It på ungdomsuddannelserne

Transkript

1 It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af it som et redskab i undervisningen, der kan øge elevernes læringsudbytte på ungdomsuddannelserne. Rapporten fokuserer på, hvordan underviserne arbejder med it, og hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i at arbejde målrettet med it som et pædagogisk og didaktisk redskab. Undersøgelsen kortlægger, hvordan it aktuelt bruges i undervisningen på ungdomsuddannelsernes første år, og den inkluderer både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Rapporten viser bredden og variationen mellem ungdomsuddannelserne og peger på forskelle og ligheder i praksis og udfordringer. Målet med rapporten er at skabe et stærkere videngrundlag, der kan understøtte skolernes videre arbejde med it-didaktiske udviklingsstrategier. Tidligere undersøgelser såsom TALIS (EVA 2013) har vist, at it bruges meget af eleverne på ungdomsuddannelserne, men det er ikke tydeligt, hvordan it bruges og med hvilke formål. Følgeforskning i udviklingsprojekter på udvalgte skoler har vist, at der er læringspotentialer, når undervisere arbejder målrettet med udvalgte it-redskaber inden for rammerne af pædagogiske forsøg (fx Mathiasen et al. 2014). Rapporten henvender sig til ledelsespersoner på ungdomsuddannelserne, som ønsker at arbejde mere målrettet med at styrke it i undervisningen. Rapportens kortlægning af praksis og potentialer har ligeledes relevans for statslige og regionale aktører på området, som kan bruge rapportens resultater til at fokusere it-didaktiske udviklingsprojekter på skolerne. Resultater Undersøgelsen viser, at it spiller en vigtig rolle for næsten alle underviserne på ungdomsuddannelserne. 92 % af underviserne på stx/hf, 95 % på hhx/htx og 89 % på erhvervsuddannelserne svarer, at it og digitale redskaber enten spiller en stor eller nogen rolle i deres undervisning. Endvidere angiver 80 % på stx/hf, 81 % på erhvervsuddannelserne og 92 % på hhx/htx, at deres elever i høj eller nogen grad skal bruge it til opgaveløsningen i underviserens fag. Flertallet af underviserne vil gerne bruge mere it i undervisningen, end de gør i dag. 75 % af underviserne på erhvervsuddannelserne, 55 % af underviserne på stx/hf og 58 % af underviserne på hhx/htx svarer bekræftende til dette. Der bruges forskellige former for it på ungdomsuddannelserne På de gymnasiale uddannelser er der relativt lidt variation i brugen af teknologisk hardware. Computere og av-udstyr er de foretrukne teknologier, og smartboards bruges i nogen grad. På erhvervsuddannelserne er variationen noget større, og her anvendes der i langt højere grad end på de gymnasiale uddannelser mobile teknologier såsom smartphones og tablets. Disse forskelle i brugen af enheder kan hænge sammen med de forskellige undervisningssituationer, der findes på ungdomsuddannelserne fra klasseværelset til værkstedet. Digitalt undervisningsmateriale såsom e-bøger, i-bøger og digitale opslagsværker er udbredt på alle ungdomsuddannelserne, men mest på de gymnasiale uddannelser, hvor næsten 90 % af underviserne angiver, at der bruges den slags materialer i undervisningen. På erhvervsuddannelserne IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

2 er det 80 %, der svarer, at de bruger digitalt undervisningsmateriale, og denne forskel mellem ungdomsuddannelserne kan muligvis relateres til det forhold, at flere undervisere på erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser angiver, at de har tekniske problemer og problemer med at få programmer til undervisningsbrug. Undersøgelsen indikerer dermed, at erhvervsuddannelserne med fordel kunne se på de programmer og redskaber, som underviserne har til rådighed aktuelt. Brugen af samarbejdsværktøjer og delingsværktøjer i undervisningen er mest udbredt på de gymnasiale uddannelser. 63 % af underviserne på stx/hf og 57 % på hhx/htx angiver, at de i høj eller nogen grad bruger delingsværktøjer i undervisningen. Dette gør sig gældende for 39 % af underviserne på erhvervsuddannelserne. It bruges mest i forbindelse med forberedelse og klasseundervisning Undersøgelsen viser, at it anvendes til en række forskellige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, men at det i overvejende grad bruges til forberedelse og i tilknytning til traditionel klasseundervisning. It bliver brugt i forbindelse med forberedelse af undervisningen (96 % af respondenterne), afholdelse af oplæg i klassen (89 %), tests (60 %) og evaluering af elever (54 %). 41 % svarer, at de bruger it til undervisningsdifferentiering, og mere teknologibårne undervisningsformer såsom flipped classroom og e-læringsforløb angives af hhv. 15 og 11 % af underviserne. Samlet set tyder svarfordelingerne derfor på, at anvendelsen af it i undervisningen mest foregår i forbindelse med forholdsvis traditionel klasseundervisning, og at de mere eksperimenterende undervisningsformer, hvor it bruges til at ændre selve undervisningens form, spiller en noget mindre rolle. It bruges mest til at producere og holde oplæg De fleste undervisere bruger it til at producere eget undervisningsmateriale. Kun 2 % af underviserne svarer, at de slet ikke producerer digitalt undervisningsmateriale. De hyppigste former for materiale er skrevne oplæg (94 % af underviserne), PowerPoint-oplæg (82 %) samt quizzer og tests (64 %). Et fåtal laver videoer (20 %), podcasts (6 %), animationer (7 %), QR-koder (10 %) eller programmer (5 %). Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad underviserne på ungdomsuddannelserne deler deres digitalt producerede undervisningsmateriale. På stx/hf er det 60 %, som ofte eller altid deler, mens 40 % svarer Sjældent eller Aldrig. På hhx/htx deler 73 % ofte eller altid, og 27 % deler sjældent eller aldrig. På erhvervsuddannelserne er det 78 %, som ofte eller altid deler, og tilsvarende 22 %, som sjældent eller aldrig deler. Andelen, som svarer, at de altid eller ofte bruger andres digitale undervisningsmateriale, varierer på tilsvarende vis mellem uddannelserne. På stx/hf svarer 42 % Ofte eller Altid, og 58 % svarer Sjældent eller Aldrig. For hhx/htx er det tilsvarende: 42 % svarer Ofte eller Altid, og 58 % svarer Sjældent eller Aldrig. På erhvervsuddannelserne er det 56 %, der ofte eller altid bruger andres materiale, og 44 %, der svarer Sjældent eller Aldrig. Disse resultater tyder på, at der er en kulturforskel, hvad angår delingen af undervisningsmaterialer mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Undervisernes didaktiske formål går på tværs af ungdomsuddannelserne På tværs af ungdomsuddannelserne har underviserne de samme didaktiske formål med at bruge it i undervisningen. At skabe variation i undervisningen er det hyppigst fremhævede formål, som 90 % angiver i høj eller nogen grad. Ca. 80 % af underviserne angiver, at de i høj eller nogen grad bruger it i undervisningen til at fastholde elevernes koncentration og til at involvere eleverne. Omkring 60 % bruger i høj eller nogen grad it til at tilgodese forskellige læringsstile, at muliggøre opgaveløsning i forskelligt tempo og med forskellig sværhedsgrad, at evaluere elevernes læringsudbytte og at øve bestemte faglige kompetencer. Den eneste forskel mellem ungdoms- IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

3 uddannelserne vedrører formålet at bruge it til at tilgodese forskellige læringsstile, hvor underviserne på erhvervsuddannelser i højere grad end de øvrige undervisere har dette som formål. Elevernes it-kritiske kompetencer kan styrkes Underviserne på alle ungdomsuddannelser vurderer, at it i undervisningen er med til at øge elevernes faglige udbytte. Med hensyn til den faglige midtergruppe af elever vurderer 77 % af underviserne, at it kan være med til at højne deres faglige niveau, og lidt over 60 % af underviserne vurderer ligeledes, at it kan højne det faglige niveau hos de fagligt stærkeste og svageste elever. Samtidig peger kortlægningen på, at underviserne på nogle punkter oplever problemer med elevernes it-kompetencer. De fleste undervisere tilkendegiver, at deres elever er dygtige til det tekniske og til at bruge de digitale redskaber med hensyn til at lave forskellige produkter i undervisningen. Til gengæld oplever underviserne, at elevernes kildekritiske beredskab og evner til at reflektere over etiske aspekter ved digitale medier er begrænsede. Kortlægningen tyder på, at både ungdomsuddannelserne og grundskolerne har en opgave med hensyn til at klæde eleverne på, så de ikke kun er teknisk dygtige, men også kritiske og etisk bevidste i forbindelse med brugen af digitale medier. Der er barrierer og uudnyttede potentialer Underviserne oplever en del barrierer for at bruge it mere i undervisningen, end de gør i dag. Blandt de undervisere, der svarer, at de gerne ville bruge it mere, er mangel på tid den største barriere. 65 % på stx/hf, 68 % på hhx/htx og 42 % på erhvervsuddannelserne angiver mangel på tid som en barriere. Den næststørste barriere er, at mange undervisere mangler fortrolighed med programmerne, hvilket 31 % på stx/hf, 23 % på hhx/htx og 37 % på erhvervsuddannelserne svarer. Den tredjestørste barriere handler om tekniske problemer, hvilket fremhæves af 20 % på stx/hf, 29 % på hhx/htx og 33 % på erhvervsuddannelserne 1. Der er forskelle på hvilke barrierer, der opleves mellem uddannelserne. 34 % af underviserne på erhvervsuddannelserne oplever, at deres elever mangler udstyr, mens dette opleves af hhv. 15 % af hhx/htx og 9 % på stx. Samtidig oplever underviserne på erhvervsuddannelserne en mangel på relevante programmer, tekniske problemer og manglende udstyr på skolen i højere grad end underviserne på de øvrige ungdomsuddannelser. Blandt underviserne på hhx/htx er der til gengæld flere, der oplever problemer med dårligt netværk og manglende it-support. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer samtidig, at der er et uudnyttet potentiale, især hvad angår brugen af it til undervisningsdifferentiering. Størstedelen af underviserne svarer, at de bruger it til at skabe variation i undervisningen, men væsentligt færre undervisere har undervisningsdifferentiering som et didaktisk formål. 41 % svarer, at de bruger it til undervisningsdifferentiering. 59 % angiver dog, at de i høj eller nogen grad bruger it til at tilgodese forskellige læringsstile, mens 57 % svarer, at de i høj eller nogen grad bruger it til at muliggøre opgaveløsning med forskellig sværhedsgrad eller i forskelligt tempo. 59 % angiver at de i høj eller nogen grad bruger it til at evaluere elevernes læringsudbytte. Disse tal indikerer, at der er et potentiale med hensyn til at sætte yderligere fokus på, hvad it i undervisningen kan i forbindelse med undervisningsdifferentiering og evaluering. Behov for praksisrettet kompetenceudvikling 55 % af respondenterne svarer samlet set, at de har modtaget it-relateret kompetenceudvikling inden for de seneste to år, men andelene varierer meget ungdomsuddannelserne imellem. 63 % af underviserne på stx/hf og 57 % af underviserne på hhx/htx har modtaget kompetenceudvikling inden for de seneste to år, mens dette gælder for 38 % af underviserne på erhvervsuddannelser- 1 Besvarelserne er blandt den andel, der har svaret, at de gerne ville bruge it mere, end de gør i dag. Procentfordelingerne skal altså ses i relation til undergruppen og ikke totalen. IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

4 ne. Følgelig er andelen af undervisere på erhvervsuddannelserne, som mener, at de har behov for it-relateret kompetenceudvikling, også signifikant større end blandt de øvrige undervisere. Der er også forskelle med hensyn til, hvilken form for kompetenceudvikling underviserne har fået. Et kursus på skolen er den form for kompetenceudvikling, som er hyppigst på alle uddannelser. Underviserne på erhvervsuddannelserne har derudover i højere grad end de øvrige undervisere fået sparring fra it-vejleder og sidemandsoplæring, mens underviserne på de gymnasiale uddannelser i højere grad har fået eksterne kurser og ekstern sparring. Selvom der er forskel på, hvad underviserne har fået, er deres ønsker til kompetenceudvikling relativt ens på tværs af ungdomsuddannelserne. Det, som de fleste undervisere ønsker sig, er et kursus med fokus på brug af it i egen undervisningspraksis, altså et praksisnært og praksisudviklende kursus. 37 % af underviserne på stx/hf, 33 % af underviserne på hhx/htx og 42 % af underviserne på erhvervsuddannelserne sætter dette som første prioritet, når det gælder kompetenceudvikling. Det næstmest populære ønske for kompetenceudvikling er kurser i et eller flere konkrete it-værktøjer eller programmer, som 24 % fra stx/hf, 32 % fra hhx/htx og 33 % fra erhvervsuddannelserne ønsker. Ledelsen er vigtig i forbindelse med rammesætning og understøttelse Undersøgelsens resultater tyder på, at skolernes ledelser bør arbejde på at skabe større tydelighed, rammesætning og understøttelse af en it-videndelingskultur på skolerne. 39 % af underviserne ved ikke, om deres skole har en it-strategi, og der er stor variation i, om underviserne vurderer, at it er et fokusområde for hele skolen, eller om det mest er et fokusområde for de særligt interesserede ildsjæle blandt lærerne. Det er også forskelligt, om underviserne vurderer, at ledelsen stiller krav om it i undervisningen. Undervisere, der selv tillægger it stor betydning i deres arbejde, vurderer også i højere grad, at ledelsen stiller krav om it i undervisningen, set i forhold til de undervisere, der tillægger it mindre betydning. Gruppen, der tillægger it stor betydning, angiver også i højere grad end de øvrige undervisere, at ledelsen har fokus på it-relateret kompetenceudvikling. Måske er disse underviseres mere positive vurdering et udtryk for, at undervisere, som selv tillægger it stor betydning, oplever mere ledelsesinteresse og ser flere muligheder for it-relateret kompetenceudvikling, mens undervisere, der tillægger it mindre betydning, ikke opsøges af deres ledelser. Endelig viser undersøgelsens resultater, at halvdelen af underviserne har en forholdsvis negativ vurdering af ledelsens opfølgning på igangsatte it-initiativer. Derfor peger resultaterne på, at skolerne kan sætte fokus på rammesætning og understøttelse af en højere grad af videndeling i relation til it i undervisningen. Fire opmærksomhedspunkter til det fortsatte arbejde Resultaterne giver anledning til fire opmærksomhedspunkter, som kan danne baggrund for det videre arbejde på skolerne. Udvikl brugen af it som pædagogisk redskab Inddragelse af digitale læremidler og læringsressourcer i undervisningen kræver en særlig didaktik. Til gengæld åbner det også op for nye muligheder for at variere og tilpasse undervisningen. It bliver for nuværende brugt meget som led i den almindelige klasseundervisning. Den næste fase med hensyn til at bruge it som et pædagogisk redskab er at øge brugen af it i forbindelse med undervisningsdifferentiering og evaluering og til at tilgodese forskellige læringsstile. På den måde vil it i undervisningen i endnu højere grad kunne bruges til at styrke elevernes læring samlet set. IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

5 Styrk elevernes it-kompetencer Ligesom grundskolen har ungdomsuddannelserne en vigtig rolle med hensyn til at arbejde med elevernes it-kompetencer. Underviserne oplever, at eleverne har gode it-færdigheder, når det kommer til dét at kunne bruge konkrete it-redskaber. Det er imidlertid vigtigt, at ungdomsuddannelserne sætter fokus på de mere dannelsesrelaterede aspekter af it. Det kan eksempelvis ske ved at sætte fokus på digital dannelse på tværs af ungdomsuddannelsernes fag og ved at stille skarpt på, hvordan og til hvilke formål it bruges af eleverne. I relation hertil kan der også være behov for at opstille mål eller sigtelinjer for elevernes itmæssige kompetenceudvikling i løbet af ungdomsuddannelsen. Sæt mål for lærernes kompetenceudvikling Vellykket anvendelse af it i undervisningen kræver, at underviserne har forudsætninger og fortrolighed med it-programmer i en undervisningssituation. Praksisudviklende kompetenceudvikling, der taler ind i undervisernes konkrete arbejde, eksempelvis i form af aktionslæringsforløb, er med til at muliggøre en anvendelse af it som et pædagogisk redskab, der kan rykke ved elevernes læring. Derfor er det en god idé at fokusere på, hvilke former for kompetenceudvikling, der er behov for blandt underviserne, for at de kan bruge it i det didaktiske og pædagogiske arbejde. Det er også vigtigt at sikre, at der er sammenhæng mellem skolens indkøbsstrategi og undervisernes kompetenceudvikling, ligesom der bør være en sammenhæng til arbejdet med videndeling internt på den enkelte skole. Fokusér på ledelsens rolle Underviserne er centrale for, at it i undervisningen kan højne elevernes faglige niveau, men ledelsen er central for at sætte rammerne for undervisernes arbejde og understøtte, at der skabes en videndelingskultur omkring brugen af it. Opgaven for ledelsen er at sikre, at både tekniske og organisatoriske rammer og arbejdsbetingelser muliggør inddragelsen af it som et pædagogisk redskab i undervisningen. Det er samtidig en væsentlig ledelsesopgave at understøtte, at der etableres en it-videndelingskultur på skolerne, så kompetencer og erfaringer kommer alle elever til gode. Datagrundlaget Rapporten er baseret på to typer af datakilder. Det ene er fem kvalitative interviews med forskere, der arbejder med anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne. Forskerne er udvalgt, så de afspejler variationen i ungdomsuddannelser og forskellige typer af forskning. Den anden datakilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt en stratificeret tilfældigt udvalgt stikprøve af undervisere, som underviser elever på ungdomsuddannelsernes første årgang. Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen er 52 %, og der er ikke konstateret noget signifikant bortfald i forbindelse med undersøgelsen. Dog skal der tages det forbehold, at det ikke har været muligt at kende størrelsen på den sande population. Undersøgelsen giver et billede dels af den aktuelle viden, der er om læringspotentialer i forbindelse med målrettet og relevant brug af it i undervisningen, og dels af den variation i praksis, der er netop nu på ungdomsuddannelserne. Dermed giver undersøgelsen et godt udgangspunkt for skolernes videre arbejde med it og læring. IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE