ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3
2 Herning Kommune, maj 2016
Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske stillingtagen til energistrategien. Strategien er blevet til i samarbejde med erhvervslivet og lokale energi aktører, der med stort engagement har givet mange konstruktive bidrag og ideer. Ideerne er tænkt som inspiration til den handlingsplan, som skal udarbejdes i forlængelse af energi strategien. 3
Tværgående samarbejde om energieffektivisering, ressourceudnyttelse og teknologiomstilling Energibesparelser og optimal udnyttelse af energi giver erhvervslivet økonomiske fordele. Det forbedrer også konkurrenceevnen, skåner klimaet og gavner beskæftigelsen. Gennem energibesparelser kan borgerne reducere de faste boligomkostninger, og energirenovering gavner den lokale økonomi. Samtidig bliver boligerne mere attraktive, ligesom deres værdi øges. Derfor skal vi samarbejde med erhverv og borgere, skabe pilotprojekter og afprøve nye teknologier og muligheder. Ved at spille sammen med alle de innovative kræfter, der findes i uddannelsesinstitutionerne, kan vi være med til at udvikle nye veje og ideer til energieffektivisering og teknologiomstilling. 4
Erhverv Tilbyde inspiration til virksomheder til energieffektivisering i forbindelse med kommunalt tilsyn en videreførsel af Carbon 20 projektet. Understøtte og deltage i erhvevsnetværk, der sætter fokus på energieffektivitet i virksomheder med en proaktiv, inspi rerende og vejledende indsats. Deltage og sætte gang i pilotprojekter med virksomheder og landbrug med henblik på nedbringelse af CO2-udledning og forbedring af konkurrenceevnen. Samarbejde med energiselskaber mv. om opsøgende indsats i forhold til virksomheder og borgere med garanti for resultat ( no cure no pay model). Samarbejde med landbruget om økonomisk og klimamæssigt bæredygtige metoder i landbrugsdriften ved hjælp af pilotprojekter og netværk. Uddannelse Samarbejde med AU Herning og virksomheder om udviklingsmuligheder inden for energioptimering. Understøtte og efterspørge energieffektiv teknologiudvikling på ungdomsuddannel ser og højere uddannelser i kommunen. Energi og klima på skoleskemaet børnene som innovationsagenter og omsti l lingsambassadører. Borgere Støtte lokale initiativer og samarbejde med frivillige organisationer om energieffektivisering. Inddrage borgerne i forbindelse med høring af planer og projekter med relation til omstilling af energisystemet. Støtte og igangsætte aktiviteter i landsbyerne, der skaber energieffektivisering og sammenhængskraft i lokalsamfundet. 5
Formidling af vedvarende energiløsninger og energibesparende tiltag Der er mange muligheder for at spare energi og finde energivenlige løsninger. Nye kommer hele tiden til. Viden og inspiration er en forudsætning for at vælge disse løsninger, hvad enten det er i en virksomhed eller hos borgerne. Vi har i Herning Kommune mange lokale aktører, der går foran og har indført energiløsninger, adfærdsændringer og nye teknologier. Formidling, erfaringsudveksling og synliggørelse er afgørende for omstillingen til en energieffektiv kommune. 6
Informere virksomheder og landbrug om muligheder for energirenovering og klimatiltag i forbindelse med virksomhedstilsyn. Informere borgerne om energirigtige løsninger i forbindelse med byggesagsbehandling. Løbende køre kampagner om energirigtige løsninger for borgere, virksomheder og internt for kommunens medarbejdere. Gerne i samarbejde med energiorganisationer og lokale energiaktører. Mere fokus på information og inspiration via kommunens hjemmeside og relevante sociale medier. Energi og klima gøres til en fast del af skoleskemaet. Viden fra lokale og kommunale energi-aktører kan inddrages i undervisningen Øget fokus på formidling og inspiration til borgerne om energieffektivisering og igangsættelse af lokale projekter. Fokus på ressourcer. 7
Samarbejde med energisektoren om omstil ling til fossilfrit energisystem Omstilling til lokal, vedvarende energi sol, vind, biomasse, biogas og brint skåner klimaet og styrker samfundsøkonomien. Omkostninger til fossile brændsler kan vi i stedet bruge til at investere i lokale energiløsninger. Det giver øget og varig beskæftigelse, især i landdistrikterne. Grøn Ordning under VE-loven giver midler til udvikling af lokalområdet, når der opstilles vindmøller, og lokale borgere kan købe vindmølleandele til kostpris. Biogasproduktion er med til at reducere drivhusgasser fra landbruget. Det giver forbedret vandmiljø, færre lugtgener og sørger for genanvendelse af næringsstoffer fra husdyrgødning. Det kan være en indtægtskilde for landbruget. Kostprisen på solceller er faldet hastigt inden for de seneste år. Solenergi, både til varme- og strømproduktion, kan være et godt supplement til lokale varmeværkers varmeproduktion. 8
Generelt Samarbejde med bl.a. AU Herning, erhvervsrådet og lokale energiaktører om vedvarende energi, etablering af testcenter, forretningsmodeller mv. Energivejlederuddannelse for lokale installatører og håndværkere, fx via den nationale BedreBolig-ordning. Varmeproduktion Understøtte implementering af teknologi, der kan udnytte overskudsstrøm fra vindmøller til varmeproduktion, via varmepumper og dyppekogere. F.eks. deltage i pilotprojekt. Arbejde for at individuel naturgas konverteres til fjernvarme eller anden CO2-neutral opvarmning via varmeplanlægning. Samarbejde og netværk med lokale varmeværker om vedvarende energiløsninger og pilotprojekter. Biogas/biomasse Øgede mængder af biomasse til energiproduktion. Igangsættelse af forsøgsprojekt forsyningsskov, med produktion og udtagning af biomasse (amme-træer) til energiproduktion i samarbejde med de relevante aktører. Undersøgelse af hvordan biomasse fra landbrug, græsklipning og husholdningsaffald i langt større grad kan indgå i biogasproduktion. Sol og vind Revision af vindmølleplanen. Tværgående samarbejde med fokus på udnyttelse af overskydende strøm fra vindenergi til varme, brintproduktion eller opgradering af biogas. Fokus på lokale selskabsformer. 9
Skabe gode rammevilkår for effektivisering og omstilling af energisystemet Rammer og afgifter er afgørende for investering og udvikling i omstilling af energisystemet og energieffektivisering. Planloven og energilovgivningen giver kommunen en række muligheder, som kan udnyttes på en positiv måde til denne omstilling. Herning Kommune er kendt for en hurtig sagsbehandling og for at være god til at skabe rammevilkår for erhvervsliv, byggeri og investeringer. Det giver os et godt udgangspunkt for at skabe udvikling, omstilling, og tiltrække energiinvesteringer til kommunen. 10
Overordnet Efterspørge bedre rammevilkår for en energi effektivisering og omstilling af energisystemet i Kommunernes Landsforening og andre politiske sammenhænge. Undersøge muligheden for at indføre differentierede elpriser, som giver forbrugerne incitament til at bruge strøm, når der er overskud på nettet. Boligområder Forsøg med varmepumper til beboelser uden for kollektiv forsyning. Energivilkår og energikrav til byggeri indskrives i lokalplaner. Tilslutningspligt til fjernvarme i forbindelse med godkendelse af projektforslag. Helstrup, Herning+ og andre nye bydele kan bruges som pilotprojekter for bæredygtig byudvikling. Transport Mobilitetsplanlægning for at fremme effektivitet og sikkerhed, samt mindske CO2- udledningen. Pendlerpladser bedre faciliteter og forbindelse til cykelstinet. Forbedring af kollektiv trafik og anden offentlig transport undersøge muligheden for anvendelse af ikke-fossile brændsler i forbindelse med udbud. Cykelfremme via Herning Cykler. 11
Deltage i samarbejde med andre kommuner og indgå i inter nationale projekter om effek ti visering og omstilling af energisystemet Samarbejde med andre kommuner om energiprojekter og fælles ansøgninger om ekstern finansiering giver større faglig kapacitet, bedre økonomi og udvik lingsmuligheder. Ved at samarbejde med nabokommuner om energiplanlæg ning kan vi desuden sikre, at der ikke etableres f.eks. for mange biogasanlæg. En række internationale projekter og EU-puljer kan understøtte kommunens arbej de med omstilling af energisystemet og energieffektivisering. Samtidig vil de kunne fremme vores lokale udvikling og udsyn. 12
Samarbejde med andre kommuner om eksternt finansierede energi- og klimaprojekter. Søge ekstern finansiering til lokale pro jekter om energieffektivisering og omstilling af energisystemet, gerne i samarbejde med andre kommuner eller aktører. Deltagelse i internationalt samarbejde som klimakoalitionen Compact of Mayors, hvor vi skal handle aktivt på klimaområdet, reducere udledninger og indrapportere CO2- udledning og indsats. Øget fokus på samarbejde om den regionale energiplan og koordinering med nabokommuner. Fundraising af nationale og internationale puljer til samarbejdsprojekter om energieffektivisering 13
Kommunen går forrest og viser vejen med energieffektive løsninger i kommunale aktiviteter Hvis kommunen går foran og selv vælger de mest energirigtige og effektive løsning er, er vi med til at inspirere andre. Når vi gerne vil opfordre virksomheder og borgere til at tænke energirigtigt, må vi også selv gøre det. Energieffektive løsninger og omstilling giver desuden i mange tilfælde økonomiske besparelser på enten kort eller langt sigt. Der er god fornuft i at vælge disse løsninger i forhold til kommunens egne aktiviteter. Vi er allerede godt på vej på mange områder. 14
Transport Flådestyring for mere effektiv udnyttelse af kommunens bilpark samt optimering af kommunal transport. Indkøb af kommunale biler med vedvarende drivmidler, el/brint. Bygninger Fokus på energieffektivitet ved nybyggeri. Energirenoveringsplanen udbygges med nye pro jekter med fornuftige tilbagebetalings tid er. Energiforbrug og adfærd Automatisk dataopsamling og adfærdsfornyelse i skoler og daginstitutioner. LED-belysning i kommunale bygninger og i gadebelysningen. Fokus på adfærd og regulering i forbindelse med kommunens energistyring. Incitamentsordninger for skoler og dag- og døgntilbud til at spare energi. Optimering af energiforbruget til IT. Brug af overskudsenergi fra kommunale bygninger og anlæg. Indkøb Implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøb. Cirkulær økonomi er en måde at tænke produktion og forbrug på, som er miljømæssigt og kommercielt bæredygtig. Inspirationen kommer fra natur ens cyklus, hvor intet går til spilde. Energi- og miljøkrav med i udbudsområder, der styres decentralt i kommunens afde linger. Formidling og adfærd Øget fokus på kampagner for kommunens medarbejdere og løbende kommunikation om energibesparelser. Konkurrencer, ideudvikling og innovation mellem medarbejderne om den mest effektive energiudnyttelse. Energirigtig adfærd som strategisk internt mål. 15
2 HERNING ER ENERGIRIGTIG VÆKST