Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Transkript

1 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal sympatisere med og anerkende den basisdemokratiske struktur, som Det frie Gymnasium er bygget på i alle led. Ligeledes skal rektor være indforstået med, at ledelse på Det Fri er at samarbejde. Derfor skal rektor være bannerfører for den samarbejdende kultur, og skal deltage aktivt, på lige fod med alle andre, elever såvel som ansatte, i de demokratiske processer, der styrer skolens liv i stort og småt. Det frie Gymnasiums særligt ønskede faglige kvalifikationer: Har erfaring med at undervise på gymnasialt niveau. Rektor skal være indstillet på at arbejde på en skole i forandring både, hvad angår elever, ansatte og bygninger. Rektor skal have viden om den relevante lovgivning og løbende forholde sig til den aktuelle uddannelsespolitiske dagsorden. Rektor skal have overblik over skolens økonomi og formidle dette til skolens elever og ansatte. Rektor skal have politisk tæft og lyst til at indgå i en dialog med relevante myndigheder og gøre sig gældende med skolens interesser in mente. Rektor skal kunne repræsentere skolen over for offentligheden. Rektor skal være parat til at undervise, når omstændighederne tillader det. Rektor skal kunne indgå i et administrativt teamwork med hovedansvar for udvikling af de faglige og personlige kompetencer i administrationen. De sociale kompetencer: Rektor skal være synlig og tilgængelig, således at vedkommende fremstår som hele skolens rektor. Rektor skal kunne kommunikere klart til alle individer/grupper på skolen. Rektor skal være en naturlig og aktiv del af skolens liv, miljø og udvalgskultur. Rektor skal medvirke til at elever og ansatte trives på skolen. Personlige kompetencer: Rektor skal kunne lide at samarbejde med unge mennesker. Rektor skal kunne trives i et miljø, hvor tingene nogle gange tager længere tid, da vi er mange om at træffe beslutningerne. Rektor skal have mod og skal ikke være bange for at mene og sige noget, også når det fører til diskussioner. Rektor skal være bærer af de visioner, der bliver skabt af fællesskabet, dvs respektere 1

2 skolemødebeslutninger selv om vedkommende ikke nødvendigvis er enig heri, samt være bagstopper i forhold til at sikre at alle lever op til gældende beslutninger. Rektor kan opfylde de af ministeriet opstillede krav. Rammen for rektor på Det frie Gymnasium Hvad er Det Fri? Det frie Gymnasium har i hele sin levetid, fra 1970, pædagogisk været baseret bl.a. på tværfaglig undervisning i forskellige organisationsformer. Det nye værdigrundlag er en videreførelse af denne tradition samt en revidering af skolens permanente pædagogiske grundlag, skolen blev givet i 1994, og som blev viderebearbejdet i Det frie Gymnasiums værdigrundlag: Skolemødet Skolemødet er skolens højeste myndighed. Det er her alle de vigtigste beslutninger tages. Som en del af den basisdemokratiske struktur, træffes beslutninger med mindre betydning ofte i udvalg, som nedsættes af skolemødet. Udvalgene er åbne for alle på skolen, der har lyst til at engagere sig. Alle elever og ansatte ved Det frie Gymnasium er medlemmer af skolemødet, og alle har én stemme. Den demokratiske struktur skal sørge for at alle på skolen får størst mulig indflydelse på både skolens og egen situation, og at formynderi altid undgås. Alle skal derfor være med til at sprede demokratiet og være en aktiv del af dette. Kulturen Samværet på skolen præges af åbenhed, rummelighed, nærvær og samarbejde med respekt for den enkelte person. Derfor skal alle kunne føle sig velkommen, uanset køn, hudfarve, alder og orientering. Kendetegnene ved skolens kultur er det aktive, udadvendte og bæredygtige miljø, der tydeligt kommer til udtryk ved samværet i kantinen, der bærer præg af skolens tradition for engagement og kritisk stillingtagen til verden omkring os. Den basisdemokratiske tankegang på skolen sikres bl.a. ved det daglige morgenmøde, hvor der gives et væld af informationer. Morgenmødet har også i et vist omfang funktion som besluttende myndighed. Skolens kantine med den sunde og veganske mad, udlån af skolen faciliteter til mangfoldige arrangementer, de velforberedte fester og mangeartede alternative tiltag er blot nogle få sider af skolens kultur. 2

3 Pædagogikken Det frie Gymnasium er en eksperimenterende skole. Vi har på skolen gennem mange år forsøgt os med anderledes undervisning og eksamensformer. Der er eksperimenteret med undervisning i nye fag, fag på nye niveauer og vi har, og har haft, mange forsøg med tværfaglig projektundervisning. Der er også arbejdet med forskellige former for gruppeprøver og vi har udviklet årsplanen, som alle landets gymnasier i dag benytter sig af. Pædagogisk nytænkning vil altid blive højt prioriteret på Det frie Gymnasium. Vi vil fremover fortsætte med vores spændende forsøg, i den grad lovgivningen muliggør det, da vi til alt held kan ansøge om dispensation til at gennemføre disse. Pædagogikken vil derfor altid være eksperimenterende og bære præg af en nytænkende og grænseflyttende praksis. Således har skolemødet i foråret 2015 vedtaget en række benspænd som skal udfordre og udvikle undervisningen. Faglighed Høj faglighed, kreativitet og engagement er vigtigt. Vi bestræber os på, at alle deltager aktivt i undervisningen og eleverne inddrages så vidt muligt i valget af indhold og metode. Der arbejdes ofte i grupper, da det forpligter den enkelte til at engagere sig og styrker de sociale kompetencer. På denne måde sikres det, at så mange elever som muligt kommer til timerne. Undervisningen er dialogorienteret og baseret på, at både lærere og elever vil det fælles projekt som undervisningen er. Det forventes grundlæggende, at alle møder forberedte op, således at alle kan deltage med et fælles, aktivt udgangspunkt i undervisningen. I det bevidste arbejde med fagene lægges stor vægt på selvstændiggørelse og en kritisk, kreativ tænkning. Forholdet mellem lærer og elev Den basisdemokratiske struktur forudsætter at elever og lærere mødes som ligeværdige mennesker med respekt for hinanden. Det gælder både i de pædagogiske relationer, i undervisningen, men også i det daglige samvær uden for undervisningslokalerne. Derfor er der ikke et lærerværelse på skolen, hvilket medfører samvær mellem elever og lærere i fx kantinen, der er skolens fællesrum. For at understrege de ligeværdige relationer mellem lærer og elev, holdes der ikke traditionelle forældremøder, men derimod elevarrangerede orienteringsaftener, hvor forældrene inviteres til at besøge skolen. Samværet på Det frie Gymnasium sker i et møde mellem mennesker. Karakterer Karakterernes betydning nedtones så meget som muligt. Det sker i praksis ved, at der ikke gives andre karakterer end de lovbefalede, og at der til dagligt ikke arbejdes med, eller refereres til karakterer. Dette er vigtigt, idet det fremmer de vigtigste sider af undervisningen, nemlig 3

4 indlæring og samarbejde og ikke stræben og konkurrence. Derfor er der brug for alternative og mere personlige evalueringer. Således evalueres også skriftligt arbejde med skriftlige og eventuelt mundtlige udsagn, der i det daglige erstatter karaktererne. Lærer og elevevaluering Der evalueres regelmæssigt på skolen. Det sker ved samtaler evt. ledsaget af skriftlige udsagn. Lærerne evaluerer de enkelte elevers indsats ved personlige samtaler, men også klassen som helhed evalueres. Ligeledes evalueres lærerne også af eleverne. Der evalueres i begge tilfælde både på det faglige, det sociale og i elevens tilfælde også på studiekompetencen. Formålet med evalueringerne er, at både elever og lærere får en klar fornemmelse af, hvordan deres arbejde vurderes, med henblik på at forbedre indsatsen. De fysiske rammer Det frie Gymnasium har siden starten af 90'erne haft til huse i Møllegade på Indre Nørrebro. Bygningerne er fra slutningen af 1800 tallet og har rummet blandt andet en mælkejungefabrik og en skole for klinikassistenter. Da vi overtog stedet blev bygningerne indrettet med kantine, teatersal og klasselokaler, og da bygningen blev for lille til skolens mange elever, blev forhuset udvidet med to etager i I efteråret 2011 købte Det frie Gymnasium den tidligere Metropolitanskole i Struenseegade, som ligger ved Jagtvej ca 15 minutters gang fra Møllegade. Struenseegade Efter en større renovering af hovedbygning og hovedindgangspartiet så er der nu i bygningerne en række store og lyse undervisningslokaler hvor det 2 årige HF og enkelfags HF har til huse. Ligeledes er der også plads til den del af administrationen, studievejlederne og læsevejleder der er knyttet til HF. Via det nye hovedindgangspartiet er der direkte adgang til det nyetableret kantineområde, hvor der via en trappe er adgang til et studie /opholdsområde på næste etage. Derfra er der også adgang til selve hovedbygningens administration og undervisningslokaler. En væsentlig del af renoveringen handlede om at få energirenoveret hovedbygningen, og vi forventer nu, at bygningen vil få energimærket A. I sidebygningen der endnu ikke er renoveret er der først og fremmest en stor lys sal. Over den har pt. mediefag, billedkunst og naturvidenskab midlertidigt til huse. Vi har fået tilladelse til at bygge ovenpå sidehuset så det kommer i niveau med hovedbygningen. På sigt giver det os nogle udviklingsmæssige muligheder i forhold til skolens fremtidige fysiske udviklingsmuligheder. Men det er en debat som der endnu ikke for alvor er blevet taget hul på. 4

5 Et afdelingsmøde (bestående af de elever og ansatte der har til huse i Struenseegade) har besluttet, at der ikke er fri ret til at male på væggene i fællesområderne. Der er derimod etableret et positivt udsmykningsudvalg der skal behandle forslag til udsmykning af fællesområderne og udsmykning på de betingelser er så småt gået i gang. Ligeledes har et udvalg taget fat i hvordan gårdområdet skal se ud i fremtiden enkelte initiativer er sat iværk i den sammenhæng. Møllegade Vores bygninger i Møllegade består af et forhus og et baghus forbundet med en såkaldt bro. I baghuset findes skolens kantine og samlingssted, hyggelige klasselokaler udsmykket af klasserne selv, lærerarbejdsrummet kaldet "Hjorten" og Grundskolens administration. I forhuset findes skolens kontor på 1. sal, skolens teatersal og musiklokaler i stuen. På 1. og 2. sal findes lokaler til de naturvidenskabelige fag. Forhuset rummer samtidig store lyse klasselokaler og et auditorium. Udenfor klasselokalerne i forhuset er indrettet åbne studiearealer til lektielæsning, gruppearbejde i forbindelse med undervisningen og projektgruppernes selvstændige arbejde. Kantinen har samme funktion i mellemtimer og efter skoletid, og der vil ofte være elever som læser, spiller bordfodbold, diskuterer og skriver på bærbare pc'ere kantinen. Hver klasse har eget klasselokale som de selv kan indrette efter visse anvisninger. Alle elever har adgang til printer og kopimaskine. Udsmykningen i baghuset har en gruppe graffittikunstnere stået for sammen med nogle af skolens elever. Klasselokalerne er malet af klasserne selv. Borde og stole i forhuset er fundet af et udvalg af elever og lærere og valgt på skolemødet. Med sin placering i en baggård, midt imellem beboelsesejendomme på Nørrebro, kan afdelingen i Møllegade ikke byde på store udenomsfaciliteter. Haven til "De Gamles By" over for skolen bliver derfor flittigt brugt. Den fungerer om sommeren som skolens åndehul. Idrætstimerne foregår blandt andet i Fælledparken og hallerne i nærheden. Lærerne har ikke et lærerværelse, men forskellige arbejdsrum og mødelokaler fordelt rundt i de forskellige bygninger. Kantinerne er derfor også lærernes naturlige samlingssted i pauser og efter skole, sammen med alle andre. Facts Det frie Gymnasium har ansatte svarende til 86 årsværk og en årlig omsætning på 72 millioner, 5

6 heraf udgør de 14 % elevbetaling og andre indtægter. Grundskolen omfatter 150 årselever og gymnasie/hf vil fra sommeren 2015 omfatte 311 gymnasieelever, 157 HF elever og et enkeltfagsoptag på minimum 1200 fag pr. år svarende til 180 årselever. Fremtiden Den demokratiske proces og dens udfordringer I forbindelse med skolens fysiske udvidelse, og i forlængelse heraf, opdeling i to fysisk adskilte afdelinger, samt et forøget elevtal og flere ansatte, så har skolemødet løbende haft en diskussion af skolens demokratiske liv og dets tilstand. Der har bl.a. været eksperimenteret med afdelingsmøder og formen af selve skolemødet. Ligeledes har det været diskuteret om det er en pligt at deltage i demokratiet eller om det blot er en ret. Der er en opfattelse på skolen, at skolens vokseværk har udfordret den traditionelle måde som den demokratiske beslutningsproces har fungeret efter og vi har ikke fundet den optimale nye måde, endnu. Derfor forventes det, at den nye rektor har en levende interesse i at medvirke til at denne proces fortsætter og kan være med til sikre, at skolens demokratiske grundlag bevares, men også at det på passende vis fornys. Skolens fremtidige konsolidering Skolemødets investering i Struenseegade m.m. havde/har som mål at sikre Det Fri et volumen der sikrer en større økonomisk robusthed. Den aktuelle udvikling omkr. størrelsen af fremtidige taksameter bekræfter den nødvendighed, og at der fortsat er fokus på konsolidering. Den nye rektor skal derfor have kompetencer der gør at denne har blik for mulige udviklingsområder der kan styrke skolens økonomiske robusthed. Det kan handle om den mest optimale brug af skolens bygningsmasse, antallet af spor, etablering af nye uddannelser og/eller noget helt andet. Det er vigtigt at understrege, at i denne udvikling skal skolen, og dermed også rektor, sikre at skolens demokrati og demokratiske processer bliver respekteret. 6