Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg

Transkript

1 Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen på Revideret 15. september 2011

2 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 6 2 DEFINITION AF PRODUKTGRUPPEN PRODUCENT SOM MVD EN ER GÆLDENDE FOR PRODUKTBESKRIVELSE INDHOLDSDEKLARATION FUNKTIONEL ENHED MINIMUMSKRAV TIL AFGRÆNSNING AF SYSTEMET 10 B2.5.1 Processer i systemudvidelsen 12 B2.5.2 Fordeling af miljøpåvirkninger fra fællesprocesser 13 B2.5.3 Datatyper og datakilder EMISSIONER, RESSOURCER, ENERGI, AFFALD OG MILJØPÅVIRKNINGER SUPPLERENDE MILJØINFORMATION 16 3 VERIFIKATION 17 4 MVD SKABELONEN 18 BILAG 1. OPGØRELSE AF MILJØEFFEKTER FOR FJERNVARME 20 BILAG 2. FORDELING MELLEM EL & VARME 21 BILAG 3. EMISSIONER, AFFALD, RESSOURCER OG MILJØPÅVIRKNINGER 23

3 Forord Denne rapport indeholder de produktspecifikke retningslinier (PCR) for produktion og levering af varme, som skal anvendes ved udarbejdelse af miljøvaredeklaration (MVD) for gruppens produkter ved registrering under den danske miljøvaredeklarationsordning, MVD-DK. PCR en er udarbejdet i perioden november 2005 maj 2010 af: Kim Behnke & Christian G. Simonsen, Energinet.dk Troels Duhn, VEKS Kurt Risager, Dansk Fjernvarme til John Tang, Dansk Fjernvarme i Lisbeth Poll Hansen, DONG Energy til Martin Cris Jensen, E2 til Henrik Wenzel, IPU DTU Ninkie Bendtsen, EKJ Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet i 2009 PCR en er reviewet af et reviewpanel bestående af: Ole Dall Syddansk Universitet John Tang, Dansk Fjernvarme Anders Kofoed Wiuff, Ea Energianalyse A/S PCR en er verificeret og godkendt 15. sep og såfremt der ikke sker større ændringer i de generelle retningslinier eller i produktgruppens livsforløb er PCR en gyldig til 15. sep PCR en er udarbejdet i henhold til Programinstruktioner for MVD-DK (N. Bendtsen et al., 2009)

4

5 1 Indledning En miljøvaredeklaration (MVD) er en kvantitativ dokumentation for et produkts miljøegenskaber, som indeholder livscyklusbaserede miljødata, men som også kan indeholde andre ikke livscyklusbaserede miljøinformationer. MVD en skal være objektiv og neutral. Der må ikke være subjektive udtalelser fx at produktet har en god miljøprofil, og der må heller ikke være en sammenligning med andre produkters miljøprofil. En MVD kan bruges til flere formål, men et af hovedformålene er, at MVD erne skal kunne anvendes af kunder, produktudviklere, indkøbere m. fl. til sammenligning af alternative produkters miljøprofil. MVD'en kan således understøtte beslutninger om køb af et produkt, og skal derfor så vidt muligt vise miljøkonsekvensen af efterspørgslen og anvendelsen af dette produkt. Varme vil typisk udgøre en del af andre produkters LCA i produktionen, brug og bortskaffelsen, MVD en for varme kan således betragtes som et informationsmodul, som jf. ISO 14025:2006 er en samling data, som bruges som grundlag for en MVD, der dækker en eller kombination af enhedsprocesser, der er en del af livscyklen for et produkt. De produktspecifikke retningslinier har til formål at præcisere reglerne for hvilke forhold, der skal tages med i miljøvaredeklarationen for produktgruppen, og anvise hvordan beregningerne skal udføres. PCR en skal således sikre, at miljøvaredeklarationerne for alternative produkter i produktgruppen bliver udarbejdet på et så ensartet grundlag som muligt. De produktspecifikke retningslinier indeholder følgende: Definition af produktgruppen Krav til produktbeskrivelsen og hvilke egenskaber, som skal indgå. Definition af funktionel-/referenceenheden. Minimumskrav til afgrænsning af systemet (livscyklusfaser, processer, input & output), som skal indgå i MVD en.

6 Angivelse af hvilke datatyper og datakilder, der skal anvendes samt hvorledes data skal indsamles og angivelse af beregningsprocedure for opgørelse af data. Angivelse af processer som skal/kan indgå i systemudvidelse. Angivelse af hvordan fællesprocesser for flere produkter fordeles (allokeres). Angivelse af emissioner, ressourcer, energidata, affald og miljøpåvirkninger, som skal med i MVD en. Angivelse af hvilke supplerende miljøinformationer, som skal oplyses i MVD en. Angivelse af hvilke stoffer og materialer der skal indgå i indholdsdeklarationen for MVD en.. Ved udarbejdelsen af en miljøvaredeklaration under MVD-DK skal ordningens MVD-skabelon anvendes. PCR en er bl.a. baseret på Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, oktober 2000 og på nyere branchedata fra Dansk Fjernvarme. Miljøvaredeklarationen skal beskrive den miljømæssige konsekvens ved at øge eller sænke den marginale leverance af varme produceret på decentral eller central kraftvarme anlæg eller via lokalt naturgas- eller oliefyr. Der forventes i den nærmeste fremtid at ske mange nye tiltag i energisektoren, som kan påvirke miljøforholdene ved varmeproduktionen, især ved samproduktion med el herunder tekniske ændringer fx. sammenlægning af regionale elnet, politiske tiltag fx. mere vindenergi, indføring af nye produkter med stor indflydelse på energiproduktion fx. varmepumper, elpatroner og biogas. Derfor skal denne PCR tages op til revision efter 3 år, og hvis der viser sig ændringer skal MVD ere i følge PCR en revideres i henhold til den nye PCR. Flere fjernvarmeselskaber beregner hvert år en historisk miljødeklaration. Miljødeklarationen baseres på den faktuelle lastfordeling, der har været i det forgangne år, og bruges dermed som et regnskabstal for hvad miljøbelastningen har været. Som nævnt vil Miljøvaredeklarationen efter denne PCR beskrive, hvad det marginalt vil betyde at ændre aftaget af varme i de kommende max. 3 år.

7 Det anbefales, at man for produkter med lang levetid, og som har varmeforbrug/-tab i brugsfasen eller godskrivning ved bortskaffelsen anvender langtidsmarginalen for varme. Er det ikke muligt grundet manglende viden eller manglende data at definere en realistisk langtidsmarginal, kan korttidsmarginalen anvendes. Anvendes korttidsmarginalen i stedet for langtidsmarignalen, skal det dog oplyses at denne anvendelse ikke er optimal, men bedste mulige estimat. Såfremt det er muligt at anvende en langtidsmarginal, vil en følsomhedsvurdering med brug af korttidsmarginalen være interessant. Det accepteres foreløbigt, at bruge en korttidsmarginal velvidende, at selv ændringer inden for kort tid giver konsekvenser på fremtidige energiløsninger. Denne PCR kan anvendes til udarbejdelse af MVD er for korttids- og for langtidsmarginal. Der er udarbejdet PCR for Produktion og distribution af elektricitet, damp og varmt og koldt vand (PCR CPC 17, 2007) under den svenske EPD-ordning, men denne harmonere ikke med Programinstruktionerne for MVD-DK. De væsentligste afvigelser er at: Der i den svenske PCR ikke må anvendes data frembragt efter konsekvensmetoden med anvendelse af system udvidelse og godskrivning. Dette har især betydning for fordeling af miljøpåvirkninger ved bortskaffelse og ved valg af teknologi som data skal gælde for. I den svenske PCR foretages en forelingen/allokeringen mellem miljøpåvirkninger ved samproduktion af el og varme baseret på energiindhold. I PCR en under MVD-DK allokeres ikke, her opgøres emissionerne efter merbrændselsprincippet. Den danske PCR kræver ikke LCA af installationer, bygninger og vejanlæg anvendt i produktionen og distribution af varme, hvilket kræves i den svenske.

8 2 Definition af produktgruppen PCR en gælder for produktgruppen kaldet: Leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Produktgruppen omfatter varmeproduktion inkl. distribution med det primære formål, at levere varme til rumopvarmning, procesvarme og varmt brugsvand. Varme leveret af varmepumper, elvarme, vedvarende energi i form af sol, vind og ren biobrændsel inkl. pejse og brændovne er ikke omfattet af denne PCR. Vedvarende energi er kun med i det omfang, at det indgår i en sammensat varmemarginal, i et omfang, som betyder at miljøpåvirkninger fra materialerne i anlæggene ikke får betydning for den samlede miljøpåvirkning af den leverede varme. PCR en er gyldig i max 3 år, og ved næste revision vil det være oplagt at udvide PCR en til at omfatte de her undtagne varmesystemer. Varmens tekniske levetid og teknologiske levetid er ikke relevant for den funktionelle enhed for denne PCR, hvor den producerede varme anvendes med det samme. Afgrænsning: Denne MVD beskriver den marginale betydning for brug af fjernvarme ved en begrænset ændring i forbruget. Ved større vedvarende ændringer i forbruget, f.eks. ved udvikling af fx fjernvarmeområder, eller ved ændring i opvarmningsform til eller fra fjernvarme bør foretages særskilte analyser. Disse analyser bør dog stadig følge principperne skitseret i bilag 1. Hvis det marginale system udgøres af biobrændsel alene eller ved sammensat marginal overvejende er biobrændsel, så skal der foretages en analyse af biobrændslets marginal, og en revurdering af miljøpåvirkningerne som skal opgøres fx kunne arealanvendelse, landbrugsjord etc. Udgør en væsentlig parameter. 2.1 Producent som MVD en er g ldende for Producenter/organisationer som miljøvaredeklarationen er gældende for, skal oplyses under overskriften Producent. Indsæt

9 producentens/organisationens navn og kontaktinformationer (adresse, telefon nr., og evt. web-site). 2.2 Produktbeskrivelse Produktgruppens primære ydelse er opvarmning. Produktet skal fremgå af miljøvaredeklarationens overskrift og produktet skal beskrives under overskriften Produkt Angiv her: hvilken type varmeanlæg incl. Hovedbrændsel (er), der er tale om, hvilket geografiske område, der leveres til fx. Central kraftvarme baseret på kul leveret til brugere i Albertslund Kommune. Tidshorisonten for den valgte marginale teknologi fx. 3 års marginal eller 20 års marginal etc. Er der flere produktionsteknologier involveret skal disse nævnes. Miljøvaredeklarationen skal opstille de miljøpåvirkninger, som råstofudvindingen og produktion og distribution af varme giver anledning til. Det er valgt, at den funktionelle enhed er 1 kwh varme leveret hos forbrugeren. Typisk vil en udledning stilles op som gram pr. kwh an forbruger. 2.3 Indholdsdeklaration Produkternes sammensætning vil typisk bestå af vandbåren varme. Selve produktets indhold/sammensætning skal ikke deklareres nærmere. 2.4 Funktionel enhed Den funktionelle enhed, som skal anvendes som reference enhed for dataopgørelsen, er: 1 kwh varme an forbruger Omregningsfaktoren, der skal anvendes for at op- eller nedskalere den funktionelle enhed til et produkt, er = 1 og skal oplyses i MVD en. 2.5 Minimumskrav til afgr nsning af systemet Livscyklusfaser Følgende livscyklusfaser skal medregnes i MVD en:

10 Råvarefasen: Udvinding og forarbejdning af brændsler til varmeproduktionen Produktionsfasen, herunder processerne forbrænding, emissioner, røggasrensning, opsamling af restprodukter, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (spildevand, kølevand m.v.) og processerne rensning, nyttiggørelse, genanvendelse eller deponi, samt transport af restprodukterne. Opvarmning af vand etc. incl. Brændselsforbrug. Råvarefasen Udvinding og forarbejdning af brændsel Transport af brændsel Bygning og nedrivning af anlæg Produktions - fasen Produktion af varme Distributionsfasen Brugs/bortskaffelsesfasen Brug af varme = skal medregnes MVD en = skal ikke medregnes i MVD en Figur 1. Livscyklusfaserne, som skal medregnes i MVD en. Transport: Transport i forbindelse med råstofudvinding og fremstilling af brændsel medregnes i råvarefasen. Transport fra brændselsleverandør til varmeproduktionen medregnes i produktionsfasen. Distributionsfasen: Dette kan udelades da varmetabet normalt ikke ændrer sig væsentligt i den marginale situation. Varmetabet er uafhængigt af flowet, der ledes igennem systemet, så længe der ikke ændres på fremføringstemperaturen. Principielt bør distributionsfasen med i sammenlignende vurderinger, da enkelte produkter kan have indflydelse på distribution af

11 fjernvarme i brugsfasen. F.eks. præisolerede fjernvarmerør eller produkter. Hvis der miljøvurderes på en konvertering til eller fra fjernvarme, ved større omlægninger eller udvidelser af varmesystemer eller foretages samfundsanalyser af konsekvensen ved systemskift, så skal brugsfasen og evt. andre samfundsforhold medtages, og her vil denne PCR formentlig ikke være dækkende. Produktion af installationer, produktionsanlæg og veje: Disse skal ikke medregnes for varmeproduktion leveret fra fjernvarme og anlæg baseret på fossile brændsler. Disse anlæg udgør en forsvindende del i forhold til miljøpåvirkningerne ved driften af varmeproduktionen, udvinding af råstoffer og distribution af varme. Se Reference 4 og 6. Vedvarende energi i form af sol, vind og ren biobrændsel er kun med i det omfang, at det indgår i en sammensat varmemarginal i et omfang, så at miljøpåvirkninger fra materialerne i anlæggene ikke får betydning for den samlede miljøpåvirkning af den leverede varme. Vurderingen af om anlægsmaterialernes miljøpåvirkning er ubetydelige, skal vurderes ved udarbejdelsen af MVD en, og fremgå af baggrundsrapporten for MVD en. Alle øvrige materialer og processer og miljøudvekslinger herfra kan kun udelades i miljøvaredeklarationen, hvis afskæringskriterierne i Programinstruktionerne for MVD-DK er opfyldt. B2.5.1 Processer i systemudvidelsen De produkter/ydelser som måtte blive erstattet af biprodukter/biydelser fra det vurderede produkt skal fratrækkes systemet. Herunder vil især være tale om produkterne nævnt i tabel 2, ved kraftvarmeenheder, der producerer el og fjernvarme i samproduktion. Tabel 2. Sekundære produkter ved samproduktion af el og varme. Sekundært produkt Flyveaske Fortrængt produkt Cement Gips/TASP Naturlig kalk Bioaske Svovlsyre Slagge Gødning Svovlsyre Vejfyld

12 For sekundære produkter, som ikke er på ovenstående liste skal disse kort angives, og der skal anvendes krav til datatyper og datakilder for de fortrængte produkter, som angivet under hver livscyklusfase i Programinstruktionerne for MVD-DK. B2.5.2 Fordeling af milj påvirkninger fra f llesprocesser Samproduktion: Når den/de marginale teknologier for varmen er identificeret skal miljøpåvirkningerne for varmeproduktionen opgøres, og for anlæg med samproduktion af el og varme fx. på et kraftvarmeværk, fordeles mellem de to produkter, el og fjernvarme. For fjernvarme vil der være følgende 2 muligheder hvor samproduktionen sker på henholsvist decentrale kraftvarmeanlæg eller centrale kraftvarmeanlæg. I begge tilfælde skal opgørelsen af ressources, emissioner og affald ske efter den/de marginaleteknologier og tilhørende miljøpåvirkninger skal fastlægges ud fra brug af Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Denne metode er valgt ud fra at metoden: bygger på marginal princip (kort sigt) er beregnet med modelværktøj, der indkluderer, de andre nordiske lande og tager højde for samspild mellem el og fjernvarme opdateres jævnligt baseres på brug af merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA. Bemærk at data fra Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet alene opgører miljøpåvirkninger fra energiproduktionen og ikke inkluderer precombustion dvs. miljøpåvirkningerne fra udvinding af energiråstofferne m.m. Miljøpåvirkninger fra pre-combustion skal lægges til Energistyrelsens data. Se mere i bilag 2, om forskellige fordelingsprincipper. Allokering

13 Hvis ikke sekundære ydelser eller fællesprocesser kan fortrænges ved systemudvidelsen, så skal reglerne for allokering i Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. I MVD en skal de fordelte miljøpåvirkninger fremgå, men i baggrundsrapporten for MVD en skal rådata (sum for el og varme) og data for varme alene fremgå. B2.5.3 Datatyper og datakilder Den marginale teknologi skal identificeres, og der skal anvendes data herfor. Individuelle anlæg Ved individuel opvarmning forstås fx. olie og naturgas anvendt i enkeltstående kedler/anlæg som ikke er forbundet med de kollektivt forsynede fjernvarmesystemer. Det vil være miljøpåvirkningen fra kedlens drift, der skal regnes på ved øget eller mindsket forbrug af varme, men for central og decentral fjernvarme er det mere kompliceret. Central fjernvarme Den marginale producerende varme vil variere time for time gennem året, da der skal flere forskellige producenter til at producere til nettet samtidig med varmeaftaget varierer. Disse enheder er prioriteret efter miljøbelastning og pris for den leverede varme. Konsekvensen af den marginal produceret kwh fjernvarme må derfor findes gennem vurdering af et ændret varmeforbrug (stigende/faldende) årsproduktion, hjælp hertil findes i bilag 1. Decentral fjernvarme Hvis man slår op i Dansk Fjernvarmes Statistik 2003/2004, kan det ses, at varmebehovet i de decentrale områder dækkes af ca. 88 % kraftvarme og 12 % kedelproduktion. Sammensætningen er meget forskellig for de enkelte fjernvarmenet. Kraftvarmen produceres typisk på naturgasfyrede gasmotorer, men andre teknologier og brændsler findes også. Kedelproduktion kan være baseret på biobrændsler, affald, olie eller naturgas. På et par enkelte værker er en mindre eller større del også være dækket af solvarme, industriel overskudsvarme eller industriel kraftvarme. Det skal være muligt at sammensætte de forskellige teknologier og brændsler, når der opstilles MVD for de enkelte områder.

14 Det er vigtigt, at der ved beregning tages stilling til, hvilket marginale teknologi, der skal benyttes. Marginalen vil kunne variere afhængigt af anlæggets udformning, brug af kedeler, lager og kraftvarmeenheder, hvorfor en sammensat marginal kan være nødvendig. Hjælp til udpegning af den marginale teknologi findes i bilag 1. For materialer og processer skal krav til datatyper og datakilder angivet i Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes og referencerne oplyses i baggrundsrapporten for MVD en. 2.6 Emissioner, ressourcer, energi, affald og milj påvirkninger De obligatoriske emissioner, ressourcer og affaldsfraktioner som skal oplyses er angivet i tabel 3. Opgørelsen af data skal ske i enheden g/funktionel enhed og inddeles i de 3 livscyklusfaser samt summeres i en sumkolonne. Emissionsdata for produktionen skal beregnes ved brug af DMU s emissionsfaktorer, hvis ikke målinger haves. Tabel 3. Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald, se evt. bilag 3. Emissioner til luft Udvinding og forarbejdning af brændsler Produktion af varme CO 2 (Kuldioxid) X X SO 2 (Svovldioxider) X X NOx (Kvælstofoxider) CH 4 (Metan) X X N 2 O (Lattergas) X X NMVOC (Uforbrændte) CO (Kulilte) X X Partikler X X Affald til deponi Farligt affald X X Slagge og aske X X Volumenaffald Radioaktivt affald (kun hvis a-kraft) Ressourcer Kul X X X X X X X X

15 Træ X X Affald X X Halm X X Fuelolie X X Gasolie X X Bioolie (f.eks. rapsog fiskeolie) Orimulsion X X Naturgas X X LPG (Flaskegas) X X Biogas X X Uran (kun hvis a-kraft) X X X X De udvalgte obligatorisk emissionerne omregnes til de i tabel 4 angivne miljøpåvirkninger, som de bidrager til og oplyses i tabel for hver af de 3 livscyklusfaser og som sum. Tabel 4. Obligatoriske miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger Drivhuseffekt Stratosfærisk ozonlagsnedbrydning Forsuring Fotokemisk ozondannelse Næringssaltbelastning Enhed kg CO 2 -ækv kg CFC11-ækv kg SO 2 -ækv kg C 2 H 4 -ækv kg NO 3 ækv Ved omregningen af en emission til bidrag til en given miljøpåvirkning skal faktorer i bilag til Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. Derudover skal energiforbrug opgøres i primær energi pr. livscyklusfase og som sum: Procesenergi (MJ/funktionel enhed) Materialeenergi MJ/funktionel enhed) 2.7 Supplerende milj information Der skal i MVD en ikke gives supplerende miljøinformationer.

16 3 Verifikation Verifikationen af MVD en skal ske i henhold til Vejledning for verifikation af MVD under MVD-DK. Verifikationen udføres af en godkendt verifikator. Det anbefales, at den der udarbejder MVD en selv gennemgår deres udkast til MVD jævnfør Vejledning til verifikation af MVD før udkastet sendes til verifikation. Verifikation af MVD PCR-review og endelig godkendt 15. september 2010: o Panelformand: Ole Dall, Syddansk Universitet o John Tang, Dansk Fjernvarme o Anders Kofoed, Ea Energianalyse A/S Der er udført uafhængig 3. partsverifikation af MVD en og data jf. ISO dato xx 3. part verifikator: xx

17 4 MVD skabelonen MVD en skal præsenteres i MVD-skabelonen for registrering under MVD-DK. Skabelonen rekvireres hos MVD-sekretariatet: MVD-DK Dansk Standard (DS) Kollegievej Charlottenlund Telefon : Telefax : Skabelonens overskrifter og rækkefølge er ufravigelige, og der må ikke ændres i skrifttype, skrift størrelse eller opsætning i øvrigt. MVD-sekretariatet (DS) udleverer skabelonen og logo til virksomheder, der melder sig ind i ordningen. Skabelonen er ikke offentlig tilgængelig. Ved verifikation under MVD-DK må virksomheden yderligere få lov til at bruge MVD-DK logoet på emballage eller andet salgsmateriale under faste betingelser.

18 Referencer Bendtsen. N., Poll. C., Nielsen. B., Fisher. C.V. & Christiansen. K. Programinstruktioner for MVD-DK. København: Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1277/2009. Tilgængelig på: Publikationer/2009/04/ htm DMU. Emissionsfaktorer. Elfor, Elkraft System, Energi E2, Elsam og Eltra. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Livscyklusvurdering%20af%20dansk%20el%20og.pdf Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusopgørelse på kommuneniveau, Beskrivelse af beregningsmetoder, Faglig rapport fra DMU nr. 700, Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder, baggrundsrapport til den kommunale CO 2 -beregner Tang. J. Opgørelser af miljøeffekter fra fjernvarme. Dansk Fjernvarme, 11. maj 2010 (indsat i Bilag 1) The Swedish Environmental Management Council. PCR for Electricity, Steam, and Hot and Cold Water Generation and Distributio, PCR CPC 17, Version , Vattenfall AB. Vattenfall AB generation Nordic certified environmental product declaration EPD of electricity and heat from the Danish coal-fuelled combined heat and power plants. S-P-00152,

19 Bilag 1. Opg relse af milj effekter for fjernvarme

20 Bilag 2. Fordeling mellem el & varme Ved samproduktion af el og varme, skal de miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Fordeling af miljøpåvirkninger sker efter flere for skellige metoder afhængigt at om fordelingen anvendes til skat, EU-deklaration, CO2-kvoter etc. Der tales typisk om følgende metoder: 125 %-metoden. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. 200 %-metoden Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 200 %. Her tillægges elproduktion større miljøpåvirkning end varme end ved beregning med 125 % metoden. Energi-indholdsmetoden Energi-indholdsmetoden relaterer emissioner direkte til den energimængde, der er indeholdt i henholdsvis el- og varmeproduktionen. Metoden ligestiller el og varme og lægger en relativ større mængde af emissionerne ved samproduktion over på varmen sammenlignet med 125% og 200% modellerne, men fordeler tabene i produktionsanlæggene solidarisk mellem el- og varme. Energi-kvalitetsmetoden. Energikvalitetsmetoden antager, at el er et energiprodukt med højere kvalitet end varme, hvormed varmen betragtes som et biprodukt. Metoden beregner derfor, hvor meget ekstra el, der kunne have været produceret, hvis man havde undladt at producere varme.

21 Merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Metoden er ikke identisk med energikvalitetsmetoden, men energikvalitetsmetoden er tættere på, end mange andre metoder. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA.

22 Bilag 3. Emissioner, affald, ressourcer og milj påvirkninger Ved opgørelse af miljøpåvirkninger fra fjernvarme er det typisk følgende emissioner til luft, som opgøres 1 : CO 2 (Kuldioxid drivhusgas). SO 2 (Svovldioxid). NO x (Kvælstofilte). Ved opvarmning via naturgas fokuseres hos Energinet.dk på følgende emissioner: Emissioner til luften: CO 2 (Kuldioxid drivhusgas). CH 4 (Metan). N 2 O (Lattergas). SO 2 (Svovldioxid). NO x (Kvælstofilte) CO (kulmonoxid) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Ved varme produceret via affaldsforbrænding oplyses flere forbrændingsanlæg 2 : CO 2 (Kuldioxid drivhusgas) 3. SO 2 (Svovldioxid). NO x (Kvælstofilte) CO (kulmonoxid) HCI/HF (saltsyre/flussyre) Støv Tungmetaller (total) Dioxin Øvrige miljøoplysninger Restprodukter slagge og aske Renset spildevand 1 Se fx. 2 Se fx. 3 Deklarationen indeholder CO 2-bidraget fra affaldets indhold af plast, ved brug af fossilt brændsel ved start og stop af anlægget og fra varme produceret på spidslastanlæg (olie/gas) ved produktionsstop på affaldsanlægget.

23 I vejledning nr af 01/01/1993 for begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg er der krav til emission af følgende miljøpåvirkninger: CO HC1 Partikler Pb+Cr+Cu+Mn 1) Ni+As Cd+Hg HF SO 2 TOC I og med der typisk vil forestå samproduktion mellem el og varme vil det være oplagt også at se på de miljøpåvirkninger, som typisk opgøres for elproduktion og for de produktioner, hvor der forekommer denne: Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) (Elmærkningsbekendtgørelsen). BEK nr 145 af 16/02/2007. Miljødeklaration fra den systemansvarlige for el-nettet:: Energinet.dk I Elmærkningsbekendtgørelsen er følgende parametre vurderet væsentlige: Brændsler som skal angives: 1) Kul, brunkul. 2) Naturgas. 3) Vind, vand og sol. 4) Affald, biomasse, biogas. 5) Olie. 6) Atomkraft Emissioner til luften: 1) CO 2 (Kuldioxid drivhusgas). 2) CH 4 (Metan). 3) N 2 O (Lattergas). 4) SO 2 (Svovldioxid). 5) NO x (Kvælstofilte). Restprodukter: 1) Kulflyveaske. 2) Kulslagge. 3) Radioaktivt affald.

24 Hos Energinet.dk og VEKS opgøres følgende miljøpåvirkninger: Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2 O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Partikler (tungmetaller kommer med i fremtid) Restprodukter Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (Affaldsforbrænding) RGA (Røggasaffald) Bioaske Radioaktivt affald Brændsler Kul Olie Naturgas Biobrændsler Affald Atomkraft (mg uran) Brunkul Øvrigt brændsel (olie-ækvivalent) Baseret på den forudgående gennemgang af miljøpåvirkninger er det valgt at følgende miljøpåvirkninger skal oplyses i MVD en for central og decentral kraftvarmeproduktion: Tabel 4. Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald for produktion, transmission og distribution. Emissioner til luft CO2 (Kuldioxid) SO2 (Svovldioxider) NOx (Kvælstofoxider) CH4 (Metan) N2O (Lattergas)

25 NMVOC (Uforbrændte) CO (Kulilte) Partikler Affald til deponi Farligt affald Slagge og aske Volumenaffald (udvindingsfasen) Radioaktivt affald (udvindingsfasen) Ressourcer Kul Træ Affald Halm Fuelolie Gasolie Bioolie (f.eks. raps- og fiskeolie) Orimulsion Naturgas LPG (Flaskegas) Biogas Uran