Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst muligt vand løber i kloakken. Sådan gør I: 1 Stil den tomme spand under det sidste rør og luk for hanen på det midterste rør. 2 3 4 5 6 Tag 500 ml vand i et bægerglas. Hæld 500 ml vand på den røde plet. Mål mængden af vand, der løber i spanden under det bagerste rør. Notér resultaterne på resultatarket. Tøm spanden under kloakrøret Hvordan bremser I vandet mest effektivt? Prøv med minimum tre forskellige opstillinger, hvor I hælder 500 ml vand på den røde plet og måler mængden af vand, der løber i bægerglasset under kloakrøret hver gang og noter på resultatarket. Opstil selv to forsøg hvor I hælder 500 ml på den røde plet. Noter målingen på resultatarket. Ekstra opgave ekstrem regn 7 Tag 1500 ml vand. Forsøg med jeres bedste opstilling; hvor der kom mindst vand i bægerglasset. Mål tid og mængde af vand, der kommer til bægerglasset under kloakrøret. 8 Oprydning 1. Tør vejen af med en papirserviet eller klud. 2. Pres svampene og hæng svampe og bægerglas til tørre på stativet for enden af undervisningslokalet. 9 Læs teksten og besvar spørgsmålene som findes på bagsiden af denne vejledning! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: 1 blå spand, 1 x 2L bægerglas, 1 x 1Liter bægerglas, 100 ml måleglas, 25 ml måleglas, 5 svampe, svarark, blyant.
Øvelse V Version 1.4 Teori Spørgsmål jeres forudsigelser 1. Med hvilken opstilling fik I mest effektivt holdt vand væk fra kloakrøret? 2. Hvad er svampene i jeres opstilling ude i virkeligheden? 3. Hvordan undgår man helt vand i kloakken og hvordan ville det være muligt i virkeligheden? 4. Hvad skete der da I hældte 1500 ml vand på vejen? Regn, renseanlægget og blandet vand Renseanlægget modtager ca. 25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget. Renseanlægget har et opland på 40 km2 (40 mio. m2). Over dette areal kommer der 3 millioner m3 regnvand til renseanlægget på et år. Men hvorfor rense regnvand, som vi renser spildevand? Afstrømning og styring af vand I jeres forsøg undersøger I, hvordan man kan styre hvor vandet løber hen og med hvilken hastighed. Vandets afstrømning. Afstrømningen kan ske på asfalt, i lerjord, sandjord, over og under jorden. Valget kommer an på om man vil have vandet hurtigt væk eller bruge det. Hvis man vil aflaste renseanlægget, kan man holde vandet tilbage i oplandet. For eksempel på overfladen i grå, beton bassiner eller i grønne søer. Man kan lave hulrum under jorden som store bassiner. Mulighederne er mange og afhænger af hvad man synes er fedt og hvor mange penge man har. ORDBOG Afstrømning Vandafstrømning er regnvandet, der løber enten på jordoverfladen eller ned af igennem jordlagene eller ned til kloakken. Opland Renseanlæggets opland er det område med hjem og industri, hvor spildevandet kommer fra. Så det er det område, hvor kloakrørene strækker sig ud som et net og bliver samlet til et stort rør på renseanlægget. Jeres forsøg Svampe = jord Metalhulrum = regnvandsbassiner eller søer
Øvelse W Version 1.5 Nedsivning Formål: At se hvor hurtigt og hvor meget vand, der nedsiver i forskellige jordtyper. Sådan gør I: Normal regn 1 2 3 4 Stil en tom bakke under de fire kasser. Tag 500 ml vand i et bægerglas. Tag stop-uret og mål, 1. hvor lang tid det tager at hælde 500 ml vand igennem hver af de fire kasser. 2. hvor meget vand der kommer ned i bakken under hver kasse Notér resultatet på resultatarket. Gentag punkt 3. Observér ændringerne, løber vandet anderledes anden gang, går det hurtigere i starten eller til slut? Notér resultatet på resultatarket Ekstra opgave - Ekstrem regn 5 Tag 1500 ml vand denne gang. Gentag forsøget som punkt 3 og observér ændringerne, løber vandet anderles? Notér resultat på resultatarket 6 Hvornår kan man gøre brug af de forskellige overflader og jordtyper? Skriv fordele og ulemper på resultatarket. Diskutér hvordan overflader og jordtyper er i virkeligheden udenfor laboratoriet. Hvilken betydning har overfladerne og nedsivningen for vandet der løber til kloakken og dermed kommer til renseanlægget. 7 Oprydning 1. Hæld vandet ud i håndvasken. 2. Hæng bægerglas til tørre på stativet for enden af undervisningslokalet. 8 Læs teksten som findes på bagsiden af denne vejledning og besvar spørgsmålene! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: 1x2L bægerglas, 1x1L bægerglas, 2 plastikbakker, stop-ur, svarark, blyant.
Øvelse w Version 1.5 Teori Spørgsmål jeres forudsigelser 1. Hvordan løber vandet igennem de forskellige jordtyper og overflader? 2. Hvad skete der anden gang I hældte vand igennem sten, ler og sand? 3. Hvad er fordelen og ulemperne ved de forskellige jordtyper og overflader? 4. Hvordan hænger overfladen sammen med problemer på renseanlægget? Regn, renseanlægget og blandet vand Renseanlægget modtager ca. 25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget. Renseanlægget har et opland på 40 km2 (40 mio m2). Over dette areal kommer der 3 millioner m3 regnvand til renseanlægget på et år. Men hvorfor rense regnvand, som vi renser spildevand? Regn og overfladen Der er forskel på, om regnen falder på overflader, hvor vandet kan sive ned eller ej. Tænk på når regnen falder på asfalt i forhold til en græsplæne. Selv der hvor der ren lerjord, kan vandet have svært ved at sive ned i forhold til der hvor der er græs. Planterne er med til at lave lommer og sprækker i jorden, så regnvandet kan sive end. Regn og nedsivning Ikke kun overfladen betyder noget for hvor der er plads til regnvandet. Under overfladen kan der være meget sand, meget ler eller en blanding af de to. Med jeres forsøg undersøger I, hvordan vandet løber igennem forskellige overflader og jordtyper. Den store forskel er om der er huller, sprækker og lommer, hvor der er plads til regnvandet eller om overfladen og jorden under er presset sammen, som en kompakt klods. ORDBOG Opland Renseanlæggets opland er det område med hjem og industri, hvor spildevandet kommer fra. Så det er det område, hvor kloakrørene strækker sig ud som et net og bliver samlet til et stort rør på renseanlægget. Nedsivning Når regnvandet lander på overfladen og siver ned igennem jorden.
Øvelse X Version 1.5 Vandafstrømning på taget Formål: At se hvordan vandet kan forsinkes på taget i stedet for at løbe direkte i kloakken. Sådan gør I: 1 2 3 4 5 Stil den tomme spand under det bagerste rør (nedløbsrøret) og åben for hanen. Tag 500 ml vand i et bægerglas. Hæld vandet på den røde plet. Mål hvor meget vand der løber ned i spanden for enden af nedløbsrøret. Notér resultatet på resultatarket. Tøm spanden under nedløbsrøret. Hæld 500 ml op i bægerglasset igen. 6 Prøv med tre forskellige opstillinger af svampe og hæld 500 ml vand. Mål mængden af vand, der løber i bægerglasset under nedløbsrøret og noter på resultatskemaet. Opstil selv to forsøg og noter antal svampe og mængden af vand i resultatskemaet. Ekstra opgave - ekstrem regn 7 8 Tag 1500 ml vand. Forsøg med jeres bedste opstilling; hvor kom mindst vand i bægerglasset. Mål tid og mængde af vand, der kommer til bægerglasset under nedløbsrøret. Diskutér fordele og ulemper ved et grønt tag? Hvem og hvad kan have glæde af at grønt tag? Notér på resultatarket 9 Oprydning 1. Hæng svampe og bægerglas til tørre på stativet for enden af undervisningslokalet. 2. Tør taget over med papirservietter eller en klud. 10 Læs teksten og besvar spørgsmålene som findes på bagsiden af denne vejledning! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: Blå spand, 1x2 L bægerglas, 1x1L bægerglas, 500mL bægerglas, 100mL bægerglas, 25mL måleglas, 9 svampe, svarark, blyant.
Øvelse X Version 1.5 Teori Spørgsmål jeres forudsigelser 1. Med hvilken opstilling fik I mest effektivt holdt vand væk fra nedsivningsrøret? 2. Hvad betød mængden af svampe? 3. Hvilke fordele og ulemper er der ved det grønne tag? 4. Hvad skete der da I hældte 1500 ml vand på taget? Regn, renseanlægget og blandet vand Renseanlægget modtager ca. 25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget. Renseanlægget har et opland på 40 km2 (40 mio m2). Over dette areal kommer der 3 millioner m3 regnvand til renseanlægget på et år. Men hvorfor rense regnvand, som vi renser spildevand? ORDBOG Opland Renseanlæggets opland er det område med hjem og industri, hvor spildevandet kommer fra. Så det er det område, hvor kloakrørene strækker sig ud som et net og bliver samlet til et stort rør på renseanlægget. Når det regner på tage Når regnvandet rammer et tag, kan det enten løbe hurtigt ned i tagrenden og ned i nedløbsrøret eller det kan blive på taget. Cirka halvdelen af den regn der falder på et år, kan holdes tilbage på det grønne tag. Det grønne tag er som en svamp. Når det grønne tag er fyldt op med vand, løber det til nedløbsrøret og hvor skal det løbe hen bagefter? De grønne tage I undersøger grønne tage med svampe. Svampene er ude i virkeligheden brændt ler (keramikklumper) og planter. Både leren og planterne opsuger vandet og herfra kan vandet fordampe. Planterne på taget skal både suge godt med vand og kunne stå i perioder uden regn. De grønne tage har forskellige fordele, blandt andet er de med til at gøre byen grønnere. Jeres forsøg Svampe = brændt ler og planter
Øvelse O Version 1.3 Biologisk rensning under kraftig regn Formål: Denne øvelse viser, hvordan biologisk rensning påvirkes under kraftig regn. På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier til at omsætte opløste mad- og afføringsrester (organisk stof) i spildevandet. Sådan gør I: 1 Afmål 400 ml 32 C varmt vand i 1000 ml bægerglas. Tilsæt 0,5 g glukose, som afvejes i en vejebakke, der findes på rullebordet ved vægten. Denne opløsning svarer til urenset spildevand 400 ml vand + 0,5 g. glukose 2 3 Fordel vandet i to bægerglas, så der er 200 ml i hvert glas. Tilsæt 100 ml vand med samme temperatur til det ene bægerglas, så der er hhv. 300 ml og 200 ml i de to bægerglas. 100 ml lunkent vand 4 5 Lav en glukosemåling fra hvert bægerglas: 1. Dyp teststrimlen med farvespidsen i spildevandet. 2. Teststrimlen skal stryges på kanten af bægerglasset, så overskydende vand fjernes. 3. Vent 30 sekunder. 4. Aflæs farven på beholderen. 5. Noter resultaterne fra de to bægerglas. Smuldr en pakke gær i hvert af de to glas med spildevand. 1. Rør rundt med spatlen til gæren er helt opløst. 2. Sæt stopuret til 10 min. 3. Mål glukosekoncentrationen igen (som pkt. 4), notér resultatet. 300 ml + 1 pakke gær Teststrimmel 200 ml + 1 pakke gær 6 Mens I venter: Oprydning 1. Tør øvelsesbakken og arbejdsbordet af med en klud, fjern gærrester og papir. Vejebakke kan genbruges og stilles ved sukkeret på rullebordet. 2. Skyl bægerglas, termometer og spatelen med vand og sæt det i opvaskemaskinen 7 Læs teksten og besvar spørgsmålene som findes på bagsiden af denne vejledning! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: 1000 ml bægerglas, 2 x 500 ml bægerglas, 2 pakker gær, glukosestrimler, spatel, termometer, 2 stopure, papir + blyant
Øvelse O Version 1.3 Start her Hypoteser jeres forudsigelser 1. Hvad gør gæren i spildevandet? 2. Hvad er forskellen på de to bægerglas inden tilsætning af gær? 3. Vil der blive dannet lige meget CO 2 i begge bægerglas? 4. Hvad er slutkoncentrationerne? Mikroorganismerne i et renseanlæg På renseanlægget skal organisk stof, som madrester, urin og afføring fjernes fra spildevandet, inden vandet pumpes ud i havet. Opløst organisk stof fjernes i det biologiske rensebassin vha. mikroorganismer - primært bakterier. Bakterierne respirerer og får energi af at nedbryde det opløste organiske stof i spildevandet. På den måde bliver organisk materiale omdannet til vand og CO 2. C 6 H 12 O 6 (glukose) + 6O 2 (ilt) Kraftig regn og rensning af 6CO 2 + 6H 2 O (kuldioxid) (vand) vand I dette forsøg ændrer I på koncentrationen af organisk stof. I tilsætter 50% mere vand, hvilket på renseanlægget er at gå fra 64.000 m 3 pr døgn til 96.000 m 3 spildevand der skal renses på et døgn. Renseanlægget kan under kraftig regn tage 50% mere vand og stadig rense vandet for organisk materiale, som vi plejer. ORDBOG Organisk stof Stof som er dannet af forbindelser med kulstof. F.eks. dyr, planter, bakterier og dermed også madrester og afføring. Respiration Også kendt som vejrtrækning. En betegnelse for at levende organismer bruger ilt til forbrænding af sukker for at få energi. Bakterie Bakterier er encellede mikroskopiske organismer uden cellekerne og med fast cellevæg. Bakterier formerer sig ved deling, som kan foregå op til hvert 20. minut. Gær Gær er en encellet svamp. Andre svampe består af mange celler, fx de svampe der vokser i jorden. Svampe er en selvstændig gruppe af levende organismer. Svampe er således ikke i familie med dyr, planter eller bakterier.
Øvelse P Version 1.3 Biologisk rensning under ekstrem regn Formål: Denne øvelse viser hvordan biologisk rensning påvirkes under ekstrem regn. På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde (æde) opløste mad- og afføringsrester (organisk stof) i spildevandet. Sådan gør I: 1 Afmål 400 ml 32 C varmt vand i 1000 ml bægerglas. Tilsæt 0,8 g glukose, som afvejes i en vejebakke, der findes på rullebordet ved vægten. Denne opløsning svarer til urenset spildevand. 400 ml vand + 0,8 g. glukose 2 3 4 5 Mål startkoncentrationen af glukose i bægerglasset med glukoseteststrimler: 1. Dyp teststrimlen i spildevandet. 2. Teststrimlen skal stryges på kanten af bægerglasset, så overskydende vand fjernes. 3. Vent 30 sekunder. 4. Aflæs farven på beholderen. 5. Noter resultatet. Smuldr en pakke gær i spildevandet og rør gæren helt ud, så klumperne er helt opløste. Sæt stop uret til 5 min. Mål glukosekoncentrationen igen og notér resultatet. Teststrimmel 1 pakke gær 6 Gentag punkt 4 og 5. 7 Oprydning 1. Tør øvelsesbakken og arbejdsbordet af med en klud, fjern gærrester og papir. Vejebakke kan genbruges og stilles ved sukkeret på rullebordet. 2. Skyl bægerglas, tragt, termometer og spatelen med vand og sæt det i opvaskemaskinen 8 Læs teksten og besvar spørgsmålene som findes på bagsiden af denne vejledning! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: 1000 ml bægerglas, 1 pakke gær, glucosestrimler, spatel, termometer, 2 stop-ure, papir+blyant
Øvelse P Version 1.3 Start her Hypoteser jeres forudsigelser 1. Hvad gør gæren i spildevandet? 2. Hvad sker der med glucosen? 3. Hvad sker der over tid? 4. Hvad er konsekvensen, hvis man ikke har så meget tid til at rense vandet? Mikroorganismerne i et renseanlæg På renseanlægget skal organisk stof, som madrester, urin og afføring fjernes fra spildevandet, inden vandet pumpes ud i havet. Opløst organisk stof fjernes i det biologiske rensebassin vha. mikroorganismer - primært bakterier. Bakterierne respirerer og får energi af at nedbryde det opløste organiske stof i spildevandet. På den måde bliver organisk materiale omdannet til vand og CO 2. C 6 H 12 O 6 (glukose) + 6O 2 (ilt) Ekstrem regn og rensning af 6CO 2 + 6H 2 O (kuldioxid) (vand) vand I dette forsøg ser I på ændringen af koncentrationen af organisk stof over tid. Når det regner ekstremt meget kan bakterierne ikke nå at rense vandet, fordi spildevandet skal hurtigt væk fra kloaksystemet og alle bassiner og andre depoter er fyldt op. Derfor vælger man at lede vand ud i havet, der ikke er renset optimalt, fremfor at det løber tilbage i rørerne og spildevandet bliver i byerne. ORDBOG Organisk stof Stof som er dannet af forbindelser med kulstof. F.eks. dyr, planter, bakterier og dermed også madrester og afføring. Respiration Også kendt som vejrtrækning. En betegnelse for at levende organismer bruger ilt til forbrænding af sukker for at få energi. Bakterier Bakterier er encellede mikroskopiske organismer uden cellekerne og med fast cellevæg. Bakterier formerer sig ved deling, som kan foregå op til hvert 20. minut. Gær Gær er en encellet svamp. Andre svampe består af mange celler, fx de svampe der vokser i jorden. Svampe er en selvstændig gruppe af levende organismer. Svampe er således ikke i familie med dyr, planter eller bakterier.