Velkommen Arbejdsmiljø Marianne Uhre Tandlæge MPH På tandklinikker? Løft, ventilation og indretning Ryg og nakke, arbejdsstillinger, EGA Allergi, plast og kemikalier Hygiejneberedskab og smitterisiko osv. Ledelse på klinikken og drift Hvad gør du for det sociale - generelt rigtigt godt! 2 Arbejdsmiljø områder Alle skal kunne gå på arbejde uden at lide fysisk eller psykisk overlast Arbejdsmiljøloven Arbejdstilsynet (www.at.dk) APV (arbejdspladsvurdering) Arbejdsmiljødrøftelse 3 1
Hvordan er det bygget op? Loven I arbejdsmiljøloven findes de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. Bekendtgørelser Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende for borgerne det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. 4 Hvordan er det bygget op? Vejledninger AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en AT-vejledning. 5 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet Virksomhederne skal løse de konkrete opgaver selv. Kan søge hjælp, men skal vide noget selv! Arbejdsgiveren generel pligt til at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige. Medarbejderen er forpligtet til at samarbejde og fremme sikkerhed og sundhed på deres arbejdsplads. APV Arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøorganisation ved større arbejdspladser fx Kommunal tandpleje. 6 2
Hvem kontrollere arbejdsmiljøet? Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynets formål er at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser 7 Hvordan virker reglerne Først ser Arbejdstilsynet på APV en og handleplanen (egen indsatsen) Der lægges vægt på tre problemområder: ulykker, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø Der spørges ind til sygefravær Der ses på indretningen størrelse og EDB arbejdspladser Opbevaring af materialer arbejdspladsbrugsanvisninger Arbejdsmiljørepræsentant 8 Mål med APV At følge og overvåge arbejdsmiljøet så problemer kan opdages i tide, og at der kan gribes ind før de bliver alvorlige At lægge en plan for, hvordan ledelse og medarbejdere skal løse de problemer, som APV en afdækker 9 3
Opfølgning 1/6-2010 08-06-2015 Handleplan - prioritering Problemer prioriteres Kort beskrivelse af problemerne Kort beskrivelse af valgte løsninger Tid for færdiggørelse Ansvarlige Løft af patient fra kørestol Ikke gøre det mere d.d. Ole plejer med /Høj Udfyld resten af handlingsplanen med JA - efter samme princip Klinikejer og medarbejder skal skrive under husk dato. Skal revideres minimum hvert 3. år Ole Marker 24/3-2010 Adi Løie-Andersen 24/3-2010 10 Arbejdsmiljødrøftelsen Skal afholdes 1 x årligt i alle virksomheder 1) Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. 2) Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå. 3) Vurdere, om det foregående års mål er nået. 4) Fastlægge mål for det kommende års samarbejde. 5) Hvis I er under 10 ansatte og ikke har en AMO, skal I også drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. 11 Sikkerhedsdatablade Sikkerhedsdatablade giver vigtige informationer og er et supplement til den information, som allerede findes på emballagen. I en evt. uheldssituation såsom brand, udslip m.m. er det vigtigt at brugeren er klar over de farer og den risiko produktet indebærer og dermed er i stand til at tage de nødvendige forholdsregler. 12 4
Gravides og ammendes arbejdsmiljø Fysiske påvirkninger som fx stød, støj, stråling, tunge løft og langvarigt stående og gående arbejde. Smitsomme sygdomme som fx røde hunde, skoldkopper og den 5. børnesygdom - lussingesyge. Kemiske påvirkninger som fx kræftfremkaldende stoffer, hormonforstyrrende stoffer og organiske opløsningsmidler 13 Lattergas Er et problem! Grænseværdi på 50ppm! Giver næsten sikkert påbud om ventilation Branchevejledning dobbeltmaskesystem Gravide kan ikke arbejde med stoffet Personlige værnemidler 16 5
Handskebrug og handskeskift Handsker skal bruges: Ved risiko for forurening af hænderne med blod, spyt eller sekret. Ved rifter, sår eller eksem på hænderne. Ved behov for beskyttelse mod kemiske stoffer/materialer. Handsker skal skiftes: Efter hver patient Ved mistanke om defekt i handsken Efter kontakt med hudskadelige kemikalier 17 Krav til handsker CE-mærkede medicinske engangshandsker Pudderfrie handsker Dokumenterede barriereegenskaber overfor mikroorganismer 1. Latex eller nitril anbefales 2. Vinyl og plast lever ikke op til dette krav 18 Kliniktøj vejledning fra SST 60 C i 1 time / 80 C i 10 min. Korte ærmer Ikke vaske hjemme Skift hver dag Hvad gør I med jeres kitler? 19 6
Stikuheld Vask med vand og sæbe Desinficer 2 gange med 70-85% ethanol / hospitalssprit Henvendelse på Akutmodtagelse blodprøve for test af HBV og HCV vaccination mod hepatitis B evt. antiviral behandling ved kendt HIV-infektion Gennemgå procedurer omkring uheldet Stikuheldsprotokol Arbejdsulykke Stikskadedirektiv (recap) 20 Vaccination Hepatitis B Sundhedsstyrelsen anbefaler bl.a. vaccination mod HBV af: tandlæger og andet klinikpersonale der regelmæssigt behandler personer i højrisikogrupper, f.eks. iv-stofmisbrugere og indvandrere fra højrisikoområder, herunder særligt indvandrer- og flygtningebørn HK overenskomst (Danmark): 15 a Vaccination mod hepatitis Arbejdsgiveren er forpligtet til at tilbyde ansatte, som i kraft af deres arbejdsfunktioner på klinikken kan udsættes for smitte med hepatitis, at blive vaccineret mod smitte. Arbejdsgiveren dækker alle de med vaccinationsprogrammet forbundne udgifter. 21 Vandkvalitet på tandlægeunits 22 7
Hvad er kravene i dag? Kimtal 500 cfu/ml ved 37 C i to døgn. Patogene mikroorganismer Legionella pneumophila max. 100 cfu/liter Vandprøver en gang årligt 23 Ergonomi Rotation mellem forskellige arbejdsfunktioner Variation af arbejdsstillinger Den siddende og stående arbejdsstilling Synsafstand og arbejdsstilling Arbejde i teams Tunge løft EGA Skærmarbejdsplads http://arbejdsmiljo.ku.dk/vejledninger/dokumenter/ergonomi_i_tandplejen.pdf/ 24 Psykisk arbejdsmiljø Fokuseringsområde for arbejdstilsynet Konflikter Mobning Stress Sygefravær Arbejdsmængde og tempo 25 8
Spørgsmål 26 Hvad betyder CE mærket Med CE-mærkning erklærer du som producent eller repræsentant i EU, at produktet opfylder de generelle sikkerhedskrav i relevante direktiver. CE-mærket er symbol på en aftale mellem myndigheder og erhvervsliv Med CE-mærket garanterer fabrikanten for, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. CE-mærkningen er indført af Europa-Kommissionen. Det er Kommissionen, der har fastlagt betingelserne for brug af mærkningen i de forskellige CE-mærkningsdirektiver. Direktiverne gælder i alle EU s 27 medlemslande og i Norge, Island og Liechtenstein, som har tilsluttet sig EØS-aftalen. Hvad handler CE-mærkning om? Mange produkter, der skal sælges i Danmark og de øvrige EU-lande, skal CE-mærkes. CEmærkningen gør det lettere at handle over grænserne i EU og sikrer et fælles sikkerhedsniveau for produkterne. CE-mærke er lig med et rejsepas Et CE-mærke på et produkt fungerer som rejsepas, der sikrer produktet fri bevægelighed i EU's indre marked. EU-direktiverne stiller krav om CE-mærkning af en række produkter. De harmoniserede standarder beskriver, hvordan kravene til miljø, sundhed og sikkerhed overholdes. Standarder giver produktsikkerhed I standarder finder du specifikationer på fx overfladebehandling af legetøj eller konstruktion af elektriske hospitalssenge. Når legetøjet er CE-mærket kan forældre lade deres børn lege uden frygt for kemikalier, og sygehuspatienten kan ligge trygt i sin CE-mærkede seng. 27 Medicinsk udstyr Medicinsk udstyr dækker et meget bredt produktsortiment, som omfatter mere end ½ million forskellige produkter. De har det til fælles, at de alle på en eller anden måde indgår i diagnostik, behandling, lindring af sygdomme, skader, handicaps, operationer med kosmetisk formål, eller forebyggelse af svangerskab. Medicinsk udstyr skal testes af uvildigt testlaboratorium Kvalitetskontrol af produktion 1 x årligt, uvildigt organ 28 9
Typer Produktsortimentet er meget forskelligartet - fra kunstige hjerteklapper til vatpinde. Det betyder, at risikoen ved at bruge produkterne ligeledes er forskelligartet. Derfor er medicinsk udstyr delt ind i fire risikoklasser, som går under betegnelserne I, IIa, IIb og III. De er delt ind efter kriterierne i lovgivningens bilag IX. "I" er forbundet med den laveste risiko, mens "III" er forbundet med den højeste. 29 Medicinsk udstyr Fikstur delen af implantater er risikoklasse IIb og skal registreres i journalen med batchnummer Vejledning nr. 9798 om lægers og tandlægers anvendelse af implantater er udgivet i 2013. Medicinskudstyr.dk er der hvor der kan søges information 30 Protetik medicinskudstyr efter mål Fabrikant rekvirent tandlæge? Kroner og broer Overensstemmelses erklæring udleveres til pt og evt. kopi i journal. Sundhedsstyrelse/Lægemiddelstyrelsen har kontrol ansvar 31 10