Lokal udviklingsstrategi Under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020

November 2014 Den lokale aktionsgruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) Lokal udviklingsstrategi Under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020

Indhold Resumé... 4 A. Navn og adresse... 5 A1 Navn på den lokale aktionsgruppe... 5 A2 Den lokale aktionsgruppes adresse... 5 A3 Aktionsgruppens mailadresse... 5 A4 Aktionsgruppens telefonnummer... 5 B. Kontaktperson... 5 B1 Formand... 5 B2 Formandens adresse... 5 B3 Telefonnummer... 5 B4 E-mail... 5 C. Bilag... 6 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien... 7 E. Analyse af området... 9 E1 Fysiske rammer... 9 Natur (inkl. udnyttelse, benyttelse)... 9 E2 Infrastruktur... 11 Transportforhold... 11 Den digitale infrastruktur... 12 Energi... 13 E3 Befolkningssammensætning... 14 Befolkningstal og -udvikling... 14 Aldersfordeling... 16 Uddannelsesniveau... 17 Indkomst... 18 E4 Erhvervsstruktur... 19 Beskæftigelse... 21 Pendlingsmønstre... 22 E5 Kulturelle forhold... 23 E6 SWOT analyse... 26 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater... 27 F1: Vision... 27 2

F2: Strategiens mål... 27 1. Fødevareerhverv... 27... 28 2. Naturturisme... 28 3. Nye boformer og friluftsliv... 29 F3. Aktiviteter og skemaer... 31 G. Andre planlagte mål og målsætninger... 34 H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse... 35 H1.1. Integration... 35 H1.2. Innovation... 36 H2. Aktionsgruppens organisering, beslutnings- og evalueringsprocesser... 38 H2.1 Gennemførelse af bestyrelsesmøder... 38 H2.2 Koordinator... 38 H2.3 Procedure for administration af drifts- og projektmidler, herunder procedure for habilitet... 39 H2.4 Sikring af gennemsigtighed... 40 H2.5 Sammenhæng til kommuners og regions udviklingsplaner... 41 H2.6 Procedurer for overvågning og evaluering af strategiens gennemførelse... 45 H2.7 Hvordan sikrer bestyrelsen nødvendig viden og kompetencer... 45 I. Finansiering af strategien og tidsplan... 46 J. Prioriteringskriterier... 48 K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser, aktionsgruppe har gjort sig... 49 L. Underskrifter... 49 M. Litteraturliste... 50 Foto: Torben Mougaard 3

Resumé LAG MANK dækker området Middelfart, Assens, Nordfyns og Kerteminde kommuner. Området er kendetegnet ved enestående natur- og kulturhistoriske ressourcer såsom det varierede kystlandskab, fjorde og nor, bakkede landskaber med gammel skov og de store sletter, der er rygraden i det fynske landbrug, som gennem tiden er blevet kendt som fynske køkkenhave. Naturog fødevareoplevelser er tidens største trækplastre; det gælder såvel turister, der vil bruge ferien på at dyrke deres interesser, som folk, der søger et nyt sted at bosætte sig. Vision: LAG MANK dækker Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner - her er det godt at bo, virke og gæste. Foreningen vil arbejde på dets vision ved at fokusere på følgende temaer: Styrkelses af lokalproducerede fødevarer Udvikling af attraktive naturoplevelser Udvikling af nye bosætningsinitiativer LAG MANK har stort fokus på at udvikle tematisk og/eller geografisk sammenhængende projekter, som sikrer synergiskabende aktiviteter gerne på tværs af temaerne. Dette gælder for såvel naturturisme og friluftsliv som fødevareoplevelser og nye bosætningsinitiativer. LAG MANK forventer et samlet årligt projektbudget på ca. 5. mio. kr. smagogoplev.dk 4

A. Navn og adresse A1 Navn på den lokale aktionsgruppe LAG Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) A2 Den lokale aktionsgruppes adresse c/o Carsten Petersen, Johan Rantzausvej 9, 5610 Assens A3 Aktionsgruppens mailadresse aktivcarsten@petersen.mail.dk A4 Aktionsgruppens telefonnummer 21 24 51 96 B. Kontaktperson B1 Formand Carsten Petersen B2 Formandens adresse Johan Rantzaus Vej 9, 5610 Assens B3 Telefonnummer 21 24 51 96 B4 E-mail aktivcarsten@petersen.mail.dk 5

C. Bilag 1. Medlemmers godkendelse af udviklingsstrategi. Referat fra medlemsmøde 2. Godkendelse fra Middelfart Kommune 3. Godkendelse fra Assens Kommune 4. Godkendelse fra Nordfyns Kommune 5. Godkendelse fra Kerteminde Kommune 6. Godkendelse fra Region Syddanmark gaardbutikken.dk 6

D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien LAG MANK har i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien rådført sig med og samlet inspiration fra interesseorganisationer, borgere og relevante forskningsinstitutioner, ligesom bestyrelsen har haft fokus på at søge inspiration fra andre steder i landet. LAG Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) blev stiftet d. 9. september 2014 på en generalforsamling med 39 fremmødte. Umiddelbart herefter gik bestyrelsen i gang med formulering af Ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet 2014-2020 og udarbejdelse af Udviklingsstrategi for LAG MANK under landdistriktsprogrammet 2014-2020. I forbindelse med den stiftende generalforsamling påbegyndte bestyrelse og medlemmer drøftelsen af fremtidige temaer for LAG MANKs arbejde. Den nyudnævnte formand Carsten Petersen opfordrede på mødet og dagene efter i den lokale presse alle til at biddrage med input til den kommende udviklingsstrategi. Herefter har processen set ud som følger: Bestyrelsesmøde d. 17. september. Gæsteoplæg af Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter vedr. udarbejdelse af udviklingsstrategi. Planlægning af udbud på konsulentbistand. Bestyrelsesmøde d. 22. september. Valg af AOF Østfyn ved Anders Holmskov og Dorthe Toudal Simonsen som konsulenter ud fra to modtagne tilbud. Brainstorm over kommende temaer i forbindelse med Ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet 2014-2020. Bestyrelsesmøde d. 29. september. Godkendelse af Ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet 2014-2020. Udarbejdelse af procesplan for udarbejdelse af udviklingsstrategi. Bestyrelsesmøde d. 9.oktober. Gæsteoplæg af Kristian Kyed, formand for Smagen af Fyn. Drøftelse af fødevareproduktion og oplevelser som tema Bestyrelsesmøde d. 20. oktober. Rundvisning på Kerteminde nye jollehavn og gæsteoplæg ved Rico Boye Jensen, Naturturisme I/S. Drøftelse af natur- og friluftsliv som tema. 7

Bestyrelsesmøde d. 4. november. Oplæg ved Lektor Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning, SDU vedr. bosætning i landdistrikter. Drøftelse af temaer for bosætningsstrategi. Bestyrelsesmøde d. 12. november. Gennemgang af udkast til strategi, herunder fastlæggelse af vision, temaer og aktiviteter. D. 19. november. Endelig bestyrelsesgodkendelse af udviklingsstrategien (online) Medlemsmøde d. 26. november. Drøftelse og godkendelse af udviklingsstrategi, samt oplæg om oplevelsesøkonomi i praksis ved Svend Brodersen, Gram Slot. D. 27. november - 14. december. Godkendelse af Udviklingsstrategi i Middelfart, Assens, Nordfyns og Kerteminde Kommuner samt Region Syddanmark. 15. december. Indsendelse af Udviklingsstrategi til godkendelse ved det af Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter nedsatte bedømmelsesudvalg. LAG MANK etablerede umiddelbart efter den stiftende generalforsamling en facebookside og en facebookgruppe, og har allerede nu oparbejdet ca. 100 følgere. Bestyrelsen har benyttet Facebook, elektroniske nyhedsbreve og pressemeddelelser og senest annoncering i forbindelse med medlemsmødet d. 26. november til at fremme budskabet om, at en ny lokal aktionsgruppe er etableret samt efterlysning af inspiration til temaer for programperioden 2014-2020. Bestyrelsen har i alt modtaget tre forslag til temaer, som i mere eller mindre grad er indarbejdet i udviklingsstrategien. indslevbryggeri.dk 8

E. Analyse af området Den lokale aktionsgruppe Middelfart Assens Nordfyn og Kerteminde (LAG MANK) er hjemmehørende i Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner. Der tegner sig i nedenstående socioøkonomisk analyse et billede af, at Assens og Nordfyns kommuner på mange parametre falder forskelligt ud fra Kerteminde og Middelfart kommuner og regionsgennemsnittet. Udfordringerne er således ikke ens for hele LAG MANKs område. Omvendt er det værd at notere, at nedenstående analyse for en stor del leveres gennem talmateriale på overordnet kommuneniveau. Dermed kommer nuancerne i de enkelte kommuner ikke helt til udtryk. Alle fire kommuner har yderområder, hvor transporttiden, infrastrukturen, befolkningssammensætningen tager sig anderledes ud end i kommunernes byområder. De primære informationskilder til analysen er de fire kommuners kommuneplansstrategier, Vækstforums Handlingsplan 2014-2015. Region Syddanmarks statiske områdeanalyser Kontur 2013 og supplerende dataudtræk fra Danmarks Statistik er også benyttet som kildemateriale. Derudover er der gjort brug af diverse lokale strategier samt analyser fra bl.a. Visit Danmark og akademiske institutioner. E1 Fysiske rammer Natur (inkl. udnyttelse, benyttelse) LAG MANKs dækningsområde kan qua Fyns geografiske cirkelform beskrives som omkranset af 350 400 km kyststrækning mod Østersøen, Lillebælt, Kattegat, Odense Fjord, Kertinge Nor og Storebælt, og mod midten ligger Odense Kommune, som Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner grænser op til. Det fynske landskab er et produkt af istidernes smeltevand og jordflytning. Der er bakkede områder som f. eks. i det sydvestlige område, der støder op til Svanninge Bakker og i trekanten mellem byerne Morud, Tommerup, Gelsted. På Nordfyn flader området ud i et slettelandskab. De kulturhistoriske aftryk på området kan ses som resultat af den fede fynske muld, der tidligt i historien medførte en 9

intensiv udnyttelse af jorden og deraf stor koncentration af herregårde og i datidens øjne stor befolkningstæthed. Landsbyerne ligger derfor tæt med ca. 3 km. afstand, og sporene fra fortidens mange hegn og stengærder sætter også i dag et karakteristisk aftryk i landskabet. Den intensive udnyttelse af jorden har medført, at store dele af LAG MANKs område er landbrugsland. Naturværdier findes fortrinsvis langs kysterne og i skovområderne omkring det bakkede Højfyn. 1 Kyststrækningen er meget varieret fra lavvandsområder med fine sandstrande til mere kuperede strækninger, hvor skovene næsten strækker sig til de stenede vandkanter. Man finder stadig en del gamle fiskerlejer langs kysten. Variationen strækker sig også ud over vandkanten, hvor der findes såvel store lavvandsområder som dybe render tæt på kysten. De forskellige naturtyper giver store muligheder for maritimt friluftsliv, fra dykning i Lillebælt over kitesurfing ved Helnæs og Bogense til UV jagt ved Fyns Hoved. Kystfiskeriet er langs store dele af kyststrækningen på et højt internationalt niveau. Kysten og det umiddelbare bagland er kun delvist kommercielt udnyttet til f.eks. overnatning og turistfaciliteter. De etablerede stiforløb langs kyststrækningen og længere inde i landet er sjældent sammenhængende, men der arbejdes i dag på at skabe sammenhæng og udvikle støttepunkter med henblik på et styrket fokus på naturturismen og beboeres behov for at bruge naturen. For såvel stiforløb som støttefaciliteter gælder det, at områdets potentialer kan udnyttes meget bedre og for såvel området som hele Fyn. 1 Johansen, Pia Heike: 68 Landsbyer 5 år efter, CLF Report 30/2014 10

Interviews med tilflyttere fra målgruppen integrerende iværksættere i dele af LAG MANKs og andre områder af Danmark viser, at naturværdier og adgang til disse prioriteres meget højt, når byboere ser på bolig på landet. 2 Sammenholdes det med, at Fyn og herunder LAG MANKs område er blevet set og brandet som den fynske køkkenhave og tidligere det fynske bondelandskab af de fynske malere Fritz Syberg og Peter Hansen, har man ikke i tilstrækkeligt omfang formået at udnytte naturens herlighedsværdier til at opnå de ønskede effekter i form af øgede turist- og bosætningsgevinster. E2 Infrastruktur Privatfoto Transportforhold DI laver årlige erhvervsklimamålinger via spørgeskemaundersøgelser blandt lokale virksomheder. For LAG MANKs område gælder det, at i kategorien infrastruktur og transport (herunder vejnet og kvalitet af offentlig transport) rangeres Nordfyn som nr. 72, Assens som nr. 78, Middelfart som nr. 59 og Kerteminde som nr. 22 blandt landets 98 kommuner. 3 Bortset fra Kerteminde Kommune, der er geografisk privilegeret ved en meget høj koncentration af kommunens virksomheder og befolkning i de tre hovedbyer Langeskov, Munkebo og Kerteminde, der alle ligger tæt på Odense og motorvejsnettet, kan det konstateres, at området ligger i den dårligste halvdel af landets kommuner. 65 % af Kerteminde kommunes indbyggere bor i kommunes tre største byer. For Assens, Middelfart og Nordfyns kommuner er tallene henholdsvis 30 %, 59 % og 40 %. 4 2 Tanvig 2012, s. 6. Den integrerende iværksættertype integrerer erhvervsfunktionen såvel mentalt som funktionelt i hverdagslivet. Typisk vælger den integrerede iværksætter stedet for bosætning ud fra områdets herlighedsværdier, hvor naturen spiller en stor rolle. Derefter startes virksomhed op på adressen, fortrinsvis inden for avanceret service. Den integrerede iværksætter har typisk en lang videregående uddannelse og vælger at engagere sig i lokalområdets liv og udvikling. 3 Dansk Industri, Lokalt erhvervsklima 2014 4 Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 11

Glamsbjerg er den by i området, der rummer flest uddannelsestilbud (merkantile og gymnasiale). Derudover findes der gymnasiale uddannelsestilbud i Middelfart og Søndersø. Store områder på Nord- og Vestfyn samt Hindsholm ligger så langt fra de erhvervsfaglige uddannelser, at transporttiden overstiger 90 minutter. En velfungerende infrastruktur herunder god offentlig transport er selvsagt en større udfordring for de kommuner, hvor befolkning og erhverv er spredt over et stort område. En god infrastruktur er vigtig for virksomhedernes evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt let adgang til skole og fritidsaktiviteter. Derfor vil de nuværende infrastrukturelle forhold i visse dele af LAG MANK være en barriere for ønsket om at tiltrække nye borgere til området. Fra 2015 genetableres der efter mange års lokalt og kommunalt benarbejde et togstop i Langeskov med intercity-afgange på timebasis. Assens kommune har som målsætning at få opklassificeret Aarup Station til intercity-station. En opgradering af Aarup Station vil som i tilfældet med etableringen af Langeskov Station forbedre pendlermulighederne for en del af LAK MANKs område. Afstanden fra Nordfyns kommunes hovedbyer til omkringliggende intercity-stationer vurderes til at være for lang til pendling. Den digitale infrastruktur Den digitale infrastruktur på Fyn har længe hørt til blandt landets dårligste. Mobildækningen er mange steder i landområderne meget dårlig, og kun 3 ud af 10 indbyggere har adgang til fibernet i modsætning til Sønderjylland, hvor 7/10 har fibernetadgang (2013). 5 For LAG MANKs område gælder det endvidere, at det ligger i den lavere ende på Fyn, hvor Svendborg kommune rangerer højest. Der er såvel på kommunalt plan som i Region Syddanmark stort fokus på bredbånds- og mobildækningsproblematikken, og der er tegn på, at udviklingen går den rigtige vej mod en forbedret infrastruktur for store dele af området. Den manglende digitale infrastruktur forhindrer dog mange typer virksomheder i at slå sig ned i landdistrikterne, ligesom fuld udnyttelse af digitale informationsstrømme er et stadig vigtigere parameter i familiers valg af bolig. Energi Fyn kræver en høj tilslutningsfrekvens i de områder, hvor man anlægger fiberforbindelser. Det har medført, at stadig flere lokalråd og borgergrupper aktivt deltager i lokale kampagner for 5 Fyens Stiftstidende, 29.10.2014, Fyn er et bredbånds-uland 12

opbakning til udrulning af fibernet. Strategien har givet positive resultater flere steder og kan derfor ses som et eksempel til efterfølgelse i områder med dårlig internetforbindelse. Energi Assens kommune blev i 2009 klimakommune og samarbejder nu med Danmarks Naturfredningsforening om i første i omgang at reducere energiforbruget for siden at blive CO 2 neutral på den kommunale drift og endelig fra 2042 at være en CO 2 neutral geografisk enhed. De tre andre kommuner har vedtaget lignende energipolitikker med henblik på at biddrage til den nationale målsætning for omlægning til bæredygtige energiformer. For alle kommuner gælder det, at energibesparelser og deraf forbedring af de kommunale driftsøkonomier spiller en væsentlig rolle i valget af indsatser inden for energipolitikken. I Region Syddanmark står virksomheder, der arbejder med bæredygtig energi, stærkt. På regionsniveau satser man på bæredygtig energi inden for energieffektivisering- og offshore (alternativ såvel som konventionel energi) som én af tre fremtidige vækstområder. 6 Flere virksomheder i LAG MANKs område arbejder med energieffektivisering og offshoreteknologi som fx Exhausto og Ib Andresen i Langeskov, og der er etableret testcenter for havvindmøller i Industripark Lindø. Markedet inden for bæredygtig energi har en høj grad af internationalisering. Den syddanske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder har derfor en ressource- og kompetencemæssig udfordring med hensyn til opdyrkning af nye forretningsområder og salgskanaler på et globalt marked. 7 smagogoplev.dk 6 Syddansk Vækstforum, Strategi 2012-2020. De to andre hovedområder er oplevelsesøkonomi og kreative erhverv samt sundheds- og velfærdsinnovation. 7 Syddansk Vækstforum, Strategi 2012-2020 13

E3 Befolkningssammensætning Befolkningstal og -udvikling Kommunerne i LAG MANK har et samlet indbyggertal på 131.453 personer. Den største kommune er Assens Kommune med et indbyggertal på 41.037. Herefter kommer Middelfart (37.685), Nordfyn (29.066) og Kerteminde (23.665). Befolkningstætheden er i gennemsnit 89 indbyggere pr. km 2, hvor Nordfyn er den tyndest befolkede kommune og Middelfart den tættest befolkede. 8 Befolkningstallet har været forholdsvist konstant i perioden 2008-2014 for i hvert fald 3 af kommunerne. Bag det gemmer der sig en svagt stigende tendens i Middelfart og Kerteminde begge kommuner, Middelfart størst med godt 1 %. Befolkningstilvæksten er derimod negativ i de to øvrige kommuner, Nordfyn med 1,4 % og mest markant for Assens med et fald i indbyggere på 2,42 %. Til sammenligning er Odense vokset med 8.865 personer, svarende til 3,4 %. Figur 1: Befolkningstal efter område og tid 9 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 42054 42128 42054 41635 41443 41325 41037 37274 37625 37661 37701 37612 37523 37685 29470 29651 29638 29507 29330 29224 29066 23630 23745 23770 23758 23793 23787 23665 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 Assens Kerteminde Middelfart Nordfyn 8 Region Syddanmark, Kontur 2013 for Middelfart, Assens, Nordfyns og Kerteminde kommuner 9 Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 14

Tendenserne vil fortsætte i perioden frem mod 2030. I Assens og Nordfyns kommuner forventes der befolkningstilbagegang i hele prognoseperioden, igen mest markant for Assens, der taber et par tusinde borgere, forventeligt flest i årene frem mod 2020. For de øvrige er der tale om forholdsvise konstante bevægelser, dog med fald til Nordfyn og igen vækst i både Middelfart og Kerteminde kommuner i slutningen af perioden. Figur 2, befolkningsfremskrivning 2014-2029 10 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 41037 40145 39587 39277 39146 39072 37685 37386 37225 37225 37301 37393 29066 28668 28447 28389 28411 28452 23665 23486 23462 23597 23773 23941 2014 2017 2020 2023 2026 2029 Assens Kerteminde Middelfart Nordfyn Når det gælder flytninger trækker Odense og de store byer i nabokommunerne. For Middelfarts vedkommende er det Odense og Fredericia der modtager 34 % af samtlige fraflyttere, men det er også herfra, de fleste tilflyttere kommer. Selv om man får folk til at flytte til kommunen, så er man ikke færdig med arbejdet. En undersøgelse viser, at næsten 50 % af de tilflyttere, der flytter til et yderområde, flytter igen og op mod 25 % gør det inden for det første år. Samme undersøgelse peger på, at der er stor sammenhæng mellem de tilflyttere, der har fundet integrationen svær, og som ikke føler sig inkluderet i fælleskabet i lokalområdet, og den gruppe, der vælger at fraflytte området igen. 11 10 Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 11 Statens Byggeforskningsinstitut, Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier, AUC, SBi 2010:52 15

Aldersfordeling Selvom der har været forskel i befolkningstilvæksten i de 4 kommuner, er der ligheder, når vi ser på de enkelte aldersgrupper. Andelen af børn i alderen 0-9 år og de 20-39 årige er lille i alle 4 kommuner, når man sammenligner med landsgennemsnittet, mest markant for de 20-29 årige. Det kunne indikere, at mange unge tager væk, får sig en videregående uddannelse og vender ikke tilbage. Fraflytningen bliver ikke erstattet af tilflyttere med tilsvarende uddannelsesniveau. Lidt interessant er det, at andelen af de erhvervsaktive i Nordfyns kommune udgør 52,1 %, hvilket er den højeste andel i hele Syddanmark. For de andre kommuners vedkommende er tallene lige over 50 %. Overordnet kan man konkludere, at der i fremtiden forventes færre børnefamilier, færre i den erhvervsaktive alder og markant flere ældre. Det gør sig gældende i alle 4 kommuner i LAG MANK og tendensen vil forstærkes yderligere i perioden frem mod 2033. Igen rammes Assens og Nordfyn hårdest. Den meget markante befolkningsvækst for gruppen 65+ er et faresignal, da det samtidigt afspejler, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder. Forenklet kan man sige, at færre skal brødføde flere. Til sammenligning er det i regionen kun Odense som forventes at have befolkningsfremgang for gruppen i den erhvervsaktive alder, jf. figur 4. Figur 4: Udviklingen for befolkningen i alderen 16-66 år i de syddanske kommuner i procent, 2013-2020. 12 12 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Erhvervsstrukturen i Danmark, april 2014 16

Uddannelsesniveau Karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangsprøve ligger for Assens og Nordfyns kommuner blandt de laveste i Region Syddanmark, mens Kerteminde og Middelfart ligger over såvel regionssom landsgennemsnittet. Ligeledes ligger andelen af de 25-64 årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse for Assens og Nordfyns kommuner i den laveste halvdel af kommunerne i Region Syddanmark. Kerteminde ligger lige over regionsgennemsnittet, mens Middelfart er den eneste kommune, der her ligger over landsgennemsnittet. 13 Godt 70 % af de 25-64 årige har en erhvervskompetencegivende uddannelse i LAG MANK, hvor især Middelfart Kommune skiller sig ud med en andel på 73,5 %. Erhvervskompetencegivende uddannelser defineres som erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Manglende erhvervsuddannelse giver statistisk set dårligere produktivitet, mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, mere sygdom etc., og dermed færre skatteindtægter samt større offentlige udgifter. Set fra et samfundsmæssigt og lokalt perspektiv er der store gevinster at hente ved selv en mindre vækst i antallet af borgere med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er forskelle på de 4 kommuner, når man kigger på uddannelsesniveau. På de erhvervsfaglige uddannelser scorer Nordfyns kommune højest med en andel på knapt 50 %, mens de øvrige kommuner alle er omkring 45 % og det er noget over det fynske niveau på lige godt 40 %. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser er højst på Nordfyn med 13 %, mens de øvrige kommuner i LAG MANK bevæger sig omkring regionsgennemsnittet på 11 %. Til sammenligning er landsgennemsnittet 12 %. Når det gælder de erhvervsfaglige uddannelser vender billeder, her er det Nordfyn, der har det laveste frafald med 35 % og Middelfart, der rammer landsgennemsnittet med 40 %. Tallene underbygger Nordfyns kommunes score som den erhvervsfaglige kommune. Når det drejer sig om de lange videregående uddannelser har Middelfart den største andel med 7 %, hvor Kerteminde og Assens bevæger sig omkring 5 %. På Nordfyn er det kun godt 4 %, der har en lang videregående uddannelse. Det samme billede tegner sig på de mellemlange videregående uddannelser, hvor Middelfarts andel er højest med godt 17 % og Nordfyn med 13 %. 13 Nøgletal for uddannelse i det følgende afsnit er trukket fra Region Syddanmark, Kontur 2013, Fyn 17

Indkomst Nordfyn er den fattigste kommune målt på indkomst pr. indbygger, herefter kommer Assens, Kerteminde og Middelfart. Middelfart ligger omkring landsgennemsnittet i indkomstniveau. For indkomster over 500.000 kr. ligger Middelfart med 14 % blandt de 25-64 årige godt over regionens samlede andel på knapt 10 %. Kerteminde er på niveau og de 2 sidste kommuner ligger under, når det gælder de højeste lønninger. Figur 5: Gennemsnitlig indkomst i alt efter område og tid 14 350000 300000 250000 200000 150000 100000 Assens Kerteminde Middelfart Nordfyn Hele landet 50000 0 2000 2003 2006 2009 2012 Ser man derimod på lavindkomstgrupper (defineret som personer, der har en samlet disponibel indkomst på under 100.000 kr.), ligger alle kommuner i LAG MANK under både regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 5,4 og 6 %. Kun Nordfyns Kommune er over 5 %. Konkluderende kan man sige, at kommunerne ligner hinanden meget i befolkningssammensætningen men med afvigelser i indkomstniveau, uddannelse og beskæftigelse. På et kontinuum ligger Nordfyn dårligst og Middelfart bedst placeret. 14 Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 18

E4 Erhvervsstruktur LAG MANKs område er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder. En stor del af de større virksomheder ligger placeret langs motorvej E45, mens erhvervsmulighederne i områder længere væk fra den fynske hovedfærdselsåre er mere sparsomme. Der er dog også områder, som klarer sig godt qua deres stedbundne ressourcer. Som eksempel kan nævnes Munkebo, der i nogle år efter Lindøværftets lukning lå erhvervsmæssigt underdrejet, men nu er reetableret med mere end 80 virksomheder, der beskæftiger mere end 1700 medarbejder på det gamle værftsområde. Erhvervsudviklingen i LAG MANK og for Fyn som helhed har været nedadgående fra 2010-2012. Finanskrisen i slutningen af nullerne slog hårdt, men der er givetvis andre mere strukturelle forhold, så som den globale urbaniseringstendens og deraf flytning af arbejdspladser, som holder liv i den negative spiral. Middelfart Kommune orienterer sig på mange områder og særligt ift. erhvervslivet mod Trekantsområdet, mens Assens, Nordfyn og Kerteminde er en del af Byregion Fyn og dermed også det fynske erhvervsliv. Middelfart er den kommune, der har flest arbejdspladser pr. 100 indbyggere i LAG MANK (2012). I adgangen til arbejdspladser er det også Middelfart, der scorer højst i antal årsværk inden for en radius af 30 minutters og 60 minutters transporttid. De steder i LAG MANK, der har længst til arbejdspladser er det nordøstlige af Nordfyn Kommune (Otterup og Hasmark) og Hindsholm i Kerteminde Kommune. 15 Kerteminde har den dårligste placering med hensyn til antallet af nyopstartede virksomheder, men til gengæld overlever iværksætterne langt bedre her end på Nordfyn, der har den laveste overlevelsesrate i LAG MANK. I forhold til jobskabelse ligger Nordfyn lavest efterfulgt af Kerteminde, Assens og Middelfart, hvor sidstnævnte ligger højest placeret. De nyeste tal tegner et billede af, at Nordfyn målt på kvalificeret arbejdskraft og erhvervsvenlighed i de senere år har bevæget sig langt op i indekset til en 48 plads blandt landets 98 kommuner. 16 Den offentlige sektor udgør den største branche i regionen med omkring 1/3 beskæftigede efterfulgt af handel og transport med ¼ beskæftigede. Det svarer stort set til landsgennemsnittet, dog er der 15 Region Syddanmark, Kontur 2013, Fyn 16 Dansk Industri, Lokalt Erhvervsklima, 2014. Erhvervsvenlighed er her målt som virksomhedernes tilfredshed med den kommunale service. 19

flere beskæftigede indenfor industri i Syddanmark og færre inden for kommunikation end i resten af landet. Inden for fødevareområdet er den største beskæftigelsesmæssige andel af arbejdsstyrken i Assens og Middelfart efterfulgt af Nordfyn og Kerteminde. På turismeområdet er det også Middelfart (7 %), der har den højeste beskæftigelsesandel, efterfulgt af Kerteminde, Assens og Nordfyn (2,4 %). 17 Middelfarts høje beskæftigelsesfrekvens skyldes en stor satsning på erhvervsturisme. 18 På turistområdet er det Kerteminde og Middelfart, der scorer højst på antallet af overnattende gæster. Overordnet er turismen sæsonbestemt for en stor del af området og der ligger et vækstpotentiale i at tiltrække flere gæster i skuldersæsonen, herunder bør der foretages en afvejning af, hvilke type turister, der vil gavne samfundsøkonomien mest. 19 Inden for turismeerhvervene er der generelt beskæftiget mange med lavt kompetenceniveau også sammenlignet med andre brancher. I Syddanmark er 71 % ufaglærte, kun 4 % har en mellem- eller lang videregående uddannelse. Til sammenligning har hovedstaden 7 % af de beskæftigede indenfor turisterhvervet en videregående uddannelse. Syddansk Vækstforum peger på, at produktiviteten inden for erhvervet er stagneret. 20 Man har ikke en tilstrækkelig andel i den internationale vækst Naturoplevelser af høj kvalitet skræddersyede pakketilbud Efter en lang dags lystfiskeri på havet er der intet bedre end en god middag i lune og venlige omgivelser, hvor du kan udveksle dagens erfaringer med andre lystfiskere fra hele Europa. Middagen giver samtidig mulighed for selskabelighed på lodgen, et ritual som vore gæster kan nyde uden at skulle tage tiden fra dyrebare fisketimer. Derfor følger vore tider lystfiskeriets sæsonudsving: i forårs- og sommermånederne serverer vi middagen mellem kl. 19.30 og kl. 21.30, her får du mulighed for at fiske hele dagen, eller for de mest hårdføre lystfiskere muligheden for at komme og spise og herefter fortsætte lystfiskeriet i de lyse sommeraftener. denmarkfishinglodge.com i turismeovernatninger og har ej heller fat i det voksende tyske marked. Der er ringe tilfredshed med pris og desuden er kvalitets- og kompetenceniveauet lavt set i forhold til andre brancher. 17 Region Syddanmark, Kontur 2013 18 Modsat resten af LAG MANK ligger størstedelen af turistomsætningen i Middelfart inden for erhvervsturisme. Visitdanmark, Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark, 2013 19 Udvikling Fyn, Smuk sommer for fynsk turisme, pressemeddelelse, 17.9.2014 20 Syddansk Vækstforum, Handlingsplan 2014-2015 20