Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Transkript

1 Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer der er blevet lavet af forskellige arbejdsgrupper vil de fem nye skoler fra august 2012 arbejde med implementering af de hovedindsatsområder, som Kommunalbestyrelsen vedtog i februar Dette notat beskriver principperne indenfor de forskellige indsatsområder samt konsekvenserne for de forskellige klassetrin i Vordingborg Kommunes skolevæsen. Fem hovedindsatser Der fokuseres i det fremadrettede arbejde på 5 hovedindsatsområder, som skal medtages i al planlægning og gennemførelse af undervisning i det samlede skolevæsen. Det drejer sig om: 1. Inkluderende miljøer 2. Faglighed og faglig læsning 3. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) 4. Kompetenceudvikling 5. Holddannelse og fleksibel skole Inkluderende miljøer Det betyder, at Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 har fokus på Inkluderende miljøer. De inkluderende miljøer er præget af faste rutiner og klare værdier for arbejdet. Dette oplever både forældre, elever og personale i hverdagen. I de inkluderende miljøer har det pædagogiske personale et samarbejde om at tilrettelægge og planlægge undervisning. At arbejde med inkluderende miljøer betyder, at alle elever er en del af skolens almene arenaer. Eleverne oplever værdi ved at være en del af det sociale fællesskab. Alle elever opnår et højt udbytte af de læringsprocesser der finder sted i skolen. Der er desuden et øget fokus på overlevering af børn ved overgange mellem faser og ved overgange ind i skolen og ud af skole mod ungdomsuddannelserne. For at styrke forståelse for arbejdet med inkluderende miljøer afholdes uddannelser for politikere, skolebestyrelser og forældre. Faglighed og faglig læsning Det betyder, at Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 har fokus på faglighed og faglig læsning. Dette fokus betyder: Et grundlæggende fokus på elevernes læring. Undervisningsministeriets Fælles Mål og de enkelte fags trinmål er det tilsigtede styringsredskab og det alle aktiviteter tilrettelægges ud fra. Det 1

2 afspejles i målstyrede års- og elevplaner. Systematisk brug af lokale og nationale tests og andre evalueringsformer. Vordingborg Kommunes Sprog og Læsehandleplan implementeres på alle skoler og indgår i alle læreres årsplanlægning. Eleverne lærer at læse i tråd med Fælles mål og de enkelte fags trinmål. I alle faser og alle fag er der fokus på faglig læsning og eleverne læser for at lære. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Det betyder, at Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 har fokus på informations- og kommunikationsteknologi. Dette fokus betyder: Elevernes IKT-kompetencer afdækkes og inddrages som en læringsressource. IKT-anvendes som en integreret del af undervisningen. Det afspejles i alsidige undervisningsformer, hvor lærer- /elevrollen veksler mellem instruerende og vejledende afhængig af mål, form og indhold. Elevernes læring understøttes i form af oprettelse af et læringscenter med ressourcer inden for skolebibliotek, IKT, medier og læringsstile. Læringscenteret har fokus på formidling og tilrettelæggelse af læreprocesser for elever. Læringscenteret med tilknytning af en IKT-vejleder understøtter lærernes og pædagogernes IKT-kompetencer såvel fagdidaktisk og som undervisningspraktisk. IKT-vejlederens rolle er alt overvejende didaktisk orienteret. IKT-området i skolevæsenet skal struktureres så fleksibelt så muligt, så der skabes optimale muligheder for elevernes anvendelse af IKT. Arbejdet med udnyttelse af IKT i alle fag understøttes af, at der er etableret et hurtigt trådløst net på alle kommunens skoler, at alle undervisningsmidler etableres eksternt ( skyen ) og at PC ere skiftes efter en fast plan over de kommende år. Kompetenceudvikling Det betyder, at Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 har fokus på kompetenceudvikling. Dette fokus betyder: Et fællestræk for alle implementeringsplaner er, at de selvstyrende team er et centralt omdrejningspunkt for udvikling af de nye tiltag. At alle selvstyrende team har indsigt i og viden om den fleksible skole og holddannelse. Det anbefales derfor, at alle har gennemgået kompetenceudvikling i arbejdet i selvstyrende team med fokus på effektiv mødeafholdelse og brug af målfastsættelse, refleksion og evaluering. På den enkelte skole arbejdes der med kompetenceudvikling ud fra platformene: individ gruppe leder organisation, og denne struktur skal fremgå af fremtidige kompetenceudviklingsplaner. Hele skolevæsenet vil indgå i et samlet 3-årigt partnerskab med University Collage Sjælland, Center for Undervisningsmidler, Læremidler.dk med henblik udvikling af nye didaktiske muligheder i alle fag når de digitale medier gøres tilgængeligt for alle i alle fag. Alle lærere vil deltage i dele eller hele forløbet. 2

3 Holddannelse og fleksibel skole Det betyder, at Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 har fokus på holddannelse og fleksibel skole. Dette fokus betyder: Et fælles fokus i al undervisningstilrettelæggelse vil være, hvordan alle elever kan udfordres optimalt, så de føler sig motiverede til læring. Et af de naturlige midler er fokus på undervisningsdifferentieringen. Med øget fokus på holddannelse og den fleksible skoles muligheder er det en klar forventning at alle lærere og teams bevidst arbejder med at kvalificere og anvende andre undervisningsformer gennem hele skoleforløbet. Der skal kontinuerligt arbejdes for at matche undervisningsmetoder med indhold og elevernes individuelle læringsstile. For at understøtte det vil fokus skifte fra et grundskema og en ugenormering af fagene til periodevis skiftende skemaer og fokus på en årsnorm inden for fagene. Det pædagogiske personale organiseres i selvstyrende teams for at understøtte processen. Det betyder, at teamene bliver et omdrejningspunkt, der skal kvalificeres i forhold til at arbejde inden for områder som: overordnet årsplanlægning, skemalægning og koordination af undervisningsemner i henhold til trinmål mm. At arbejde i ovennævnte struktur forudsætter et solidt informationsniveau og en tydelig kommunikation til forældre og elever. Skolens faser Indskolingen For indskolingen betyder det specifikt, at lærer/lærer- og lærer/pædagog samarbejdet afspejler arbejdet med at skabe inkluderende miljøer. Der er et tæt samarbejde mellem skolerne og børnehaverne i forbindelse med overgangen til børnehaveklassen. Desuden er der fokus på dannelse af forældrenetværk. Eleverne i indskolingen har automatiseret deres læsning, så de hurtigt og sikkert kan afkode en tekst. Og de bliver derved parate til at fordybe sig i faglige tekster. Lærere og ledere opstiller tydelige og realiserbare mål for elevernes faglighed og faglige læsning i indskolingen. Pædagoger giver lektiehjælp i SFO en og lærerne videregiver lektieplanen. Lærere og ledelse systematiserer evaluering via en elektronisk platform. Støtte til elever med vanskeligheder sikres med tidlig læsehjælp. Der er klassekonferencer på alle klassetrin i indskolingen Lærernes årsplaner har fokus på læring med IKT, klasserumsledelse og undervisningsdifferientering. Skolerne formulerer lokale faglige mål for IKT og skolens intranetsystem bruges af forældre, lærere og elever. De selvstyrende team gennemgår praksisnær uddannelse i målsætning, evaluering og mødefacilitering i forhold til arbejdet i de selvstyrende team og i forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Alle gives mulighed for at arbejde eksperimenterende med fleksibel skole, skema og holddannelse. 3

4 Der er faste rammer for skoledagen mellem kl og der etableres et fast dagligt tilbud om lektiecafe i SFOen. Desuden arbejdes der med en bedre udnyttelse af skolens og SFO ens lokaler i formiddagstimerne. Mellemtrinnet For mellemtrinnet betyder det specifikt, at alle elever bliver styrket i at arbejde med at lære og lære, således at de bliver bedre til at orientere sig mod alle fag. Det medfører bedre score i tests og trivselsundersøgelser Der arbejdes som følge heraf med målfastsættelse og evaluering for børnenes læring individuelt samt for klasser og hold. På mellemtrinnet tilrettelægges faglig læsning dagligt 20 min i fagene på skift. Lektiecafeen lægges i tiden mellem 8 14 (de faste rammer) i den del af tiden, der ligger ud over timefordelingsplanens lektioner i de forskellige fag. Der sættes fokus på at indtænke IKT- undervisningsdidakik/ fagdidaktik og der etableres funktionelle og fleksible tekniske løsninger. Det betyder bl.a., at der arbejdes hen i mod en kultur, hvor selvlæring, arbejdspladsbaseret læring og videndeling er en naturlig del af det faglige og pædagogiske miljø. Det vil kræve et generelt kompetenceløft for hele personalegruppen. Internt kompetenceløft ved hjælp af kollegial sparring, workshops, ildsjæle, sidemandsoplæring. Det vil ligeledes give grobund for arbejdet med holddannelse. Det betyder, at elevernes viden og færdigheder konsolideres og videreudvikles bedst muligt under hensyntagen til deres udviklingstrin og ganske særlige potentialer. Det sammentænkes med udskolingens teorigrundlag Flow og fordybelse Udskolingen I udskolingen etableres et studiemiljø med flow mellem fag og emner under hensyntagen til trinmål og ministerielle bestemmelser. Derved bliver det muligt at arbejde med Flow og fordybelsesteoriens grundtanke, og elevernes engagement øges derved. Der sættes fokus på formidlingsdelen og projektarbejdsformen. Vejledere, lærere og ledere drøfter mindst en gang om året alle elevers faglige standpunkt. Der er mindst et innovationsprojekt pr. klasse pr. år. Faglig læsning er et ansvarsområde hos de enkelte faglærere. Principper får evaluering herunder redskaber og feedbackprocesser godkendes af skolebestyrelsen. Elevplanen og uddannelsesplanen sammenkøres. Skoleleder og fagsekretariatet for skoler etablerer samarbejdsaftaler med STX, ZBC og Femern Bælt etc. Udskolingsteam og linjerne opbygger et korps/et katalog af relevante gæstelærere. Lærernes årsplaner sætter fokus på, hvad eleverne skal lære frem for hvad eleverne skal lave. For udskolingen betyder det specifikt, at hele organisationen indtænker elevernes medie- og IKTkompetencer som undervisningsresurse. I den videre udvikling inddrages eleverne i en medkultur. 4

5 Elevernes forskellige læringsstile og det potentiale der ligger her - opgraderes gennem brug af IKT. I undervisningen gøres brug af videokonferencer, fjernundervisning, trådløs adgang til elevernes egne mobile enheder, skyen m.m. Der gennemføres E-learning med andre skoler/kommuner. Afleveringer og fremlæggelser kan ske elektronisk. Lektiecafeen kan være virtuel. Facebook og andre platforme inddrages. Lærere giver digitaliseret skriftlig feedback. Lærere skal have uddannelse i linjefag. Målet er at hver skole tildeles 6 undervisningspladser/år: 2 humanistiske, 2 naturfaglige, 2 kreative. Der arbejdes med at overlevere bedst muligt til ungdomsuddannelserne via et styrket samarbejde med UU-vejlederne.. Bilag: Implementeringsplanerne for de tre faser (Bilag fremgår af Børne- Unge- og Familieudvalgets sag af 19. marts 2012) 5