Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
|
|
- Dagmar Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være værkstedsarbejde, hands-onaktiviteter, storyline-forløb, fysiske aktiviteter, ekskursioner samt lege med fagligt og socialt fokus. Undervisningen foregår dels i egen klasse dels på tværs af årgangen. Undervisningen bliver tilrettelagt med særligt fokus på klasseledelse. I indskolingen er det særligt vigtigt, at eleverne får tillært sig rutiner, så de kan agere i det kreative læringsmiljø. Således udvikles elevernes evner til medansvar og aktiv deltagelse i undervisningen. Dette forbereder eleverne til projektarbejdsformen, der vægtes højt. Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Særligt for børnehaveklassetrinnet og overgangen til 1. klasse, er der på Tove Ditlevsens Skole etableret en ordning, hvor kommende 1.klasses lærer deltager i undervisningen den sidste del af skoleåret. Derudover holdes der en overleveringskonference, hvor information af faglig og social art videreformidles til kommende klasselærer. Det anerkendende skolemiljø. Ved opstart af ny klasse formulerer forældre, elever og lærerteam hvert deres sæt af forventninger til de sociale spilleregler. For at disse forbliver aktuelle revideres de årligt gennem hele skoleforløbet. Ved skolestart bliver der etableret venskabsklasser for at de nye elever via større elever, kan finde tryghed og blive ført ind i skolens verden på en rar måde. Venskabsklasserne bruges ligeledes i undervisningssituationer til at undervise hinanden. Vi prioriterer trivsel i frikvarteret højt. Elever fra mellemtrinnet fungerer som legepatrulje. Legepatruljen sætter lege og aktiviteter i gang, som de yngste elever kan deltage i. Således har eleverne altid mulighed for at lege med andre. Dagens første frikvarter har vi valgt at forskyde tidsmæssigt, så eleverne i børnehaveklassen har skolegården for sig selv. Dette for at børnehaveklasserne i opstarten kan etablere venskaber på tværs og udforske området i ro. I den enkelte klasse afholdes jævnligt klassemøder. Her skabes rum for, at den enkelte elev kan udtrykke personlige ønsker og behov i relation til skolehverdagen. Disse forventes anerkendt af klassen, som respekterer og imødekommer disse. Såfremt der skulle opstå konflikter eleverne imellem tilbydes mægling af ældre elevmæglere. Det globale i det lokale. For at kunne være åben mod verden, kræver det, at man er tryg i de rammer man befinder sig i. Derfor prioriteres trivsel højt i indskolingen på Tove Ditlevsens Skole. Ved trivsel forstås, at den enkelte elevs integritet bevares, samtidig med at denne oplever at være del af et fællesskab. Dette
2 skabes bl.a. via det anerkendende miljø. Når trygheden er skabt og læringsprocessen godt i gang, orienteres vi i højere grad udad mod det lokale og siden hen det globale. I løbet af indskolingsperioden, arrangeres en hyttetur for den enkelte klasse. Herigennem underbygges det sociale fællesskab og samtidig får klassen et fagligt forløb i andre rammer. Ligeværdigt samarbejde. Det daglige samarbejde omkring en klasse på Tove Ditlevsens Skole foregår i løbende dialog mellem elever, forældre og lærere. Orientering foregår primært via SkoleIntra, hvor det også er muligt for forældrene indbyrdes at kommunikere om aktuelle emner. Med udgangspunkt i elevplaner afholdes der evalueringssamtaler med forældre og elever, og det forventes, at indgåede aftaler mellem elev, forældre og lærere bakkes op og følges op af alle parter. I hver enkelt klasse er der etableret klasseråd, der består af forældre og lærere (eventuelt elever). Klasserådet definerer sig selv, men oplagt er det, at der diskuteres trivsel, planlægges sociale arrangementer, samt opfordring til dannelse af trivsels/lege grupper i klassen etc.
3 Mellemtrinnet Faglighed med kreativitet Når eleverne kommer på mellemtrinnet er de grundlæggende faglige færdigheder på plads og eleverne har erfaring med mange arbejdsformer. De i indskolingen indlærte kompetencer videreføres og udvikles ved ind i mellem at arbejde projektorienteret og med større tværfaglige forløb. Læsefærdighederne udbygges nu til at der sættes fokus på faglig læsning i fagene. 3. og 6. kl. er venskabsklasser og indgår i et læseprojekt, der fremmer både læselysten og færdighederne samt de sociale bånd mellem eleverne. De kreative fag på mellemtrinnet handler om at have kroppen med og lære at bruge hænderne og sanserne. De kreative faglokaler er ombyggede og giver sammen med ture ud af huset en mulighed for at lære på flere måder. Eleverne arbejder med boglige materialer så vel som digitale læremidler. De vil i stigende grad arbejde med IT og medier, hvor de både skal kunne færdes sikkert og hensigtsmæssigt på internettet og kunne lave egne produktioner med billeder og lyd. Elevernes viden og kunnen evalueres jævnligt, med efterfølgende individuelle indsatser. Anerkendende skolemiljø På mellemtrinnet har klasserne to venskabsklasser, en fra indskolingen og en fra udskolingen. Som de store på Enghave Plads matriklen er de med til at tage godt imod de små og hjælpe dem trygt igennem de første skoleår. Ligeledes forberedes de på en sikker overgang til udskolingen ved at have kontakt med en ældre venskabsklasse. Dermed sikres også kontakten mellem de to matrikler. Mellemtrinselever er med i skolens legepatrulje, hvis formål det er at øge trivslen i frikvartererne, at lære de mindre elever at sætte lege i gang samt at tage ansvar for gode relationer mellem børnene. Større ansvar og udfordringer er en del af det at være elev på mellemtrinnet. Eleverne går fra at være fulgt af voksne til i højere grad at færdes selv, f.eks. på vej til fritidsklub efter skole. Vi arbejder på gradvist at give eleverne større ansvar for deres skolegang, så de passer godt på hinanden, sig selv og de fysiske rammer. Det er vores mål at hjælpe eleverne til at få en social bevidsthed og lære dem konfliktløsning I den enkelte klasse afholdes jævnligt klassemøder. Her skabes rum for, at den enkelte elev kan udtrykke personlige ønsker og behov i relation til skolehverdagen. Disse forventes anerkendt af klassen, som respekterer og imødekommer disse. Fra 4. klasse er eleverne repræsenteret i KESO (Københavns Elevsikkerhedsorganisationen), hvor de har indflydelse på skolens/elevernes arbejdsmiljø.
4 Det globale i det lokale På mellemtrinnet forholder vi os åbent, reflekterende og analyserende til samfundet og miljøet lokalt såvel som globalt. Med udgangspunkt i vores nærmiljø, ønsker vi en undervisning der orienterer sig globalt, således at skolen medvirker til mellemfolkelig forståelse gennem møder med forskellige kulturer og traditioner og sætter eleverne i stand til at turde møde det ukendte, rejse ud i verden og få en øget forståelse for de globale sammenhænge. På mellemtrinnet har alle klasser en venskabsklasse fra en anden skole i Danmark. Kontakten klasserne imellem foregår primært via kommunikation på Internettet. I 5. klasse tager man på venskabsklassebesøg. Det er ligeledes en mulighed, at venskabsklassen besøger 5. klasse på Tove Ditlevsens Skole. Ligeværdigt samarbejde På mellemtrinnet ser vi skabelsen af en god skole som et fælles projekt, hvor elever, forældre og skolens medarbejdere deltager aktivt i det daglige skoleliv. Den daglige dialog mellem skole og hjem foregår via SkoleIntra, ligesom forældre opfordres til at kommunikere om aktuelle problemstillinger i debatforum. Med udgangspunkt i elevplaner afholdes der evalueringssamtaler med forældre og elever, og det forventes, at indgåede aftaler mellem elev, forældre og lærere bakkes op og følges op af alle parter. Gennem oprettelsen af klasseråd forpligter lærere, forældre og elever sig på i fællesskab at samarbejde om den enkelte klasses trivsel, såvel fagligt som socialt. Klasserådet bør ligeledes planlægge sociale arrangementer som led i etableringen af et trygt klassemiljø. På mellemtrinnet vægtes elevrådet højt. Alle klasser er repræsenteret i elevrådet og herigennem har skolens elever direkte elevmedbestemmelse inden for de områder, som berører elevernes dagligdag. Gennem KESO har eleverne specifik indflydelse på skolens undervisningsmiljø.
5 Udskolingen Faglighed med kreativitet I udskolingen er der stor fokus på fagligheden såvel som kreativiteten. Dette for at forberede eleverne på det liv der ligger efter folkeskolen. Dels for at fremme udviklingen af den selvstændige elev, dels for at højne fagligheden er projektopgaver og den projektorienterede undervisningsform en del af undervisningen. Der er fokus på formidlingen og præsentationen af det lærte og de fysiske rammer og undervisningsmidlerne understøtter dette. Der er Interaktive whiteboards i de ældste klasser og vi prioriterer afvekslende undervisningsmaterialer som en del af hverdagen. Der er fokus på læsning i fagene og sparring med skolens vejledere gør, at lærerne er fagligt opdaterede og opretholder en høj faglig standart. Via løbende evaluering og efterfølgende indsats sikres det, at alle elever er på det rette faglige spor. Eleverne udvikler deres IT og mediekundskaber, som de kan anvende til at tilegne sig viden samt være kreative og kritiske i forhold til egen og andres mediebrug. Anerkendende skolemiljø Eleverne deltager i og støtter op om et aktivt elevråd med reel indflydelse på beslutningsprocesserne i udskolingen. Eleverne er ligeledes repræsenteret i skolebestyrelsen og KESO (Københavns Elevsikkerhedsorganisationen). Eleverne står selv for indretning, regler for opførsel og har aktivt ejerskab over kantinen/eatloungen, hvor elevstyrede arrangementer er en del af ungdomskulturen. Frikvartererne foregår under stort elevansvar, således at konflikter, så vidt som muligt, håndteres og løses af eleverne selv ud fra det anerkendende princip og eventuelt konfliktmægling. Omgangsformen er anerkendende, respektfuld og i en ordentlig tone. Der opfordres til stor selvstændighed og medansvar i elevens skolehverdag, hvor gruppearbejde, fremlæggelse af projekter, kommunikation med omverdenen kan være måder til forberedelse på livet efter folkeskolen. Flere gange årligt afholdes sociale arrangementer, både på klasse-, årgangs- og afdelingsniveau. I den enkelte klasse afholdes jævnligt klassemøder. Her skabes rum for, at den enkelte elev kan udtrykke personlige ønsker og behov i relation til skolehverdagen. Disse forventes anerkendt af klassen, som respekterer og imødekommer disse. I udskolingen har klasserne venskabsklasser fra mellemtrinnet. Dette har bl.a. til formål at lette overgangen mellem matriklerne for eleverne.
6 Det globale i det lokale Vi ønsker at fremme elevernes ansvarlighed i forhold til aktiv deltagelse i lokalmiljøet. I forhold til undervisningen etableres et samarbejde med lokale virksomheder, butikker, institutioner o. lign., således at relevant undervisning for de enkelte fag kan foregå enten udenfor skolen eller i form af gæstelærere på skolen. I udskolingen etableres kontakt med en venskabsklasse i udlandet. Der arbejdes frem mod, at eleverne mødes i 8. eller 9. klasse på lejrskole. Ligeværdigt samarbejde Den daglige kommunikation mellem skole og hjem foregår primært via SkoleIntra. Elever og forældre holder sig her aktivt orienteret med hensyn til skemaændringer, lektier, informationsbreve m.m. Med udgangspunkt i elevplaner afholdes der evalueringssamtaler med forældre og elever, og det forventes, at indgåede aftaler mellem elev, forældre og lærere bakkes op og følges op af alle parter. Det forventes, at forældre deltager aktivt i skole/hjem-samarbejdet og skolens demokratiske processer og er med til at styrke elevernes og klassens trivsel fagligt og socialt. Der er aktivt fungerende klasseråd i hver klasse bestående af forældre, elever og lærer.
Pædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereVision 2010 Vindinge Skole
Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereFjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.
SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.
Læs mereLykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
Læs mereMELLEMTRINNET 4. 6. årgang
MELLEMTRINNET 4. 6. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt, hvilket alderstrin
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereTrivselspolitik for Vejlebro
Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereVelkommen i skole 2011
Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereVirring Skole læring, fællesskab og glæde
Virring Skole læring, fællesskab og glæde Uddannelsesplan for skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: Velkommen - s. 2 Grundoplysninger - s. 3 Skolens kultur og særkende - s.3 Praktik, organisering og
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereGRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen Udarbejdet (dato): Februar 2013 Hvad forstår vi ved trivsel? Det vi forstår ved trivsel er, at eleven føler sig set, hørt, anerkendt og
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUddannelsesplan Christinelystskolen
Uddannelsesplan Christinelystskolen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Praktikskolens grundoplysninger: Navn: Christinelystskolen Adresse : Telefon, mail webadresse: Tlf. 9663 1755 Hjemmeside
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereTrivselsplan for Charlotteskolen
Trivselsplan for Charlotteskolen Redigeret i 2017 Trivsel på Charlotteskolen Charlotteskolen ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse og respekt og ligeværd. Vi betragter os
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs merePRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015. www.sejs.skole.silkeborg.dk
PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015 www.sejs.skole.silkeborg.dk SEJS SKOLE TYTTEBÆRVEJ 1 SEJS 8600 SILKEBORG Kontor: tlf.: 89 70 21 70 Skoleleder: E-mail: Pædagogisk leder: E-mail: Afdelingsleder og
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereStavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)
Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber
Læs mereAnsvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.
Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereSkolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne 18. November 2008 1 Møde med klasserepræsentanterne. Dagsorden: 1. Orientering fra skolen og skolebestyrelsen, herunder diverse nyt
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereHaderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Haderup Skole HVAD ER MOBNING? På en PALS-skole som vores er alle former for uacceptabel. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. Sprog og kommunikation. 1. Skabe et anerkendende sprogbrug børn/børn, voksne/voksne og børn/voksne imellem 2. Børnene skal udvikle evnen til at afkode verbal/nonverbal kommunikation.
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSide 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole
Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for Holme Skoles mellemtrin KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereREFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG
Returadresse: Herfølge Skole Billesborgvej 1, 4681 Herfølge REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG den: 29. januar 2011 kl. 9.00-14.00. Dato Deltagere: Afbud: Sted: Skolebestyrelsen Nicolai, Mette, Rasmus Personalerummet
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereWorkshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen
Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereVærdier, handleplaner og evaluering
Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mere