Danske Gymnasieelevers Visionspapir - Fremtidens uddannelse ligger i vores hænder DGS Aktivitetskonference November 2012!1
Indledning Følgende er udtryk for elevernes visioner for gymnasieskolen anno 2020. Visionerne er udarbejdet på Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings aktivitetskonference 2012, på baggrund af diskussioner inden for følgende fem emner: Tværfaglighed, elevdemokrati, eksamener og evalueringer, undervisningsformer og metoder samt levevilkår. Visionerne er udviklet af elever fra hele Danmark. Visionspapiret skal bruges til at råbe op politikerne og minde dem om, at vi elever har en langsigtet plan for, hvor vi skal hen med vores gymnasieskoler fremadrettet. Vi er hverdagens eksperter, og derfor skal vi inddrages i beslutningsprocesser omkring udviklingen af vores udannelse. Vi håber, at vi med dette visionspapir kan være med til at sætte dagsordenen for, hvordan vores uddannelse skal se ud i fremtiden. På vegne af Danske Gymnasielevers Sammenslutning håber vi, at politikerne vil tage godt imod vores forslag.!2
Tværfaglighed 1. Åbenhed for revurdering af eksisterende fag og faggrupper, og sammenlægning af enkelte fag og dannelsen af nye. 2. Nytænkning af den eksisterende undervisning med henblik på at skabe tværfaglige projektforløb. 3. Tværfagligheden skal ikke kun fokusere på metode, men koble teorien sammen med virkelighedsorienterede problemstillinger. 4. Tværfaglighed skal kunne arbejde på tværs af studieretninger, fakulteter og uddannelser. 5. En integreret tværfaglighed i den daglige undervisning, i form af løbende tværfaglige projekter, afleveringer, samordnede pensumlister og undervisningsmaterialer, som skal kunne belyse samme emne fra mere end ét fags vinkel. 6. Eleverne skal under projektforløbene have mulighed for gruppearbejde, mulighed for selv at vælge emne, og projektet skal udmunde i et relevant valgfrit produkt. 7. Lærere skal have mere forberedelsestid, løbende kurser, og gymnasielærernes uddannelser skal være mere tidsvarende, med henblik på at hæve kvaliteten af den tværfaglige undervisning. 8. Gennemgående omstrukturering af undervisningen, som skal udmunde i en konkretisering af de eksisterende tværfaglige forløbs formål og udførelse.!3
Elevdemokrati 9. Der skal årligt afsættes et fast beløb til elevrådet til elevrådets egen disponering for at sikre elevrådenes position og arbejde som selvstændige organer. 10. Vi ønsker høringsret til elevrådet over for skolens bestyrelse. Det er vigtigt, at eleverne har indflydelse på deres hverdag, og at elevrådene kan agere uafhængigt af rektors indblanding. 11. Vi ønsker, at eleverne skal have mere indflydelse på planlægningen af undervisningen. Herunder mener vi, at eleverne skal være med til at bestemme emner, arbejdsmetoder og læringsstile. Vi ønsker desuden, at eleverne får indflydelse på koordinationen af afleveringsplanlægningen for året. 12. Vi mener, at det er vigtigt, at elevrådet skal være lettilgængeligt. Kommunikationen, elevrådet og eleverne imellem, skal styrkes ved, at alle klasser skal have ret til diskussionstid før elevrådsmøder samt tid til orientering af klassen herefter. Med lettilgængeligt mener vi også, at møder og andre aktiviteter under elevrådet skal fraværsgodskrives for alle deltagende elever. 13.Eleverne skal have mere indflydelse på arrangementer (skole og social), udvalgsbestemmelser og ekstraordinære tilfælde (f.eks. ombygning). 14. Elevrådet skal have høringsret samt inddrages i ansættelsesprocesserne af personale. Desuden skal eleverne kunne oprette et klagenævn, hvor eleverne kan klage over deres respektive lærere, hvorefter ledelsen skal tage stilling til den givende. 15. Klasser skal kunne danne et lærer-elev-team bestående af eksempelvis to klasserepræsentanter og to lærere, hvor man løbende evaluerer undervisningen, sådan at eleverne på den måde får indflydelse på undervisningen. 16. Elevrådet skal bestræbe sig på, at relevante beslutninger bliver truffet af alle skolens elever.!4
Eksamener og Evalueringer 17. Begrænsninger for hvor hurtigt eksamener må komme efter hinanden. 18. Forklarende og uddybende udtalelser sammen med karakterer. 19. Valgfri gruppeforberedelse til de individuelle eksamener. 20. Todelt eksamen med hhv. selvvalgt stof og ukendt stof. 21. Det skal være muligt at supplere ens studentereksamen samt gentage fag, hvor den efterfølgende karakter erstatter den tidligere karakter på elevens eksamensbevis. 22. Internet til eksamen. 23. Lærere skal være til rådighed i læseperioden. 24. Udvikling af nye og anderledes evalueringsformer, som i relevante tilfælde kan erstatte de nuværende.!5
Levevilkår 25. Der skal være en fleksibel fraværsordning, som behandles med udgangspunkt i dialog om fraværsårsager frem for fraværsprocenter. Denne ordning skal også kunne rumme kronisk syge og handicappede. 26. Der skal oprettes flere studiejob. 27. Uanset om man kommer langvejs fra eller ej, skal man have mulighed for en god og SU-venlig studiebolig i nærheden af ens uddannelsessted. 28. Der skal ikke være brugerbetaling på ungdomsuddannelserne hverken til undervisningsmaterialer, studieture eller andre skolerelaterede aktiviteter. 29. Offentlig transport skal være gratis for alle elever. 30. Alle studerende på en ungdomsuddannelse skal have mulighed for at modtage en SU, der er til at leve for. 31. Der skal være handicaptillæg til alle med kroniske fysiske og psykiske lidelser og andre særlige behov. 32. 20-20-reglen skal afskaffes. 33. BIlligere og nemmere tilgængelige motionsmuligheder, samt sundere og billigere ernæringstilbud på skolerne. 34. HF og IB bør ved folkeskolens studievejledning gøres til et lige så naturligt valg, som STX og andre gymnasiale ungdomsuddannelser.!6
Undervisningsformer og Metoder 35. Der vedtages bedst mulige IT-standarder på gymnasieskolerne, herunder sikring af elevernes mulighed for deltagelse, samt brug af elektronisk undervisningsmateriale. 36. Der skal være videre- og efteruddannelse af både lærere og elever i IT og læringstile. 37. Elevevalueringer af undervisning foretages efter hvert undervisningsforløb disse kan derefter følges op af efteruddannelse. 38. Formålet for undervisningsforløb og lektier klargøres for eleverne i forbindelse med eller før disse. 39. Læreren skal være uddannet i, samt tage hensyn til, elevernes indlæringsmønstre der skal foretages undersøgelse af disse i starten af skoleåret. 40. Alle elever skal kunne udfordres på det niveau de er evt. gennem mere elev-tilelev-undervisning. 41. Der skal være optimal pædagogik og undervisningsteknik på de respektive skoler med henblik på større variation i undervisningen dette skal bl.a. foregå via. erfaringsudveksling mellem lærere både internt og eksternt. 42. Der skal være mere interaktiv undervisning, fordi der skal skabes sammenhæng mellem virkeligheden og gymnasiet.!7