LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern
|
|
- Lucas Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden indgår elementer fra de debatmøder, bestyrelsen har afholdt op til arbejdet med udviklingsstrategien og drøftelserne internt i bestyrelsen. I SWOT analysen sættes fokus på relevante emner i forhold til den fremtidige strategi for den nye LAG, specielt med et fokus på mulighederne. I forbindelse med analysen anvendes den vejledende disposition herfor. Infrastruktur. Emnerne under dette punkt ligger traditionelt i periferien af, hvad LAG indsatsen dækker. Der er således tale om særdeles vigtige grundlæggende elementer for strategien, om end bestyrelsen ikke forventes at kunne tage mange konkrete projektinitiativer herunder. : Få styrker under dette punkt. Mest markant er, at der findes lokale løsninger, og at man lokalt finder løsninger. En styrke er, at uddannelsesniveauet er højt hos de unge fra området. Sundheden for befolkningen i området må vurderes at være stort set på niveau med landsgennemsnittet baggrundsanalyse viser lille udsving. Det er en styrke, at der mange steder i området arbejdes med sundhed og forebyggende arbejde på flere niveauer: kommunal indsats, foreninger og andre frivillige. Styrken i forhold til energiforsyningen ligger i en høj grad af miljøvenlig energi, og at der er god mulighed og for at etablere både grøn og billig energi. : Den offentlige transport giver ikke mange muligheder. Dette gør, at beboere i området er afhængig af privat og individuel transport. Vejnettet er visse stede af svingende kvalitet. Det er en svaghed, at der er langt til de højere uddannelser, hvilket gør, at unge er nødt til at søge væk. Det er en svaghed, at arbejdsstyrken på sigt kan risikere ikke at være relevant uddannet i forhold til efterspørgselen på arbejdsmarkedet. Svagheden er blandt andet, at der risikerer at blive langt til sundhedstilbuddene, idet der bliver længere til sygehuse og speciallæger samtidig med, at der er en tendens til, at det er svært at få besat de almene læge praksisser. Der kan være en vis ulempe ved, at udnyttelsen af den vedvarende energi kan give gener ved indgreb i landskabet f.eks. visuelt ved vindmøller og med lugtpåvirkninger ved bioenergi.
2 : LAG s muligheder for at påvirke trafikforholdene kan blandt andet være: Som forening, som arbejder med udvikling af området, kan man være med til at italesætte problemerne og arbejde for bedre løsninger. Samarbejde med kommuner, region og andre myndigheder om forsøgsprojekter, som kan udvikle nye muligheder. Via netværksarbejde og information kan man være med til at påvirke lokale løsninger, hvor borgerne laver løsninger for lokalområderne. Den nye LAG s muligheder er: Være aktiv medspiller i forhold til fastholdelse af uddannelsestilbuddene i området og en udbygning heraf. Være aktiv medspiller i forhold til fastholdelse af fokus på betydningen af uddannelse, herunder at arbejdsstyrken er veluddannet. Indgå i netværkssamarbejde med andre lokalområder med henblik på erfaringsudveksling og forsøg på, hvordan man fastholder og udbygger uddannelsesniveauet i et udkantsområde. Være med til at understøtte nye undervisningsformer, f.eks. e-learning, samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Være med til at etablere en praktisk orienteret uddannelse for iværksættere med henblik på flere iværksættere, en højere rate af overlevelse for iværksættervirksomheder og forbedring af de kommercielle muligheder for iværksættere. ne for en LAG indsats: Bruge aktionsgruppens autoritet i forhold til påvirkning af niveauet for sundhedstilbud i området. Bruge aktionsgruppens indflydelse i debat med og påvirkning af myndigheder. Understøtte den sundhedsmæssige indsats, som foregår i foreninger og andre naturlige samarbejdspartnere for den nye LAG. for LAG indsats: LAG kan være med til at understøtte lokale energi initiativer, f.eks. forsøg med bæredygtig energiforsyning af landsbyer. Bruge den gode position, området har i forhold til udnyttelse af alternative energiformer, til markedsføring af området såvel i forhold til erhvervslivet som i forhold til bosætning.
3 Trusler: Vejnettets beskaffenhed, afstand til større vejnet mv. kan have negativ indflydelse på lysten til at drive virksomhed i området. Den sporadiske offentlige transport kan give bosætningsproblemer specielt i udkantsområderne, og specielt for grupper som er afhængige heraf, f.eks. uddannelsessøgende unge og ældre medborgere. Kan trafikale forhold på et minimums niveau ikke fastholdes, kan det således have negativ betydning for såvel erhvervslivet som bosætningen. For ungdomsuddannelsernes vedkommende giver den høje rate af unge, som rejser ud for at tage en uddannelse en udfordring i forhold til, at mange ikke vender tilbage efter endt uddannelse med deraf følgende negativ indflydelse på befolkningsudviklingen. For arbejdsstyrkens vedkommende kan et forkert miks mellem arbejdsstyrkens uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel gøre det vanskeligt for virksomhederne i området at rekruttere den nødvendige arbejdskraft og dermed vanskeligheder ved at drive virksomhederne videre, endsige udbygge. Manglen på relevante sundhedstilbud kan blive en udfordring for den generelle sundhedstilstand. Hvis en om end lille tendens til, at sundhedstilstanden er lavere og usunde levemønstre måske er højere i området, bliver forstærket. Der vurderes ikke så mange trusler inden for dette område ud over ovenstående gener. Konklusion vedr. infrastruktur: Emnerne under dette punkt vedrører i stor udstrækning overordnede rammevilkår, hvor LAG som en central og konstruktiv medspiller vil medvirke til at finde løsninger. Emnernes overordnede karakter og komplekse forhold vil gøre, at LAG i forhold til disse vil skulle agere i samarbejde med andre typisk offentlige myndigheder om opgaverne. Konkrete projektmuligheder i LAG regi ses derfor primært, der hvor de har naturlig konkret sammenhæng til landdistriktsprogrammet. Blandt relevante muligheder kan nævnes: Lokale løsninger f.eks. på trafikområdet og sundhedsområdet hvor der ved lokale løsninger kan afhjælpes lokale udfordringer, og hvor disse kan tjene som inspiration og model for andre. Lokale løsninger f.eks. på energiområdet hvor lokale løsninger kan fremme bosætningen og være inspiration og model projekter. Forsøg, som kan gavne sammenhængen mellem arbejdsstyrkens sammensætning/uddannelsesniveau og virksomhedernes behov.
4 Natur Trusler Naturen er en af den nye LAG s helt store styrker. Skov arealer, kyst mod fjord og hav, lavtliggende engarealer og hedeområder blot for at nævne noget. En styrke er også, at der allerede findes mange faciliteter og muligheder for udnyttelse. Yderligere en styrke er, at området i meget ringe grad er tivoliseret, og at benyttelsen af naturen i vid udstrækning sker på naturens præmisser. Den kommercielle udnyttelse af naturen kan være vanskelig og findes ofte i strid med den åbne natur, som i mange henseender skal opleves som umiddelbar tilgængelig. Skøn natur er en subjektiv størrelse, som andre også med god ret vil kunne bruge som styrkepunkt. Den kommende programperiode giver mange muligheder for udnyttelse af de gode naturmæssige forudsætninger. Specielt vil der være fokus på: Iværksætteri. Tilbud til turister, tilbud om sport, motion og rekreation, mindfulness, sund levevis o.m.a. Der er gode muligheder for at udnytte naturen kommercielt. Naturen som image. Muligheden for at markedsføre området yderligere på de mange muligheder i naturen. Tilbud til gæster og turister. Naturprojekter som samarbejdsprojekter. for at etablere aktiviteter og tilbud i samarbejde mellem brancher, aktører, forskellige dele af det nye LAG område o.s.v. Der vil til stadighed være behov for at finde en balance i udnyttelsen af naturen, således at ressourcerne ikke misbruges og opbruges. Særlige miljømæssige forhold Som anført i bilag E 1 vurderer bestyrelsen for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern ikke, at der er specielle miljømæssige forhold, som vil være relevante for udviklingsstrategien. Der er derfor ikke medtaget særlige punkter i den henseende i denne analyse.
5 Erhvervsforhold Områdets virksomheder er i vid udstrækning veldrevne, innovative og fremtidsorienterede. De oprindelige hovederhverv, landbrug og fiskeri er udviklede og tilpasset nutidens krav og muligheder. Fødevareområdet er et af det nye LAG områdets markante styrkepunkter. Industri og håndværksvirksomheder er i vid udstrækning drevet både innovativt og moderne. Følgevirksomhederne til de oprindelige hovederhverv har udviklet sig, og mange leverer varer og ydelser langt væk fra lokalområdet. Mange mindre og mellemstore virksomheder er opstået ved en lokal opfindelse eller et lokalt initiativ. Innovationen trives fint blandt områdets virksomheder. Enkelte store virksomheder stiller mange arbejdspladser og mange forskellige jobtyper til rådighed og er dermed med til at sikre det lokale arbejdsmarked såvel ved volumen som ved variation i jobmulighederne. Iværksætteriet har et fornuftigt niveau, blandt andet kendetegnet ved en høj overlevelsesrate blandt iværksættervirksomheder. Gode muligheder inden for turisme og oplevelser. Flere virksomheder lukker, end der åbner nye. Der er mangel på arbejdspladser, som kan trække højt uddannede til og dermed være med til at vende befolkningsudviklingen. De få store virksomheder har vital betydning og udsving i aktiviteterne hos disse har store konsekvenser for hele området. Mange af områdets virksomheder har det svært i den globale konkurrence. LAG programmets fokus på små virksomheder og mikrovirksomheder passer godt ind i erhvervsstrukturen i området. Der er fortsat potentiale i forhold til lokale fødevarer. Mulighed for at skabe et bedre samarbejde mellem aktørerne fra producent til køledisk/restaurant. Der er fortsat potentiale inden for tilbud til turister og tilbud om oplevelser generelt. Der er mulighed for at skabe flere niche iværksættere dels etablerede erhvervsdrivende, som skaber en ny niche i deres eksisterende virksomhed, dels nye iværksættere som skaber nye produkter eller ydelser. IT mulighederne kan udnyttes bedre. Blandt andet en synliggørelse af, at det er muligt at skabe flere fjern arbejdspladser. Forbedret samarbejde med videns institutioner kan gøre områdets virksomheder mindre sårbare, give mulighed for udvikling af produkter mv. Forbedret samarbejde mellem områdets virksomheder kan skabe yderligere innovation. Etablering af klynger er en mulighed for at udvikle eksisterende virksomheder yderligere. Trusler Fald i antal af arbejdspladser og virksomheder giver mindre dynamik i erhvervslivet og giver en selvforstærkende, nedadgående spiral. Fald i befolkningstallet giver en mindre arbejdsstyrke. Et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken giver risiko for, at virksomhederne ikke kan rekruttere relevant arbejdskraft. En del af områdets virksomheder vil til stadighed være i konkurrence med virksomheder i andre dele af verden, hvor arbejdslønnen og vilkårene i øvrigt er anderledes, og der vil derved være risiko for, at opgaverne flyttes fra området.
6 Tendenser til, at det er blevet sværere at finansiere erhvervsprojekter i udkantsområder. Befolkning Trusler Stort engagement i befolkningen med lyst til at påvirke egen situation. Billigt at bosætte sig i området. Befolkningsudviklingen såvel historisk som i prognoserne giver udfordringer. Befolkningstallet falder. Befolkningssammensætningen ændres, således at gennemsnitsalderen er stigende i området. Et af den kommende programperiodes hovedprioriteter er at søge at stoppe befolkningstilbagegangen, blandt andet via følgende muligheder: Fokus på muligheden for at få udlændinge til at bosætte sig i området, jobmuligheder og billige boliger kan være et godt incitament her. Der er generelt gode erfaringer med udlændinge, som har bosat sig her. Fokus på iværksætteri. Skal skabe fokus på, at der faktisk er erhvervsmuligheder i området, f.eks. i forhold til de naturlige styrkepositioner, fødevarer, natur, turisme. Fokus på fjernarbejdspladser og nethandel. Hvordan den moderne teknologi kan være med til at udligne udkants problematikker. Fokus på at området er attraktivt for seniorer. Styrkelse af indsatsen for at involvere unge i projekter og initiativer. Unge som medvirker til at gøre området attraktivt for unge. Fortsat markedsføring af området på baggrund af styrkerne i området: naturen, mange bosætningsmuligheder o.s.v. Den største trussel er, at udviklingen fortsætter, idet der er risiko for: For få skatteindtægter til at der kan opretholdes et fornuftigt kommunalt service niveau. Affolkning af lokalområderne. Uhensigtsmæssig befolkningssammensætning. Mangel på arbejdskraft.
7 Kulturelle forhold Trusler Stor tilstedeværelse af social kapital. Stærkt foreningsliv. Stærk tradition for initiativ og at tage situationen i egen hånd. Naturen og kulturhistorien giver basis for aktiviteter. Befolkningsudviklingen faldende befolkningstal. Færre borgere i lokalområderne. Mobilisering af samarbejde på tværs af sektorer, erhverv, alder, interesser o.s.v. Den største trussel er, at udviklingen fortsætter, idet der er risiko for: For få skatteindtægter til at der kan opretholdes et fornuftigt kommunalt service niveau. Affolkning af lokalområderne. Uhensigtsmæssig befolkningssammensætning. Mangel på arbejdskraft.
Vejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereLanddistriktspolitik for Lemvig Kommune
Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter
Læs mereVELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG
LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereNetværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune
Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereLAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern
Bilag E 1. Situationsbeskrivelse af området og en analyse af de lokale udfordringer, udviklingsbehov og potentialer. Infrastruktur. Trafikforhold. De to kommuner er arealmæssigt to af landets største 1.
Læs mereLokaldrevet udvikling
Lokaldrevet udvikling Strategi Et Vendsyssel - i balance. LAG Nords væsentligste opgave er at sikre bosætning i hele aktionsgruppens område. Det er derfor vigtigt, at udviklingen og væksten også sker i
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereLokal udviklingsstrategi for den lokale aktionsgruppe, LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern under landdistriktsprogrammet for perioden
Lokal udviklingsstrategi for den lokale aktionsgruppe, LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2014 1 Indhold Kort resumé... 3 A. Navn og adresse...
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereVISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Læs mereErhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan
Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereSkive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016
ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere
Læs mereErhvervspolitik for Haderslev Kommune version 1
Erhvervspolitik for Haderslev Kommune 2012 - version 1 Et stærkt erhvervsliv i vækst er forudsætningen for at kunne opretholde og udvikle vores velfærdssamfund Baggrund Haderslev Kommune vil fremstå som
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereVækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune
Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk
Læs mereResume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15
11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne
Læs mereNOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.
NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit
Læs mereStrategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Erhverv Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereOpsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereForslag til Lokal udviklingsstrategi
Forslag til Lokal udviklingsstrategi Lokal Udviklingsstrategi for den lokale aktionsgruppe, LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2014 1 Indhold Kort
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereBestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt
LAG Odder-Hedensted Søg støtte til dine projekter vedrørende jobog vækstskabende erhvervsudvikling, samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne hos LAG Odder-Hedensted! LAG Odder-Hedensted er
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereUdvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte
Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereUdfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.
Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal
Læs mereNy strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune
Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder
Læs mereDen legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune
... 2 Den legende kommune Udviklingsstrategi for Billund Kommune I Billund gør vi os umage for at få det lokale til at spille sammen med det regionale, det nationale, og det globale. Vi vil inddrage relevante
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereHvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv
Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereVækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?
Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereLokaldrevet udvikling - partnerskab. Borgere Foreninger Erhverv Kommuner Region
LAG Odder-Hedensted Lokaldrevet udvikling - partnerskab Borgere Foreninger Erhverv Kommuner Region Vision Lokalområderne bliver steder, hvor man ønsker at bo, arbejde og leve livet, gerne i selvbærende
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereArbejds- og bestyrelsesmøde med henblik på Udviklingsstrategien 2014-2020 8. oktober 2014
LAG Sønderborg- Aabenraa Arbejds- og bestyrelsesmøde med henblik på Udviklingsstrategien 2014-2020 8. oktober 2014 LAG Sønderborg- Aabenraa Dagsorden 1. Kons4tuering 2. Input 4l SWOT- analyse et vig4gt
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereVEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN
VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mere1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune
Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte
Læs mereProjektstøtte i Kerteminde kommune
Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal
Læs mereIntegreret LAG Halsnæs-Gribskov
Integreret LAG Halsnæs-Gribskov Lokal AktionsGruppe Udviklingen af lokalområder i Halsnæs og Gribskov Samspil med erhvervsliv, iværksættere, lokalsamfund og ildsjæle Fiskeri aktionsgruppe FLAG i Gribskov
Læs mereMed det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.
Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i
Læs mereUdviklingspolitik for Odder Kommune
Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs merei Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Læs mereLAG Odder-Hedensted. Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole
LAG Odder-Hedensted Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole Velkommen til strategimøde! - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udmønter den del af EU s landdistriktsprogram, der vedrører lokaldrevet
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereLanddistriktspolitik og handlingsplan Indledning
Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereOxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige
Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereØ-politik i Lolland Kommune
Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne
Læs mereUdviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020
Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil
Læs mereNOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015
NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereFælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereIndsats for vækst. Middelfart Byråd 2015
Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereHandlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning
Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken 2015-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mere