PATIENTINFORMATION 1 SAMTYKKEERKLÆRING 1 og FULDMGATSERKÆRING FORSØG LI-1

PATIENTINFORMATION 1 SAMTYKKEERKLÆRING 1 og FULDMGATSERKÆRING FORSØG LI-1 Undersøgelse vedrørende akut myeloid leukæmi og højrisiko MDS hos ældre: NCRI Protokol AML LI-1 Lokale kontakter Overlæge: Lone Smidstrup Friis Hæmatologisk afdeling X Odense Universitets Hospital Sdr. Boulevard 5000 Odense C e-mail: lone.smidstrup.friis@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 6541 2942 Projektsygeplejerske: Birgitte Wolf Lundholm Hæmatologisk afdeling KFE-X Odense Universitets Hospital Sdr. Boulevard 5000 Odense C e-mail: birgitte.wolf.lundholm@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 6541 1156 Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 1 af 14

PATIENTINFORMATION 1 1 Forsøgets navn: LI-1 2 Invitation til at deltage i forsøg LI-1 Vi vil hermed spørge dig, om du vil deltage et klinisk forsøg. Før du beslutter dig for at deltage, er det vigtigt, at du forstår, hvorfor forsøget finder sted, og hvad det vil indebære for dig. Du skal tage dig god tid til at læse denne patientinformation og eventuelt diskutere den med andre. Spørg os, hvis der er noget, du ikke forstår, eller hvis du vil vide mere. Tag dig god tid, før du beslutter dig for, om du vil deltage i forsøget. Vi anbefaler, at du læser vedlagte "Forsøgspersonens rettigheder i et biomedicinsk forsknings projekt" Du skal have tak for, at du har læst denne information. Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget, vil du få udleveret en kopi af patientinformationen og af den samtykkeerklæring, som du skal underskrive. 3 Hvad er formålet med LI-1 forsøget? Forsøg LI-1 er et nationalt forsøg, som udføres i Storbritannien og visse andre lande herunder Danmark. Formålet med forsøget er at sammenligne nogle nye behandlinger med standardbehandlingen hos patienter, som er uegnede til at få intensiv kemoterapi, eller som ikke forventes at få gavn af denne behandling. Der er brug for, at behandlingen af de patienter, som ikke skal have intensiv kemoterapi, bliver forbedret. Der findes nu nye mediciner, som skal undersøges i dette forsøg. Det drejer sig om sapacitabin, v osaroxin og AC220, som vil blive sammenlignet med hinanden, enten som enkeltstofbehandling eller i kombination med standardbehandlingen, som er lavdosis cytarabin. Udover at prøve på at finde ud af, hvilken af de nye mediciner, der er bedst til behandling af leukæmi, vil vi også undersøge dig for at være sikre på, at bivirkningerne er acceptable og ikke værre, end vi normalt ville forvente. Vi vil også gerne vurdere dit almindelige velbefindende under og efter behandlingen. Du vil derfor få udleveret et spørgeskema, som du skal udfylde ved starten af behandlingen og efter 3, 6 og 12 måneder. Efter, at vi har talt med dig om behandlingen, er det blevet besluttet at tilbyde dig den mindre intensive behandling (LI), og du er derfor egnet til at deltage i LI-1 forsøget. 4 Patienter, som er egnede til mindre intensiv behandling. I et de forsøg, som vor gruppe har udført tidligere med patienter, som ikke var egnede til eller ikke ønskede at få intensiv behandling, blev det vist, at behandling med små doser cytarabin (LDAC) var bedre end behandling med tabletter ved navn hydroxyurea. Derfor blev denne behandling betragtet som standardbehandling. Der er dog stadig flere muligheder for at forbedre behandlingen. I dette forsøg har vi planer om at bedømme flere nye mediciner. Til at begynde med vil vi sammenligne 4 nye mediciner eller kombinationer af mediciner med LDAC. Indtil nu har de alle vist sig at virke, men vi ved ikke, om de er bedre end LDAC. Medicinerne kaldes sapacitabin, vosaroxin og AC220. De to sidste virker måske bedre, hvis de gives sammen med LDAC. De patienter, som deltager i forsøget, vil således få en af op til fem behandlinger: enten Lavdosis cytarabin (LDAC) eller sapacitabin, eller vosaroxin eller lavdosis cytarabin (LDAC) + vosaroxin, eller lavdosis cytarabin (LDAC) + AC220. Formålet hermed er at finde ud af, om en af disse 4 nye behandlinger er bedre end behandling med LDAC alene. Hver behandling vil blive givet i 4 serier med 4-6 ugers mellemrum. Da det kan tage længere tid, før sapacitabin virker, kan det være, du vil få nogle ekstra serier, hvis du har gavn af behandlingen. Behandlinger: Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 2 af 14

- Lavdosis cytarabin eller - Sapacitabin eller - Vosaroxin eller - Lavdosis cytarabin + vosaroxin eller - Lavdosis cytarabin + AC220 Udover at deltage i forsøget, vil du også blive bedt om at donere overskydende materiale fra de primære knoglemarvsundersøgelser og blodprøver, der sendes til laboratorier i Storbritannien. Materialet vil blive brugt til forskningsformål. Du vil få udleveret en speciel patientinformation og en samtykkeerklæring herom, men du behøver ikke at godkende det for at kunne deltage i hovedforsøget. Vi vil også gerne vurdere dit almene velbefindende under behandlingen. Det vil blive gjort ved hjælp af et spørgeskema, som du skal udfylde op til fire gange. 5 Hvorfor er jeg blevet spurgt, om jeg vil deltage i LI-1 forsøget? Din læge har konstateret, at du lider af akut myeloid leukæmi (AML) eller fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS), som kræver behandling med kemoterapi. Forsøgets formål er at afprøve nye mediciner, som alle har været givet til patienter før, og som har vist sig virksomme. Vi ved bare ikke, om de er bedre end den hidtidige behandling. Vi skal også grundigt undersøge, om de nye mediciner ikke har for mange bivirkninger. 6 Skal jeg deltage i LI-1 forsøget? Nej, det er helt op til dig selv, om du ønsker at deltage i forsøget eller ej. Hvis du er interesseret i evt. at deltage i forsøget., vil du få udleveret denne patientinformation. Hvis du efter at have læst den beslutter dig for at deltage i forsøget vil du blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring. Selv om du har besluttet dig for at deltage, kan du når som helst trække dig ud af forsøget uden at begrunde det. Hvis du beslutter dig for ikke at deltage, eller hvis du trækker dig ud af forsøget på et eller andet tidspunkt, har det ingen betydning for din standardbehandling. Det kan være, at du ikke får al planlagt behandling. Hvis det sker, vil vi dog gerne fortsætte med at følge din tilstand, medmindre du ikke ønsker det og beslutter dig for helt at udgå af forsøget dvs. at trække dit samtykke tilbage. 7 Hvad skal der ske med mig, hvis jeg deltager i forsøget? Efter du har talt med din læge, er det besluttet, at tilbyde dig behandling med mindre intensiv kemoterapi. Patienter i LI-1 forsøget vil få en af op til 5 behandlinger. Standardbehandlingen er lavdosis cytarabin, som gives som en injektion under huden (subkutant) to gange om dagen i ti dage. Derefter er der pause i 4 til 6 uger. Behandlingen gentages 4 gange (og kan fortsætte, hvis din læge mener, du vil have gavn af det). Ideen med forsøget er at sammenligne denne behandling med en af 4 andre. Du kan derfor blive tildelt en af op til 5 behandlinger. Den anden behandling er med en medicin, som kaldes Sapacitabin. Det er en ny medicin, men den har vist sig at virke på patienter med AML eller MDS, som har samme alder som dig. Den tages som en tablet i tre på hinanden følgende dage i uge 1 og 2. Derefter holdes en pause på 4 uger. Det er planen, at du skal have 4 serier med denne behandling. Nogle patienter er lidt længere om at reagere fuldstændigt på behandlingen. Derfor vil lægen efter 4 serier diskutere med dig, om du skal have flere serier. Den alvorligste bivirkning vil være, at du får et lavt blodtal i 2 eller 3 uger efter behandlingen. Det betyder, at du af og til skal have transfusion af blod og blodplader. Det kan også være, du får feber og skal behandles med stærke antibiotika, men det er normalt for alle behandlinger. I afsnit 23 kan du se en liste Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 3 af 14

over de bivirkninger, som er indberettet med denne medicin og med andre. Der er nævnt mange bivirkninger i listen, men bemærk at hovedparten af dem er meget sjældne og er symptomer, der lige såvel kan tilskrives den sygdom vi behandler dig for. Den tredje behandling er med en medicin, som kaldes Vosaroxin. Den gives som en infusion i en blodåre (intravenøst). Infusionen tager 10 minutter. Den gives på dag 1 og 4 i hver behandlingsserie. Serierne gives med 3 til 4 ugers mellemrum, og det er planen at give 4 serier. Den fjerde behandling er med en kombination af Vosaroxin og lavdosis cytarabin. Her vil du få både lavdosis cytarabin og vosaroxin som beskrevet ovenfor. Den femte og sidste behandling er en kombination af lavdosis cytarabin, som beskrevet ovenfor og AC220, som vil starte på dag 1, og som skal tages dagligt som en mikstur der sluges i 21 dage. Alle behandlinger gives i 4 serier. Som nævnt kan det være, at der gives flere serier med sapacitabin, da det kan være længere om at virke. Den behandling, som patienterne skal have, afgøres ved en metode, som kaldes randomisering. Hertil bruges et computerprogram, som giver dig lige stor chance for at få hver af de fem behandlinger. I afsnit 22 kan du læse om de bivirkninger, som er indberettet for disse behandlinger. De fleste af bivirkningerne kan forekomme med hvilken som helst behandling eller på grund af selve sygdommen. Lavdosis Cytarabin + AC-220 Sapacitabin Alle patienter Lavdosis Cytarabin Alle behandlinger R gives i 4 serier Lavdosis Cytarabin +Vosaroxin Vosaroxin Efter hver behandlingsserie vil din læge måske bedømme behandlingseffekten ved at undersøge knoglemarven. Lægen vil diskutere tidspunktet med dig. Din læge vil kontrollere dine blodtal og din almentilstand regelmæssigt. Af og til får du brug for transfusioner af blod og blodplader, men ikke hyppigere end normalt. 8 Tilgængelighed af behandlingen Det kan være, at ikke alle behandlinger er til rådighed for dig. Det skyldes den måde, som forsøget er organiseret på. En af grundene hertil kan være, at dit center har besluttet sig for kun at tilbyde nogle af behandlingerne. Det kan også være, at den komite, som overvåger forsøget, og som giver uafhængig rådgivning om forsøgets forløb, ønsker at følge nogle pa- Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 4 af 14

tienter på en speciel behandling, før der behandles flere patienter. Det er for at være sikker på, at behandlingen stadig er ok. Endelig skal du opfylde nogle medicinske kriterier for at få den ene eller den anden af behandlingerne. Fx skal vi måske tjekke, at din hjertefunktion eller dine blodprøver er indenfor visse grænser. Det betyder, at der skal foretages nogle undersøgelser, før din læge ved, hvilken af de 5 behandlinger, du er egnet til at få. Derefter kan du randomiseres til en af de foreliggende behandlinger, som du er egnet til. Din læge vil oplyse dig om hvilke behandlinger, der er tilgængelige for dig. 9. Hvad indebærer det at deltage i LI-1 forsøget? Al kemoterapi dæmper både det normale immunsystem og de hvide blodlegemer, som bekæmper infektioner og leukæmiceller. Patienter med AML har derfor forhøjet risiko for at få infektioner. Når du er hjemme, skal du derfor undgå kontakt med folk, som har infektioner som fx forkølelse eller luftvejsinfektioner, for at forhindre infektioner. Sygeplejerskerne på afdelingen eller den person, som passer dig, vil forklare dig, hvordan man tager sin temperatur. Hvis du får en infektion, skal hurtigst muligt henvende dig på sygehuset. Behandlingspersonalet vil oplyse dig om hvad mad, du må spise, og hvad mad, du skal undgå. Hvis du ikke har det godt efter kemoterapien, må du ikke køre bil. Det bedste er, hvis der er nogen, som kan køre dig til sygehuset, så du ikke skal tage offentlige transportmidler. Hvis det ikke er muligt, kan sygehuset sørge for transport af dig. Sygeplejersken på sygehuset eller projektsygeplejersken kan fortælle dig mere om dette og om andre virkninger af kemoterapien. 10 Hvilke andre behandlingsmuligheder er der til ældre patienter med AML eller højrisiko MDS? Der er to foretrukne måder at behandle ældre patienter med AML på. Den første er med intensiv intravenøs kemoterapi. Lægerne har besluttet, at du ikke er egnet til denne behandling. Alternativet er at bruge en mindre intensiv behandling, som har mindre chance for at kurere leukæmien, men som ikke kræver, at du skal på sygehuset så ofte. Det svarer til, hvad du skal have i forsøget. Denne behandling er normalt reserveret til patienter, som ikke tåler eller ikke ønsker den mere intensive behandling. Lægen har talt med dig om disse muligheder og besluttet at tilbyde en mindre intensiv behandling. Den standardbehandling, som du sandsynligvis vil få, hvis du ikke deltager i forsøget, er op til 4 serier lavdosis cytarabin eller en medicin, som kaldes hydroxyurea, som gives som kapsler. 11 Hvilke bivirkninger er der ved at deltage i LI-1 forsøget? De mest almindelige bivirkninger af kemoterapi påvirker tre vigtige celletyper i kroppen: tarmslimhinden, huden og håret samt knoglemarven. Al kemoterapi, herunder de mediciner, som bruges i forsøget, kan give kvalme og opkastning, men du vil få anden medicin, som skal forhindre, at det bliver et problem. Andre bivirkninger er forstoppelse og diarre og ømhed i munden. Der forekommer hårtab efter al intravenøs kemoterapi, som bruges til behandling af AML. Håret kommer dog altid tilbage nogle måneder efter, at behandlingen er afsluttet. Hårtab kan ses både med sapacitabin og vosaroxin. Både de normale knoglemarvsceller og leukæmicellerne bliver ødelagt af kemoterapien. Det medfører et lavere antal hvide blodlegemer (som forebygger infektioner), et lavere antal blodplader (som har betydning for blodets størkning) og et lavere antal røde blodlegemer el- Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 5 af 14

ler mindre hæmoglobin (som er den røde del af blodet, som transporterer ilt). Du vil få brug for transfusioner af blod eller blodplader for at afhjælpe de lave blodtal, og du vil få antibiotika, når du har et lavt antal hvide blodlegemer for at undgå at få infektioner. Hvis du får en infektion, skal du henvende dig på sygehuset for at få intravenøse antibiotika. Disse bivirkninger forekommer med al effektiv kemoterapi. Både sapacitabin og vosaroxin kan også forårsage stigninger i blodprøver for leverfunktionen. Det sker normalt ca. 7 dage efter, behandlingen er påbegyndt, og du vil sædvanligvis ikke mærke noget. I meget sjældne tilfælde kan der forekomme mere alvorlige leverskader, som kan give gulsot. Hvis det sker, skal du sandsynligvis indlægges til observation eller behandling. Gulsoten forsvinder normalt efter få dages behandling. Selvom sapacitabin og vosaroxin er blevet brugt til flere hundrede patienter over hele verden, er det stadig nye behandlinger, og der kan forekomme bivirkninger, som vi endnu ikke kender til. Du skal tale med din læge, hvis der forekommer usædvanlige symptomer. AC220 er ikke så tit blevet forbundet med lave blodtal. Der er forekommet ændringer i hjertediagrammet (EKG) efter doser, som er højere end de doser, som bruges i dette forsøg. Det blev ikke bemærket af patienterne, men vi vil nøje kontrollere de patienter, som får AC220 med ekstra EKG tests. Hvis der kommer bestemte ændringer i EKG et, vil der blive en pause i behandlingen, som måske genoptages med en lavere dosis. Det er velkendt, at andre mediciner, som du måske vil få, kan forårsage en tilsvarende ændring i EKG et, og det kan så blive nødvendigt at skifte til anden medicin. 12 Hvilke eventuelle ulemper og risici er der ved at deltage i LI-1 forsøget? Enhver behandling med intensiv kemoterapi ødelægger immunsystemet. Patienter med leukæmi har derfor forhøjet risiko for at få infektioner. Man regner dog ikke med, at den behandling, du får i forsøget, vil være værre end andre former for intensiv kemoterapi af AML. Alle patienter får taget det samme antal blodprøver i første del af forsøget som for alle andre behandlinger af AML. Kemoterapi skader også sædceller og kan give skader på det ufødte barn. Derfor skal mænd, som får kemoterapi, bruge sikker prævention, når de har sex. Hos kvinder, der kan få børn, kan lægen foretage en graviditetstest, hvis de tror, de er gravide. Kvinder i den fødedygtige alder skal også bruge sikker prævention. 13 Hvilke fordele kan der være ved at deltage i LI-1 forsøget? Vi håber, at alle disse behandlinger kan hjælpe dig, men vi kan ikke garantere det. Den information, vi får fra forsøget, vil dog hjælpe os med at behandle fremtidige patienter med AML bedre. 14 Hvad sker der, hvis der kommer nye oplysninger under LI-1 forsøget? Under forsøget kan der fremkomme nye oplysninger om den behandling, som undersøges. Hvis det sker, vil din læge informere dig om det og tale med dig, om du ønsker at fortsætte i forsøget. Hvis du ønsker at trække dig ud af forsøget, vil lægen beslutte sig for, hvordan du så skal behandles. Hvis du beslutter dig for at fortsætte i forsøget, bliver du bedt om at underskrive en opdateret samtykkeerklæring. Hvis der kommer nye oplysninger, kan det være, at lægen beslutter sig for, at det er bedst for dig at trække dig ud af forsøget. Lægen vil forklare dig hvorfor og beslutte sig for, hvordan du Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 6 af 14

så skal behandles. 15 Hvad skal der ske, når LI-1 forsøget stopper? I sjældne tilfælde kan det ske, at et forsøg stoppes tidligere end planlagt. Derfor har vi en uafhængig komite, som overvåger forsøget. Hvis det sker, vil lægen forklare dig hvorfor og beslutte sig for, hvordan du så skal behandles. 16 Hvad skal der ske, hvis noget går galt? Hvis du kommer til skade ved at deltage i forsøget, eller hvis du kommer til skade på grund af en persons forsømmelighed, har du mulighed for at klage. Uanset det, kan du, hvis du ønsker at klage eller bliver bekymret over den måde, du er blevet behandlet på under forsøget, bruge de normale klagekanaler i sundhedssystemet. 17 Vil min deltagelse i forsøget blive behandlet fortroligt? Hvis du vælger at deltage i forsøget, vil din læge sende oplysninger om dig og din helbredstilstand og dine fremskridt under forsøget til forsøgscentret ved Cardiff University Haematology Trials Unit. Oplysningerne indtastes i en computer og analyseres af personalet ved AML trial office. Alle informationer sikres og behandles fortroligt. Dit navn opbevares i en database hos sponsor, men der vil kun blive henvist til dig ved dit forsøgsnummer, dine initialer og fødselsdato. For at kunne følge din helbredstilstand vil navngivne informationer blive udleveret til Office of National Statistics (ONS), som er en del af General Register Office (GRO). Alle personlige detaljer vil blive behandlet strengt fortroligt. Hvis du samtykker i at deltage i forsøget, kan hospitalspersonalet eller den forsøgsansvarlige læge eller dennes repræsentant på vegne af National Cancer Research Institute (NCRI) og Cardiff University få adgang til din sygejournal med henblik på at analysere resultaterne. NCRI er den organisation i Storbritannien, som sikrer, at et forsøg som dette foretages korrekt, og Cardiff University er den legale organisation (sponsor), som har ansvaret for, at forsøget udføres i henhold til de højeste standarder. Forsøget finansieres af Leukaemia Lymphoma Research. Din journal kan også blive inspiceret af personer fra Lægemiddelstyrelsen, som skal kontrollere, at forsøget udføres korrekt. Din praktiserende læge vil blive informeret om din deltagelse i forsøget. I samtykkeerklæringen skal du bekræfte, at du er klar over det. 18 Hvad sker der med de prøver, som bliver taget? Som en del af diagnosticeringen af leukæmien og af overvågningen af behandlingen bliver der taget en knoglemarvsprøve. Der bliver taget 2-4 ml knoglemarv samt 20 ml blod, der tages i forbindelse med at der alligevel skal tages andre blodprøver fra. Du bliver nu bedt om at donere det tiloversblevne materiale til forskningen. Det vil blive opbevaret i en cellebank i Cardiff, Wales til anvendelse på et senere tidspunkt af videnskabsfolk, som arbejder med leukæmi. Din prøve vil få et kodenummer, så disse personer vil ikke have kendskab til dit navn, dvs., at du vil forblive helt anonym i forhold til disse forskere. Du kan også blive bedt om, at der må tages et afskrab fra indersiden af kinden. Dette er ikke forbundet med ubehag. Celleprøverne er underlagt Wales persondatalo vgivning. 19 Hvad sker der med resultaterne af LI-1 forsøget Når Li-1 forsøget er afsluttet, vil resultaterne blive offentliggjort i et medicinsk tidsskrift, så Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 7 af 14

andre læger kan se resultaterne. Du kan bede din læge om at få en kopi af alle publikationer. Din læge vil også få tilsendt en sammenfatning af resultaterne, som specielt er lavet til patienter og pårørende. Hvis resultaterne offentliggøres, vil din identitet og dine personlige data blive behandlet fortroligt. Der vil ikke forekomme navngivne oplysninger i nogen rapport om LI-1 forsøget. 20 Hvem organiserer og financierer LI-1 forsøget? Forsøget organiseres af NCRI (National Cancer Research Institute) AML Working Party, som har mange års erfaring med at udføre forsøg om leukæmi. Din læge får ikke penge eller anden betaling for at bede dig om at deltage i forsøget. Hovedansvaret for, at forsøget gennemføres korrekt, ligger hos Cardiff University. Leukaemia Lymphoma Research financierer forsøget, og relevante lægemiddelfirmaer leverer forsøgsmedicinen gratis. Indsamling og håndtering af data fra LI-1 forsøget forestås af Haematology Clinical Trials Unit, Cardiff University. 21 Hvem har gennemgået LI-1 forsøget? Forsøget er vurderet og godkendt af en national komite, som er repræsenteret af Medical Research Council, Cancer Research UK og Leukaemia Research Fund. Forsøget er godkendt af Medicines and Healthcare Products Regulatory Agency (MHRA) og af nationale etiske komiteer samt af den danske Lægemiddelstyrelse. 22 Yderligere information Der kan indhentes yderligere information fra din lokale ansvarshavende læge (principale investigator se forsiden af denne patient information) eller fra UK organiser (hovedansvarlig forsøgslæge), hvis adresse er: Chief Investigator: Prof Alan Burnett Department of Haematology University Hospital of Wales Heath Park Cardiff CF14 4XW Tlf: 029 2074 2375 E-mail: BurnettAK@cardiff.ac.uk Mange tak for, at du tog dig tid til at overveje at deltage i forsøget. Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 8 af 14

23 Indberettede bivirkninger Af tabellen fremgår de bivirkninger, som er indberettet, når patienter med fremskreden leukæmi har fået de mediciner, som skal a fprøves. Bivirkningerne var ikke nødvendigvis forårsaget af medicinen, men er typiske for alle behandlinger. AC220 Vosaroxin Lavdosis Cytarabin Sapacitabine Lavt blodtryk (17,1 %) Kvalme(40,8 %) Feber (34,2 %) Træthed (32,9 %) Diarre (31,6 %) Blodmangel (30,3 %) Ødemer, perifere (30,3 %) Opkastning (28,9 %) Febril neutropeni (23,7 %) Blødninger i huden (22,4 %) Hypokaliæmi (21,1 %) Næseblod (19,7 %) Hoste (18,4 %) Hovedpine (18,4 %) Åndenød (17,1 %) Trombocytopeni (17,1 %) Lungebetændelse (15,8 %) Mavesmerter (14,5 %) Asteni (13,2 %) Forvirring (13,2 %) Svimmelhed (13,2 %) Ændret smag (13,2 %) Hypocalcæmi (13,2 %) Øvre mavesmerter (11.8 %) Anoreksi (11,8 %) Hjertebanken (11,8 %) Kulderystelser (10,5 %) Blodmangel (32,2 %) Neutropeni (18,3 %) Febril neutropeni (36,0 %) Trombocytopeni (29,4 %) Leukopeni (3,1 %) Hjertebanken (12,8 %) Kvalme (42,9 %) Diarre (37,4 %) Opkastning (23,5 %) Mundbetændelse (33,2 %) Forstoppelse (17,6 %) Mavesmerter (11,8 %) Mavebesvær (6,9 %) Oppustet mave (6,2 %) Mundtørhed (6,9 %) Synkebesvær (8,7 %) Træthed (25,6 %) Ødemer, perifere (19,4 %) Feber (15,2 %) Asteni (11,4 %) Kulderystelser (12,1 %) Smerter (7,3 %) Vægttab (4,2 %) Anoreksi (23,2 %) Hypokaliæmi (24,9 %) Hypomagnesiæmi (20,1 %) Infektioner og parasitære sygdomme (17 %) Sygdomme i blod og lymfe(8 %) Hjertesygdomme (3 %) Endokrine sygdomme Øjensygdomme Mave-tarmsygdomme (2 %) Sygdomme i lever og galdeveje Sygdomme i immunsystemet Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Stofskifte og ernæring Knogler, led, muskler og bindevæv Sygdomme i nervesystemet (2 %) Sygdomme i nyre og urinveje Luftveje, thorax og mediastinum (2 %) Karsygdomme Blodmangel (37 %) Febril neutropeni (38 %) Leukopeni (21 %) Neutropeni (30 %) Trombocytopeni (35 %) Mavesmerter (13 %) Forstoppelse (25 %) Diarre (50 %) Kvalme (41 %) Opkastning (23 %) Asteni (10 %) Træthed (38 %) Perifere ødemer (26 %) Feber (15 %) Cellulitis (10 %) Lungebetændelse (22 %) Anoreksi (19 %) Hyperglykæmi (10 %) Hypokaliæmi (15 %) Rygsmerter (10 %) Ekstremitetssmerter (10 %) Svimmelhed (17 %) Hoste (13 %) Åndenød (25 %) Næseblod (13 %) Smerter i svælg og strube (10 %) Hårtab (22 %) Blødninger i huden (10 %) Udslæt (10 %) Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 9 af 14

Blødning af gummerne (10,5 %) Leukopeni (10,5 %) Neutropeni (10,5 %) Dehydrering (5,5 %) Hypofosfatæmi (11,1 %) Hypocalcæmi (8,7 %) Nedsat appetit (5,5 %) Hyperglykæmi (7,3 %) Rygsmerter (6,6 %) Ekstremitetssmerter (8,3 %) Ledsmerter (4,8 %) Smerter i muskler og knogler (5,2 %) Muskelsmerter (3,1 %) Smagsændringer (4,8 %) Hovedpine (11,8 %) Svimmelhed (8,0 %) Søvnløshed (14,9 %) Angst (11,8 %) Forvirring (8,3 %) Depression (6,2 %) Blod i urinen (6,9 %) Åndenød (15,6 %) Hoste (14,2 %) Næseblod (11,1 %) Smerter i svælg og strube (7,6 %) Væske i lungehinden (8,7 %) Ralle lyde fra lungerne (8,3 %) Hårtab (12,8 %) Udslæt (11,8 %) Blødninger i huden (10,7 %) Øget svedtendens(6,9 %) Rødme af huden (6,6 %) Kløen (6,6 %) Lavt blodtryk (15,9 %) Lavt blodtryk (11 %) Blødning i øjet Mavesmerter (2 %) Kolitis (< 1 %) Forstoppelse Diarre (4 %) Mave-tarm blødning (4 %) Blødning af gummerne Tarmslyng (1 %) Tillukning af tarmen Blod i afføringen Kvalme (1 %) Neutropenisk kolitis (2 %) Sår i endetarmen Blødning af tyndtarmen Tillukning af tyndtarmen (1 %) Opkastning (< 1 %) Asteni (<1 %) Blødning på kateterstedet Brystsmerter (1 %) Svigt af flere organer (2 %) Feber (2 %) Galdeblærebetændelse Hyperbilirubinæmi (1 %) Bylder Byld i huden Bakterier i blodet (4 %) Cellulitis (4 %) Infektion i fremmedlegeme i kroppen Diverticulitis Blodforgiftning med colibakterier (1 %) Infektioner (1 %) Leverbyld Meningitis (<1 %) Kryptokokmeningitis Neutropenisk sepsis Periorbital cellulitis Svælgkatar Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 10 af 14

Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 11 af 14 Lungebetændelse(18 %) Svampelungebetændelse (1 %) Blodforgiftning med pseudomonas Blodforgiftning (4,3 %) Septisk shock (1 %) Bihulebetændelse Bihulebetændelse forårsaget af svampe Blodforgiftning pga. stafylokokker Streptokokker i blodet Urinvejsinfektioner Urinvejsinfektioner forårsaget af streptokokker Blodforgiftning udgået fra urinvejene Bakteriel sårinfektion Hoftebrud (1 %) Subduralt hæmatom Blodkreatinin Dehydrering (1 %) Svigtende trivsel (1 %) Hyponatriæmi (<1 %) Rygsmerter Fasciitis (< 1%) Vand i ledene Muskelslaphed Muskelgigt Ekstremitetssmerter Akut myeloblastær leukæmi Knoglekræft Forværring af ondartet kræft (2 %) Hjerneblødning (2 %) Cerebral iskæmi Slagtilfælde Kramper (1 %) Svimmelhed Hovedpine (1 %) Halvsidig lammelse (<1 %) Blødninger

National Cancer Researsch Institute Forsøg LI-1 Undersøgelse vedrørende akut myeloid leukæmi og højrisiko MDS hos ældre: NCRI Protokol AML LI-1 SAMTYKKEERKLÆRING Investigator: Lone Friis Sæt kryds 1. Jeg bekræfter, at jeg har læst og forstået patientinformationen for det ovennævnte forsøg (version 2,1 marts 2011), og at jeg har haft mulighed for at stille spørgsmål. 2. Jeg regner med at fuldføre forsøget, men jeg har forstået, at min deltagelse er frivillig, og at jeg når som helst kan trække mig ud af forsøget uden at begrunde det, og uden at det får nogen indflydelse på min behandling og mine lovmæssige rettigheder. 3. Jeg er klar over, at min læge vil informere den centrale ledelse ved Universitetet i Cardiff om mine fremskridt fortroligt. Jeg er også klar over, at de informationer, som opbevares af NHS og de journaler, som opdateres af NHS Central Register (det tidligere Office of National Statistics) kan blive brugt til at følge min helbredstilstand. 4. Jeg er klar over, at informationerne kun vil blive brugt til medicinsk forskning, og at jeg ikke vil kunne identificeres på nogen måde, hverken i analyserne af eller i rapporterne om resultaterne. Jeg er også klar, at bemyndigede personer fra NCRI AML Working Group, fra Universitetet i Cardiff eller fra sundhedsmyndighederne kan få adgang til min journal, hvis det er relevant for min deltagelse i forsøget. Jeg giver hermed tilladelse til, at disse personer kan få adgang til min sygehusjournal. 5. Jeg ved, at min praktiserende læge får information om forsøget. 6. Jeg accepterer at deltage i forsøget. 7. Jeg ønsker oplysninger om egen helbredstilstand der måtte fremkommer under genførelsen af projektet. Ja Nej 8. Jeg ønsker information om de i projektet opnået resultater, herunder om evt. konsekvenser for mig som forsøgsperson. Ja Nej Dato Patientens navn Underskrift Jeg erklærer hermed at ovenstående patient har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget og at der efter min overbevisning er givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget Investigator som har indhentet samtykket (hvis forskellig fra Principal Investigator) Dato Navn (blokbogstaver) Underskrift Dato Investigator Underskrift Patientinformation 1, version 2.1, marts 2011 Side 12 af 14

National Cancer Researsch Institute Forsøg LI-1 (Undersøgelse vedrørende akut myeloid leukæmi og højrisiko MDS hos ældre: NCRI Protokol AML LI-1) SAMTYKKEERKLÆRING TIL OPBEVARING AF OVERSKYDENDE MATERIAL Sæt kryds 1. Jeg har læst deltagerinformationen om ovennævnte forsøg (version 2,1, marts 2011), og jeg har fået en kopi. Jeg har haft mulighed for at stille spørgsmål om forsøget og har forstået formålet med det. 2. Jeg er indforstået med udtagning og opbevaring af biologiske materiale 3. Jeg er klar over, at mine prøver vil blive brugt til genforskning. Jeg er også klar over, at det er usandsynligt, at de aktuelle forsøg om den genetiske variation i befolkningen, som måske vil bidrage til forståelsen af leukæmi, vil have nogen betydning for mig personligt. 4. Jeg giver tilladelse til, at den anonymiserede information fra forsøget kan bruges til at analysere alle forskningsresultater, som stammer fra mine prøver. Det er sponsors ansvar, at alle informationer bliver analyseret strengt fortroligt 5. Jeg er indforstået med, at de prøver, jeg har givet, og de informationer, som er indsamlet om mig, kan opbevares anonymt på ubestemt tid og bruges til fremtidig forskning, som kan forbedre forståelsen af dannelsen af blodceller, og af hvordan det går galt ved leukæmi samt til udvikling af nye behandlinger. Jeg har forstået, at alle prøver, som udleveres til forskere, som arbejder for kommercielle firmaer, er anonymiserede. 6. Jeg er klar over, at jeg vil blive informeret, hvis nogle af resultaterne fra de tests, som er foretaget på mine prøver, viser sig af have betydning for den fremtidige behandling af min leukæmi. 7. Jeg er klar over, at jeg ikke vil få økonomiske fordele, hvis forskningen medfører udvikling af ny behandling Dato Patientens navn Underskrift Jeg erklærer hermed at ovenstående patient har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget og at der efter min overbevisning er givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget Dato Investigator, som har indhentet samtykket Underskrift (hvis forskellig fra Principal Investigator) Dato Investigators navn Underskrift Patientinformation 2,1, version 2.1, marts 2011 Side 13 af 14

National Cancer Researsch Institute Forsøg LI-1 om Akut Myeloiod Leukæmi og Højrisiko MDS FULDMAGTSERKLÆRING Undertegnede giver hermed fuldmagt til, at en repræsentant NCRI AML Working Group, fra Universitetet i Cardiff, de offentlige GCP-enheder i Danmark og GCP enhedernes samarbejdspartnere og Lægemiddelstyrelsen eller tilsvarende myndigheder har adgang til alle oplysninger i min patientjournal i op til 15 år. Samtykket og fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes, og alle oplysninger behandles strengt fortroligt. Formålet med fuldmagten er at sikre data er sande og korrekte (såkaldte monitorering, audit og inspektion). Fuldmagten skal være gyldig indtil forsøget er endeligt opgjort eller tilbagekaldt af undertegnede forsøgsdeltager. Jeg har modtaget et eksemplar af den underskrevne og daterede Information om deltagelse i kliniske forsøg og Fuldmagtserklæring. Forsøgspersonen Underskrift Dato (skal dateres af forsøgspersonen selv) Patientinformation 2,1, version 2.1, marts 2011 Side 14 af 14