Baggrundsrapport for. PRIMO System 4000 vindue. (str. 1230 x 1480 mm)

Baggrundsrapport for PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) December 2012

Udarbejdet af PRIMO DANMARK A/S og EKJ Rådgivende ingeniører as Jernbanegade 11, Blejdamsvej 58 6862 Tistrup 2100 København Ø Projektdeltager: Carsten Andersen Projektdeltager: Ninkie Bendtsen C:\CA-DATA\MARKETING\Miljøvaredeklaration MVD\MVD-rapport-Primo-20122012.doc

Forord...4 1. Produkt...5 2. Producent...6 3. PCR...6 4. MVD-DK...6 5. Funktionel enhed...6 6. Gyldighed og verifikation...6 7. Indholdsdeklaration...7 8. Emissioner og ressourcer - livscyklusbaserede...8 8.1 Afgrænsning af systemet...8 8.1.1 Livscyklusfaser...8 9. Opgørelse af grunddata pr. referenceenhed...8 9.1 Råstof- og produktionsfasen...8 9.1.1 Profiler, beslag og afstandsprofil i stål...9 9.1.2 Glastætningslister, karm-/rammetætning i TPE-plast...10 9.1.3 Termoruden/glas...10 9.1.4 Karm-/rammeprofiler, glaslister og glasklodser - PVC...10 9.1.5 Træpaller og træstiver i blødt træ...11 9.1.6 PE - plastfolie til transport...11 9.1.7 Produktion hos Primovinduer...11 9.2 Distribution...12 9.3 Brugsfasen...12 9.4 Bortskaffelsesfasen...13 9.4.1 Genanvendelse af PVC...14 9.4.2 Forbrænding plastik med energigenvinding...14 9.4.3 Genanvendelse af stål via materialepulje...14 9.4.4 Genanvendelse af glas til isolering eller planglas...15 9.4.5 Genanvendelse af træpalle som træpalle før endelig bortskaffelse til forbrænding...15 10. Emissioner og ressourcer...15 11. Miljøpåvirkninger...16 12. Supplerende miljøinformation...17 13. Sammenligning af MVD ere...17 14. Yderligere information...17 15. Følsomhedsvurdering...17 Bilag 1.

Forord Denne rapport er baggrundsrapport til en MVD for Primo system 4000 vindue produceret af Primo Danmark A/S og er udarbejdet efter PCR for vinduer ved registrering under den danske miljøvaredeklarationsordning, MVD-DK. MVDen er udarbejdet i perioden august 2008 december 2012 af: Primo Danmark A/S, Carsten Andersen EKJ rådgivende ingeniører as, Ninkie Bendtsen C:\CA-DATA\MARKETING\Miljøvaredeklaration MVD\MVD-rapport-Primo-20122012.doc

1. Produkt PRIMO side-bundhængt vindue Produkt navn: PRIMO System 4000 Model: Karmprofil 120 mm i hvid RAL 9010 Vinduestype: Side-bundhængt vindue i PVC-profil, forstærket med galvaniseret stålindlæg Standardstørrelse: 1230 mm x 1480 mm Levetid: 40 år Beslag: Siegenia basis-sikkerhed som standard, et-grebsbetjening. Tabel 1. Sekundære egenskaber for Primo system 4000. A Vindue er uden sprosser. B Vinduet kan åbnes, og er side-bundhængt. C Er vinduet er godkendt til nødudgang og brandredningsåbning. D Rudetype en termoenergirude i to-lag glas type 4-15-4 m. argon fyldning. E Vinduets samlede rudeareal er 1,383 m 2. F Rudens varmetab, Ug-værdi er 1,08 W/m 2 K (rudens transmissionskoefficient). Beregnet jf. standarden DS/EN 673 G Vinduets samlede varmetab, U W -værdi er 1,28 W/m 2 K (vinduets transmissionskoefficient). Beregnet jf. Tillæg 1 til DS 418. standarden pren10077. H Rudens solenergitransmission, g g -værdi er 65 %. Rudens totale solenergitransmittans gældende for vinkelret indfald af solstråling med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410. I Vinduets samlede solenergitransmission, g W -værdi 49% Vinduets totale solenergitransmittans gældende for vinkelret indfald af solstråling med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410. J Rudens sollystransmission, τt-værdi er 80 %. Værdien af sollystransmittansen er gældende for vinkelret indfald af sollys med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410 K Vinduets samlede sollystransmission, τ-værdi 60%. Værdien af sollystransmittansen gældende for vinkelret indfald af sollys med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410. L Energibalancen, E ref = - 18,6 for vinduets reelle energiforbrug, hvor både varmetabet gennem vinduet og det positive varmebidrag fra solen i fyringssæsonen. E ref tager hensyn til solindfaldet under antagelse af en typisk orientering og størrelsesmæssig fordeling af vinduerne i forhold til verdenshjørnerne. E ref er beregnet ved hjælp af "Referencehusmetoden", beskrevet i Kompendium 1, Ruders og vinduers energimæssige egenskaber fra BYG. DTU. For facadevinduer i DK: E ref = 196,4 * g W 90,36 * U W [kwh/m 2 ] M Vinduet kræver et minimum af vedligeholdelse. Når man alligevel vasker ruden, kan man samtidig vaske profilerne i almindeligt rengøringsmiddel. Beslagets bevægelige dele smøres samtidig med syrefri olie. De smalle profiler sikrer et optimalt solenergitilskud. Beregning af punkt L: Eref = 196,4 * g W 90,36 * UW [kwh/m 2 ] Eref = 196,4 * 0,4940 90,36 * 1,28 = - 18,6 [kwh/m 2 ]

2. Producent Producent: Primo Danmark A/S Adresse: Jernbanegade 11 6882 Tistrup Danmark CVR.nr 10238935 Web: www.primo.com Projekt deltager ved udarbejdelsen af denne baggrundsrapport og tilhørende MVD: Primo Danmark A/S, Carsten Andersen 3. PCR MVD en er en Type III miljøvaredeklaration som følger kravene i ISO 14025:2006. MVD en er udarbejdet ifølge PCR for vinduer af 2009. 4. MVD-DK Denne MVD er udarbejdet under den danske MVD-ordning. Mere information om ordningen: www.mvd.dk MVD-sekretariatet, Dansk Standard, Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund, Tlf: +45 39 96 61 01. 5. Funktionel enhed Produktgruppens primære ydelse er: At holde vejrliget ude og skabe øget livskvalitet i form af at lade lys komme ind i bygningen og give udsyn fra bygninger til omgivelserne. Den funktionelle enhed udgør: Et vindue i 40 år. Produkternes teknologiske levetid er fastsat på basis af PCR for vinduer: MVD-DK 2009. Det vurderede vindue er i standardstørrelse 1230 mm bredde x 1480 mm højde og med en forventet levetid på 40 år, som anvendes til beregning af data pr. funktionel enhed. Omregningsfaktoren til at op- eller nedskalere den funktionelle enhed til et produkt er 1. 6. Gyldighed og verifikation PCR en og MVD er verificeret af : PCR-review er udført 10. november 2009 dato af: Kim Christiansen, Dansk Standard (panelformand) Johny H. Jensen, Vinduesindustrien Klaus Hansen, SBi Verifikation af MVD en og data 20.12.2012 Verifikator for MVD en: Ninkie Bendtsen, EKJ rådgivende ingeniører as C:\CA-DATA\MARKETING\Miljøvaredeklaration MVD\MVD-rapport-Primo-20122012.doc

7. Indholdsdeklaration Funktionel enhed er lig med et produkt, som her er et vindue i standard størrelsen. Tabel 1: Indholdsdeklaration af det færdigt producerede vindue: Komponent Materiale Vægt pr. funktionel enhed [kg] ekskl. Spild Geografisk placering af den marginale Kg % leverandør Total vægt af et vindue 59,88 100 - Rude nr. 1 (første 20 år) Glas 29,41 49,11 % Tyskland Karm/ramme PVC-profil 15,98 26,69 % Danmark Karm/ramme Stål-profil 11,08 18,50 % Tyskland Glasliste PVC 1,18 1,97 % Danmark Glastætningsliste TPE 0,26 0,43 % Tyskland Karm/rammetætning TPE 0,30 0,50 % Tyskland Beslag Stål 1,59 2,66 % Tyskland Glasklodser/skruer PVC 0,076 0,13 % Danmark Komponent udskiftning Materiale Vægt pr. funktionel enhed [kg] ekskl. Spild Geografisk placering af den marginale leverandør Rude nr. 2 (sidste 20 år) Glas 29,41 Tyskland Tabel 4. Transportemballage anvendt ved distribution af det færdige vindue fra fabrik til kunde: Emballagemateriale Vægt pr. vindue Marginal leverandør PE-folie 0,20 kg Tyskland Træpalle (1/5-palle) og træstiver Sum 4,00 kg 4,20 kg

8. Emissioner og ressourcer - livscyklusbaserede 8.1 Afgrænsning af systemet 8.1.1 Livscyklusfaser Følgende livsfaser er medregnet: 1. Råstof- og produktionsfase: Råstofudvinding, materialefremstilling og produktion af vinduet 2. Distribution af vinduet til bruger 3. Brugsfase: Brug af vinduet 4. Bortskaffelsesfase: Bortskaffelse af vinduet Transporten i og mellem livsfaserne er opgjort under hver livsfase, således at: Transport af råvarer, materialer og halvfabrikata til og med transport ved vinduesproduktionen er medregnet i fase 1 Råstof- og produktionsfasen. En gennemsnitlig distribution af vinduet baseret er medregnet i fase 2. Brugsfasen. Transport fra bruger til bortskaffelse og ved bortskaffelse er medregnet i fase 3. Bortskaffelsesfasen. 9. Opgørelse af grunddata pr. referenceenhed I det følgende er grunddata for vinduet opgjort. 9.1 Råstof- og produktionsfasen Funktionel enhed er lig med et vindue i 40 år. Levetiden er 20 år for ruden og 40 år for de øvrige dele. Det vil sige, der skal medregnes miljøpåvirkninger for 2 ruder. I detfølgende er materiale- og produktionsdata beskrevet. Yderligere beregningsdetaljer kan findes i bilag 1 Excel filen for LCA beregningen. Komponenter og materialer og transportarbejde for komponenter til et vindue incl. 2 stk ruder er angivet i tabel 5. Alle data er opgjort ud fra styklister og produktionsdata fra Primovinduer. 8 af 19

Tabel 5. Komponenter/materialer og transportarbejde med lastbil for komponenter til et PRIMO system 4000 vindue i 40 år. Komponent Materiale Vægt pr. vindue [kg] Spild [kg] sum [kg] Transportarbejde [kgkm] ekskl. Spild Rude (2 stk på 40 år) Glas 58,82 Distance til Primo DK *[km] Distance fra Primo DK eller anden leverandør til Primo Tyskland ** [km] Transportarbejde [kgkm] 3% 60,5846 250 15.146 0,64 646 10.323 635 10.147 Karm/ramme PVC-profil 15,98 Karm/ramme Stål-profil 11,08 2% 11,30 271 3.063 Glasliste PVC 1,18 0,012 646 762 635 749 Glastætningsliste TPE 0,26 0,0011 0,2611 646 169 635 166 Karm/rammetætning TPE 0,3 0,0006 0,3006 646 194 635 191 Beslag Stål 1,59 0 1,59 473 752 Glasklodser/skruer PVC 0,076 0 646 49 635 48 Del sum 89,286 11.497 30.626 Transportemballage Plastfolie PE plast 0,2 0 0,2 50 10 Palle og stivere Træ 4 0 4 50 200 Sum 4,2 210 Total transport arbejde *) Primovinduer i Tistrup, Danmark. **) Primovinduer i Loburg, Tyskland Termoruden sammensætning er baseret på data fra Primo. Disse data stemmer godt overens med andre vinduesproducenters specifikke data. Glasrudens sammensætning er oplyst i tabel 6. Tabel 6. Sammensætning af glasrude. Materiale Vægt [kg] Planglas *) 28,38 Argon 0,03 Afstandsprofil i rustfrit stål 0,20 Tørremiddel silicat og forsegling 0,80 sum 29,41 Grundet manglende data for argon, silicat, klæber og polysulfid er disse små mængder regnet som glas. En rude er således regnet som 29,21 kg glas og 0,20 kg rustfrit stål. 9.1.1 Profiler, beslag og afstandsprofil i stål Stål-profilerne og beslag er af stål. LCA data fra råstofudvinding til og med produktion af primær stål tilsat køleskrot, som bedste estimat for komponenten. LCA data er baseret på LCA-data for fra International Iron and Steel Institute, Tel: +32(0) 27 02 89 00, Email: Steel@iisi.be og bearbejdet af IPU I Miljøstyrelsens Arbejdsrapport 6/2004. 41.970 9 af 19

9.1.2 Glastætningslister, karm-/rammetætning i TPE-plast Tætningslister er af Thermoplastic elastomers (TPE) med styren blok copolymere. Som bedste estimat for LCA data fra råstofudvinding til og med produktion af plast granulat er data fra Ecoprofiles and Environmental Product Declarations of the European Plastics Manufacturers (PlasticsEurope, http://www.plasticseurope.org ) for Polystyren anvendt. 9.1.3 Termoruden/glas Termoruden/glas er floatglas og LCA data for float glas er fra Life Cycle Assessment of Float Glass, Februar 2011 fra Glass for Europe, Europe s Manufactures of Building, Automotive and Transport Glass. BEMÆRK data er udleveret mod underskrift på fortrolighedserklæring, så ønskes data for floatglas anvendt i anden sammenhæng, skal I selv indhente data fra Glass for Europe, Europe s Manufactures of Building, Automotive and Transport Glass. 9.1.4 Karm-/rammeprofiler, glaslister og glasklodser - PVC Karm-/rammeprofiler, glaslister og glasklodser er af PVC. PVC recepten er baseret på oplysninger fra Primo, se tabel 7. Tabel 7. PVC receptur. PVC recept 1 kg % PVC suspension 78% 0,780 Acryl plast 7% 0,070 TiO2 pigment 3% 0,030 Ca/Zn stabilisator 5% 0,050 CaCo3 filler 5% 0,050 Glidemidler 2% 0,020 LCA data for PVC råstoffet fra råstofudvinding til og med produktion af PVC baseres på data fra Eco-profiles and Environmental Product Declarations of the European Plastics Manufacturers (PlasticsEurope, http://www.plasticseurope.org ) PVC suspension. LCA data for de øvrige tilsætningsstoffer er baseret på data fra UMIP-databasen. Selve produktionen for PVC-profilet er baseret på data fra Primos profilproduktion i DK, år 2008, se tabel 8. Tabel. 8 år 2008 1 kg PVC profil hos Primo DK Input til proces PVC - recept kg 1 Naturgas - varme m3 0,016 MJ 0,605 37,8 El - proces - målt kwh 0,98 (heraf ca 0,42 kwh fra proces) Vand - årsopg. liter 5,78 m3 0,0058 PVC spildet recirkuleres og derfor ikke medregnet. LCA-data for elproduktionen er baseret på MVD for Dansk marginal-el i Danmark 2010, udarbejdet af energinet.dk under MVD-DK. Se www.mvd.dk LCA-data for varmeproduktionen er baseret på data for naturgas 2006, http://lca.jrc.ec.europa.eu/lcainfohub/dataset2.vm?id=261. Vandindvinding er baseret på data fra Vester Vandværk, Herning Vand. 10 af 19

9.1.5 Træpaller og træstiver i blødt træ Træpallerne gennemløber optil 100 genbrugs cykler og ved bortskaffelsen af træet opnås energigevinst. Bidraget/gevinsten pr. palle delt over de mange genbrug gør, at der er set bort fra denne i LCAen for materialer. Vægten af pallen er med i distributionen. 9.1.6 PE - plastfolie til transport LCA data for PE - plastfolie til transport er baseret på data fra Eco-profiles and Environmental Product Declarations of the European Plastics Manufacturers (PlasticsEurope, http://www.plasticseurope.org ) Data for PE film var ikke tængængelig, som estimat er data for Petfilm anvendt. 9.1.7 Produktion hos Primovinduer PVC- og stålprofilerne leveres som færdig profil til Primovinduer i Tyskland, hvor profilerne afkortes, bearbejdes, svejses, beslås, isættesglas og pakkes til afsending. Alle delkomponenter leveres færdige, og der er derfor stort set intet spild for disse komponenter. Der er medregnet et stålspild på 2% i produktionsfasen. For ruderne er der hos leverandør i materialeopgørelsen medregnet et spild på 3%, men intet i produktionen. Det rene PVC afskæring returneres til direkte genanvendelse hos Primo profilproduktionen i DK. Selve transporten er medregnet men PVC spildet betraktes anvendt i lukket lupe og mængden medregnes ikke. Til produktionen anvendes der foruden de opgjorte materialer el, varme og vand. Opgørelsen af disse forbrug er baseret på årsopgørelsen for produktionslinierne på fabrikken i Lintrup i DK, da data for den tilsvarende tyske produktion ikke var tilgængelige, men anses for et retvisende estimat og er vist i tabel 9. Data fra Lintrup er fra Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse Grønt Regnskab 2011 Primo Vinduer A/S. Tabel 9. Forbrug af El, varme og vand pr. vindue. Produktion El 48,03 kwh/vindue Varme 151,3 MJ/vindue Vandforbrug 0,03 m3/vindue Spildevand 0,03 m3/vindue 9.a. Mellemregning for varme: Omregning Fyringsolie 44.232 liter/år 2010 Produktion 10360 stk færdigvarer i 2010 Fyringsolie 4,27 liter/færdigvare (0,83 kg/liter) 3,54 kg/færdigvare (42,7 MJ/kg) 151,3 MJ/færdigvare LCA-data for el-produktionen i Tyskland er baseret på data for tysk el. http://lca.jrc.ec.europa.eu/lcainfohub/dataset2.vm?id=28, Varmeforbruget er antaget at blive dækket med naturgas i Tyskland. LCA-data for varmeproduktionen er baseret på data for naturgas 2006, http://lca.jrc.ec.europa.eu/lcainfohub/dataset2.vm?id=261. Spildet fra Primovinduers produktion og dets håndtering fremgår af tabel 10. Tabel 10. Spild fra Primos produktion og dets håndtering. 11 af 19

Spildtype Vægt pr. vindue [kg] Modtager af spild Behandlingsproce s Distance Transportarbejd e [kgkm] Stål 0,22 kg Esse, Tysk Genvinding 360 km 79,78 PVC 0,65 kg Primo DK Direkte i ny 635 km 414,02 profilproduktion Sum 493,80 kgkm Det samlede transportarbejde med lastbil er opgjort i tabel 5 for råmateriale-/komponenttransport fra underleverandør. LCA data for selve transoporten af produktionsspild fra Primos produktion i tabel 10 og 5 er baseret på data for Lorry transport, Euro 0, 1, 2, 4 mix 22 ton total weight, 17,3 ton max payload, ref year 2005, from http://lca.jcr.ec.europa.eu 9.2 Distribution Transportbidraget fra produktion af vinduet til anvendelsesadressen medregnes i distributionsfasen. Transporten for Rude nr. 2 som sættes i efter de første 20 år, er ligeledes medregnet i distributionsfasen. Transporten for bortskaffelsen af rude nr. 1 medregnes i bortskaffelsesfasen analogt til resten af vinduet. Transportarbejdet for distributionen er oplyst i tabel 11. MVD en skal gælde for vinduer anvendt i Danmark og hertil anvendes en max. distance på 1000 km transport fra produktionen i Tyskland til anvendelsesadressen i DK. LCA-data for transporten er baseret på data for Lorry transport, Euro 0, 1, 2, 4 mix 22 ton total weight, 17,3 ton max payload, ref year 2005, from http://lca.jcr.ec.europa.eu Tabel 11. Transportarbejde ved distribution af et Primo vindue og ekstra rude. Komponent Vægt [kg] Distance [km] Transportarbejde Transportmiddel [kgkm] Primo vindue 59,88 kg 1000 km 59.880 kgkm Lastbil Rude nr. 2 29,41 kg 1000 km 29.410 kgkm Lastbil Transportemballage 4,2 kg 1000 km 4.200 kgkm Lastbil (PE-folie, træpalle og-stiver) Sum 93.490 kgkm Lastbil 9.3 Brugsfasen Energibalancen, som er vinduets samlede energitilskud og varmetab beregnes ud fra følgende formel 1 for hele levetiden med anvendelse i DK: 1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD. BYG DTU, U-007 2003, Version 3 09-01-2003, ISSN 1396-4046 12 af 19

Energitilskudet i hele levetiden / brugsfase: E = Eref [kwh/m2 ] (arealvindue [m 2 ] levetid [antal år]) Eref = Ikorr g W G U W Brugfase specifikt for facadevinduer i DK: Eref = 196,4 g W 90,36 U W [kwh/m 2 ] E = (196,4 g W 90,36 U W [kwh/m 2 ]) (arealvindue [m 2 ] levetid [antal år]) Beregning af E ref : Eref = 196,4 * g W 90,36 * UW [kwh/m 2 ] Eref = 196,4 * 0,4940 90,36 * 1,28 = - 18,6 [kwh/m 2 ] Vinduets areal (m 2 ) = 1230 mm bredde x 1480 mm højde = 1,82 m 2 Levetid = 40 år Samlet energitilskud i de 40 år = - 18,6 [kwh/m 2 ] * 1,82 m 2 * 40 år = - 1.354,08 kwh Selve vinduets brugsfase finder sted i DK. Emissioner og ressourcer i forbindelse med varmetabet på de 3.061 kwh beregnes ved brug af LCA-data for fjernvarme, MVD for Dansk fjernvarme, 2010/2012, www.mvd.dk. Materialeforbrug til Rude nr. 2 som sættes i efter de første 20 år er gået, er medregnet i materialefasen. Bidrag fra brugsfasen er varmetabet som oplyst i tabel 12. Tabel 12. Varmetab fra 40 år i brugsfasen. Et vindue Periode Varmetab/energitilskud Primo 40 år - 1.354 kwh 9.4 Bortskaffelsesfasen Bortskaffelsen af vinduerne vurderes i dag at foregå som beskrevet i bilag til PCR for vinduer under MVD-DK, og anvendes som bedste estimat for bortskaffelsen om 40 år. For Primo vinduer af PVC/stål regnes med følgende bortskaffelse: PVC genanvendes via Wuppi ordningen. Regranuleres i Tyskland. Stål fra sorteres i Tyskland og bortskaffes til genanvendelse i EU Glas genanvendes frasorteres i DK, typisk til fremstilling af isoleringsmaterialer. TPE-plast forbrændes med energigenvinding i DK Aluminiumsdele fra sorteres i DK og genanvendes i EU Træpallen genanvendes som den er ca. 100 gange før den forbrændes med energigenvinding. PE-folien til transportemballering forbrændes med energigenvinding i DK I detfølgende er bortskaffelsesvejene beskrevet. Yderligere beregningsdetaljer kan findes i bilag 1 Excel filen for LCA beregningen. 13 af 19

I tabel 13 er vinduet og dets delkomponenter som skal bortskaffes efter brug opgjort. Vinduet anvendes i Danmark, men mere specifikt vides ikke, så distancerne til affaldsbehandler er baseret på et skøn for hvor langt der typisk er til behandler. Som udgangspunkt regnes transporten at foregå med 22 ton lastbil. Tabel 13. Vindue til bortskaffelse inkl. Rude skift i de 40 år. Materiale Vægt [kg] Distance [km] Transportarbej de [kgkm] Geografisk placering af affaldsbehandler Total vægt af vindue inkl. ekstra rude 89,286 kg 50 km 4.464 kgkm Til sorteringsanlæg Delkomponent til videre forarbejdning efter sorteringsanlæg 2 ruder (udskiftning pr. 20 år) Glasruder 58,82 kg 200 km 11.764 kgkm Genindvinding i DK Karm-/rammeprofiler, glaslister og gladsklodser PVC 17,23 kg 1.000 km 17.230 kgkm Genvindes i Tyskland Profiler og beslag Stål 12,67 kg 1.500 km 19.005 kgkm Genindvinding i EU Afstandsprofil i ruder Rustfrit stål 0,40 kg 1.500 km 600 kgkm Genindvinding i EU Glastætningslister, Forbrænding i karm-/rammetætning TPE 0,56 kg 50 km 28 kgkm Danmark Transport folie PE-plast 0,20 kg 50 km 10 kgkm Incl. Kgkm til Sum sortering 53.027 kgkm 9.4.1 Genanvendelse af PVC Forbrænding i Danmark PVC genanvendes via Wuppi ordningen. PK, ruderna tages ud og vindues profilerne køres til Tyskland, hvor de shreddes og materialerne plast og stål sorteres. PVC granuleres og kan genanvendes i nye vinduesprofiler. Som bedste estimat er anvendt data for regranulering af PE plast. 95% regnes genvundet og resten til deponi. 9.4.2 Forbrænding plastik med energigenvinding De brandbare dele forbrændes typisk i Danmark med energigenvinding. Som et estimat anvendes en distance på max. 50 km fra sorteringssted til forbrændingsanlæg. Påvirkningerne ved forbrændingen og godskrivningen for den energi der genvindes ved forbrændingen tilskrives vinduets bortskaffelse. Der er anvendt følgende brændværdier for materialerne: 39,41 MJ/kg TPE 75% energigenvindes 29,56 MJ/kg 33,79 MJ/kg PE-folie 75% energigenvindes 29,56 MJ/kg 75% af brændværdien/energiindholdet i materialerne er regnet til energigodskrivning. Energi godskrivningen er fordelt med 23% Dansk el og 77% fjernvarme. 9.4.3 Genanvendelse af stål via materialepulje Det frasorterede stål køres typisk til genanvendelse i EU (Især Tyskland, Italien, Spanien eller Frankrig) og i mindre omfang fragtes det til Østen (Kina, Indien). I øjeblikket omsmeltes der næsten intet i Danmark. Hvor metalskrottet afsættes til er meget afhængigt af hvilken pris der kan fås for skrottet og herunder søges også mindst mulig transport, hvorfor en del fx. afsættes til Tyskland, jf. 14 af 19

tlf. samtale d. 27.01.2010 med Sten Hansen, Stena Jern & Metal, som varetager metal skrot fra HC Container. Grundet eksportregler anvendes typisk 25 ton lastbiler. Som et estimat anvendes en distance på 1.500 km fra sorteringssted til affaldsbehandler/ genanvendelsen. Selve omsmeltningen af metallet er ofte en integreret del metalproduktionen og sker på værker der alene bruger skrot og på værker der iblander skrot i den primære metalproduktion. Skrottet erstatter udvinding af malm til primærmetalproduktion og dette skal der godskrives for. Ved at godskrive for en primær stål plade og tillægge omsmeltning af skrot godskrives for både primære materialer og energigevinsten ved omsmeltning frem for ny produktion. For stål er data fra International Iron and Steel Institute, og bearbejdet af IPU I Miljøstyrelsens Arbejdsrapport 6/2004 (Stål primær, Plate EU, IPU-MSH-M0008), og data for omsmeltning af stål er for Nordeuropa med N-gas, bearbejdet af IPU (IPU-NF-B3382) år 2000. 9.4.4 Genanvendelse af glas til isolering eller planglas Ruderne frasorteres i DK inden vinduesprofilerne køres til Tyskland for shreddering og sortering. Det frasorterede glas køres typisk til genanvendelse til glasuld eller glasprodukter fx. til Isover og Holmegaard. Jf. tlf. samtale d. 27.01.2010 med Flemming fra HC Container, som varetager sortering af vinduesaffald indsamlet via Amagerforbrændings opsamlingsanlæg. Som et estimat anvendes en distance på 200 km fra sorteringssted til affaldsbehandler/genanvendelsen. Selve omsmeltningen af glasset er en integreret del af isolering- og glasproduktionen og sker sammen med smeltning af råvarer til primær glas. Ved genanvendelsen af rudeglasset erstattes primære råvarer til glas fremstilling ved produktion af isolering og glas og energiforbruget i smelteovnene reduceres ca 15% ved iblanding af knust glas, svarende til ca. 0,13 kwh/kg glas (regnet fra Isovers miljøredegørelse 2008). Ved godskrivningen af glas er der fratrukket miljøpåvirkninger for primære råvarer til glas (1 kg: soda 19%, sand 58%, fedtsp. 6%, dolomit 9%, kalk 8%, kul 0,03%). 9.4.5 Genanvendelse af træpalle som træpalle før endelig bortskaffelse til forbrænding Selve produktionen og bortskaffelsen af træpallen er ikke medregnet, men vægten af træpallen er medregnet i transporten ved distributionen. Træ Euro pallerne genanvendes utallige gange før de bortskaffes til forbrænding. Ifølge en svensk miljøvaredeklaration EPDfor Wood Euro-pallet 1996-04-02 av Gunilla Beyer, Trätek, kan en palle genanvendes 109 gange. Selve skovningen og palleproduktionen samt påvirkningerne og evt. energigenvinding ved bortskaffelsen skal således deles med 109 pr. paller. Bortskaffes pallen til forbrænding i Danmark vil der være en miljøgevinst grundet energigenvindingen. Selve miljøbelastningen vil således enten være et minimum pr. vindue eller endda en gevinst. Det anses derfor ikke for at være af væsentlig betydning at undlade fremstilling og bortskaffelse af træpallen. 10. Emissioner og ressourcer Emissioner og ressourcer fra livsforløbet er opgjort pr. funktionel enhed i nedenstående tabel. Ønskes data opgjort for 1 stk produkt skal tallene gangen med 1 stk. Til beregning af emissioner, affald og ressourcer er de opgjorte mængder i foregående kapitler anvendt og datareferencer for materialer og processer i anvendt. Data er lagt ind i excel, hvor systemet er modelleret og nedenstående beregnet, se bilag 1 excelfil. 15 af 19

Tabel 15. Emissioner, affald og ressourcer. Enhed Materialefremstilling og produktion Distributio n Brug Bortskaffelse SUM Emissioner til luft Kuldioxid, CO 2 kg 200,5 5,98 172,1-68,75 310 Svovldioxid, SO 2 kg 0,39 0,0029 0,14-0,13 0,40 Kvælstofoxider, NOx kg 0,53 0,050 0,30-0,17 0,70 Lattergas, N 2 O kg 0,005-0,0039-0,0028 0,006 Kulmonoxid, CO kg 0,57 0,010 - -0,48 0,10 Methan, CH 4 kg 0,40 0,0058 0,78-0,16 1,02 NMVOC kg 0,02 0,0029 - -0,016 0,0068 Flygtige organiske kg 0,059 0,0000011 - -0,075-0,015 forbindelser, VOC Hydrogencarboner, HC kg 0,053 - - -0,17-0,12 Formaldehyd kg 0,0000008 0,0000005-0,00001 0,000012 Fluorid (er), HF, F - kg 0,00068 - - -0,00004-0,00064 Hydrogenclorid, HCl kg 0,0034 - - -0,0015 0,0019 Tungmetaller kg 0,0011 0,0000005-0,00013 0,0013 9 Partikler kg 0,41 0,0010 0,015-0,075 0,35 Emissioner til vand Olie kg 0,0013 - - - 0,0013 Tungmetaller kg 0,0053 - - -0,00030 0,0050 Affald til deponi Farligt affald kg 1,19 - - -0,15 1,04 Volumenaffald kg 198,2 - - -5,80 192 Slagge & aske kg 0,80 - - -0,44 0,36 Radioaktivt affald kg 0,089 - - 0,022 0,11 Ressourcer Råolie kg 14,74 1,93 7,11-10,38 13,40 Naturgas kg 24,55 0,10 19,77-5,66 38,76 Stenkul kg 38,21-71,70-26,34 83,56 Brunkul kg 14,71 - - 2,43 17,14 Uran kg 4,5 - - 1,4 5,9 Biomasse (træ) / Biogas kg 0,0046-25,7 / 1,22-0,11 / -0,0043 26 /1,21 Bauxite kg 0,06 - - -0,1-0,01 Jern kg 13,09 - - -12,19 0,90 Aluminium kg 0,0000003 - - 0,024 0,024 11. Miljøpåvirkninger De ækvivalente bidrag til miljøpåvirkningerne og forbruget af primærenergi er opgjort pr. referenceenhed i nedenstående tabel 16 og 17. Ønskes data opgjort for 1 stk produkt skal tallene gangen med 1 stk.. Til beregning af miljøpåvirkningerne er omregningsfaktorerne fra Programinstruktionerne for MVD-DK anvendt. se bilag 1 excelfil. 16 af 19

Tabel 16. Miljøpåvirkninger. Miljøpåvirkning Enhed Materialefremstilling Distribution Brug Bortskaffelse SUM og produktion Drivhuseffekt g CO 2 -ækv 211.955 6.129 192.789-73.638 337.235 Forsuring g SO 2 -ækv 760 38 347-256 888 Næringssaltbelastning g NO -- 3 -ækv 725 67 399-245 945 Fotokemisk ozondannelse g C 2 H 4 -ækv 49,5 0,4 5,5-50,4 5,0 Tabel 17. Primær energi. Primær energi Enhed Materialefremstilling og Distribution Brug Bortskaffelse SUM produktion Primær energi MJ 2.835,9 86,2 2.357,5-1.511,3 3.768,3 12. Supplerende miljøinformation 1) Er vinduet DVV mærket efter VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for fremstilling af vinduer og yderdøre? Ja 2) Er ruden energimærket? Ja 3) Er hele eller dele af produktionsenhederne i livsforløbet miljøledelsescertificeret? Ja, produktionen i XX er ISO 14001 certificeret. 4) Er hele eller dele af produktionsenhederne i livsforløbet certificeret iht. OHSAS 1800? Nej 5) Certificering af træ: Nej intet træ i produktet. 13. Sammenligning af MVD ere MVD er fra forskellige MVD-ordninger, er ikke nødvendigvis sammenlignlige. 14. Yderligere information Der kan fås yderligere information om produktet på www.primo.dk 15. Følsomhedsvurdering Vurdering af om de fravalgte processer og livscyklusfaser er fravalgt i overensstemmelse med de angivne afgrænsningskriterier: Der er ikke foretaget fravalg af hele livsfaser. Data for produktionen er baseret på samlet opgørelse for virksomheden og der under alle bearbejdende processer. Få processer hos underleverandører fx. Afkortning af aluminiumsprofiler en ikke med, men vurderes ubetydelige. Da de tunge råvare og forarbejdningsprocesser er med. Vurdering af om de angivne procestyper, datakilder og datatyper er i overensstemmelse med kravene i programinstruktionerne: 17 af 19

Der er anvendt så nye LCA-data, som muligt. Materialedata er søgt hos direkte leverandører og brancheforeninger. Data fra Primos styklister vurderes af god kvalitet. Data for Primos produktion der sker i Tyskland og PVC-profilproduktion i DK er baseret på data fra den danske fabrik. Det vurderes samlet at såvel produktdata som LCA data er af god kvalitet til formålet. 18 af 19

Bilag 1. LCA beregning i excel, ligger i særskilt fil. 19 af 19