Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer fastsættes: Kapitel 1 Definitioner 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forbrugerartikel En genstand, anordning eller apparat, hvor der er indbygget eller tilsat radioaktivt stof, og som markedsføres med henblik på salg til private forbrugere. 2) Frigivelsesniveau Niveau som benyttes til at angive, hvornår et radioaktivt stof i praksis kan frigives som ikke-radioaktivt. Frigivelsesniveauer fastsættes af Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) og udtrykkes i aktivitetskoncentration og/eller samlet aktivitet af et radioaktivt stof. 3) Radioaktivitetsloven Lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer som ændret ved lov nr. 369 af 6. juni 1991. 4) Radioaktivt stof Radioaktivt stof eller et materiale, som indeholder radioaktive stoffer. 5) Undtagelsesniveau Niveau som benyttes til at angive, hvornår et radioaktivt stof er undtaget fra det generelle krav om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Undtagelsesniveauer udtrykkes i aktivitetskoncentration af et radioaktivt stof. Kapitel 2 Regler for tilladelser til brug m.v. af radioaktive stoffer 2. Forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved fremstilling af fødevarer, legetøj, prydgenstande og kosmetik eller import og eksport af sådanne produkter er ikke tilladt uanset aktivitetsmængde. 3. Forsætlig indgift af radioaktive stoffer i personer kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven. 4. Forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved fremstilling af lægemidler samt import og eksport af sådanne produkter kræver uanset akti- 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, De Europæiske Fællesskabers Tidende L. 159 s. 1. Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2000/2400-25 AI000646 Schultz Grafisk
2 vitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven. 5. Forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved fremstilling m.v. af forbrugerartikler samt import og eksport af disse kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan dog fastsætte regler om, at forbrugerartikler, der er typegodkendt af Sundhedsstyrelsen, kan bruges på nærmere angivne vilkår uden tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. 6. Materialer, der har et indhold af naturligt forekommende radionuklider, som overstiger det i bilag 1 angivne undtagelsesniveau, må ikke markedsføres som byggematerialer, før der er fremsendt en dosisvurdering af den påtænkte anvendelse til Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen på denne baggrund har godkendt den påtænkte anvendelse som byggemateriale. Stk. 2. Byggematerialer, der tidligere har været vurderet af Sundhedsstyrelsen, f.eks. beton og teglsten, hvori dansk sand, grus, ler, kalksten og kridt indgår som hovedbestanddel, er undtaget fra bestemmelsen i stk. 1. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan stille krav om, at der for et materiale, som markedsføres som byggemateriale, fremlægges resultat af en kontrolmåling for indholdet af naturligt forekommende radionuklider og en dosisvurdering af den påtænkte anvendelse af materialet. 7. For naturligt forekommende radioaktive stoffer, der ikke er omfattet af 2-6, kræves der ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis aktivitetskoncentrationen er mindre end eller lig med de i bilag 2 anførte undtagelsesniveauer. Stk. 2. Brug af uran eller uranholdige materialer til strålebeskyttelsesformål (strålingsafskærmning) kræver uanset aktivitetsmængde eller aktivitetskoncentration ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, såfremt virksomheden/institutionen i forvejen har en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til radioaktivitetsloven. 8. Besiddelse og anvendelse af apparater og instrumenter m.m., der indeholder menneskeskabte radioaktive stoffer, kræver ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, såfremt: 1) de er typegodkendt af Sundhedsstyrelsen, 2) er konstrueret som en lukket radioaktiv kilde, 3) dosishastigheden under normale driftsbetingelser ikke overstiger 1 µsv/h i 10 cm afstand fra apparatets eller instrumentets tilgængelige ydre overflade, og 4) anvendelse og bortskaffelse sker i overensstemmelse med en af Sundhedsstyrelsen godkendt vejledning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for besiddelse og anvendelse af apparater og instrumenter m.m., der indeholder naturligt forekommende radioaktive stoffer i mængder eller koncentrationer, som overstiger de i bilag 2 anførte undtagelsesniveauer. 9. Besiddelse af mineralogiske prøver, der har et indhold af naturligt forekommende radionuklider, som overstiger de i bilag 2 anførte undtagelsesniveauer, kræver ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. 10. 2-5 og 7-8 finder ikke anvendelse for besiddelse, brug m.v. af stoffer og materialer, der er radioaktivt forurenet som følge af et radioaktivitetsuheld eller en radioaktivitetsulykke. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler i sådanne tilfælde. 11. De i 7-9 nævnte undtagelsesregler fra krav om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen fritager ikke besidderen af de nævnte stoffer, apparater og instrumenter for at iagttage de i medfør af 2 i radioaktivitetsloven givne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger. Kapitel 3 Frigivelse af radioaktive stoffer 12. Bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer, som hidrører fra en besiddelse, der er omfattet af kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven og denne bekendtgørelse, kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Undtaget herfra er dog bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer, som sker i overensstemmelse med regler fastsat af Sundhedsstyrelsen for et givet anvendelsesområde af radioaktive stoffer. Stk. 3. Ved udstedelse af tilladelser til eller fastsættelse af regler for bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer skal der tages hensyn til de principper, der er beskrevet i bilag 3. Sådanne tilladelser kan dække
3 enkelttilfælde eller typer af ensartede frigivelser over længere tidsrum inden for samme virksomhedsområde. Sundhedsstyrelsen kan opstille betingelser om bl.a. karakterisering og måling af materialerne før frigivelse samt om dokumentation og kvalitetssikring. Stk. 4. I forbindelse med frigivelse af faste, menneskeskabte radioaktive stoffer er det ikke tilladt at foretage fortynding med henblik på at opfylde et givent frigivelsesniveau. Kapitel 4 Klageadgang, straf og ikrafttræden 13. Sundhedsstyrelsens påbud, vilkår og andre afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan inden 4 uger påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14. Efter 5 i radioaktivitetsloven straffes overtrædelse af bekendtgørelsen med bøde. 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2002. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 546 af 9. november 1981 om undtagelsesregler fra lov om radioaktive stoffer ophæves. Stk. 3. For brug m.v. af radioaktive stoffer, der i henhold til bekendtgørelse nr. 546 af 9. november 1981 var undtaget fra kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, og som i henhold til denne bekendtgørelse kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, skal ansøgning herom indsendes til Sundhedsstyrelsen senest den 31. oktober 2002. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 2. april 2002 LARS LØKKE RASMUSSEN / Henrik Wagner
4 Bilag 1 Undtagelsesniveau for naturligt forekommende radionuklider i byggematerialer Et byggemateriale er undtaget fra alle restriktioner vedrørende dets indhold af naturligt forekommende radionuklider, hvis gammastrålingen fra byggematerialet maksimalt giver anledning til en årlig effektiv dosis til en enkeltperson i befolkningen (bruger af bygning) på 0,3 msv i tillæg til den normale baggrundsstråling udendørs. I praksis kan et aktivitetskoncentrationsindeks, I, beregnes efter følgende formel: Ovennævnte dosiskriterium (undtagelsesniveau) vil være overholdt, hvis aktivitetsindekset opfylder følgende betingelse: For materialer benyttet i større mængder f.eks. beton I 0,5 For overfladematerialer og lignende materialer med begrænset anvendelse f.eks. fliser og plader I 2 I = C Ra C Th + + 0,3 0,2 3 C K hvor C Ra, C Th og C K er de målte aktivitetskoncentrationer af Ra-226, Th-232 og K-40 i byggematerialet i enheden Bq/g. For nærmere oplysning om brug af aktivitetskoncentrationsindeks og dosisvurdering af anvendelsen af byggematerialer med et forhøjet indhold af naturligt forekommende radionuklider henvises til EU-rapporten: Radiological protection principles concerning the natural radioactivity of building materials, Radiation Protection 112, European Commission 1999.
5 Bilag 2 Undtagelsesniveauer for naturligt forekommende radioaktive stoffer Tilladelse fra Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) i henhold til 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven kræves ikke for et naturligt forekommende radionuklid, hvis aktivitetskoncentrationen er mindre end eller lig med undtagelsesniveauet i nedenstående tabel 1 for det pågældende radionuklid. For naturlige radionuklider, der ikke er medtaget i tabellen, vil Sundhedsstyrelsen om nødvendigt oplyse undtagelsesniveauet. Undtagelsesniveauerne i tabel 1 gælder for alle radioaktive stoffer, der på et hvilket som helst tidspunkt er i en persons eller en virksomheds besiddelse. For radionuklider, der i tabel 1 er mærket»+«eller»sec«(sekulær ligevægt), er der taget højde for tilstedeværelse af de datternuklider, der er angivet i tabel 2. I andre tilfælde af blandinger af flere radionuklider eller af besiddelse af mere end én radionuklid kræves der ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis følgende betingelse er opfyldt: k C k C U,k C C k U, k 1 er aktivitetskoncentrationen af radionuklid k er undtagelseskoncentrationen i tabel 1 for radionuklid k Tabel 1. Undtagelsesniveauer for naturligt forekommende radionuklider 0,5 Nuklid Koncentration Bq/g U-238sec inkl. U-235sec 1) U-238naturligt 2) 5 Th-230 10 Ra-226+ 0,5 Pb-210+ 5 Po-210 5 Th-232sec 0,5 Th-232 5 Ra-228+ 1 Th-228+ 0,5 K-40 20 1) U-238 og U-235 svarende til deres naturlige forhold (99,3% og 0,7%). 2) Naturligt uran svarende til de tre uran-nuklider i deres naturlige forhold.
6 Tabel 2. Datternuklider i sekulær ligevægt Modernuklid U-238sec U-235sec Ra-226+ Pb-210+ Th-232sec Ra-228+ Th-228+ Datternuklider Th-234, Pa-234m, Pa-234, U-234, Th-230, Ra- 226, Rn-222, Po-218, Pb-214, Bi-214, Po-214, Pb-210, Bi-210, Po-210 Th-231, Pa-231, Ac-227, Th-227, Fr-223, Ra- 223, Rn-219, Po-215, Pb-211, Bi-211, Tl-207, Po-211 Rn-222, Po-218, Pb-214, Bi-214, Po-214 Bi-210 Ra-228, Ac-228, Th-228, Ra-224, Rn-220, Po- 216, Pb-212, Bi-212, Po-212, Tl-208 Ac-228 Ra-224, Rn-220, Po-216, Pb-212, Bi-212, Po- 212, Tl-208
7 Bilag 3 Principper for frigivelse af radioaktive stoffer 1. Radioaktive stoffer eller materialer, som indeholder radioaktive stoffer, kan frigives fra den kontrol, de er underlagt på grund af deres radioaktivitet, når særlige strålebeskyttelsesmæssige krav med hensyn til aktivitetsmængder m.m. er opfyldt. I praksis indebærer dette, at frigivne radioaktive stoffer kan behandles og håndteres som ikke-radioaktivt materiale. Frigivelse kan f.eks. omfatte bortskaffelse som ikke-radioaktivt affald eller genvinding eller genanvendelse af pågældende materialer. 2. De særlige strålebeskyttelsesmæssige krav fastsættes, jf. bekendtgørelsens 12, af Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) enten i en særlig tilladelse til bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer eller i regler fastsat for et givet anvendelsesområde af radioaktive stoffer. De særlige strålebeskyttelsesmæssige krav skal sikre: a) at strålerisici for enkeltpersoner fra det frigivne materiale er tilstrækkeligt lave, b) at den samlede bestråling af befolkningen er tilstrækkeligt lav, og c) at det frigivne materiales aktivitet, set fra et strålehygiejnisk synspunkt, er uden betydning, og at der ingen større sandsynlighed er for, at der vil opstå situationer, som vil kunne føre til at a) og b) ikke kan opfyldes. 3. For materialer, der indeholder menneskeskabte radionuklider, skal de særlige strålebeskyttelsesmæssige krav bl.a. baseres på, at følgende dosiskriterier opfyldes under alle tænkelige forhold for de frigivne materialer: a) Den effektive dosis, som enkeltpersoner i befolkningen forventes udsat for som følge af frigivelsen af det pågældende materiale, er af størrelsen 0,01 msv eller derunder pr. år og b) Den samlede effektive dosis, der akkumuleres pr. år som følge af frigivelsen, er af størrelsen 1 personsv eller derunder eller en vurdering af optimeringen af beskyttelsen viser, at frigivelse er den bedste valgmulighed. 4. For materialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider, skal de særlige strålebeskyttelsesmæssige krav bl.a. baseres på, at følgende dosiskriterium opfyldes under alle tænkelige forhold for de frigivne materialer: a) Frigivelsen af det pågældende materiale giver maksimalt anledning til en årlig effektiv dosis til en enkeltperson i befolkningen på 0,3 msv i tillæg til den normale baggrundsstråling fra naturligt forekommende radionuklider. 5. Principper for fastsættelse og beregning af frigivelsesniveauer kan findes i følgende EU-rapporter: Recommended radiological protection criteria for the recycling of metals from the dismantling of nuclear installations, Radiation Protection 89, European Commission 1998. Recommended radiological protection criteria for the clearance of buildings and buildings rubble from the dismantling of nuclear installations, Radiation Protection 113, European Commission 2000. Definition of clearance levels for the release of radioactively contaminated buildings and buildings rubble, Radiation Protection 114, European Commission 2000. Methodology and models used to calculate individual doses from the recycling of metals from the dismantling of nuclear installations, Radiation Protection 117, European Commission 2000. Practical Use of the Concepts of Clearance and Exemption Part I, Guidance on General Clearance Levels for Practices, Radiation Protection 122, European Commission 2000. Practical Use of the Concepts of Clearance and Exemption Part II, Application of the Concepts of Exemption and Clearance to Natural Radiation Sources, Radiation Protection 122 Part II, European Commission 2001.