Skattefri rejseog befordringsgodtgørelse Reglerne pr. 1. april 1999 Marts 1999 Skatten
Forord Denne pjece om ligningslovens regler om rejse- og befordringsgodtgørelse henvender sig til arbejdsgivere og ansatte på private og offentlige arbejdspladser heriblandt værnepligtige mv. samt lønnede og ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Pjecen henvender sig også til selvstændigt erhvervsdrivende. Det skal bemærkes, at pjecen ikke beskriver de særlige regler i ligningsloven for ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere i foreninger, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. De særlige regler i ligningsloven for frivilligt, ulønnet personel ved hjemmeværnet er heller ikke omtalt her. I denne pjece kan De læse om de regler, der gælder fra 1. april 1999 både de nye regler for skattefri rejsegodtgørelse og de uændrede regler for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Desuden indeholder pjecen satserne for skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for tidsrummet 1. april 31. december 1999. De behøver ikke at læse hele pjecen, den er skrevet, så det kun er nødvendigt at læse de afsnit, som vedrører Deres situation. Der er en del gentagelser og henvisninger til andre afsnit, som forklarer det, De læser.
Indholdsfortegnelse Skattefri rejsegodtgørelse Hvad forstås ved en rejse Hvilke udgifter dækkes af en skattefri rejsegodtgørelse Hvem kan få skattefri rejsegodtgørelse Hvornår kan man få skattefri rejsegodtgørelse Hvordan kan godtgørelsen udbetales Hvor meget kan der udbetales i skattefri rejsegodtgørelse Hvem kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse Fradragsmuligheder Dækning af udgifter som udlæg efter regning Skattefri befordringsgodtgørelse Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse Hvornår kan man få skattefri befordringsgodtgørelse Hvordan kan godtgørelsen udbetales Satser for skattefri befordringsgodtgørelse Hvem kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse Fradragsmuligheder Satser for skattefri rejsegodtgørelse Danmark Udlandet Eksempler på 60-dages-reglen Mere information 4 4 4 5 5 6 7 7 8 10 11 11 11 14 14 15 15 17 17 17 20 22 3
Skattefri rejsegodtgørelse Skattefri rejsegodtgørelse er et beløb, som udbetales til dækning af merudgifter til fortæring mv., fordi lønmodtageren er på rejse. Hvad forstås ved en rejse Ved rejse forstås, at lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Beløbet udbetales efter satser, der er fastsat i ligningsloven. Der findes to typiske rejse-situationer: den ene er den almindelige rejse, hvor en arbejdsgiver beder lønmodtageren om midlertidigt at arbejde et andet sted end den pågældendes sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. den anden er den situation, hvor lønmodtager midlertidigt arbejder et sted, der ligger så langt fra den sædvanlige bopæl, at lønmodtageren ikke kan tage hjem og overnatte efter endt arbejdsdag. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads. To betingelser skal altid være opfyldt, for at en lønmodtager er på rejse i ligningslovens forstand: 4 5 at lønmodtageren overnatter ude at overnatningen er nødvendig på grund af arbejde på en midlertidig arbejdsplads. Om begrebet arbejdsplads, se side 13. Hvilke udgifter dækkes af en skattefri rejsegodtgørelse Rejsegodtgørelsen dækker lønmodtagerens merudgifter til: måltider og småfornødenheder, som f.eks. en avis eller en kop kaffe lokaltransport på bestemmelsesstedet indskrivning af rejsegods mv. Rejsegodtgørelsen dækker ikke udgifter til transporten mellem bopælen/det faste arbejdssted og det midlertidige arbejdssted, som f.eks. udgifter til fly eller tog. Disse udgifter kan arbejdsgiveren dække efter regning. Rejsegodtgørelsen dækker heller ikke overnatningsudgifter, som f.eks. hoteludgifter. Sådanne udgifter kan arbejdsgiveren også dække efter regning. Læs mere herom side 10. Hvem kan få skattefri rejsegodtgørelse Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse til: Lønmodtagere. Medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, uanset om de er lønmodtagere, honorarmodtagere eller ulønnede. Nogle lønmodtagere kan ikke få skattefri rejsegodtgørelse. Det drejer sig om: Personer, der er påmønstret skibe, herunder fiskefartøjer. Personer, der arbejder i fartøjer eller installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Personer, der modtager ydelser efter ligningslovens 7, litra r, dvs. diverse tillæg til udsendte af den danske stat. Personer, der modtager ydelser efter ligningslovens 7 K, dvs. studierejselegater. Særligt om honorarmodtagere Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse til personer, der modtager honorarer (B-indkomst), fordi disse personer ikke anses for lønmodtagere. Som eksempler på honorarmodtagere kan nævnes kunstnere, artister og foredragsholdere. Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende kan dog godt få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, selvom de modtager honorarer. Om honorarmodtageres fradrag for rejseudgifter se side 8. Hvornår kan man få skattefri rejsegodtgørelse Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når man er på rejse. Om begrebet rejse, se side 4. Rejsegodtgørelsen udbetales pr. døgn. Det betyder, at der først kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når en rejse har varet 24 timer. Herefter kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse pr. rejsetime. Varer en rejse f.eks. 20 timer, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse. Varer rejsen derimod 40 timer, kan der udbetales døgnsatsen + 16/24 af døgnsatsen eller 16 x timesatsen, hvis en sådan er fastsat.
Der kan kun udbetales skattefri rejsegodtgørelse, så længe arbejdspladsen er midlertidig. Hvis arbejdspladsen ligger i Danmark, anses den for midlertidig i højst 3 måneder. Ligger arbejdspladsen i udlandet, kan den højst være midlertidig i 6 måneder. Når disse tidsfrister er udløbet, kan der ikke længere udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter standardsatserne. Er lønmodtageren stadig på rejse efter udløbet af tidsfristerne, kan lønmodtagerens rejseudgifter dækkes som udlæg efter regning eller ved fri kost mv. Se herom på henholdsvis side 10 og 7. Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse til dækning af fortæring, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne udgift som udlæg efter regning. Dette gælder dog ikke, hvis morgenmad er inkluderet i overnatningen typisk ved hotelovernatninger. I denne situation anses udgiften til morgenmad ikke for dækket som udlæg efter regning. Derimod anses lønmodtageren for at have modtaget fri morgenmad. Særligt om éndagsrejser Merudgifter til kost mv. på éndagsrejser, dvs. rejser uden overnatning, kan kun dækkes skattefrit som udlæg efter regning. Se herom side 10. Hvordan kan godtgørelsen udbetales Rejsegodtgørelse kan kun udbetales skattefrit efter standardsatserne eller efter de særlige satser for bestemte erhvervsgrupper. Se herom side 17-19. Hvis der udbetales skattefri rejsegodtgørelse med et højere beløb end satserne, skal hele beløbet medregnes i lønmodtagerens skattepligtige løn. Arbejdsgiveren har dog mulighed for ved udbetalingen at opdele godtgørelsen i en skattefri del (satserne) og en skattepligtig del (beløb udover satserne). Der kan heller ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i forhold til den udbetalte rejsegodtgørelse. Dette gælder dog ikke 30%-godtgørelsen. Se nedenfor. Arbejdsgiveren og den ansatte kan dog godt aftale en generelt lavere løn (eller lønnedgang), samtidig med at de aftaler, at arbejdsgiveren udbetaler skattefri rejsegodtgørelse. Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse for udgifter, der samtidigt er refunderet som udlæg efter regning. Særligt om 30%-reglen Hvis en lønmodtager er på rejse i udlandet, og arbejdsgiveren dækker lønmodtagerens udgifter som udlæg efter regning, har arbejdsgiveren mulighed for herudover skattefrit at betale indtil 30% af standardsatsen for det land, hvor rejsen går til. Der gælder særlige satser for bestemte erhvervsgrupper. Til disse erhvervsgrupper kan der tilsvarende udbetales indtil 30% af de satser, der gælder for dem. Se satserne side 19. 30%-godtgørelsen dækker samtlige udgifter, som arbejdsgiveren ikke dækker efter regning. Det vil typisk være den slags udgifter, som det kan være svært at få kvittering for i udlandet. Udbetales 30%-godtgørelsen med for store beløb, er det kun det for meget udbetalte, der er skattepligtigt. Dette gælder ikke ved udbetaling af den almindelige rejsegodtgørelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler mindre end 30%, kan lønmodtageren ikke fradrage forskellen mellem det udbetalte beløb og 30%-godtgørelsen. I modsætning til den almindelige rejsegodtgørelse med standardsatserne kan 30%-godtgørelsen godt modregnes i en forud aftalt bruttoløn. 30%-reglen gælder kun for lønmodtagere. Det betyder, at medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende kun er omfattet af 30%-reglen, hvis de er ansat af bestyrelsen mv. Hvor meget kan der udbetales i skattefri rejsegodtgørelse Rejsegodtgørelse er skattefri, hvis betingelserne er opfyldt. Rejsegodtgørelsen må derfor ikke overstige de lovbestemte satser. Se satserne side 17-19. Hvis lønmodtageren får fri kost, nedsættes godtgørelsessatsen med værdien af det/de frie måltider. Satsen nedsættes med 15% for fri morgenmad, 30% for fri frokost og 30% for fri middag. 6 7 Fri kost vil sige, at arbejdsgiveren stiller mad til rådighed for den ansatte. Fri kost er normalt kendetegnet ved, at den ansatte ikke har indflydelse på, hvilken mad der serveres. Hvem kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse Skattefri rejsegodtgørelse kan udbetales af såvel danske som udenlandske arbejdsgivere eller hvervgivere. Ved hvervgiver forstås én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er ydet i et egentligt ansættelsesforhold. Den, der udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Rejsegodtgørelsen er skattepligtig som personlig indkomst for modtageren, hvis ikke alle disse betingelser er opfyldt.
Fradragsmuligheder Lønmodtagere Hvis en lønmodtager ikke har fået udbetalt en skattefri rejsegodtgørelse, eller hvis den udbetalte godtgørelse er mindre end standardsatsen, kan lønmodtageren tage et fradrag i den skattepligtige indkomst. Ønsker lønmodtageren at tage fradrag for sine rejseudgifter uden at dokumentere disse, kan der tages fradrag for forskellen mellem det udbetalte beløb og enten standardsatsen eller de særlige satser for bestemte erhvervsgrupper, hvis lønmodtageren hører til en af disse grupper. Se herom side 17-19. Er der dokumentation for rejseudgifterne, kan lønmodtageren vælge istedet at tage fradrag for de faktiske rejseudgifter. Rejseudgifterne skal dog nedsættes med 55 kr. pr. dag, fordi lønmodtageren har sparet hjemmeforbrug. Der er ikke mulighed for fradrag efter den særlige 30%-regel, der er nævnt side 6. Flyselskabernes flyvende personel hører til blandt de særlige erhvervsgrupper. Se herom side 19. De kan for rejser til udlandet fradrage forskellen mellem det udbetalte beløb og enten standardsatserne (se side 17-19) eller hvis de er højere de særlige godtgørelsessatser for flyselskabernes flyvende personel, men uden tillæg af 30%. Det sidstnævnte fradrag er således lavere end de særlige godtgørelsessatser. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel kan ikke foretage fradrag med standardsatserne i uddannelsestiden. Selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende kan fradrage deres dokumenterede, faktiske merudgifter ved rejser. Hvis der er tale om udgifter, der vedrører rejser i udlandet, kan de istedet for et fradrag for dokumenterede rejseudgifter tage fradrag med de standardsatser, der gælder for lønmodtagere i de pågældende erhverv. Honorarmodtagere Personer, der modtager honorarer (B-indkomst), og som ikke kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan til gengæld fratrække deres dokumenterede, faktiske merudgifter på rejsen. Beløbet fratrækkes i honorarindkomsten, inden denne selvangives. Særlige fradrag ved arbejde i udlandet Der findes regler om særlige fradrag i den skattepligtige indkomst for arbejde i udlandet. Fradragene for arbejde i udlandet kan sammen med evt. andre fradrag, der vedrører indkomsten i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal beskattes i Danmark. 1. Satsfradrag for udgifter til fortæring mv. Lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri rejsegodtgørelse, kan ved arbejde i udlandet få fradrag for udgifter til fortæring mv. med standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse. Disse standardsatser skal dog nedsættes med evt. modtaget fri kost efter de sædvanlige regler. Se side 7. Bemærk, at fradraget er betinget af, at lønmodtagerens udgifter til fortæring mv. ikke er dækket af arbejdsgiveren som udlæg efter regning. Se side 10. Følgende lønmodtagere kan dog ikke få dette særlige satsfradrag for arbejde i udlandet: lønmodtagere, der er omfattet af de persongrupper, der ikke kan få skattefri rejsegodtgørelse. Se side 5. lønmodtagere, der er langturschauffører, turistchauffører eller ansat som flyvende personel i et flyselskab (piloter, stewardesser mv.) personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det er en betingelse for dette særlige satsfradrag, at lønmodtageren har haft merudgifter ved arbejdet i udlandet, og at arbejdsgiveren hverken helt eller delvist har dækket disse udgifter. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren overnatter i udlandet. 8 9 Der stilles ikke krav om, at arbejdsstedet i udlandet skal være midlertidigt. Det særlige satsfradrag gælder derfor også, selvom en lønmodtager ikke kan anses for at være på rejse efter de almindelige rejseregler. Se ovenfor side 4. 2. Udlandsstandardfradrag for andre merudgifter Lønmodtagere, der er omfattet af reglen om satsfradrag for fortæringsudgifter mv., kan ud over satsfradraget tage et fradrag for andre merudgifter end fortæringsudgifter mv. Det er ikke en betingelse for fradraget, at disse merudgifter dokumenteres. Det er derimod en betingelse, at lønmodtageren uden afbrud har haft ophold i udlandet i mindst 60 døgn. Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder tælles ikke med i de 60 døgn. Udlandsstandardfradraget er: 55 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde i Vesteuropa. 140 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde uden for Vesteuropa.
Skattefri befordringsgodtgørelse Ved Vesteuropa forstås: Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande, samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island. 3. Fradrag for eksportmedarbejdere Eksportmedarbejdere er lønmodtagere, der udfører arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver. Arbejdet skal have til formål at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Lønmodtagere, der transporterer varer, anses ikke for eksportmedarbejdere. Det samme gælder medlemmer af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter. Eksportmedarbejdere kan tage udlandsstandardfradraget (se side 9), når de har opholdt sig i udlandet i uafbrudt 2 måneder eller i mindst 100 døgn sammenlagt indenfor et indkomstår. Når eksportmedarbejdere opgør deres ophold i udlandet, kan de kun medregne ophold, der har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud. Eksportmedarbejdere kan tage udlandsstandardfradrag, selvom de har fået skattefri rejsegodtgørelse eller har taget fradrag for rejseudgifter med de almindelige standardsatser. Se side 17-19. Eksportmedarbejdere kan også tage udlandsstandardfradrag, selvom de har taget fradrag for forskellen mellem det udbetalte godtgørelsesbeløb og de almindelige standardsatser, eller hvis de har fået dækket deres rejseudgifter af arbejdsgiveren som udlæg efter regning. Dækning af udgifter som udlæg efter regning I stedet for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse kan arbejdsgiveren eller hvervgiveren vælge enten at dække rejseudgifter til kost og småfornødenheder som udlæg efter regning eller ved at stille fri kost mv. til rådighed. Ved hvervgiver forstås én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er ydet i et egentligt ansættelsesforhold. Udgifter til logi, fly og offentlige transportmidler kan kun dækkes som udlæg efter regning. Ved udlæg efter regning forstås, at arbejdsgiveren refunderer lønmodtagerens rejseudgifter, når lønmodtageren afleverer de originale udgiftsbilag. Udlæg efter regning kan også ske ved, at arbejdsgiveren afholder udgifterne direkte, uden at lønmodtageren har lagt penge ud. Skattefri befordringsgodtgørelse er et beløb, som udbetales til dækning af udgifter, der er afholdt til erhvervsmæssig kørsel i egen eller ægtefælles bil eller motorcykel. Som egen bil anses også samlevers bil, når de samlevende har fælles økonomi. Erhvervsmæssige kørselsudgifter er f.eks. udgifter til benzin, forsikring, vedligeholdelse og afskrivning. Befordringsgodtgørelse kan ikke udbetales, når der benyttes offentlige transportmidler, knallert 45, knallert og cykel. Befordringsgodtgørelse for kørsel i udlandet er omfattet af de samme regler, som gælder ved kørsel i Danmark. Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til : Lønmodtagere. Medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsskatteordningen, kan også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden. Særligt om honorarmodtagere Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til personer, der modtager honorarer (B-indkomst), fordi disse personer ikke anses for lønmodtagere. Som eksempler på denne persongruppe kan nævnes kunstnere, artister og foredragsholdere. 10 11 Medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende kan dog godt få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, selvom de modtager honorarer. Om honorarmodtageres fradrag for befordringsudgifter se side 16. Hvornår kan man få skattefri befordringsgodtgørelse Det er en betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel. Erhvervsmæssig kørsel Erhvervsmæssig kørsel er: kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder (60-dages-reglen) kørsel mellem arbejdspladser kørsel indenfor samme arbejdsplads. Al anden kørsel er privat kørsel.
60-dages-reglen Ved kørsel fra bopælen til en arbejdsplads lægges antallet af arbejdsdage sammen. Sammentællingen afbrydes kun, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden der igen køres til den første arbejdsplads. Det tælles ikke med, hvis man kører til den første arbejdsplads i løbet af dagen. Det er kun kørsel, hvor bopælen er i den ene ende (ligegyldigt hvilken), der tælles med i de 60 dage. Arbejdes der f.eks. på en arbejdsplads 2 dage hver uge i årets første 3 måneder og igen på samme arbejdsplads i årets sidste måned, påbegyndes en ny 60- dages-periode i årets sidste måned. Det er naturligvis en forudsætning, at der er arbejdet mindst 60 dage andre steder i mellemtiden. Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en arbejdsplads, anses kørslen for privat fra arbejdsdag nr. 61. Weekender, feriedage, sygedage mv. medregnes ikke, men afbryder heller ikke 60-dages-perioden. Alle arbejdsdage tælles med uanset længde. 60-dages-reglen er begrænset til de forudgående 24 måneder. Arbejdspladser, som den ansatte har kørt til for mere end 24 måneder siden, tælles altså ikke med ved beregningen af de 60 dage. 12 13 De 60 arbejdsdage behøver ikke at være i forlængelse af hinanden. De 60 dage beregnes for kørsel hos hver arbejdsgiver for sig. Når en lønmodtager slutter med at være ansat hos en arbejdsgiver, slutter også 60-dages-perioden vedrørende dette ansættelsesforhold. Hvis lønmodtageren bliver ansat hos en ny arbejdsgiver, starter en ny 60-dagesperiode for ansættelsesforholdet dér. Se eksempler side 20-21. Sædvanlig bopæl Den sædvanlige bopæl er dér, hvor man normalt bor. Skattefri befordringsgodtgørelse mellem bopæl og arbejdsplads kan udbetales for kørsel mellem sommerboligen og arbejdspladsen, men ikke for en afstand, der overstiger afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Man kan godt have én bopæl ved weekendkørsel og en anden ved kørsel på hverdage. Det vil f.eks. ofte være tilfældet for håndværkere, der arbejder i én landsdel og bor i en anden. Ved anvendelsen af 60-dages-reglen lægges dagene for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads sammen, selvom der køres fra/til to bopæle. Det afgørende er, at der køres til/fra samme arbejdsplads. Eksempel: En lønmodtager, der bor i X-by, er af sin arbejdsgiver sendt til Y-by for at arbejde i 3 måneder. Lønmodtageren kører mellem sin bopæl i X-by og arbejdspladsen op til weekenden (fredag eftermiddag og mandag morgen). Resten af ugen kører lønmodtageren mellem logiet 20 km udenfor Y-by og arbejdspladsen i Y-by. I denne situation medregnes alle ugens 5 arbejdsdage i de 60 dage, fordi der dagligt køres til samme arbejdsplads. Hvis lønmodtageren bor på arbejdspladsen i Y-by i ugens løb og derfor kun kører fra bopælen og til arbejdspladsen mandag og omvendt fredag, er det kørslen til eller fra arbejdspladsen 2 gange pr. uge, der skal tælles med i de 60 dage. Der medregnes derfor 2 dage pr. uge, selvom der mandag og fredag ikke køres tur/retur til bopælen. Arbejdsplads En arbejdsplads vil typisk være arbejdsgiverens virksomhed, f.eks. kontor, fabrik, lager og/eller værksted. Det kan også være et sted, hvor lønmodtageren kører til for arbejdsgiveren, og hvor der udføres en arbejdsopgave i arbejdsgiverens interesse. Det kan f.eks. være hos en kunde, et sted, hvor der hentes post eller materialer eller et konference- eller mødelokale udenfor arbejdsgiverens virksomhed. Et kursus- eller uddannelsessted, hvor lønmodtageren får efteruddannelse, vil normalt være omfattet af arbejdspladsbegrebet. Derfor vil kørsel hertil give ret til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Det er en betingelse, at undervisningen sker på arbejdsgiverens foranledning og i dennes interesse. Undervisningen skal desuden have sammenhæng med den funktion, som den pågældende lønmodtager varetager i virksomheden. Et sted, hvor lønmodtageren får en grunduddannelse eller videreuddannelse, anses derimod ikke for en arbejdsplads. For kørsel hertil kan der derfor ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Særligt om befordringsgodtgørelse og firmabil Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for lønmodtageren. En arbejdsgiver kan heller ikke udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til en lønmodtager for kørsel i en firmabil,
som lønmodtageren har fået stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan dog godt udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, hvis lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet bilen til rådighed, fuldt vederlag for kørsel for den anden arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed. Hvordan kan godtgørelsen udbetales Befordringsgodtgørelse kan kun udbetales skattefrit efter standardsatser. Arbejdsgiveren og den ansatte kan dog godt aftale en generelt lavere løn (eller lønnedgang) samtidig med, at de aftaler, at arbejdsgiveren udbetaler skattefri befordringsgodtgørelse. En arbejdsgiver kan ikke refundere en lønmodtagers udgifter ved erhvervsmæssig kørsel i egen bil som udlæg efter regning. Arbejdsgiveren kan heller ikke betale lønmodtagerens erhvervsmæssige kørselsudgifter direkte. Om erhvervsmæssige kørselsudgifter se side 11. Udlæg efter regning er forklaret side 10. Hvem kan udbetale befordringsgodtgørelse Skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales af såvel danske som udenlandske arbejdsgivere eller hvervgivere. Ved hvervgiver forstås én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er ydet i et egentligt ansættelsesforhold. 14 15 Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der føres kontrol med det faktiske antal kørte kilometer. Dette kontrolkrav gælder både for arbejdsgivere og andre hvervgivere, der udbetaler godtgørelse. godtgørelsessatsen, kan lønmodtageren ikke fradrage forskellen mellem den udbetalte godtgørelse og det, der kunne være udbetalt skattefrit efter godtgørelsessatsen. Handelsrejsende o. lign. Lønmodtagere, der i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter kører for mere end én arbejdsgiver samtidig (f.eks. handelsrejsende), kan tage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter i den personlige indkomst. Fradraget kan tages med enten de faktiske udgifter eller med satserne på side 14. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse dvs. godtgørelse uafhængig af kørslens omfang kan aldrig udbetales skattefrit, men skal medregnes i lønmodtagerens skattepligtige løn. Hvis der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse med et højere beløb end standardsatserne, skal hele beløbet medregnes i lønmodtagerens skattepligtige løn. Arbejdsgiveren har dog mulighed for ved udbetalingen at opdele godtgørelsen i en skattefri del (standardsatserne) og en skattepligtig del (beløb udover satserne). Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i forhold til den udbetalte befordringsgodtgørelse. Satser for skattefri befordringsgodtgørelse Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil eller motorcykel til erhvervsmæssig kørsel er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb i 1999: kørsel indtil 12.000 km årligt 2,48 kr. pr. km kørsel udover 12.000 km årligt 1,39 kr. pr. km. Har man flere arbejdsgivere eller hvervgivere, gælder 12.000 km-grænsen for hver enkelt arbejdsgiver eller hvervgiver. Ved hvervgiver forstås én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er ydet i et egentligt ansættelsesforhold. Fradragsmuligheder Lønmodtagere Hvis arbejdsgiveren ikke vil udbetale en skattefri godtgørelse eller hvis kørsel til en arbejdsplads ikke berettiger dertil, kan lønmodtageren tage fradrag for sine befordringsudgifter i den skattepligtige indkomst efter de almindelige satser for fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Disse satser er fastsat til følgende beløb for 1999: 0-24 km inkl. intet fradrag 25-100 km inkl. 139 øre pr. km Over 100 km 69,5 øre pr. km. Udbetaler arbejdsgiveren en godtgørelse, der er lavere end, hvad der kunne være udbetalt skattefrit efter standard- En handelsrejsendes fradrag kan ikke beregnes efter godtgørelsessatsen for kørsel indtil 12.000 km årligt i det omfang, der allerede er modtaget skattefri befordringsgodtgørelse efter denne sats. Har en handelsrejsende f.eks. haft en erhvervsmæssig kørsel i 1999 på 24.000 km, og er der udbetalt godtgørelse for 6.000 km s kørsel af én arbejdsgiver efter den høje sats, kan den handelsrejsende fratrække 18.000 km s erhvervsmæssig kørsel. Det forudsættes, at de 18.000 km vedrører flere arbejdsgivere samtidig. Fradraget opgøres som 6.000 km efter den høje sats (12.000 km minus de 6.000 km, der er udbetalt godtgørelse for) og 12.000 km efter den lave sats.
Satser for skattefri rejsegodtgørelse Selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge enten at fradrage udgifter vedrørende erhvervsmæssig kørsel med de faktiske udgifter eller med standardsatserne for befordringsgodtgørelse. 16 17 Der gælder særlige regler for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen. Se side 11. Honorarmodtagere Personer, der modtager honorarer (Bindkomst), kan ikke få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Se side 11. Satserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder på rejser 1. Danmark a. Standardsatser: pr. døgn 271,00 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag 11,30 kr. b. Særlige satser for bestemte erhvervsgrupper: Turistchauffører: pr. døgn 75,00 kr. 2. Udlandet a. Standardsatser: med overnatning er for tidsrummet 1. april - 31. december 1999 fastsat til følgende beløb i danske kroner: Disse personer, som f.eks. kunstnere, artister og foredragsholdere, har til gengæld mulighed for at fratrække deres erhvervsmæssige befordringsudgifter med enten de dokumenterede, faktiske udgifter eller med standardsatserne for erhvervsmæssig kørsel. Se side 14. Færøerne og Grønland Færøerne: standardsatserne for Danmark Grønland: pr. døgn 360,00 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag 15,00 kr. Andre lande: Pr. døgn, ligeledes i danske kroner: Beløbet fratrækkes i honorarindkomsten, inden denne selvangives.
EUROPA Belgien 410 Italien 424 Slovakiet 271 Bulgarien 271 Letland 317 Spanien 377 Cypern 296 Litauen 274 Storbritannien 415 Estland 274 Luxembourg 410 Sverige 394 Finland 420 Norge 389 Tjekkiet 307 Frankrig 424 Polen 317 Tyrkiet 304 Grækenland 298 Portugal 314 Tyskland 382 Holland 368 Rumænien 290 Ukraine 347 Irland 380 Rusland 390 Ungarn 317 Island 440 Schweiz 430 Østrig 390 For lande, der ikke er nævnt, er satsen fastsat til 324 kr. pr. døgn. Pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag: 1/24 af satsen for det pågældende land. 18 19 b. Særlige satser for bestemte erhvervsgrupper: Langturschauffører: pr. døgn 271,00 kr. Turistchauffører: pr. døgn 150,00 kr. AFRIKA Elfenbenskysten 318 Sydafrika 271 Zambia 271 Kenya 296 Tanzania 283 Zimbabwe 271 Marokko 326 Tunesien 271 Ægypten 271 Mozambique 271 Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder mv.): I stedet for standardsatserne kan skattefri godtgørelse for rejse i udlandet udbetales med Statens/Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30%. Beløbet nedsættes med 1/3 af forskellen mellem dette beløb og 271 kr. AMERIKA Argentina 390 Chile 304 Mexico 278 Bolivia 271 Colombia 271 USA 411 Brasilien 368 Cuba 271 Venezuela 304 Canada 293 ASIEN De forenede Arabiske Emirater 386 Japan 638 Pakistan 271 Bangladesh 271 Jordan 278 Philipinerne 339 Bhutan 271 Kina 394 Qatar 330 Hong Kong 380 Korea (Syd) 394 Saudi Arabien 404 Indien 271 Kuwait 378 Singapore 348 Indonesien 304 Malaysia 271 Syrien 326 Iran 271 Nepal 271 Thailand 271 Israel 390 Oman 373 AUSTRALIEN Australien 334 New Zealand 298
Eksempler på 60-dages-reglens anvendelse for en lønmodtager: Eksempel 1 En lønmodtager, der har én arbejdsgiver, kører i en periode på 181 arbejdsdage fra sin bopæl til arbejde på enten arbejdsplads A, B eller C. I skemaet kan man se, i hvor mange arbejdsdage, lønmodtageren kan få skattefri befordringsgodtgørelse for sin kørsel mellem bopælen og en af arbejdspladserne. I de første 60 dage af arbejdsperioden på 200 dage, kan lønmodtageren få befordringsgodtgørelse for hele sin daglige kørsel. På dag nr. 61 kan lønmodtageren ikke mere få godtgørelse for kørslen fra sin bopæl og til A. 20 21 Kørsel til arbejdsplads A arbejdsplads B arbejdsplads A arbejdsplads B arbejdsplads C arbejdsplads A Antal arbejdsdage 60 10 10 55 6 40 Antal dage med skattefri godtgørelse 60 10 0 50 6 40 da B + C (55+6) >60 Lønmodtageren kan fortsat få godtgørelse for sin kørsel fra arbejdsplads B, C, D og E til bopælen. Når lønmodtageren er kørt hjem fra en af disse arbejdspladser, f.eks. D i tilsammen 60 arbejdsdage, kan der ikke længere udbetales godtgørelse for kørslen mellem denne arbejdsplads og bopælen. Som nænvt i eksempel 1 kan sammentællingen af arbejdsdage arbrydes, hvis der ikke køres mellem bopælen og en arbejdsplads f.eks. D i 60 arbejdsdage i træk. Eksempel 4 En lønmodtager, der har flere arbejdsgivere, kører hver morgen fra sin bopæl til arbejdsgiver 1 på arbejdsplads A. Efter endt arbejdsdag hos denne arbejdsgiver, kører lønmodtageren videre til arbejdsgiver 2 på arbejdsplads B. Lønmodtageren kører på denne måde i 55 dage. Al lønmodtagerens kørsel mellem arbejdspladserne er erhvervsmæssig og berettiger til skattefri godtgørelse. Eksempel 2 En lønmodtager, der har én arbejdsgiver, kører hver morgen fra sin bopæl til arbejdsplads A. Herfra kører lønmodtageren videre til arbejdsplads B og derfra til arbejdsplads C og hjem igen. Lønmodtageren kører på denne måde i 70 dage. De første 60 arbejdsdage kan lønmodtageren få skattefri godtgørelse for hele denne kørsel. Herefter dvs. på arbejdsdag nr. 61 kan lønmodtageren kun få befordringsgodtgørelse for sin kørsel mellem arbejdspladserne A, B og C. Eksempel 3 En lønmodtager, der har én arbejdsgiver, kører i en periode på 200 dage hver arbejdsdag fra sin bopæl til arbejdsplads A og videre herfra i dagens løb til 4 andre arbejdspladser: B, C, D og E. Den rækkefølge, i hvilken lønmodtageren kører til de 4 andre arbejdspladser, skifter fra dag til dag. Derfor veksler det også, hvilken af disse arbejdspladser, der er den sidste, inden lønmodtageren kører hjem. Arbejdsgiver 1 kan betale skattefri godtgørelse for lønmodtagerens kørsel fra bopælen til arbejdsplads A. Arbejdsgiver 2 kan betale skattefri godtgørelse for lønmodtagerens kørsel mellem arbejdsplads A og arbejdsplads B, men højst med et beløb, der svarer til godtgørelse for kørsel fra lønmodtagerens bopæl og til B. Dvs. at lønmodtageren ikke kan stilles bedre, end hvis kørslen var foretaget fra bopælen og hen til arbejdsplads B. Hvis lønmodtageren nogle dage kører fra bopælen til B, lægges disse dage sammen med dage, hvor lønmodtageren kører fra A til B, ved opgørelsen af de 60 dage. Arbejdsgiver 2 kan også betale godtgørelse for lønmodtagerens kørsel fra arbejdsplads B og hjem til bopælen.
Mere information 22 Spørgsmål om reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse besvares af skatteforvaltningen i den kommune, hvor De bor. De kan også få yderligere information om disse regler hos Deres lokale toldog skatteregion. Desuden udgiver Told Skat hvert år pjecer om. Skatten ved udlejning af fritidsbolig Skatten ved udlejning af helårsbolig Erhvervsmæssig udlejning Skatten ved gaver Ejendomsvurdering Børnefamilieydelse Dødsbo Skatten Lønmodtager Skatten Selvangivelse Skatten Når De flytter til Danmark Afgifter ved indførsel af brugte biler til Danmark Skatten Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Pjecerne er gratis og fås hos den kommunale skatteforvaltning og på mange biblioteker. Pjecerne findes også på Internet. Adressen er www.toldskat.dk
Pjecen giver en oversigt over de nye regler for, hvad arbejdsgiveren må udbetale i skattefri godtgørelse ved rejser, der er led i ens arbejde Serien omfatter følgende pjecer: Skatten 99 - lønmodtager Skatten 98 - selvangivelsen Skatten ved udlejning af fritidsbolig Skatten ved udlejning af helårsbolig Skatten ved gaver Ejendomsvurdering Børnefamilieydelsen Afgifter ved indførsel af brugte biler fra udlandet Skatten ved dødsbo Skatten Når De flytter til Danmark Skatten Udlejningsejendomme Skatten Virksomhedsordningen Pjecerne fås hos kommunen og på mange biblioteker. De er også på Internettet (www.toldskat.dk) Spørgsmål om skat besvares af skatteforvaltningen i kommunen Læs aktuel information fra Told Skat på TV 2 tekst-tv, side 610-11 DR 1 tekst-tv, side 545-48 Udgivet af Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen Østbanegade 123 2100 København Ø ISBN 87-90804-14-7 ISSN 1395-1432 P-serien nr. 11.99