Sejlsport og faciliteter 2009 Hvad er sejlsport Turbådssejlads Kølbådskapsejlads Sejlerskole for seniorer Matchrace = OL + AC Jollekapsejlads for seniorer = landshold + OL Jollekapsejlads for juniorer = ungdoms landshold Sejlerskole for juniorer Søspejdere At dække d hele sporten kræver andre faciliteter end bare en lystbådehavn, specielt idrætsdelen.
Sejlsport i Frederikssund Masser af vand, og muligheder 5-77 havne med mere end 1000 både, b og vel ca. 2500 sejlere. 4-55 sejlklubber ca. 800-900 medlemmer. 2 ungdomsarbejder et i Kitnæs/J /Jægerspris ca. 15 sejlere, samt i Juniorsejlcentret ca. 30-40 sejlere i højsæsonen. sonen. 1-22 søspejdergrupper s spejdergrupper påp ca. 8 sejlere. I alt ca. 50-60 børn b og unge. Hvorfor er der ikke flere unge der sejler i en fjordkommune? DIF s hjemmeside: Danskerne vil på havnen Af: Anders Lysholm Danskerne vil i stigende omfang dyrke idræt på vandet. Nu skal nyt DIF-initiativ gøre det lettere, at bruge havneområderne til fysisk aktivitet. Danskerne har for alvor fået smag for sportsgrene, der foregår i det våde element. Det er både ro-, kano- og kajakklubberne, sejlerklubberne og svømmerne, der oplever en stigende interesse fra danskerne. Således viser en undersøgelse fra Gallup, at én million danskere ønsker at dyrke aktiviteter på vandet. Men idrætsfaciliteterne på havnene er ikke gearede til den stigende efterspørgelse. Derfor har Danmarks Idræts-Forbund i samarbejde med en række specialforbund lavet inspirationskataloget Havnen en attraktiv idrætsfacilitet. Kataloget, som udkommer i nærmeste fremtid, skal få kommunerne til at tænke idrætten med, når de ombygger havnene. Miljøkonsulent i Dansk Sejlunion Jesper Højenvang har været med til at lave inspirationskataloget til klubber og kommuner.»vi oplever, at kommunerne har fokuseret lidt for meget på at udbygge havnearealerne med boliger. Det giver en ekstra udfordring for vandsportsgrenene, fordi deres eksistens er afhængig af at kunne benytte de få ressourcer, som havnearealerne har,«siger Jesper Højenvang til det nye nummer af Idrætsliv. 22.05.2009
Vejen til en stabil sejlsportsklub jf. Dansk Sejlunion Klare planer med mål m l og strategier Fokus påp overlevelsesdygtige årgange hele vejen op Begynder Øvet Træner Begynder o.s.v. Flere sideløbende spor / muligheder, brede og elite. Faciliteter, trænere og materiel der kontinuert udvikles så de modsvarer konkurrenterne. For at kunne skabe og bevarer kontinuiteten i juniorarbejdet er det er mål m l at være v i top 50 af de ca. 250 sejlklubber med juniorarbejder i Danmark. Juniorsejlcentret i dag Vort arbejde er forankret i en handlingsplan der revideres. Vi er blandt de ca. 45 ungdomsvenlige sejlklubber Vi har fået f opbygget en kontinuitet i årgangene Vi har en stabil ny tilgang påp ca. 15-20 unge pr. år Vi har opbygget både b et begynder spor, et kapsejlads spor og et junior kølbk lbåds / 2. mandsjolle tilbud. Vi opbygger en elite gruppe i Zoom 8 der nu gør g r sig gældende nationalt og internationalt. Vi sejler man-, tirs-,, og torsdag. Søspejderene sejler onsdag. Vi sejler hele året, men desværre ikke lokalt, derfor har vi større problemer med fastholdelse og kontinuitet end hvor der kan sejles hele året. Vi arrangerer en åben sommercamp i uge 32. Vi har et rullende trænerudviklingsprojekt godt påp vej Vi arbejder påp at åbne muligheder for samarbejde med naboklubber, Søspejderene, havkajakker samt SSP påp jollepladsen, i det omfang at faciliteterne og de menneskelige resurser kan bære b det.
Økonomien bag Juniorsejlcentret Drifts budget på ca. 90-100.000 årligt: 40.000 25.000 12.000 12.000 i i i i seniorstøtte fra FD + MSM juniorkontingenter jolleleje efter 1. år Kommunal støtte = = = = drift og forsikring trænerlønninger vedligehold + sejl trænerudvikling Dertil materiel nyanskaffelser for ca. 50-100.000 årlig, i 2008 var det: 40.000 Fra Havnefesten FFFS 50.000 Fra sponsorer tidligere lokalbanken, nye søges 10.000 Fra kommunen i 2007
Kort sagt: vi er påp vej op i top 50 igen og denne gang vil vi blive der. Blandt andet fordi vi også vil udvikle bredden, og samarbejdet, samtidig med Eliten. Men har vi brug for hjælp fra alle sider for at det kan lykkes, da der er meget der skal indhentes. Frederikssund har været v i top 50 før, hvad gik galt? Og sås skal vi lige huske William Berntsen s 2 OL medaljer i 1950érne rne.
Eksempler påp top 50 faciliteter De følgende f klubber er et udsnit af juniorfaciliteterne i de klubber vi i Juniorsejlcentret har besøgt i forbindelse med deltagelse i stævner i løbet l af de sidste 3 år, nogle er nybyggede, nogle ombyggede, nogle ældre. Men alle har de i forskellig form de faciliteter der i dag skal til for at skabe bæredygtige junior og jollearbejder og gennem dette udvikle livet på havnene. Derudover er der i dag en udvikling af deciderede søsports s sports fritidsklub tilbud i flere kommuner i Danmark, dette er der også taget et eksempel med af. Holbæk Nyt juniorklubhus / sejlskur samt slæbested bygget i 2005-6
Kalundborg Klubhus med badeforhold, juniorlokale Sejlskure, slæbested bygget i ca. 1998 Køge Juniorklubhus med sejlskur og overdækket jollelager bygget ca. 1980
Næstved Stort gl. juniorklubhus bygget ved anarkistisk knopskydning gennem 30 år, Nyt juniorklubhus på vej Roskilde Klubhus med omklædnings, bade og juniorfaciliteter samt brede slæbestæder bygget i ca. 2003
Farum Kombineret søsportscenter, både og sejl hal, omklædning, overdækkede jolleparkering, brede slæbestæder bygget i ca. 1995 Gråsten Klubhus med store junior og omklædningsfaciliteter samt stor jolle og sejl hal bygget i 1990érne
Skive Nyt klubhus er bygget i forbindelse med opbygning af ny havnefront i 2006-8, separate lokaler til juniorer med bad, omklædning samt jollehal Sønderborg En af Danmarks mest velorganiserede provinsklubber, med matchrace, handikapsejlads, studenter sejlads m.m. på programmet. Og faciliteter der matcher udbuddet.
Kerteminde Juniorklubhuse fra ca. 1990 ved siden af store havne baderum, Brede slæbesteder. Havnefaciliteter der kan håndterer stævne Med 500 sejlere, hvert år i pinsen. Egå Juniorklubhus ca. dobbelt så stort som sejlklubben, med omklædning, bad, sejlloft, mødelokale ribgarage m.m. bygget i ca. 1990
Åbenrå Ungdoms bygning med omklædning og sejlskure m.m. derudover 2 slæbestæder, det ene nybygget for at kunne håndterer store stævner Det maritime ungdomshus Sundby Kommunalt ungdomshus, med fast bemanding, værksted, sejlskure, møde og opholdsrum bad og omklædning. Kajak og joller m.m. både for sejlklub og ungdomsskole m.f.
Nogle fælles f nævnere: n Omklædning og badeforhold Klublokaler for juniorer påp deres præmisser Store fleksible slæbest bestæder Sejlskure, tørreloftert Overdækket jolleopbevaring Gummibåds garager / værksteder. v Pædagogiske faciliteter AV, åbne trådl dløse netværk m.m. Ungdommen siger selv de har brug for: - DS ungdomsseminar 2008
Kitnæs / Jægerspris i dag Begyndersejlads og sejlerskole sejlerskole i gl. materiel Lille slæ slæbested, ingen omklæ omklædningsfac. dningsfac. Grej opbevares i klubhus samt gl. container Frederikssund jolleplads i dag Slæ Slæbested for små småt og jolleplads er nedslidt, flydebro træ trænger til udskiftning. Uisoleret juniorskur med interimistiske omklæ omklædningsforhold, doneret af H. Topsø Topsø i 1980 erne. erne. Indtil der skabes permanente faciliteter til materiel må må vi lege byggeplads byggeplads med gratis containere for at kunne overleve væ væksten.
Frederikssund Lystbådehavn i dag Hvilke aktører er der om havnen Ejer af grunden Frederikssund Kommune Frederikssund Lystbådehavn AMBA Frederikssund Sejlklub, FD (driver jolleplads) Marbæk k lystbådehavn, privatejet Marbæk k Sejl- og Motorbåds klub, MSM Frederikssund / Marbæk k Juniorsejlcenter er et samarbejde mellem FD og MSM Søspejder 1. Frederikssund samt FDF
Frederikssund 2012? Frederikssund 2012?
Er dette muligt? Skulle der tænkes t større? Hvorledes kan det realiseres? Hvorledes sikres driften af den sportsfacilitet som jolleplads og juniorfaciliteter er påp sigt, hvis der er flere aktører?