Miljøpotentialer ved gylleforsuring Indlæg v. Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm A/S Infarm A/S, grundlagt i 2004. Hjemsted i Aalborg Beskæftiger i DK pt. 25 personer med udvikling, salg, produktion og service
..Problemstillingen, eller rettere: En ressource vi skal udnytte maksimalt 14 mio. svin og 1,5 mio. malkekøer sætter deres spor. 1,0 m 3 / sek. 30.000.000 m 3 /år Den samlede danske gyllebeholder eller L x B x H 2 km x 2 km x 8 m Gylle fra svin og kvæg svarer til: Ca. 10% af DKs spildevandsmængde Ca. 80% af belastningen med koncentreret kvælstof- / fosforbidrag og en påvirkning af miljø og klima: Kvælstof (N) Drivhusgasser Hormoner Vira Bakterier Antibiotika Fosfor (P) Lugt En ressource til intelligent udnyttelse, til fordel for miljø, klima og fødevareproduktion
..Det Infarm gerne vil Udvikle, producere og sælge bæredygtige og innovative løsninger til afhjælpning af miljøbelastninger opstået ved animalsk produktion og dermed støtte landmanden i at kunne producere i harmoni med omverdenen
..Hvordan virker det? NH 4 + dannelse Gyllen tilsættes svovlsyre i en lukket proces ph værdien fastholdes på et marginalt lavere niveau: ca. 5,5 6 mod sædvanligvis ca. 7. ph sænkning Ligevægten mellem ammoniak (NH 3 ) og ammonium (NH 4+ ) forskydes mod ammonium, dvs. fra gas til opløst næringssalt. Hermed elimineres ammoniakfordampningen. Kildebehandling betyder effekt i: Stald Gyllebeholder Under udbringning..også på 80% af eksisterende stalde
, den etablerede løsning til kvæg og svin Salg: Solgt i alt 150 anlæg Ca. 50/50 fordeling Ca. halvdelen opstillet Der mangler finansiering Branchen er gået i stå Årlig tilfredshedsmåling: Samlet tilfredshed: 87% Anbefaler anlægget: 93% Vil udbygge anlægget: 71% Men naturligvis har erhvervet og vi stadig mange ting at lære, til fælles fordel for de involverede parter og miljøindsatsen i Danmark
Ammoniak og miljøpotentiale spænder vidt med et + anlæg Det omgivende miljø / klima: Ammoniakpåvirkning fra stald, gyllebeholder og udbringning reduceres Ingen nedfældning (pånær sortjord) giver både miljø- og økonomisk gevinst Bedre gødningsværdi, højere udbytte og gevinst af mere ammonium-n Reduktion af klimagasser Produktionsmiljøet (stalden) = Vækstmiljø plus Arbejdsmiljø Påvirker produktiviteten positivt: Svin; Ammoniakfri luft Kvæg; Mulighed for tørre spaltegulve dvs. færre klovproblemer Påvirker arbejdsmiljøet positivt: Automatisering, tunge løft mm. fjernet Reducerer risikoen for luftvejssygdomme og lungeskader NH4+ anlægget er en fleksibel, modulær og integreret miljøløsning. Dyrere end faste kvæggulve (prislisten), men samlet set fordelagtigt.
..Miljøøkonomien* i typiske NH4+ anlæg (+500 DE)
Sideeffekterne skal prissættes og accelerere udbredelsen af integrerede miljøløsninger Det centrale punkt: Opfyldelse af miljøregulering En veldokumenteret løsning der letter miljøgodkendelsen Gevinst sfa. sparet kvælstof og sparet svovl Ved 500 DE: Direkte miljøomkostninger: svin / kvæg på 100 / 60 tkr. / år. Værdisættes sideeffekterne bliver miljø en positiv investering for erhvervet! Sideeffekt til yderligere bearbejdning Værdi (kr/år) Svin Kvæg 3-5 % øget markudbytte grundet ammonium-n 90.000 70.000 Kvæg: Sparet nedfældning og køreskader 0 80.000 Færre klovsygdomme 0 65.000 Svin: Højere produktivitet (1%) 150.000 0 Ammoniakfrit arbejdsmiljø og automatisering? 0 Reduktion af metan-emission. Klimagevinst 70.000 65.000 => Potentiel værdi af sideeffekter 310.000 280.000 Samlet set en POTENTIEL gevinst på 200.000 kr./år
..Integrerede løsninger er en forudsætning for at tackle udfordringerne Reduktion af drivhusgasser fra gylle Klimagevinst og CO 2 kvotesalg LINK til bioforgasning Sikre rentabilitet og teknologiske sammenhænge: Gylle som energikilde i biogas? Forsuring OG biogas ikke enten eller! Landbrugets udfordringer: Strukturudvikling, Intakt konkurrenceevne og Miljøhensyn..kan løses ved at: Skabe integrerede løsninger Finde synergier (teknologi og invest.) Værdiansætte alle sideeffekterne
De tekniske løsninger er tilstede Infarm er parat Miljøet har været klar længe! men må afvente en mere beredvillig finanssektor, så strukturudvikling og miljøinitiativer i erhvervet genstartes, og ikke mindst, at der administrativt kommer mere styr på tingene: Løsninger der påberåber sig en miljøeffekt skal stå på TEKNOLOGILISTEN Miljøløsninger skal godkendes på baggrund af ENSARTEDE testkriterier Teknologilisten skal være OBLIGATORISK i kommunernes sagsbehandling Tænk i SAMMENHÆNGENDE miljøløsninger, f.eks. forsuring OG biogas At løsningerne vurderes ud fra en LIVSCYKLUSBETRAGTNING At landmanden i langt højere grad godskrives SIDEEFFEKTER, f.eks. klima Der er IKKE råd til fejlinvesteringer når dansk landbrug skal videreudvikles!
..og så tilbage til spørgsmålet: Miljøpotentialet ved NH4+ gylleforsuring? Behandler man 1% af Danmarks gylle, får man: En reduktion på 20.000 ton CO 2 -eq / år En reduktion i kvælstofudbringningen på > 225.000 kg N /år Tager man de 2000 største bedrifter, har man fat i 43% af Danmarks gylle. 17 millioner ton gylle, der kan behandles så: Drivhusgas udledningen reduceres med > 1 million ton CO 2 -eq / år Kvælstofudledningen kan potentielt reduceres med > 9000 ton N / år HVIS altså der kan skaffes finansiering til landbrugets udvikling!