmedlemmer i foreningerne, bl.a. ved ungdomskonsulent- og brobygningsordninger i idrætsforeninger 16

ne 10. Antallet af børne- og ungdomsmedlemmer været stabilt siden 2007. På landsplan er andelen af medlemmer under 25 år stigende fra 2007 til 2011. 11 På voksenområdet er andelen af borgere, der er aktive idrætsudøvere i en forening, noget mindre end for ungdommen. I 2011 var 20, 2 % af borgerne i Gentofte Kommune på 25 år og derover medlem af en idrætsforening. Tallet er faldet de seneste år på trods af at den voksne befolkning i kommunen har været stigende. Til sammenligning er foreningslivets andel af de voksne på landsplan uændret med 41 % siden 2007. 12 En forklaring på de faldende medlemstal i Gentofte Kommune kan være, at der gennem den seneste årrække er arbejdet målrettet med at udvide og forbedre faciliteterne til selvorganiseret idræt ligesom der er udviklet nye bevægelsesaktiviteter målrettet voksne borgere 13. Tiltag, der har vist sig at tiltrække rigtig mange borgere. Tilsvarende har fitnessindustrien og den kommercielle sektor også tiltrukket flere voksne medlemmer. Siden 2007 har de haft en stigning fra 18 til 20 % af de voksne danskere. 14 Den faldende andel af voksne borgere i idrætsforeningerne er således ikke nødvendigvis et udtryk for mindre fysisk aktivitet blandt denne befolkningsgruppe. Medlemmer fordelt på idrætsgren Nedenstående Tabel 7 viser en opgørelse over medlemmer for de mest populære idrætsgrene i foreningerne i Gentofte Kommune for henholdsvis børn/unge- og voksenmedlemmer. Tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i de medlemstal idrætsforeningerne har indsendt i forbindelse med ansøgning om medlemstilskud for 2011. Tabel 7 Populære idrætsgrene i Gentofte Kommune Top 5 for børn og unge Top 5 for voksne Top 5 samlet Idrætsgren Medlemmer Idrætsgren Medlemmer Idrætsgren Medlemmer Fodbold 3.936 Tennis 2.394 Fodbold 4.685 Ridning 1.532 Ridning 1.632 Tennis 3.810 Svømning 1.461 Sejlads 1.062 Ridning 3.164 Tennis 1.416 Roning 908 Svømning 1.590 Gymnastik 1.226 Badminton 826 Badminton 1.562 10 Se mere under kapitel Breddeidrætsaktiviteter 11 Medlemstal i tal og grafer. Danmarks Idræts-Forbund 12 Laub, Trygve Buch (2012). Danskernes motions- og sportsvaner 2011. Idrættens analyseinstitut 13 Læs mere om Kom og vær med under Kom og vær med i kapitel 4.5.8 14 Laub, Trygve Buch (2012). Danskernes motions- og sportsvaner 2011. Idrættens analyseinstitut 17

Først og fremmest ses en forskel på hvilke idrætsgrene, der er mest populære for henholdsvis børn/unge og voksne borgere i foreningsregi. Blandt børn og unge under 25 år er fodbold den mest populære idrætsgren i kommunen. 3.936 børn og unge dyrker fodbold i foreningsregi i Gentofte Kommune, hvilket svarer til over 15 % af de foreningsaktive i aldersgruppen. Udover fodbold er idrætsgrene som ridning, svømning, tennis og gymnastik mest populære mens vandring, triatlon og skydning er eksempler på idrætsgrene, der er at finde i den anden ende af listen 15. Det er ikke overraskende, at triatlon ligger relativt lavt på listen til trods for, at der lige nu er en massiv interesse for triatlon i befolkningen. Triatlon er en udpræget voksensport og det er kun få steder, hvor der er en struktureret triatlonindsats rettet mod børn og unge. På landsplan er det idrætsgrenene fodbold, svømning, gymnastik, jogging/motionsløb og håndbold der er i top 5 blandt børn og unge 16. Det er især idrætsaktiviteter, hvor der indgår et socialt fællesskab, der er populære blandt børn og unge. Det er ikke overraskende at idrætsgrene som gymnastik og svømning er på listen over de fem mest populære idrætsgrene, da mange forældre vælger at lade deres børn gå til disse idrætsgrene for at opøve en færdighed. De fem mest populære idrætsgrene i kommunen blandt børn og unge fordeler sig pænt blandt de tre foreningstyper; aktivitetsforeninger, holdboldspilsforeninger og motionsforeninger. For den voksne befolkning er det idrætter fra aktivitets- og motionsforeningerne, der tiltrækker flest medlemmer, herunder tennis, ridning, sejlads, roning og badminton. Omvendt er idrætsgrene som skøjteløb, atletik og dans blandt det der tiltrækker færrest voksne i foreningerne. En af forklaringerne kan være at løb (der er en del af atletik) er en af de aktiviteter som flest dyrker på egen hånd. Der er i Gentofte Kommune gode muligheder for at dyrke løb i parker og naturområder, hvorfor mange vil foretrække at gøre det selvorganiseret. Deltagelse i dans foregår oftest i private danseskoler og danseinstitutter. Private foreninger modtager ikke støtte fra Gentofte Kommune og indgår dermed ikke i medlemsstatistikkerne. Modsat billedet blandt børn og unge er det de individuelle aktiviteter der er populære blandt de voksne borgere. Det er ikke overraskende da det er langt mere fleksibelt og derfor lettere kan indpasses i en hverdag. 15 Se den fulde opgørelse i bilag 1 16 Laub, Trygve Buch (2012). Danskernes motions- og sportsvaner 2011. Idrættens analyseinstitut 18

19

3.1.1 Foreningslederakademi Gentofte Kommune tilbyder i samarbejde med Danmarks Idræts- Forbund et uddannelsesforløb til kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Gentofte Kommune. Formålet med lederakademiet er at bidrage til at kunne fastholde eller rekruttere nye ledere til det organiserede forenings- og klubliv i Gentofte Kommune. Uddannelsen skal endvidere bidrage til udviklingen af både mangfoldighed og kvalitet af fritids- og idrætslivet i Gentofte. Næste forløb påbegyndes i foråret 2013. 3.2 Spejdere Gentofte Kommunes spejdergrupper er på landsplan organiseret under forskellige landsdækkende korps, men er alle med i Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Gentofte. Sammenlignet med idrætsforeningernes medlemstal udgør spejdergruppernes medlemmer kun en lille andel af de foreningsaktive børn og unge under 25 år i Gentofte Kommune. I 2011 var der 784 aktive børn og unge under 25 år i kommunens 18 spejdergrupper. Det svarer til at 3,5 % af alle børn og unge under 25 år var aktive spejdere i Gentofte Kommune i 2011. Sammenlignet med idrætsforeningerne, er spejdergrupperne endvidere kendetegnet ved, at en langt større andel af medlemmerne er børn og unge under 25 år. Ligeledes er spejdergrupperne kendetegnet ved, at medlemmerne kun er medlem af en spejdergruppe, hvorimod det ikke er ualmindeligt at være medlem af flere idrætsforeninger. 20

Tabel 8 Udvikling i Spejdergrupperne Udvikling i spejdergrupperne 2007 2011 2011 2010 2009 2008 2007 Antal spejdergrupper 18 19 20 22 22 Medlemmer i alt 990 987 948 891 912 Børne- og ungemedlemmer (u. 25 år) 784 787 768 734 728 Voksne medlemmer (25+ år) 206 200 180 157 184 Siden 2007 er antallet af spejdere i Gentofte Kommune steget med over 10 %, mens antallet af spejdergrupper faldet fra 22 til 18. Spejderområdet har således udviklet sig til at omfatte færre, men større grupper. Dette skal ses i lyset af, at Gentofte Kommune i 2010 indgik et samarbejde med SportsHouse om at tilbyde klubudviklingsforløb til kommunens spejdergrupper. Forløbene, som omkring en tredjedel af kommunens spejdergrupper deltog i, skulle primært styrke fastholdelse og rekruttering af spejdere og ledere. Projektet har bidraget med viden og værktøjer, der ser ud til at have haft en positiv virkning på udviklingen i spejdernes medlemstal. Tendensen for spejderudviklingen i Gentofte Kommune gør sig også gældende på landsplan. Både Det Danske Spejderkorps og KFUM kan se en positiv udvikling i deres medlemstal og begrunder det med at flere vælger friluftsaktiviteterne til i takt med at vores hverdag i højere grad foregår inden døre 17. I 2012 er Spejderrumspuljen oprettet. Formålet med puljen er at yde tilskud til mindre ombygning, nybygning og renovering af spejdergruppers hytter i Gentofte Kommune, herunder både kommunalt og privatejede hytter. Årligt budget: 250.000 kr. Puljen bygger på et princip, hvor min 30 % skal finansieres af spejderforeningen. 17 Pressemeddelelse. 2011. Spejderne bliver flere. Det danske Spejderkorps 21

3.3 Frivillighed i idrætsforeningerne i Gentofte Kommune 18 En undersøgelse af frivilligt arbejde i idrætsforeninger viser, at det er en udfordring for mange foreninger at skaffe frivilligt arbejdskraft. 19 Nedenstående tabel er et udtræk fra Idrættens Analyseinstituts rapport Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten og er en opgørelse af Gentofte Kommunes idrætsforeninger under Danmarks Idræts Forbund (DIF). Tabel 9 Frivillighed i idrætsforeningerne Aktivitetsforeninger (landsgennemsnit) Holdboldspils-foreninger (landsgennemsnit) Motionsforeninger (landsgennemsnit) Frivillighedsgrad 17,9 medl. pr. frivillig (8,5) 7,4 medl. pr. frivillig (6,6) 48,9 medl. pr. frivillig (25,4) 11 pct. lønnede 6 pct. lønnede 47 pct. lønnede Professionaliseringsgrad trænere/ledere trænere/ledere trænere/ledere (4 pct.) (6 pct.) (20 pct.) Udvikling i antal frivillige de seneste fem år Udvikling i antal lønnede de seneste fem år Stabil, lille fremgang Generel fremgang Stort set uændret Lille fremgang Stort set uændret Stort set uændret Rekrutteringsindekset Middelsvært ved at rekruttere Noget lettere ved at rekruttere Lidt lettere ved at rekruttere Tabel 9 viser bl.a., at idrætsforeningerne i Gentofte Kommune har færre frivillige end landsgennemsnittet. Det gælder især aktivitets- og motionsforeningerne, hvor der i Gentofte Kommune kun er omkring halvt så mange frivillige som på landsplan. Set i forhold til omegnskommunerne er frivillighedsgraden i Gentofte Kommune lavest. Gentofte Kommune scorer højere end både landsgennemsnittet og om- 18 Afsnittet er skrevet på baggrund af Frivilligt arbejde i idrætsforeningerne. Forskelle og ligheder mellem kommunerne. Sammenligning mellem Gentofte og de nærliggende kommuner Gladsaxe, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal 19 Laub, Trygve Buch; Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut 2012 22

egnskommunerne når det gælder antallet af lønnede trænere og ledere. Også her giver forskellen sig især til udtryk for aktivitets- og motionsforeningerne. Gennem de seneste fem år er der sket en lille fremgang i udviklingen af både frivillige og lønnede i aktivitetsforeningerne i Gentofte Kommune, ligesom holdboldspilsforeningerne har oplevet en generel fremgang i antallet af frivillige. Motionsforeningerne, har derimod ikke oplevet særlig udvikling, i antallet af henholdsvis frivillige og lønnede. På trods heraf er det i netop disse foreninger, vi finder den største stigning i antallet af frivillige og lønnede i motionsforeningerne. Gentofte Kommune har sammenlignet med omegnskommunerne oplevet en lidt større fremgang af frivillige de seneste fem år. Foreningerne i Gentofte Kommune oplever, at det er en udfordring at rekruttere frivillige. Samme tendens ses på landsplan. På trods heraf er Gentofte Kommune en af de kommuner, hvor foreningerne oplever det lettest at finde frivillige. Én gruppe af frivillige er dog særligt svært at rekruttere i Gentofte Kommune, nemlig trænere til voksne motionister. En forklaring kan være, at det er relativt let at rekvirere forældreressourcer til børne- og ungdomshold, fordi forældrene støtter op om deres børns fritidsaktiviteter, men ikke i samme grad bidrager til det frivillige arbejde, når det gælder andre voksne. Langt størstedelen af idrætsforeningerne i Gentofte Kommune gør en indsats for at rekruttere og fastholde frivillige. Rekrutteringen sker typisk gennem bestyrelsens netværk, mundtlig opfordring til foreningens medlemmer eller nuværende trænere/instruktørers netværk. Metoder, der i høj grad ligner foreningerne i omegnskommunerne. Det er kun få foreninger i Gentofte Kommune, der stiller krav til medlemmerne eller deres forældre om at yde en frivillig indsats, ligesom slet ingen af de adspurgte foreninger benytter frivillighedsportalen www.projektfrivillig.dk. Strategier, der er noget mere udbredt i omegnskommunerne. Kun få foreninger i Gentofte Kommune oplever, at der stilles for mange krav fra kommunen for at få støtte ligesom meget få oplever, at der er for mange forventninger fra kommunen 20. Det, som foreningerne i Gentofte Kommune oplever som en udfordring i forhold til at rekruttere frivillige, er at medlemmerne ikke gider at arbejde frivilligt og at mange er for optaget af deres eget til at ville involvere sig frivilligt. Det opleves desuden, at rekrutteringen af frivillige især vanskeliggøres af, at opgaverne ikke er fordelt godt nok og dermed hænger på for få personer Udfordringer, der i høj grad ligner omegnskommunernes. 20 Frivilligt arbejde i idrætsforeningerne. Forskelle og ligheder mellem kommunerne. Sammenligning mellem Gentofte og de nærliggende kommuner Gladsaxe, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal (tabel 11.1 femte del) 23

3.4 Eliteidrætskommune Gentofte Kommune har siden 2008 været Team Danmark Eliteidrætskommune. Det betyder, at der i Gentofte er fokus på talentudvikling af aldersgruppen 13-18 år. Talentudviklingen sker i tæt samarbejde med Team Danmark. I den første firårige periode, hvor Gentofte Kommune var Eliteidrætskommune, er der udviklet særlige idrætsordninger på Bakkegårdsskolen, Øregaard Gymnasium og Ordrup Gymnasium. Der er gennemført klubudvikling for en række satsningsidrætsgrene og afholdt uddannelse for foreninger, talenter, deres forældre og trænere. Fremadrettet vil Gentofte Kommune og Team Danmark blandt andet samarbejde om at styrke eliteidrætsklubbernes trænere, ledere og talenter i samarbejde med relevante specialforbund, samt være medvirkende til at formidle ekspertviden inden for idrætsmedicin, ernæring, fysisk træning og idrætspsykologi. Samarbejdet omfatter udviklingen af Bakkegårdsskolen som idrætsskole, hvor de har et udvidet idrætstilbud samt fleksible uddannelsesmuligheder for talenter og eliteudøvere. 3.4.1 Eventstrategi De seneste to år har der været afholdt en række større kultur- og idrætsevents som eksempelvis Challenge Copenhagen og Øresund Triatlon i Gentofte Kommune, og antallet af henvendelser om at kunne afholde arrangementer er stigende. Derfor er Idræt og Fritid påbegyndt et arbejde med at udvikle en eventstrategi. Foreninger, erhvervsvirksomheder og borgere er inviteret til at bidrage til udvikling af strategien ved henholdsvis workshops og brugerundersøgelser. Eventstrategien skal være et værktøj til at prioritere, hvilke events der afholdes. Indledningsvis dækker eventstrategien Idræt og Fritid, men på sigt vil det være oplagt at udvide til andre område som eksempelvis Kultur. 3.4.2 Samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund Gentofte Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Idræts-Forbund, hvor Gentofte Kommune sammen med fire andre kommuner er idrætsfrikommune. Det betyder, at kommunerne i samarbejde med DIF arbejder på at reducere kravene til regler, blanketter og skemaer. Ved at fritage idrætsforeningerne for administrative forpligtelser, der er med til at gøre dagligdagen besværlig for de frivillige ledere, kan DIF og kommunerne i fællesskab skabe rammevilkår, der fordrer til mere frivilligt arbejde. Ligeledes er der etableret et udviklingsforum, hvor det løbende drøftes, hvordan Gentofte Kommunes status som statslig frikommune kan anvendes til at opnå højere kvalitet på en række område indenfor idræt og fritid. 24

25

3.4.3 Talentudviklingsforløb Gentofte Kommunes status som eliteidrætskommune indebærer, at kommunen investerer og skaber et attraktivt talentmiljø. Talentudviklingspuljen har det formål at give talentfulde unge idrætsudøvere bedre muligheder for at opnå gode nationale og internationale resultater, og skal hjælpe de bedste lokale atleter til at kunne klare sig selv som internationale idrætsudøvere. Talentudviklingspuljen giver mulighed for at støtte 10-12 individuelle eller holdatleter i alderen op til 21 år. Deltagerne modtager økonomisk støtte lige som de undervises i bl.a. fysisk træning, sportsernæring og sportspsykologi enten som individuel vejledning eller som holdundervisning. De atleter, som støttes af talentudviklingspuljen, har mulighed for at få støtte, indtil de er 21 år forudsat, at de forsat er aktive, opnår resultater og deltager i arrangementerne i regi af talentudviklingspuljen. Der optages ca. to-tre nye atleter hvert år. På Bakkegårdsskolen er der mulighed for at kombinere 7. til 9. klasse med eliteidræt i Idrætsskolen. Unge talenter indenfor disciplinerne tennis, sejlsport, fægtning, badminton, ishockey, basketball og volleyball kan fra 7. til 9. klasse få en skolegang, der er tilpasset det øgede behov for træning og samtidig styrker elevernes viden om kost, planlægning og prioritering, skadesforebyggelse og sportspsykologi. I Idrætsskolen har eleverne de samme obligatoriske fag, som andre folkeskoleelever, men samtidig er der skabt plads i skemaet til morgentræning, hvilket giver idrætseleverne mulighed for at kunne træne mere på den samme dag. Idrætseleverne følger undervisningen i de almindelige 7.-9. klasser, og de timer, de bruger på morgentræning, hentes om eftermiddagen sammen med de øvrige idrætselever. Der er for skoleåret 2012/2013 optaget 17 elever på 7. klassetrin. Udover muligheden for idrætsskole fra 7. klasse indfører Bakkegårdsskolen to ekstra idrætslektioner om ugen for alle skolens elever. På Ordrup Gymnasium og Øregaard Gymnasium er det muligt at kombinere eliteidræt med en ungdomsuddannelse. På idrætsordningen har eleverne samme mulighed for studieretninger og valgfag som andre elever, men har mulighed for først at starte skolegang fra kl. 09.00 de dage, hvor der er morgentræning. Idrætseleverne har en særlig koordinator og studievejleder tilknyttet, som kan vejlede om tilrettelægning af skole og træning. Endelig har eleverne en øget fleksibilitet i forbindelse med stævner og træningslejre De første elever på idrætsordningen på de to gymnasier er blevet studenter i sommeren 2012. Optagelse sker på baggrund af en ansøgning fra atleten og en udtalelse fra foreningen. Da det er muligt at deltage fra flere sportsgrene end de, som er satsningsidrætsgrene, er det ikke nødvendigt at være Team Danmark-godkendt. Der er ca. 60-65 elever tilmeldt på idrætsordningen fordelt på de to gymnasier. 26

Mesterskaber og medaljer Atleterne i Gentofte Kommune gør sig i høj grad gældende på national og internationalt niveau. Årligt vinder individualister og/eller hold medaljer ved anerkendte mesterskaber. Figur 1 viser en illustration af, hvor mange medaljer der er vundet siden 2008 fordelt på danske mesterskaber, nordiske mesterskaber, europæiske mesterskaber, verdensmesterskaber og olympiske lege. Figur 1Mesterskabsmedaljer 2008-2011 120 110 100 90 80 Medaljer 2008 2011 Antal medaljer 70 60 50 40 30 20 10 0 Medaljer Guld Sølv Bronze Guld Sølv Bronze Guld Sølv Bronze Bronze 2008 2009 2010 2011 DM NM EM VM OL Medalje 27

3.4.4 Klubudvikling I regi af Gentofte Kommune som eliteidrætskommune har satsningsidrætsgrenene gennemgået et klubudviklingsforløb. Forløbet indeholdt: Mønsterklubanalyse (analyse af klubben), udviklingsplan (for de kommende 3 år), politikker og strategier indenfor: kommunikation, talent, elite, bredde samt rekruttering og fastholdelse. Herudover er der udarbejdet en funktionsfordelingsanalyse for bestyrelsen (arbejdsbeskrivelser, angivelse af tidsforbrug) samt kommissorier for bestyrelse og udvalg, værdier og leveregler, teamprofiler (Belbin). Satsningsidrætsgrenene er sejlsport, badminton, volley, tennis, fægtning, ishockey, basketball og kajak. Seks foreninger har gennemgået et udviklingsforløb der er forløbet over et par år. De fleste forløb er på nuværende tidspunkt afsluttet og et enkelt er stadig i gang. Det er endnu uafklaret, hvad det videre forløb med satsningsidrætsgrenene skal være. I 2010 blev tre foreninger i Gentofte Kommune ligeledes tilbudt et klubudviklingsforløb. 3.4.5 Team Danmark Kraftcenter i sejlsport Sejlklubberne i Skovshoved og Hellerup har indgået et samarbejde med Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) fra Rungsted, Dansk Sejlunion og Team Danmark om etableringen af et internationalt kraftcenter i sejlsport. Gentofte Kommune og Hørsholm Kommune støtter dette projekt over en 4-årig periode med hver 250.000 kr. årligt. 28

4 Borgerne Gentofte Kommune støtter borgerne i at have et aktivt idræts- og fritidsliv. For borgerne betyder det, at der er mulighed for at dyrke en bred vifte af idrætsaktiviteter i foreningsregi, der er gode faciliteter til at dyrke selvorganiseret motion, og det er muligt at uddanne sig igennem oplysningsforbundenes mange kursustilbud. 4.1 Faciliteter Gentofte Kommune udbygger og moderniserer løbende faciliteter, der kan forbedre borgernes muligheder for at være fysisk aktive og dyrke idræt både ude og inde. I bilag 2 er en oversigt over nybyggede og moderniserede faciliteter fra 2001 til 2012. Kommunens fire største anlæg er Kildeskovshallen, Gentofte Sportspark samt klub- og søsportsfaciliteter på de to havne i hhv. Skovshoved og Hellerup. I 2008/2009 blev Kildeskovshallen renoveret. Betonelementer blev udskiftet og de store glaspartier blev udskiftet med lavenergiglas. Indeklimaet er forbedret efter at nye ventilationsanlæg og vandbehandlingsanlæg er installeret. Gentofte Sportspark udvides i øjeblikket og en række sportsfaciliteter udvikles. Området omkring Gentofte Sportspark bliver ombygget og moderniseret fasevis. I første fase er fodboldstadion blevet renoveret med nye hegn, tribuner og sæder. Byggeriet af en ny træningsishal til ishockey, kunstskøjteløb og et særligt anlæg til curling er afsluttet og indviet i 2011. Anden fase, er igangsat i 2012. I denne fase får en række klubber deres eget klubhus. Derudover etableres der en ny petanquebane og anlægges en kunstgræsbane til amerikansk fodbold og fodbold, og rulleskøjteløbernes bane bliver overdækket. Den gamle kunstgræsbane opgraderes til en 3. generationskunstgræsbane og banen udvides til 68x105 meter. For Skovshoved Havn er der udarbejdet en helhedsplan for renovering af havnemiljøet Udover de store idrætsanlæg er der i Gentofte Kommune 56 haller, idrætslokaler og gymnastiksale. Der er to svømmehaller, to ishaller, 43 tennisbaner og en række fodboldbaner. BKO Charlottenlund Fort er særligt udviklet til brug for skoler, institutioner og spejdergrupper i Gentofte Kommune. BKO Charlottenlund Fort, Charlottenlund Strandpark og Charlottenlund Skov ligger op til aktivitetsmuligheder til lands, til vands og i luften. På Charlottenlund Fort og i strandparken er det muligt at hente inspiration til teambuilding for børn og unge i aktivitetskonceptet Samarbejds- og tillidsøvelser samt prøve kræfter med alternative idrætsaktiviteter organiseret i koncepterne: Brilliante Boldlege, Fabelagtige Fangelege og Suveræne Stafetter. På Øresund i det sene forår og i sommerperioden kan brugerne boltre sig med sjove vand- og kajakaktiviteter. Charlottenlund Fort har indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Kulturarvsstyrelsen og Naturarvstyrelsen hvor idræt, leg og bevægelse kombineres med kulturhistorisk formidling. 29

4.2 Selvorganiseret motion Den selvorganiserede motion og idræt står for en stor del af den fysiske aktivitet som Gentofte Kommunes borgere dyrker. Derfor er der også fokus på at opkvalificere områder, der indbyder til fysisk aktivitet. Bevægelsesklare områder (BKO er) er offentlige tilgængelige areal, der i kraft af selve rummet og en række faciliteter og redskaber inviterer til fysisk aktivitet, leg og bevægelse. Gentofte Kommune har en række BKO er, der giver børn, unge og voksne mulighed for at være fysisk aktive enten planlagt eller spontant i naturen og lokalområdet. BKO er er et centralt element i Gentofte Kommunes Idrætsog Bevægelsespolitik i forhold til at tilbyde de selvorganiserede idrætsudøvere faciliteter og aktiviteter, der styrker idræts- og bevægelseskulturen. Ved BKO Helligdommen er der, udover skater- og hockeybaner, også etableret udendørs fitness-udstyr til selvorganiserede idrætsudøvere, og som supplement til skolers og institutioners idrætsprogrammer. Det er hensigten, at området skal invitere til selvorganiseret aktivitet, men også være attraktivt for foreninger, især fra Gentofte Sportspark. Gentofte Kommunes institutioner har ligeledes mulighed for at benytte crossfit udstyr som er placeret i en aflåst container på pladsen. Ud over de to nævnte BKO er er der også arbejde i gang for at opkvalificere områderne ved Teglgårdsgrunden og Gersonsvej. 4.3 Aktiv fritid I sommer-, efterårs- og vinterferien lukker Gentofte Kommune i samarbejde med en række foreninger og kulturelle institutioner dørene op for børn fra børnehaveklasse til 10. klasse, hvor de har mulighed for at prøve forskellige aktiviteter. Gentofte Kommune yder støtte til foreningerne, så de kan afholde arrangementer i ferieperioderne. Det er en god mulighed for foreningerne til at vise, hvilke aktiviteter de kan tilbyde og på den måde måske hverve nye medlemmer. I bilag 4 er en oversigt over deltagerantal til aktiv fritid fra 2009 til 2011 samt en opgørelse over medlemsantallet i de foreninger der har deltaget i aktiv fritid. Det er i udbredt grad de samme foreninger som deltager i aktiv fritid i sommerferien, efterårsferien og i vinterferien og gennem årene. En gennemgang af de foreninger som har deltaget i aktiv fritid, viser ikke tydelige tegn på at en deltagelse i aktiv fritid giver en stigning i antallet af medlemmer. 30

4.4 Oplysningsforbund Oplysningsforbund og aftenskoler tilbyder en bred vifte af kurser inden for mange interesseområder. Undervisningsaktiviteterne foregår oftest fra oktober til maj. I Gentofte er der 14 registrerede aftenskoler eller oplysningsforbund, hvoraf de tre største AOF-, FOF- og HOF-Gentofte står for langt de fleste aktiviteter. I 2011 var der 18.367 deltagere i oplysningsforbundene 21. Det svarer til en andel på 25,6 % af indbyggerne i Gentofte Kommune. Antallet af deltagere er faldet fra 20.415 i 2010 svarende til 28,7 %. 4.4.1 Folkeoplysende voksenundervisning Det samlede budget på 9,3 mio. kr. (ekskl. mellemkommunal refusion) (2012) til folkeoplysende voksenundervisning er en rammebevilling, som alene pris- og lønreguleres. I 2012 var der ud af dette samlede budget afsat 7,2 mio. kr. til undervisning. Der ydes således tilskud til aflønning af lærere og ledere indenfor den folkeoplysende voksenundervisning. Det enkelte oplysningsforbund afsætter 10 pct. (10 pct. puljen) af beløbsrammen til aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Ved regnskabsårets slutning skal der ske en tilbagebetaling af ikkeforbrugte tilskud af puljen. Derudover ydes der tilskud til pensionister, efterlønsmodtagere og andre som deltager i den folkeoplysende voksenundervisning. Gentofte Kommune yder tilskud svarende til 25 pct. af den fulde kursuspris. Der var i 2012 budgettet afsat 2,1 mio. kr. til nedsættelse af deltagerbetalingen. I henhold til Folkeoplysningsloven yder kommunen 75 % lokaletilskud til bl.a. aftenskoler, der ikke kan få stillet kommunale lokaler til rådighed. Budgettet er en rammebevilling, som alene pris- og lønreguleres årligt. I 2012 udgjorde budgettet totalt 10,8 mio. heraf 8,7 mio. til foreninger og 2,0 mio. kr. til aftenskoler. 21 Deltagerne tæller to gange hvis de tager to kurser og så fremdeles 31