Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I December 2008 1. Indledning... 2 2. Afvanding - dræn- og afløbsforhold... 2 3. Projektforslag... 3 3.1 Opsummering af forventede arbejdsopgaver... 6 3.2 Eventuelle ukendte drænsystemer... 6 4. Påvirkning af afvandingstilstanden... 6 5. Beskyttede naturområder og øvrige planforhold... 7 6. Ledninger og tekniske anlæg... 7 7. Adgangsforhold... 8 Bilag Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Afvandingsforhold Bilag 3 Planforhold Anvendte forkortelser: DFFE Direktoratet for Fødevare og Erhverv, Fødevareministeriet LER Ledningsejerregisteret SNS Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet
2 1. Indledning Nærværende projekt forslag er udarbejdet som en del af Detailprojekt Mellemste Suså og omfatter ejendom lb.nr.27, 31, 34 på SNS og DFFE s ejendomsliste for projektet: Matrikel nummer: 2z, 2g, 2v, Englerup By, Sigersted. del af 9a, 9ad, Høm By, Høm. Del af 15k, Sigersted By, Sigersted Adresse: Englerupvej 66, 4100 Ringsted Ejer: Peter Valentin Tue Christensen Telefon: 57675754 / 22962849 Den del af ejendommen, der er omfattet af projektet fremgår af oversigtskortet i bilag 1 og omfatter 14,2 ha eng, fordelt på tre ejendomme. Projektområdet forløber på begge sider af Ringsted Å. 2. Afvandings, dræn- og afløbsforhold Ejer er i besiddelse af drænkort, for delområder af projektområdet. Endvidere baseres beskrivelsen på oversigtskort over drænede arealer, baseret på Orbicons drænarkiv, stillet til rådighed for opgaven af Ringsted Kommune. Der skal dog gøres opmærksom på at disse registreringer ikke nødvendigvis omfatter alle udførte dræninger. Nordvestlige projektområde Oplandet i den nordvestlige del af projektområdet udgør et samlet areal på 80 85 ha. På baggrund af udleverede drænkort fra lodsejer, samt oversigtskort fra Orbicons drænarkiv, vurderes det at oplandet er detaildrænet. Ved besigtigelsen blev der lokaliseret 2 grøfter som primær afvander oplandet, markering #1 og #2 på bilag 2. Den nordligste grøft (#2, bilag 2) var på besigtigelsesdagen ikke vandførende og lignede mere et skel end en reel grøft, afvandingen kan muligvis være lagt i rør. Den sydlige grøft (#1, bilag 2) var ved den udførte besigtigelse vandførende og startede fra Sigerstedvej med et udløbsrør på Ø40cm og med udløb til Ringsted Å. De sidste ca. 100 m inden udløb til Ringsted Å var der på besigtigelsesdagen ikke vandførende, men grøften havde en blød bund. Den sydlige grøft er udpeget som beskyttet vandløb efter Naturbeskyttelseslovens 3.
3 Ved markering #3 på bilag 2 blev der lokaliseret en samlebrønd, hvortil afvanding fra opland tilledes med udledning til Ringsted Å. Derudover er der ifølge drænkortene, flere steder hvor dræn er beliggende på selve engen. Som lodsejer oplyste er der lokale dræn på det nordligste delområde, mens det sydligste delområde er detaildrænet. Det nordligste delområde er hegnet. Østlige projektområde Det vurderes at oplandet til denne del af projektområdet ikke er drænet. Oplandet består primært af sandaflejringer og størstedelen af oplandet henligger som skov. For hele projektområdet består de primære aflejringer i ådalen af ferskvandssand, mens aflejringerne i det omkringliggende opland udgøres af smeltevandssand. Projektområdets aflejringer er derfor vurderet til at være ideelle til nedsivning. 3. Projektforslag Nordvestlige projektområde. De to grøfter som afvander oplandet til projektområdet afbrydes i kote 12,00 m (DVR90) hvor der etableres fordelerrende som afskærer grøfterne. Projektforslaget er udarbejdet med henblik på at infiltrere så stor en del af den drænbetingede afstrømning, uden at det 3 beskyttede vandløbs kontinuitet brydes. Dette opnås ved at etablere et fordelingsbygværk, som ved store afstrømninger leder en del af vandet til fordelerrender. Ved små vandføringer og vandføringer under afskæringskriteriet vil hele afstrømningen fortsætte udelt igennem fordelingsbygværket og videre ud over engen i det eksisterende profil. Afskæringskriteriet er forslået fastsat til 0,1 l /s /ha opland, svarende til 8.2 l/s. Fordelingsbygværket opbygges af sten- og grusmaterialer således at det tillader passage for vandløbenes smådyrsfauna (figur 1). Materialer og bundsubstrat er derfor identiske med naturligt forekommende materialer i vandløbet.
4 Figur 1. Principskitse af de forslåede fordelingsbygværker, som opbygges af natursten (marksten / kampesten). Bund og sider består af en blanding af paksten og singles. Ved små afstrømninger vil hele afstrømningen passere udelt igennem bygværket. Ved afstrømninger over afskæringskriteriet vil en voksende del af afstrømningen løbe over overfaldskanterne i bygværkets sider og herfra videre via rørledninger til fordelerrender. Øverst: set ovenfra; nederst: set fra position nedstrøms. Fordelingsbygværket placeres i kote 13,00 m (DVR90) og føres herfra til fordelerrenden som er placeret således at de får overkant i kote 12,00 m (DVR90). Fordelerrenden bliver dermed brudt op af fordelingsbygværket, hvilket medfører at der er to overløb fra fordelingsbygværket til en fordelerrende på hver side (figur 2). Ved tilslutning til fordelerrenden fra fordelingsbygværket, etableres et sandfang. Der kommer yderligere en afvanding fra oplandet, som samles i brønden ved markering #3, bilag 2. Det vurderes at dette system afvander den lokale mark. Drænet afskæres og ledes til
5 fordelerrenden. Drænledningerne opgraves på en 10 m lang strækning nedstrøms for fordelerrenden. Der etableres sandfang ved tilslutningspunkt. Der etableres en overkørsler /passage med en bredde på ca. 4 m (6 m rør) på matriklen mellem de to projektområder og fordelerrende hegnes evt. efter nærmere aftale imellem ejer og bygherre (figur 2). Den nordlige grøft tilsluttes fordelerrenden og tilkastes i hele sin udstrækning nedstrøms med overskudsjord fra gravning af fordelerrenderne, således at tilgængeligheden til den nordlige del af projektområdet er helt uhindret. Der anvendes primært overskudsjord fra gravningen imellem det nordlige og sydlige projektområde. Ådalen er på denne strækning er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven 3 og overskudsjorden må derfor ikke på denne strækning efterlades på arealet. Såfremt der er yderligere overskudsjord fra denne strækning indbygges og udspredes denne på den sydlige del af projektområdet. Evt. yderligere overkørsler/passager kan etableres efter ejers ønske. Figur 2. Ændringer som skal udføres i det eksisterende dræn- og afløbssystem er angivet med signaturer og tekst i gule tekstbokse.
6 Der foretages ikke indgreb i området med henblik på opgravning af evt. dræn på engen. Dette begrundes i, at området ikke kunstigt tilføres næringsstoffer udefra efter gennemførelse af projektet. Det vurderes derfor, at de gevinster i form af reduceret næringsstofudledning, der kan opnås ved en opgravning af evt. drænledninger langs randen til Ringsted Å, er små og ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne. Østlige projektområde Der foretages ingen ændringer på denne del af projektområdet. 3.1 Opsummering af forventede arbejdsopgaver Etablering af fordelingsbygværk Etablering af 410 m fordelerrende Etablering af 4 sandfang Etablering af 1 overkørsel (6 m rør) Opgravning af 2 x 10 m drænledning Opgravning af samlebrønd Tilkastning af grøft (80 m) 3.2 Eventuelle ukendte drænsystemer Det er erfaringen i denne type af opgaver, at der ofte dukker ukendte drænledninger op i forbindelse med udførelsen af projektet. Sådanne dræn vil det så vidt muligt, blive forsøgt at afbryde ved ådalsskrænten eller at finde en tilsvarende løsning for, hvilket er af afgørende betydning for projektets målsætning. Både grundejer og den udførende entreprenør er derfor forpligtiget til at kontakte tilsynet (NIRAS), såfremt der under projektets udførelse tilvejebringes kendskab til hidtil ukendte drænledninger og drænsystemer. 4. Påvirkning af afvandingstilstanden Fordelerrenderne er dimensioneret til at kunne nedsive ca. 0,25 l/s/ha. Hertil medgår 5 m fordelerrende pr. ha drænet opland. Da drænsystemer generelt antages at være dimensioneret til en maksimal
7 afstrømning på 1 l/s/ha, vurderes fordelerrenderne at kunne nedsive 80-90 % af drænafstrømningen. Da fordelerrenderne endvidere har et samlet volumen på ca. 7,5 m 3 /ha drænet opland, vil der kun sjældent være overløb fra fordelerrenderne og fortrinsvis i vinterperioden, hvor drænafstrømningen er stor. En del af overløbsvandet antages at blive infiltreret, men der vil temporært og fortrinsvis i vinterperioden være en sjapvandszone parallelt med fordelerrenderne. 5. Beskyttede naturområder og øvrige planforhold En del af projektområdet er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 som eng og mose (se bilag 3). Der er ikke registreret særligt værdifulde plantesamfund eller sjældne arter ved besigtigelser i forbindelse med forunderøgelsen. Der udføres anlægsarbejder i de beskyttede områder. En del af den nordlige fordelerrende er beliggende indenfor det 3- beskyttede område. Gravningen af fordelerrenden, vil være begrænset til et smalt gravefelt. Herudover vil anlægsarbejdet forårsage en midlertidig forstyrrelse af vegetationsdækket, forudsat at der anvendes gravemaskiner med brede larvebånd, som ikke efterlader tryk- eller komprimeringsskader i jorden. Der efterlades ikke overskudsjord i det beskyttede område. I det bælte langs traceet, som anvendes til kørespor og jordtransport vurderes omfang af evt. komprimeringsskader ved arbejdets afslutning og det vurderes om der skal foretages grubning med henblik på at udbedre skader. Afstrømningsregimet nedstrøms fordelingsbygværkerne vil ændres i retning af en mere naturlig tilstand. Det er uvist om vandløbet i en sådan tilstand har været i stand til at friholde et veldefineret strømningsprofil eller det har haft et mere diffust løb ud over ådalsbunden. Det kan vise sig nødvendigt mere regelmæssigt at foretage en nænsom oprensning af vandløbet på denne strækning. Dette kan ses som en ulempe, men skal sammenholdes med at en stor del af afstrømningen udgøres af næringsrigt drænvand, som med den forslåede løsning renses for en betydelig del af næringsstofferne. Det vurderes at vandløbsfaunaen, med den nævnte vedligeholdelse, ikke vil påvirkes negativt. Projekteringen er udført med henblik på ikke at ændre væsentligt på fugtighedsforholdende i de beskyttede områder. Det må dog forventes at afvandingen i projektområdet som helhed, og dermed også i de beskyttede områder, vil være mindre effektiv i vinterhalvåret 6. Ledninger og tekniske anlæg Der er søgt oplysninger om ledninger i området i LER i 2007, hvor der ikke var registreret ledninger i nærheden af gravefelterne. Der skal dog gøres opmærksom på at der er en krydsende vandforsynings-
8 ledning i den nordligste del af projektområderne vest og øst for Ringsted Å. Det påhviler entreprenøren selv at opdatere ledningsoplysningerne og selv at sikre sig at der ikke findes ledninger på lokaliteten. 7. Adgangsforhold Der er adgang til graveområdet via markveje og markskel hvor der kan køres med dumper og gravemaskine. I den lave del af ådalen bør kørsel med dumper så vidt muligt undgås.
Projektområde Bilag 1 Suså - VMPIII Oversigtskort LBnr.:27,31,34 0 500 meter 1,000 Sag nr.: 13.782.00 Oktober 2008
Afvandingssystem Grøft Drænledning Punktmakering af grøft Dræn / drænudløb Samlebrønd #1 #2 Projektområde #3 Bilag 2 Suså - VMPIII Afvandingsforhold LBnr.:27,31,34 Sag nr.: 13.782.00 0 100 meter I:\sag\03\456.78\..\pot01.wor 200 Oktober 2008
3 beskyttede naturtyper Eng Hede Mose Overdrev Sø Vandløb Projektområde Bilag 3 Suså - VMPIII Planforhold LBnr.:27,31,34 Punktmakering af grøft Dræn / drænudløb Sag nr.: 13.782.00 Samlebrønd 0 100 meter 200 Oktober 2008