Elevundersøgelse

Transkript

1 Elevundersøgelse Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej København NV

2 Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag AFSNIT 1: Profil på alle respondenter 8 1. Respondenternes baggrundsoplysninger 8 Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter 8 Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter 9 Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion 9 Figur 1.4. Fordeling af alle respondenters bopælsregion 10 Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i STX 10 Figur 1.6. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i HF 11 Figur 1.7. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i IB 11 Figur 1.8. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser 12 Figur 1.9. Fordeling af alle respondenter på fire studieretninger 12 Figur Etnisk baggrund blandt alle respondenter 13 Figur Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter 13 AFSNIT 2: Respondenternes private økonomi og beskæftigelse Figur 2.1. Fritidsjob blandt alle respondenter Figur 2.2. Ugentlig arbejdstid blandt alle respondenter Figur 2.3. Fordeling af huslejebetaling blandt alle respondenter Figur 2.4. Huslejeniveau blandt alle respondenter Figur 2.5. Fordeling af SU- modtagere blandt alle respondenter AFSNIT 3: Brugerbetaling i gymnasiet Figur 3.1. Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet blandt alle respondenter Figur 3.2. Krav til brug af computer i skolen blandt alle respondenter Figur 3.3. Mulighed for lån af computer på skolen blandt alle respondenter Figur 3.4. Alle respondenters økonomiske mulighed for at deltage i socialt samvær på skolen AFSNIT 4: Kryds mellem region og brugerbetaling Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet fordelt på regioner 20 Figur 4.1. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Nordjylland 20 Figur 4.2. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Syddanmark 21 Figur 4.3. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Midtjylland 21 Figur 4.4. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Hovedstaden 22 Figur 4.5. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Sjælland Krav om brug af computer fordelt på regioner 23 Figur 5.1. Krav om brug af computer i Region Nordjylland 23 Figur 5.2. Krav om brug af computer i Region Nordjylland 24 Figur 5.3. Krav om brug af computer i Region Midtjylland

3 Figur 5.4. Krav om brug af computer i Region Hovedstaden 25 Figur 5.5. Krav om brug af computer i Region Sjælland Mulighed for lån af computer på skolen fordelt på regioner 26 Figur 6.2. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Syddanmark 27 Figur 6.3. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Midtjylland 27 Figur 6.4. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Hovedstaden 28 Figur 6.1. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Sjælland Månedlig huslejebetaling fordelt på regioner 29 Figur 7.1. Månedlig huslejebetaling fordelt på regioner 29 Konklusion 30 3

4 Indledning Denne rapport er tredje del af en større undersøgelse af gymnasiets psykiske og fysiske undervisningsmiljø, elevdemokrati og faglighed samt brugerbetaling. Første del af undersøgelsen omhandlede elevernes oplevede pres i gymnasiet, og blev offentliggjort den 14. januar Anden del af rapporten omhandlede det fysiske undervisningsmiljø og blev offentliggjort den 7. februar Rapporterne kan frit downloades fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings hjemmeside: Opsummering af resultater fra rapport om psykisk pres i gymnasiet Den første delrapport viste, at hver anden elev i gymnasiet føler sig presset dagligt eller ofte. For størstedelen af eleverne, er årsagen til det oplevede pres, for mange lektier/afleveringer samt lange skoledage. Nogle elever bruger helt op til 15 timer på lektier om ugen. For de elever som havde svaret, at de følte sig presset dagligt, svarer 72,5 % at mængden af lektier i gymnasiet, er for stor. Ligeledes er det over 70,0 % af de elever, som føler sig presset dagligt, der mener, at koncentrationsbesvær er en af konsekvenserne ved det daglige pres. Omkring 60,0 % af de dagligt pressede elever oplever dagligt eller ofte søvnløshed, som følge af en presset hverdag. 40 % af de elever, som har svaret, at de føler sig dagligt presset, svarer også at de føler sig ensomme. Halvdelen af de elever, som oplever et dagligt pres, deltager aldrig eller sjældent i sociale aktiviteter på skolen. Det tenderer til at flest kvindelige gymnasieelever og flest sidste års elever oplever at være presset dagligt. Opsummering af resultater fra rapport om fysisk undervisningsmiljø Den anden delrapport viste, at 44,0 % af gymnasieeleverne har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på deres uddannelsessted. Dårligt indeklima defineres som dårlig luftkvalitet, for høj luftfugtighed, træk eller lignende. Ligeledes har hver tredje elev også 4

5 modtaget undervisning i lokaler, der ikke var egnede til undervisning. Størstedelen af eleverne svarer, at årsagerne hertil primært skyldtes for få pladser eller dårligt indeklima. Der er en overvægt af kvindelige elever i forhold til mandelige elevere, der oplever problemer med undervisningsmiljøet. Undersøgelsen viste, at næsten hver anden kvindelig gymnasieelev har oplevet problemer med indeklimaet, mens det kun er hver tredje mand der oplever dette. Ligeledes er der flere kvinder end mænd, der har oplevet at blive undervist i lokaler, der ikke var egnede til undervisning. I forhold til regionerne er der tendens til, at der var størst problemer med indeklimaet i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor næsten hver anden elev har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet. I de øvrige regioner ligger besvarelsen på omkring 40,0 %, som også er relativt højt. Ligeledes oplever også flere af Region Sjællands og Hovedstadens elever at blive undervist i lokaler, der ikke er egnede til dette. 5

6 Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en politisk elevorganisation, som arbejder for at sikre de bedste forhold for alle hf-, ib- og gymnasieelever i hele landet. DGS er opdelt i 9 nationale regioner, som fordeler sig således på de gældende 5 nationale regioner 1 : Region: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland DGS regioner Nordsjælland (13 skoler) Storkøbenhavn (46 skoler) Sjælland (25 skoler) Fyn (13 skoler) Sønderjylland (11 skoler) Sydvestjylland (14 skoler) Østjylland (31 skoler) Midt- Vestjylland (16 skoler) Nordjylland (14 skoler) 1 Der vil være en mindre afvigelse af antallet af skoler i regionerne, da DGS regioner krydser indover de 6

7 Datagrundlag Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har udsendt en spørgeskemaundersøgelse til 165 skoler. Undersøgelsen har været åben for besvarelser i perioden 5. november til 9. december Undersøgelsen og denne delrapport bygger på besvarelser fra 5029 respondenter, som har fuldent spørgeskemaet har besvaret spørgeskemaet delvist. 2 Denne rapport har fokus på brugerbetaling i gymnasiet. I første afsnit vises baggrundsdata for alle respondenter. Disse data er tilsvarende første afsnit i delrapport et. I andet afsnit undersøges hvordan alle respondenters private økonomi og beskæftigelse. I tredje afsnit vises alle respondenters vurdering af brugerbetalingen i gymnasiet. I fjerde afsnit laves en krydstabulering mellem regioner og brugerbetaling, for at se om der er forskel mellem de gældende regioner. 2 Summen på besvarelser varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgsmål indeholder såkaldte missings, som betyder at spørgsmålene kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder og besvarelser vil derfor overskride henholdsvis 7168 i første del, 1039 i anden del og 465 i tredje del. 7

8 AFSNIT 1: Profil på alle respondenter 1. Respondenternes baggrundsoplysninger I dette afsnit redegør vi for respondenternes baggrundsdata, såsom køn, alder, bopælsregion, ungdomsuddannelse, studieretning og klassetrin. Køn Mand 26,0 % Kvinde 74,0 % Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter Der er en overvægt af kvindelige respondenter, som udgør 74,0 %. På dette spørgsmål har der været 5968 besvarelser. 8

9 Alder 51,0 % 49,0 % 17 år eller derunder 18 år eller derover Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter På dette spørgsmål har der været 5999 besvarelser. Bopælsregion 12,0 % 22,0 % 14,0 % 28,0 % 24,0 % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion Tallene er repræsentative i forhold til antallet af skoler i hver region. På dette spørgsmål har der været 5908 besvarelser. 9

10 Ungdomsuddannelse 6,0 % 2,0 % HF IB 92,0 % STX Figur 1.4. Fordeling af alle respondenters bopælsregion Størstedelen af besvarelserne er fra elever, der går på STX som står for det almene gymnasium. Der er 5760 besvarelser på spørgsmålet. Klassetrin STX 34,0 % 32,0% 1. g 2. g 3. g 34,0 % Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i STX Der har været 4266 besvarelser på dette spørgsmål. 10

11 Klassetrin HF 49,0 % 51,0 % 1. HF 2. HF Figur 1.6. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i HF Der har været 211 besvarelser på dette spørgsmål. Klassetrin IB 45,0 % 29,0 % 26,0 % Pre- IB 1. IB 2. IB Figur 1.7. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i IB Der har været 49 besvarelser på dette spørgsmål. 11

12 Samlet oversigt over klassetrin 33,0 % 32,0 % 1. års elever 2. års elever Sidste års elever 35,0 % Figur 1.8. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser Figuren viser, at der er en ligelig fordeling af respondenter på de forskellige klassetrin. Den samlede oversigt baserer sig på 4526 besvarelser. Studieretning 18,0 % 10,0 % 34,0 % 38,0 % Samfundsvidenskabelig Naturvidenskabelig Sproglig Kreativ Figur 1.9. Fordeling af alle respondenter på fire studieretninger Over halvdelen af eleverne kommer fra en samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig studieretning, hvilket svarer til den gældende fordeling mellem studieretningerne. Der har været 4408 besvarelser på spørgsmålet. 12

13 Etnicitet 5,0 % 8,0 % Begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk En forælder har anden etnisk baggrund end dansk 87,0 % Begge forældre har etnisk dansk baggrund Figur Etnisk baggrund blandt alle respondenter 9 ud af ti af respondenterne er etniske danske. Der har været 5165 besvarelser på dette spørgsmål. Forældres uddannelsesbaggrund ,5 % 13,3 % 7,8 % Folkeskole Faglært Gymnasial uddannelse 12,6 % 35,1 % 28,4 % Kort Mellemlang Lang videregående videregående videregående uddannelse uddannelse uddannelse Figur Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter Over halvdelen af respondenternes forældre har enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der har været 5153 besvarelser på dette spørgsmål. 13

14 AFSNIT 2: Respondenternes private økonomi og beskæftigelse Job ved siden af uddannelse 39,0 % 61,0 % Ja Nej Figur 2.1. Fritidsjob blandt alle respondenter Figuren viser at størstedelen af eleverne har et job ved siden af deres ungdomsuddannelse. På dette spørgsmål har der været 5136 besvarelser. 14

15 Hvor meget arbejder du? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 19,7 % 31,6 % 26,0 % 15,5 % 3,8 % 3,2 % 1-3 timer 4-6 timer 7-9 timer timer timer Mere end 15 timer Figur 2.2. Ugentlig arbejdstid blandt alle respondenter Hver fjerde elev arbejder mellem 7-9 timer om ugen og omkring halvdelen arbejder 1-3 timer eller 4-6 timer om ugen. Der er også en stor andel på 15,5 % af respondenterne, som arbejder helt op til 15 timer om ugen. På dette spørgsmål har der været 2555 besvarelser. 100% Betaler du husleje? 80% 60% 85,8 % 40% 20% 0% Jeg bor gratis hos min/mine forælder/forældre 1,2 % Jeg bor gratis et andet sted 6,0 % 7,0 % Jeg betaler for at bo Jeg betaler for at bo hos min/mine et andet sted forælder/forældre Figur 2.3. Fordeling af huslejebetaling blandt alle respondenter Lidt mere end hver tiende elev betaler husleje enten hos deres forældre eller et andet sted. Langt størstedelen af eleverne betaler ikke husleje. På dette spørgsmål har der været 5135 besvarelser. 15

16 Hvor meget beltales der i husleje 30% 25% 20% 24,6 % 25,0 % 23,1 % 15% 10% 16,6 % 5% 0% kr kr kr kr. 7,0 % kr. 3,5 % kr. eller derover Figur 2.4. Huslejeniveau blandt alle respondenter For de elever som har svaret ja til, at de betaler husleje, gælder det at hver tiende betaler mellem 4000 og 5000 kr. I husleje om måneden. De fleste betaler 2999 kr. eller derunder. På dette spørgsmål har der været 540 besvarelser. 100% 80% 60% 79,4 % 18- årige eller derover, der modtager SU 40% 20% 0% Jeg modtager hjemmeboende SU 11,3 % 9,1 % Jeg modtager udeboende SU Jeg modtager ikke SU Figur 2.5. Fordeling af SU- modtagere blandt alle respondenter De fleste respondenter fra denne spørgeskemaundersøgelse modtager hjemmeboende SU, og hver tiende modtager udeboende SU. Der har der været 2363 besvarelser på dette spørgsmål. 16

17 AFSNIT 3: Brugerbetaling i gymnasiet Forventede udgifter igennem skoleforløbet 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,0 % 17,5 % 16,0 % 14,8 % 10,3 % 10,6 % 9,1 % 4,2 % 10,2 % Figur 3.1. Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet blandt alle respondenter Figuren viser at 23,5 % af respondenter forventer at have udgifter 3 på mellem kr. til mere end kr. i løbet af deres skoleforløb. Hver tiende elev forventer at bruge mellem kr. 48,3 % af respondenterne forventer at have udgifter på mellem , og kr. 17,3 % af eleverne forventer af de højest vil have udgifter for 4999 kr. På dette spørgsmål har der været 5118 besvarelser. 3 Forventede udgifter er defineret som udgifter i forbindelse med køb af bøger, lommeregner, computerprogrammer/software, studieture, ekskursioner, computer og print under elevens skoleforløb. 17

18 Krav til brug af computer i skolen 21,0 % Ja Nej 79,0 % Figur 3.2. Krav til brug af computer i skolen blandt alle respondenter På fire ud af fem skoler stilles der krav til brug af computer i undervisningen. På dette spørgsmål har der været 5109 besvarelser. 18

19 Mulighed for lån af computer på skolen 38,0 % 29,0 % 33,0 % Ja Nej Ved ikke Figur 3.3. Mulighed for lån af computer på skolen blandt alle respondenter Selvom det næsten er alle skoler, der kræver at eleverne skal bruge computer i skolen, er det kun hver tredje skole, der tilbyder eleverne at låne en computer. På dette spørgsmål har der været 5106 besvarelser. Føler du, at du har penge til at deltage i sociale samvær udenfor undervisningen? 22,0 % 78,0 % Ja Nej Figur 3.4. Alle respondenters økonomiske mulighed for at deltage i socialt samvær på skolen Hver femte elev føler ikke, at de har råd til at deltage i det sociale samvær udenfor skolen. 4 På dette spørgsmål har der været 5101 besvarelser. 4 Socialt samvær udenfor undervisningen, er i spørgeskemaet defineret som studieture, fredagsbar og lign. 19

20 AFSNIT 4: Kryds mellem region og brugerbetaling 4. Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet fordelt på regioner De næste figurer viser respondenternes vurdering af det forventede omfang af udgifter i hele skoleforløbet fordelt på de fem regioner. Figurerne viser en overvejende enighed om det forventede udgiftsniveau. Region Hovedstaden skiller sig ud ved, at 17,6 % af respondenterne svarer at de forventer at få et udgiftsniveau på over kr. Ligeledes er der også en større andel respondenter fra Region Hovedstaden på de øvrige poster på kr. Region Nordjylland 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,7 % 14,1 % 17,6 % 15,4 % 14,7 % 8,6 % 8,0 % 4,8 % 8,8 % Figur 4.1. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Nordjylland På dette spørgsmål har der været 623 besvarelser. 20

21 Region Syddanmark 20% 15% 10% 5% 0% 7,5 % 12,3 % 18,0 % 18,2 % 15,3 % 10,7 % 8,1 % 3,1 % 6,6 % Figur 4.2. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Syddanmark På dette spørgsmål har der været 1225 besvarelser. Region Midtjylland 25% 20% 15% 10% 5% 0% 6,5 % 11,0 % 20,8 % 16,5 % 14,3 % 10,4 % 7,6 % 3,6 % 8,9 % Figur 4.3. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Midtjylland På dette spørgsmål har der været 1413 besvarelser. 21

22 Region Hovedstaden 20% 15% 10% 5% 0% 6,7 % 4,6 % 11,4 % 13,1 % 15,8 % 12,0% 12,5 % 6,2 % 17,6 % Figur 4.4. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Hovedstaden På dette spørgsmål har der været 1106 besvarelser. Region Sjælland 25% 20% 15% 10% 5% 0% 6,6 % 11,2 % 20,0 % 16,2 % 13,3 % 10,8 % 9,0 % 3,7 % 9,0 % Figur 4.5. Udgifter igennem hele skoleforløbet i Region Sjælland På dette spørgsmål har der været 751 besvarelser. 22

23 5. Krav om brug af computer fordelt på regioner De næste figurer viser, at i Region Nordjylland og i Region Sjælland er det 3 ud af 4 skoler, som stiller krav til brug af computer i skolen. De øvrige tre regioner følger det samlede billede for alle regioner, hvor det er 4 ud af 5 skoler, der kræver at eleverne bruger computer i undervisningen. Region Nordjylland 25,0 % 75,0 % Ja Nej Figur 5.1. Krav om brug af computer i Region Nordjylland På dette spørgsmål har der været 623 besvarelser. 23

24 Region Syddanmark 18,0 % Ja 82,0 % Nej Figur 5.2. Krav om brug af computer i Region Nordjylland På dette spørgsmål har der været 1220 besvarelser. Region Midtjylland 21,0 % Ja 79,0 % Nej Figur 5.3. Krav om brug af computer i Region Midtjylland På dette spørgsmål har der været 1413 besvarelser. 24

25 Region Hovedstaden 18,0 % Ja 82,0 % Nej Figur 5.4. Krav om brug af computer i Region Hovedstaden På dette spørgsmål har der været 1105 besvarelser. Region Sjælland 27,0 % 73,0 % Ja Nej Figur 5.5. Krav om brug af computer i Region Sjælland På dette spørgsmål har der været 748 besvarelser. 25

26 6. Mulighed for lån af computer på skolen fordelt på regioner De næste figurer viser, at hver tredje elev i Region Syddanmark, Region Midtjylland og i Region Hovedstaden svarer, at de har mulighed for at låne en computer på deres skole. For alle fem regioner gælder det, at der er en høj procentdel, der har svaret ved ikke. I Region Nordjylland svarer hver fjerde elev, at det ikke er muligt at låne computer på deres skole, mens det er lidt mere end hver tredje der svarer, at det er muligt. Der er størst mulighed for at låne en computer i Region Hovedstaden, hvor 45,0 % har svaret ja til, at de kan låne en computer på deres skole. Tilsvarende er det kun hver femte, som svarer, at det ikke er muligt at låne en computer på deres skole. Region Nordjylland 38,9 % 25,0 % 36,0 % Ja Nej Ved ikke Figur 6.1. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Nordjylland På dette spørgsmål har der været 622 besvarelser. 26

27 Region Syddanmark 38,0 % 32,0 % 30,0 % Ja Nej Ved ikke Figur 6.2. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Syddanmark På dette spørgsmål har der været 1219 besvarelser. Region Midtjylland 42,0 % 28,0% 30,0% Ja Nej Ved ikke Figur 6.3. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Midtjylland På dette spørgsmål har der været 1413 besvarelser. 27

28 Region Hovedstaden 39,0 % 29,0 % 32,0 % Ja Nej Ved ikke Figur 6.4. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Hovedstaden På dette spørgsmål har der været 1104 besvarelser. Region Sjælland 32,0 % 23,0 % 45,0 % Ja Nej Ved ikke Figur 6.1. Mulighed for lån af computer på skolen i Region Sjælland På dette spørgsmål har der været 748 besvarelser. 28

29 7. Månedlig huslejebetaling fordelt på regioner 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvor meget betales der i husleje Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Sjælland Nordjylland Figur 7.1. Månedlig huslejebetaling fordelt på regioner Det er kun en lille andel af eleverne i alle regioner, som betaler mere end 2999 kr. i husleje om måneden. I Region Midtjylland, betaler hver fjerde elev mellem kr. i husleje om måneden. Hver tiende elev i Region Hovedstaden, betaler mellem kr. om måneden. På dette spørgsmål har der været 154 besvarelser fra Region Midtjylland, 133besvarelser fra Region Hovedstaden, 127 besvarelser fra Region Syddanmark, 65 besvarelser fra Region Sjælland og 61 besvarelser fra Region Nordjylland. 29

30 Konklusion Respondenternes private økonomi og beskæftigelse Undersøgelsen viser at hver tiende elev betaler husleje enten hos deres forældre eller et andet sted. Huslejeniveauet ligger på mellem 4000 kr. og 5000 kr. for hver tiende elev. De fleste elever betaler dog lidt mindre, nemlig 2999 kr. eller derunder. Langt størstedelen af eleverne i denne spørgeskemaundersøgelse modtager hjemmeboende SU, og hver tiende modtager udeboende SU. Ligeledes er det 61,0 % af eleverne der har et arbejde ved siden af deres ungdomsuddannelse. 15,5 % af eleverne arbejder helt op til 15 timer om ugen i deres fritidsjob. Hver fjerde elev arbejder mellem 7-9 timer om ugen og omkring halvdelen arbejder 1-3 timer eller 4-6 timer om ugen. Brugerbetaling i gymnasiet Næsten hver fjerde elev forventer at have udgifter på mellem kr. til mere end kr. i løbet af deres ungdomsuddannelse. Udgifterne er i spørgeskemaet defineret som køb af bøger, lommeregner, computerprogrammer/software, studieture, ekskursioner, computer, print og lignende. Hver tiende elev forventer at bruge mellem kr. Størstedelen forventer at have udgifter mellem 4999 kr. og kr. i løbet af deres skoleforløb. På fire ud af fem skoler stilles der krav til brug af computer i undervisningen, men det er kun hver tredje skole, der tilbyder eleverne at låne en computer af skolen. Hver femte elev føler ikke, at de har råd til at deltage i det sociale samvær udenfor skolen. 30

31 Kryds mellem region og brugerbetaling 17,6 % af eleverne i Region Hovedstaden forventer at have et udgiftsniveau på over kr. i løbet af deres skoleforløb. Dette er betydeligt højere end de øvrige regioner, hvor tallet er helt nede på 6,6 % og højest 9,0 %. Tilsvarende er der også en større andel respondenter fra Region Hovedstaden på de øvrige høje poster fra kr. I Region Nordjylland og i Region Sjælland er det 3 ud af 4 skoler, som stiller krav til brug af computer i skolen. De øvrige tre regioner følger det samlede billede for alle regioner, hvor det er 4 ud af 5 skoler, der kræver at eleverne bruger computer i undervisningen. I Region Syddanmark, Region Midtjylland og i Region Hovedstaden, svarer hver tredje elev, at de har mulighed for at låne en computer på skolen. For alle fem regioner gælder det, at der er en høj procentdel, der har svaret ved ikke på spørgsmålet om skolen tilbyder udlån af computer til eleverne i undervisningen. I Region Nordjylland svarer hver fjerde elev, at det ikke er muligt at låne computer på deres skole, mens det er lidt mere end hver tredje der svarer, at det er muligt. Der er størst mulighed for at låne en computer i Region Hovedstaden, hvor 45,0 % har svaret ja til, at de kan låne en computer på deres skole. Tilsvarende er det kun hver femte, som svarer, at det ikke er muligt at låne en computer på deres skole. 31