Indholdsfortegnelse Udviklingsmål...1/56 Byer og landdistrikter...2/56 Kommunen som planlægger og myndighed...3/56 Kommunen som serviceleverandør...4/56 Kommunen som udviklingsorganisation...5/56 Infrastruktur...7/56 Kommunen som planlægger og myndighed...8/56 Kommunen som serviceleverandør...9/56 Kommunen som udviklingsorganisation...10/56 Klima, miljø og Agenda 21...11/56 Kommunen som planlægger og myndighed...12/56 Kommunen som serviceleverandør...13/56 Kommunen som udviklingsorganisation...14/56 Turisme og fritid...16/56 Kommunen som planlægger og myndighed...17/56 Kommunen som serviceleverandør...18/56 Kommunen som udviklingsorganisation...19/56 Jordbrug, skov og fiskeri...21/56 Kommunen som planlægger og myndighed...22/56 Kommunen som serviceleverandør...23/56 Kommunen som udviklingsorganisation...24/56 Erhverv...26/56 Kommunen som planlægger og myndighed...28/56 Kommunen som serviceleverandør...29/56 Kommunen som udviklingsorganisation...30/56 Natur og landskab...36/56 Kommunen som planlægger og myndighed...37/56 Kommunen som serviceleverandør...38/56 Kommunen som udviklingsorganisation...39/56 Kulturværdier...42/56 Kommunen som planlægger og myndighed...44/56 Kommunen som serviceleverandør...45/56 Kommunen som udviklingsorganisation...46/56 Offentlig service...47/56 Kommunen som planlægger og myndighed...49/56 Kommunen som serviceleverandør...51/56 Kommunen som udviklingsorganisation...53/56 i
Udviklingsmål Kommunens 9 ansvarsområder: Kommunens ansvarsområder er inddelt i 9 hovedtemaer: 1. Byer og landdistrikter 2. Infrastruktur 3. Klima, miljø og Agenda 21 4. Turisme og fritid 5. Jordbrug, skov og fiskeri 6. Erhverv 7. Natur og landskab 8. Kulturværdier 9. Offentlig service (herunder pasningsområdet, skoleområdet, psykiatri og sindslidende området, ældreområdet og sundheds og forebyggelsesområdet) Sådan læses afsnittet: For hvert hovedtema finder du en beskrivelse af kommunens udfordringer og overordnede opgaver, dvs. kommunen som planlægger og myndighed, serviceleverandør og udviklingsorganisation. Udviklingsmålene for det enkelte tema i perioden 2009 2021 finder du under "Kommunen som udviklingsorganisation". Print afsnittet: Under Print er det muligt at udskrive den samlede plan og/eller enkelte afsnit. Dette link giver mulighed for at udskrive en pdf fil af afsnittet "Udviklingsmål". udviklingsmaal.pdf (690.8 KB) 1/56
Byer og landdistrikter Hovedudfordringerne vedr. byer og landdistrikter i kommunen i den kommende kommuneplanperiode består i: Links Befolkningsprognose 2009.pdf (2.3 MB) En befolkningsprognose der viser en lille befolkningstilvækst i den østlige del af kommunen og et fald i befolkningstallet i den vestlige del af kommunen både i byer og landsbyer. Der vil stadig ske en affolkning i størstedelen af landområderne. Antallet af børn i alderen 0 16 årige vil være faldende ligesom antallet af yngre erhvervsaktive i alderen 26 42 årige vil være faldende. Til gengæld vil antallet af ældre over 60 år være stærkt stigende. Håndtering af de mange tomme og nedslidte ejendomme i det åbne land. Sikring af en værdifuld udvikling af kommunens byer, landsbyer og landdistrikter, herunder den trafikale og digitale infrastruktur. At afdække byernes, landsbyernes og landdistrikternes styrker og svagheder (potentialer og synergier). Strukturændringerne i landbruget, som resulterer i få men store produktionslandbrug og mange overflødige landbrugsbygninger. 2/56
Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. byer og landdistrikter: Kommunen definerer kommunens bymønster herunder de enkelte byers roller og strategier for byernes udvikling. Kommunen udlægger arealer til byzone og sommerhusområder. Kommunen afgrænser landsbyer i landzone. Kommunen fastlægger retningslinjer for eksisterende og fremtidige boligområder. Kommunen fastlægger retningslinjer for eksisterende og fremtidige erhvervsområder. Kommunen fastlægger retningslinjer for områder til offentlige formål. Kommunen fastlægger retningslinjer for områder udlagt til detailhandel. Kommunen fastlægger retningslinjer for veje og andre trafikanlæg. Kommunen fastlægger bestemmelser for havnefunktioner i detailplanlægningen. Kommunen fastlægger en rækkefølge for, hvordan arealerne til byudvikling skal udnyttes. Kommunen fastlægger retningslinjer for, hvordan udnyttede arealer til byudvikling føres tilbage til landzone. Kommunen udarbejder lokalplaner for byer og landsbyer. Kommunen varetager landzoneadministrationen i det åbne land og i de mindre lokalsamfund. Kommunen vurderer ansøgninger om arealanvendelse, byggeri og anlæg i henhold til gældende lovgivning og i henhold til udviklingsmål, udpegninger og retningslinjer i kommuneplanen. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til arealændringer og anlæg. 3/56
Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. byer og landdistrikter: Kommunen varetager byggemodning og salg af kommunale bolig og erhvervsgrunde. Kommunen tilbyder byer, landsbyer og landdistrikter assistance til landdistriktsprojekter. 4/56
Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. byer og landdistrikter. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for byer og landdistrikter i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen vil lave et forsøg med områdeplanlægning med henblik på udvikling af landdistrikterne. Kommunen tænkes inddelt i en række områder af 2 4 landsbyer, der landskabeligt, geografisk eller kulturelt er forbundne. Inden for disse områder vil der ske en koordineret planlægning af bosætning, turisme, erhverv og landskab, som tager udgangspunkt i områdets særlige værdier. Projektet gennemføres i samarbejde med lokale lodsejere og indbyggere. Aktuelle analyser som fx halanalysen, skolestrukturanalysen, dagtilbudsanalysen og ældreområdeanalysen skal ligge til grund for områdeplanlægningen. Der udarbejdes udviklingsplaner for Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Udviklingsplanerne skal ligge til grund for den fremtidige byudvikling og sikre en helhedsorienteret byudvikling, der tager udgangspunkt i byernes individuelle kvaliteter og udviklingspotentialer. Udviklingsplanerne skal bl.a. forholde sig til udadgående byvækst, byomdannelse, byfortætning, bevaringsinteresser og grønne forbindelser. Eksempelvis skal der i Løgstør skal være særligt fokus på at skabe en forbindelse mellem bymidten og centret for dagligvarehandel. Ved Aars planlægges der udlagt et område til byudvikling ved Stenildvad. Planlægningen af området tager udgangspunkt i placering af en evt. ny omfartsvej syd om Aars, ønsket om nye områder til hhv. bolig og offentlige formål samt sikkerhed for fremtidig forsyning af området. Området dækker et areal på i alt ca. 100 ha. Mulighederne for at planlægge et bynært, rekreativt naturområde syd for Aars skal undersøges. Naturområdet skal give området en øget værdi dels som økologisk forbindelse og dels som rekreativt område. Kommunen vil understøtte, at et område med nem adgang til hovedvej A13 bliver godkendt til erhvervsområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Kommunen har på baggrund af et privat initiativ i Løgstør igangsat en analyse af planlægningsmæssige og økonomiske konsekvenser for en hel eller delvis gennemførelse af projekt "Lanternen" et idræts, kultur og sundhedscenter placeret i tilknytning til Løgstør Skole. 5/56
Kommunen vil udarbejde en helhedsplan for området i og omkring Gatten. Helhedsplanen skal sætte fokus på udviklingsmulighederne for bolig og fritidsbebyggelse, naturen og områdets rekreative muligheder. Helhedsplanen udarbejdes med inddragelse af lokale lodsejere og indbyggere. Kommunen vil udarbejde en helhedsplan for hele Aggersund området. Helhedsplanen udarbejdes med inddragelse af lokale lodsejere og indbyggere. Kommunen vil udarbejde en udviklingsplan for de vesthimmerlandske havne med henblik på mulighederne for erhverv, bosætning og turisme. Kommunen vil udarbejde en strategi for håndtering af nedslidte ejendomme. Kommunen vil bidrage til en fortsat udvikling af landdistrikterne med udgangspunkt i landdistriktspolitikkens målsætninger. Kommunen vil igangsætte en registrering af alle kommunens lokalbyer og landsbyer. Formålet er at tilvejebringe et kendskab til lokalbyernes og landsbyernes individuelle værdier og kvaliteter, som kan ligge til grund for fremtidige udviklingstiltag. Registreringen vil være et vigtigt værktøj i kommunens planlægning og administration. Registreringen vil bl.a. tage udgangspunkt i historie, kultur, tilgængelighed, natur, landskab, miljø, arkitektur, identitet og image. 6/56
Infrastruktur Hovedudfordringerne vedr. trafik og transport i kommunen i den kommende kommuneplanperiode: Den nuværende Aggersundbro er indviet helt tilbage i 1942, og er efterhånden meget slidt og utidssvarende. Aggersundbroen er en klasse 50 bro, hvilket betyder, at køretøjernes totalvægt ikke må overstige 50 tons. Dvs. at de fremtidige modulvogntog, der har tilladt totalvægt på 57 60 tons, ikke må anvende broen. Det kan have negative konsekvenser for bl.a. Hanstholm Havn, der nyligt er blevet godkendt til at håndtere denne lastvognstype med henblik på også fremover at kunne fastholde sin position som en attraktiv forbindelse på godskorridoren mellem Europa og Nordatlanten. Vejene løser en stadig større andel af transportopgaverne. I dag udføres ca. 80% af gods og persontransportarbejdet på vejene. En fortsat stigning i transportopgaverne vil formentlig overvejende skulle løses på vejene, hvilket stiller øgede krav til det kommunale og regionale vejnet. Det overordnede vejnet i Nordjylland skal betjene den nationale samt internationale trafik og være adgang til de regionale byer og væsentlige regionale mål som fx større ferieområder. Det overordnede vejnet i Nordjylland har i dag en høj kvalitet både hvad angår belægningsstandard, fremkommelighed og trafiksikkerhed. En fortsat stigning i trafikmængden i de kommende år vil alt andet lige medføre øget trængsel og stigende fremkommelighedsproblemer. For at begrænse trængslen og fremkommelighedsproblemerne vil der de kommende år være behov for at øge kapaciteten på en række af de overordnede veje. Der er et behov for øget fokus på at udnytte mulighederne i den kollektive trafik. Som udgangspunkt er de kollektive transportformer i sig selv sikrere og mindre forurenende end de individuelle, og de er for store dele af befolkningen, der ikke selv råder over en bil, nødvendige for at kunne komme til fx uddannelse, arbejde og indkøb. Opretholdelse af et alternativ til de individuelle transportformer i form af et velfungerende kollektivt transportsystem er derfor et led i en bæredygtig udvikling. 7/56
Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. trafik og transport: Kommunen er vejmyndighed på kommuneveje og private veje. Vejnettet i Danmark er opdelt i offentlige veje og private veje. I det omfang en vej ikke er en offentlig vej, jf. 1 i lov om offentlige veje, er vejen en privat vej. Private veje kan opdeles i private veje og private fællesveje. Kommunen er, uanset hvem der ejer en privat fællesvej, vejmyndighed for denne og kan med hjemmel i privatvejsloven træffe en række beslutninger bl.a. vedrørende vejens istandsættelse. Kommunen er ikke vejmyndighed for en rent privat vej. Kommunen vurderer såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne projekter vedr. trafikanlæg i forhold til gældende lovgivning og i henhold til udviklingsmål, udpegninger og retningslinjer i kommuneplanen. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til ansøgninger og projekter. 8/56
Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. trafik og transport: Kommunen varetager etablering og vedligehold af det kommunale vej og stinet. Vejdrift omfatter bl.a. vedligeholdelse af signalanlæg, belysningsanlæg, skilte, tavler, autoværn og vejbelægninger. Kommunen varetager belægningsarbejder dvs. asfaltbelægninger og øvrige belægninger på kørebaner, fortove, stier og rastepladser. Kommunen varetager almindelig vejdrift dvs. fejning, færdselstavler, vejafmærkning, signalanlæg, vejbelysningsanlæg, autoværn, broer, tunneller, større underløb, reparation af huller på vejene, ansøgninger om tilladelser til særtransporter og ansøgninger om tilladelser til råden over offentlige vejarealer. Kommunen varetager vintertjeneste dvs. glatførebekæmpelse, snerydning og information om vintervejrssituationen. 9/56
Kommunen som udviklingsorganisation Kommunens varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. trafik og transport. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for emnet i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen vil understøtte og arbejde for etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse. Den 3. limfjordsforbindelse med linjeføring vest for Aalborg sikrer ikke bare den fremtidige adgang til Vendsyssel og færgeforbindelserne til vore nordiske naboer, men også muligheden for at opnå bedre forbindelse til Aalborg Lufthavn. Kommunen vil understøtte og arbejde for en midtjysk parallel motorvej, som passerer gennem Vesthimmerland. Motorvejen skal aflaste den nuværende østjyske motorvej, og den kan etableres ved at udbygge hovedvej A13. Strækningen kan forbindes med den eksisterende motorvej omkring Kolding. Denne løsning anbefales, da etablering af en fast Kattegat forbindelse har meget lange udsigter. Da E45 allerede i dag er overbelastet specielt omkring Aarhus, Vejle og Odense frakørslen, vil en parallel motorvej medvirke til at styrke udviklingen i Vestdanmark og dermed også i Vesthimmerland. Kommunen vil arbejde for muligheden for at kunne køre med modulvogntog på Aars Aggersundvejen. Kommunen vil arbejde for en fornyelse af Aggersundbroen. Kommunen vil udarbejde en trafiksikkerhedsplan. I trafiksikkerhedsplanen vil indgå en plan for at reducere antallet af trafikdræbte i kommunen med 40% fra 2005 til 2012. Kommunen vil arbejde for, at den kollektive trafik suppleres af alternativer til den traditionelle busdrift for at opretholde et godt serviceniveau herunder kortlægge og analysere borgernes og turisternes brug af kollektiv trafik for at vurdere behovet for kollektive trafikforbindelser mellem kommunens knudepunkter. Kommunen vil evaluere det samlede stinet i Vesthimmerland med henblik på at vurdere behovet for nye stier og med henblik på en markedsføring af stinettet. Kommunen vil udarbejde en fremtidsstrategi for flyvepladsen. 10/56
Klima, miljø og Agenda 21 Hovedudfordringen vedr. klima, miljø og Agenda21 i kommunen i den kommende kommuneplanperiode består i: At leve op til nationale forpligtigelser og aftaler vedr. klima og miljø. Herunder planlægning for opstilling af vindmøller, planlægning for placering af biogasfællesanlæg, Lokal Agenda 21 for bæredygtig udvikling og planlægning for reducering af energiforbruget i de kommunale bygninger. At leve op til klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening indgået i december 2008, hvori kommunen har lovet at reducere CO 2 udledningen med 2% om året indtil 2025, altså i alt 34% på 17 år. At leve op til Kurveknækkeraftalen, som kommunen har indgået med Elsparefonden i marts 2009, om at gennemføre tiltag, så det samlede elforbrug i kommunens institutioner og administrationsbygninger reduceres med 10% over 4 år set i forhold til 2007 niveau. At planlægge for håndteringen af vandstandsstigninger med særligt fokus på Løgstør. At planlægge for håndtering af større regnmængder. At følge de forskningsmæssige forsøg på at finde løsninger på en reduktion af den store CO 2 udledning fra landbrug, transport og varmeforbrug. Halvdelen af CO 2 udledningen i kommunen stammer fra landbruget. Det er især methan fra kvæg, udledning af kvælstof og energiforbrug. De næststørste områder til udledning af CO 2 er transport og varmeforbrug. At arbejde målrettet med bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 for at mindske miljøbelastningen, fremme bæredygtig udvikling og byomdannelse, fremme biologisk mangfoldighed, inddrage befolkningen og erhvervslivet og fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Links Klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening Borgmestererklæring Klimaaftale.pdf (71.4 KB) Kurveknækkeraftalen Kurveknækkeraftalen.pdf (79.3 KB) Danmarks Naturfredningsforening Elsparefonden 11/56
Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. klima og miljø: Kommunen står for planlægning af kommunens kloaksystemer. På spildevandsområdet skal de større regnskyl indarbejdes i planlægningen. Kommunen planlægger varmeforsyningen i Vesthimmerland. Kommunen står for den overordnede planlægning for arealudlæg til vindmølleområder og områder til biogasanlæg. Kommunen vurderer ansøgninger om fx vindmøller, solenergianlæg og biogasanlæg i henhold til gældende lovgivning og i henhold til udviklingsmål, udpegninger og retningslinjer i kommuneplanen. 12/56
Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. klima og miljø i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kommunens kloaksystemer. 13/56
Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. klima og miljø. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for klima og miljø i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen skal reducere CO 2 udledningen med 2% om året indtil 2025, altså i alt 34% på 17 år i henhold til klimaaftalen, som er indgået med Danmarks Naturfredningsforening. Det gælder i første række for kommunen som virksomhed og på sigt på den geografiske enhed kommunen. Kommunen vil udarbejde en plan for at opnå nedgang i CO 2 udledningen. Det skal i første omgang ske ved at lave energimærkning, energistyring og energirigtige tiltag i kommunens egne bygninger, samtidig med at adfærden ændres. Der er 274 mærkningspligtige bygninger eller 200.000 m² i kommunen. Kommunen vil tage initiativ til at inddrage borgerne i arbejdet med at reducere energiforbrug og bruge klimavenlig teknologi for at tage hånd om klimaudfordringerne i kommunen som geografisk helhed. Borgerinddragelsen vil ske gennem information, debat og dialog, hvor borgerne har mulighed for at komme til orde. Kommunen vil bl.a. sikre, at emnet indgår i skolernes undervisning, således at kommunens børn får forståelse for klimaudfordringen. Kommunen skal reducere elforbruget med 10% over 4 år set i forhold til 2007 niveau i henhold til Kurveknækkeraftalen indgået med Elsparefonden. Reduktionsmålet gælder det samlede elforbrug i alle kommunens institutioner og administrationsbygninger. Kommunen kan selv vælge, hvordan elbesparelserne skal opnås, men metoden skal være åben og offentligt tilgængelig. Kommunen vil udarbejde en samlet varmeplan for kommunen, for at få et samlet overblik over de forskellige energiformers mulighed, deres placering og indbyrdes sammenhæng. Kommunen vil gennemføre en screening med henblik på at udpege lokaliteter til biogasfællesanlæg. Biogas er en naturlig alternativ energiform i Vesthimmerland på grund af den store husdyrtæthed. Biogasbehandling kan reducere den direkte udledning af metan og lattergas fra gylle og organisk affald samt give et væsentligt bidrag til at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser. Biogasanlæg producerer desuden energi, som kan erstatte fossil energi. Tal fra landbrugets rådgivning sammenholdt 14/56
med kommunens dyrehold viser, at hvis 75% af gyllen i kommunen bliver brugt til energi, kan det forsyne 22.000 husstande med el og varme, samtidig med at CO 2 udledningen reduceres med 1/7 del. Kommunen vil arbejde for opstilling af vindmøller i de udpegede vindmølleområder. Kommunen vil undersøge mulighederne for at dyrke energipil på marginale landbrugsområder. Formålet er at skabe en klimavenlig energiform, som samtidigt kan bidrage til at nedsætte udledningen af næringsstoffer fra land til vand. Udfordringen er at begrænse inddragelsen af jordbrugsarealer og mindske den landskabelige påvirkning af energipilen i værdifulde landskaber. I byggesagsbehandlingen og kloakforsyningen skal der tages højde for den højere vandstand og de øgede nedbørsmængder. Byggeri i lave områder og behandling af regnvand og kloakvand skal overvejes nøje i fremtiden med højere vandstand i fjorden og i grundvandet. Det vil fx kræve plads til regnvand ved oversvømmelser, forsigtighed ved anlæg af nedsivningsanlæg og behov for at beskytte værdier i kystområder. Kommunen vil vurdere bæredygtighed i forbindelse med fx affaldshåndtering, byggesagsbehandling, drikkevandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, undervisning og trafiksanering. Kommunen vil vurdere muligheden for at erstatte hele eller dele af bilparken med elbiler mhp. at nedsætte CO 2 udledningen. Kommunen vil foretage en kortlægning af forventede permanente og temporære oversvømmelser både kystnært og indlands. På baggrund af kortlægningen udarbejdes et natur og klimakort, der fastlægger hvilke områder, der kan forventes oversvømmet, hvor der skal bygges diger, hvor der forventes ny natur, og hvor byerne kan vokse m.m. 15/56
Turisme og fritid Hovedudfordringerne vedr. turisme og fritid i kommunen i den kommende kommuneplanperiode består i: At udvikle turismen med udgangspunkt i kommunens turistpolitik At udvikle turismen og fritidstilbuddene omkring kommunens styrkepositioner herunder bl.a. Limfjorden, havnemiljøerne, cykel og vandreruterne samt det historiske og kreative Vesthimmerland som beskrevet i kommunens turistpolitik At iværksætte initiativer, der kan forbedre turismen i Vesthimmerland At udvikle en balanceret benyttelse af kommunens kultur, natur og landskabsværdier til turisme og fritidsaktiviteter At videreudvikle begrebet "naturen som sundhedsarena" som led i en udmøntning af kommunens sundhedspolitik At sikre udviklingsmulighederne for ferie og fritidsområderne i Gatten og Rønbjerg Links Sundhedspolitik.pdf (1.9 MB) turistpolitik.pdf (3 MB) 16/56
Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. turisme og fritid: Kommunen udpeger arealer vedrørende turisme og fritid, og udarbejder retningslinjer for anvendelsen af arealerne, herunder bl.a. havne, hoteller, vandrehjem, feriecentre, motorbaner, skydebaner og cykel og vandrestier. Kommunen skal virke for kommunens egen planlægning i de områder, som er udpeget i kommuneplanen. Kommunen er myndighed på planlovgivningen vedrørende arealanvendelsen i byer og i det åbne land. Kommunen skal derfor kontrollere at anlæg og aktiviteter vedr. turisme og fritid overholder gældende lovgivning. Kommunen vurderer konkrete ansøgninger om opførelse af anlæg, arealændringer og arealinddragelse til turisme og fritidsaktiviteter. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til arealændringer og anlæg. Kommunen varetager den strategiske udvikling af kommunens turismeaktiviteter. 17/56
Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. turisme og fritid: Links www.naturekspeditionen.dk Kommunen driver turistbureauerne herunder udfører markedsføring og produktudvikling. Kommunen varetager en del af naturforvaltningen dvs. naturpleje og renholdelse af de kommunalt ejede natur og landskabsområder. Naturforvaltningen varetages på baggrund af en årlig handlingsplan for kommunens park og naturarealer. Kommunen varetager en del af naturformidlingen i de kommunalt ejede natur og landskabsområder. Naturformidlingen varetages bl.a. gennem folderen "Naturture i Himmerland", "Det rullende naturcenter" og Naturekspeditionen. Kommunen yder tilskud til foreninger, klubber og deres medlemmer. Kommunen yder hel eller delvis finansiering af anlægs og driftsudgifter til såvel kommunale som selvejende haller. 18/56
Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. turisme og fritid. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for turisme og fritid i den kommende kommuneplanperiode: Links Aktiv Danmark turistpolitik.pdf (3 MB) Kommunen vil evaluere det samlede stinet i Vesthimmerland med henblik på at vurdere behovet for nye stier og med henblik på en markedsføring af stinettet. Kommunen vil igangsætte et projekt om kortlægning og formidling af landsbynære stier og veje. Formålet er til dels at belyse friluftsmulighederne og kvaliteterne i borgernes nærområder, og til dels at få flere borgere til at benytte sig af de fysiske udfoldelsesmuligheder. Kommunen vil kortlægge og analysere borgernes og turisternes brug af kollektiv trafik for at vurdere behovet for kollektive trafikforbindelser mellem kommunens knudepunkter. Kommunen vil udarbejde en helhedsplan for området i og omkring Gatten. Helhedsplanen skal sætte fokus på udviklingsmulighederne for bolig og fritidsbebyggelse, naturen og områdets rekreative muligheder. Helhedsplanen udarbejdes med inddragelse af lokale lodsejere og indbyggere. Kommunen vil udarbejde en udviklingsplan for de vesthimmerlandske havne med henblik på mulighederne for erhverv, bosætning og turisme. Kommunen vil understøtte en produktudvikling af ferie og fritidstilbud, så hoteller og campingpladser kan opnå certificering af bl.a. Aktiv Danmark. Kommunen vil iværksætte en markedsføring af kommunens kultur og fritidstilbud overfor kommunens borgere. Formålet er at gøre kultur og fritidstilbuddene til løftestang for bosætning. Kommunen vil danne nye netværk og udvikle nye samarbejder vedr. turisme. Formålet er at skabe sammenhæng i den overordnede struktur for turismen i Nordjylland, og understøtte samarbejdet kommuner og virksomheder imellem. Kommunen vil udarbejde en sammenhængende strategi for turismeudviklingen i kommunen, som belyser de eksisterende og fremtidige anlæg og aktiviteter vedr. turisme og fritid, og de indbyrdes relationer mellem anlæggene og aktiviteterne. Strategiens fokus vil bl.a. være behovet for arealudvidelse til camping, havnearealer, havne, sommerhusområder samt feriecentre herunder områderne ved Rønbjerg og Gatten. Med en strategi og et mål for turismeudviklingen i kommunen kan der skabes sammenhæng mellem den ønskede 19/56
turismeudvikling og planlægningen for de enkelte ferie og fritidsanlæg. Strategien vil styrke kommunens argumenter for at opnå statslig accept til eventuelle udvidelser af større ferie og fritidsanlæg som i Rønbjerg og Gatten. 20/56
Jordbrug, skov og fiskeri Hovedudfordringerne vedr. jordbrug, skov og fiskeri i kommunen i den kommende kommuneplanperiode: Jordbrugs og skovbrugserhvervet er væsentlige erhverv i kommunen. Ud af kommunens 19.333 beskæftigede er 1.534 beskæftiget med landbrug, gartneri og skovbrug, kun overgået af 1.846 beskæftigede i jern og metalindustrien og 1.673 beskæftigede i bygge og anlægserhvervet. Landbruget har en stor indflydelse på miljøet og naturen. Kommunens opgave i forhold til den udfordring er at sikre en balance mellem benyttelsen og beskyttelsen, og dermed sikre niveauet for miljøpåvirkningen. Kommunen skal i den kommende kommuneplanperiode udarbejde handlingsplaner for de statslige vand og naturplaner. Der er 4 hovedinteresser forbundet med det åbne land, og det er landbrug, turisme, bosætning og natur. Det er en udfordring, at imødegå interessekonflikter mellem hovedinteresserne. Kommunen har en af Danmarks største husdyrtætheder af kvæg. Særligt i den centrale del af kommunen er der mere end 1,2 dyreenheder pr. HA. Husdyrtætheden kan benyttes til produktion af bl.a. bioenergi. Kommunen er fra landbrugets side udpeget som et af de steder i Danmark, hvor det vil være hensigtsmæssigt at placere biogasanlæg. Kommunen har ifølge den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland regionens største andel af økologiske landbrug. Det kunne være et afsæt for en klyngedannelse. Landbrugets anlæg bliver større og får indflydelse på oplevelsen af landskaber og natur og dermed på kommunens rekreative værdi for bosætning og turisme. Kommunen har nu mulighed for at planlægge for placering af de store landbrugsanlæg. Flere landbrugsanlæg bliver overflødige i forbindelse med landbrugets strukturudvikling. De forfaldne ejendomme skæmmer landskabsoplevelsen, mens andre har potentiale til anden anvendelse. Ved genanvendelse skal der rettes opmærksomhed på, at den nye anvendelse til fx turisme kan være i konflikt med intensivt drevne nabolandbrugsejendomme. 21/56
Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. jordbrug, skov og fiskeri: Kommunen udpeger arealer vedrørende jordbrug og skov, og udarbejder retningslinjer for anvendelsen af arealerne, herunder jordbrugsområder, skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen er myndighed og håndhæver lovgivningen vedrørende jordbrug, skov og fiskeri. Kommunen virker for kommunens egen planlægning i de områder, som er udpeget i kommuneplanen. Kommunen vurderer konkrete ansøgninger og træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til ændringer i jordbrugsområderne, skovrejsningsområderne og i områder hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen fører tilsyn og kontrol med jordbrug, skovbrug og fiskeri. 22/56
Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør i forbindelse med varetagelsen af de kommunalt ejede jordbrugsarealer og skovbrugsarealer. 23/56
Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. jordbrug, skov og fiskeri. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for jordbrug, skov og fiskeri i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen deltager gennem Himmerlands Udviklingsråd (HIMUR) i Nordjysk Fødevarenetværk. Herigennem er igangsat en regional fødevareindsats som bl.a. arbejder med sporbarhed og fødevaresikkerhed. HIMUR har en central og koordinerende rolle i netværket og i et udviklingsprojekt om fødevaresporbarhed. Kommunen ønsker at støtte udviklingen af miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget og arbejde for, at de bliver anvendt. Kommunen vil kunne bidrage til udviklingsprojekter gennem konsulenter i HIMUR. Kommunen vil vurdere mulighederne for etablering af et jordkøbsnævn og en jordfordelingspulje med henblik på at skabe grundlaget for jordfordeling og forbedring af strukturen af konkrete jordbrugsområder. Kommunen vil undersøge mulighederne for at anvende "mini vådområder" som alternativ til teknologiske løsninger på næringsstofsproblematikken i forbindelse med miljøgodkendelser af landbrug. Kommunen vil i den forestående vand og naturplanlægning gå i dialog med eksterne interessenter herunder Grønt Råd. Kommunen vil vurdere fordele og ulemper ved at implementere en model for tidlig dialog i miljøgodkendelsesproceduren. Modellen er udviklet i Ringkøbing Skjern Kommune som led i et Plan09 projekt. Vurderingen vil ske i dialog med eksterne interessenter herunder AgriNord. Kommunen vil i en kampagne sætte fokus på overflødige landbrugsbygninger med henblik på oprydning i det åbne land. Kommunen vil gennemføre en screening af kommunen med henblik på at udpege lokaliteter til biogasfællesanlæg. Kommunen vil gennemføre en screening af kommunen med henblik på at udpege lokaliteter til dambrug. Kommunen vil vurdere, hvordan jordbrugsanalysen for Vesthimmerlands Kommune kan anvendes i planlægningen af fremtidens landbrugserhverv i kommunen. Vurderingen vil ske i dialog med eksterne interessenter herunder Grønt Råd. Links HIMUR Agri Nord Plan09 24/56