Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen fastsættes i henhold til 24 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 27 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Studieordningen suppleres med Københavns Universitets og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets regler på alle områder som ikke ifølge ovenstående love og bekendtgørelser er reguleret af studieordningen. En del af disse regler er beskrevet i uddannelsesreglerne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Kandidatuddannelsen i Biologi hører under Censorkorpset for Biologi. Ud over censorer fra dette primære censorkorps benyttes der censorer fra andre censorkorps på fagelementer, hvis fagområde ikke dækkes af det primære censorkorps. Biologi-uddannelsen og denne studieordning hører under Studienævnet for Kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, herefter benævnt studienævnet, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Page 1 of 16

1. Titel... 2 2. Uddannelsernes varighed... 2 3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse... 3 4. Adgangskrav... 7 5. Uddannelsens struktur og indhold... 8 6. Kandidatspecialet... 15 7. Eksamen... 16 8. Dispensation... 16 9. Ikrafttræden m.v.... 16 1. Titel Kandidatuddannelsen i biologi leder frem til en kandidatgrad i biologi med betegnelsen Cand.scient. i biologi. På engelsk Master of Science (MSc) in Biology. Med en kompetenceprofil i Økologi og Evolution opnås betegnelsen Cand.scient. i biologi med kompetenceprofil i Økologi og Evolution. På engelsk Master of Science in Biology, with Qualification Profile in Ecology and Evolution. Med en kompetenceprofil i Akvatisk Biologi opnås betegnelsen Cand.scient. i biologi med kompetenceprofil i Akvatisk Biologi. På engelsk Master of Science in Biology, with Qualification Profile in Aquatic Biology. Med en kompetenceprofil i Cellebiologi og Fysiologi opnås betegnelsen Cand.scient. i biologi med kompetenceprofil i Cellebiologi og Fysiologi. På engelsk Master of Science in Biology, with Qualification Profile in Cell Biology and Physiology. Med en kompetenceprofil i Ecosystem Functioning and Management opnås betegnelsen Cand.scient. i biologi med kompetenceprofil i Ecosystem Functioning and Management. På engelsk Master of Science in Biology, with Qualification Profile in Ecosystem Functioning and Management. Med en kompetenceprofil i Mikrobiologi opnås betegnelsen Cand.scient. i biologi med kompetenceprofil i Mikrobiologi. På engelsk Master of Science in Biology, with Qualification Profile in Microbiology. Med en kompetenceprofil i Natur og Miljø opnås betegnelsen Cand.scient. i biologi med kompetenceprofil i Natur og Miljø. På engelsk Master of Science in Biology, with Qualification Profile in Nature and Environment. 2. Uddannelsernes varighed Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, svarende til 2 års fuldtidsstudium. Stk. 2. Den samlede studietid (bevilget orlov medregnes ikke) kan ikke overstige 3 år (36 måneder). For overgangsregler, sanktioner og nærmere regler om, hvordan den samlede studietid opgøres, henvises til Fakultetets Uddannelsesregler. Page 2 of 16

3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Det som er beskrevet under uddannelsens generelle kompetencer, færdigheder og viden er gældende for alle kandidater. Det som er beskrevet under de fagspecifikke kompetenceprofiler, af kompetencer, færdigheder og viden, er derudover gældende for kandidater med pågældende kompetenceprofil. Generel kompetencebeskrivelse Kompetencer En kandidat i biologi har kompetencer til at effektivt og systematisk tilegne sig ny viden og sætte sig ind i biologiske fagområder på højt videnskabelige niveau tænke og arbejde systematisk og analytisk overskue og analysere store datamængder og komplekse biologiske sammenhænge vurdere og analysere biologiske problemstillinger på et højt fagligt niveau analysere og vurdere egne og andres resultater i en videnskabelig sammenhæng samt anvende resultaterne i relevante erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge kritisk vurdere og perspektivere resultater inden for specialeområdet og tilgrænsende fagområder formulere, strukturere og udføre forskningsprojekter, biologisk udviklingsarbejde og andre avancerede biologiske opgaver anvende og udvikle biologiske metoder inden for specialeområdet med det formål at skabe ny viden vurdere den forventede fremtidige udvikling inden for specialeområdet arbejde selvstændigt men også igangsætte og bidrage konstruktivt til tværfagligt samarbejde effektivt og præcist formidle biologisk viden og problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt selvstændigt og kritisk strukturere egen faglige udvikling og specialisering Færdigheder En kandidat i biologi har færdigheder i at anvende metoder relateret til specialeområdet, herunder betjene relevant forskningsudstyr udføre biologisk arbejde, herunder videnskabelige eksperimenter, i laboratoriet eller i felten frembringe og bearbejde komplekse biologiske datasæt arbejde videnskabeligt Viden En kandidat i biologi har viden om sit specialeområde på højt videnskabeligt niveau og om tilgrænsende fagområder på videnskabeligt niveau Økologi og Evolution Kompetencer En kandidat med profil i Økologi og Evolution har kompetencer til at anskue og analysere et biologisk forhold med skelnen mellem umiddelbare (hvordan?) og evolutionære (hvorfor?) årsager og forklaringer forklare og diskutere arters udbredelse og tæthed på lokal og global skala vurdere arters forekomst i naturen på både en økologisk og evolutionær tidsskala Page 3 of 16

forklare og diskutere organismernes evolutionære tilpasninger til et givent miljø samt deres adfærd/respons over for artsfæller og individer fra andre arter vurdere interaktioner mellem individer på forskellige trofiske niveauer, såsom planterplanteædere, byttedyr-rovdyr og værtsorganisme-parasitter/sygdomme bedømme biologisk viden til forvaltning af bestande, biologisk mangfoldighed og dyrevelfærd Færdigheder En kandidat med profil i Økologi og Evolution har færdigheder i at planlægge og udføre biologiske forskningsprojekter med kombination af teoretisk og eksperimentelt/empirisk arbejde i både laboratoriet og felten sammenfatte et forskningsemne med basis i orginal videnskabelig litteratur anvende kvantitative, herunder statistiske, metoder af relevans for fagområdet bestemme udvalgte organismegrupper formidle viden om fagområdet i både faglig og almen sammenhæng identificere biologiske problemstillinger af relevans for samfundet og foreslå løsninger Viden En kandidat med profil i Økologi og Evolution har viden om økologiske og evolutionære processer arters og organismers fordeling i tid og rum udvalgte organismegruppers biologi anvendte og samfundsmæssige aspekter af økologi og evolution Akvatisk Biologi Kompetencer En kandidat i Akvatisk Biologi har kompetencer til at beskrive strukturen og funktionen af akvatiske økosystemer og deres habitater og biodiversitet redegøre for stof- og energistrømmen af organisk og uorganisk stof i akvatiske systemer forklare vigtige fysiske, kemiske og biologiske karakterer for forskelle i akvatiske systemer og forstå organismernes tilpasning til og respons på ændringer af disse anvende og udvikle de nyeste og mest avancerede eksperimentelle teknikker, målemetoder og udstyr i felten som i laboratoriet, herunder kunne vurdere kompleksiteten af de indsamlede data, fejlkilder og metodeusikkerhed analysere og tolke komplicerede akvatiske data vha. moderne kvantitative analysemetoder opstille hypoteser og selvstændigt formulere og gennemføre eksperimenter i felten som i laboratoriet, samt kunne udrede, kommunikere og perspektivere en videnskabelig problemstilling i ord som på skrift Færdigheder En kandidat i Akvatisk Biologi har færdigheder i at identificere akvatiske organismer til overordnet gruppe Viden En kandidat i Akvatisk Biologi har viden om marine og limniske økosystemers habitater og organismer samt deres energi- og stofstrømme Page 4 of 16

Cellebiologi og Fysiologi Kompetencer En kandidat i Cellebiologi og Fysiologi har kompetencer til at sammenfatte eukaryote cellers funktion og den cellulære homeostase sammenligne de strategier, hvormed eukaryote celler interagerer og kommunikerer med det ekstracellulære miljø til regulering af udvikling, genekspression, differentiering og fysiologisk aktivitet sammenkæde cellulære processer og regulationsmekanismer, herunder integrere samspillet mellem celler i samme organ og celler i forskellige organer integrere cellulære og molekylære mekanismer i celle-celle interaktion og signaltransduktion med en overordnet forståelse af funktion og udvikling af væv og organer relatere overordnet celle- og organopbygning til en helhedsopfattelse af flercellede dyr, herunder mennesket sammenfatte organismens overordnede fysiologiske systemer, deres normale funktion, samt funktion under belastning og udvalgte sygdomme integrere viden til beskrivelse og analyse af vigtige fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge hos mennesket evaluere fysiologiske metoder og modelsystemers anvendelighed til løsning af specifikke problemstillinger Færdigheder En kandidat i Cellebiologi og Fysiologi har færdigheder i at opstille og udføre praktiske eksperimenter til testning af cellebiologiske og fysiologiske hypoteser analysere, fortolke og kritisk vurdere eksperimentelle data fra cellebiologiske og fysiologiske forsøg anvende relevante beregningsmetoder på fysiologiske problemstillinger Viden En kandidat i Cellebiologi og Fysiologi har viden om cellers opbygning, organisering og funktion cellers subcellulære strukturer, herunder organeller, membransystemer og cytoskelet signaltransduktionssystemer (intra- og intercellulære), som benyttes til regulering af cellers udvikling, vækst, differentiering, motilitet og død, samt til regulering af celle- og vævshomeostase og af forskellige fysiologiske funktioner Ecosystem Functioning and Management Kompetencer En kandidat i Ecosystem Functioning and Management har kompetencer til at: forstå og præsentere komplekse økosystemers struktur og funktion analysere organismernes forekomst og aktivitet i relation til det fysisk/kemiske miljø forvalte, rådgive om og forske i terrestriske økosystemer på baggrund af dyb biologisk viden om systemerne anvende organismer og genressourcer i en industriel sammenhæng rådgive i forbindelse med miljøforvaltning Page 5 of 16

Færdigheder En kandidat i Ecosystem Functioning and Management har færdigheder i at: identificere, håndtere og isolere nøgleorganismer anvende basale redskaber til ecological engineering, fx jordrensning og stimulering af plantevækst kan formidle vigtige økologiske sammenhænge opstille handlingsplaner for jordrensning Viden En kandidat i Ecosystem Functioning and Management har viden om: det terrestriske økosystems funktion både over og under jorden, og samspillet med lokale, regionale og/eller globale kredsløb bakterier, svampe, protister og flercellede organismer, der er væsentlige for det terrestriske økosystems funktion og/eller er karakteristiske for terrestriske miljøer jordbundsbiologi mikrobiel økologi effekter af global change ecosystem services, fx plantevækst, ren luft og rent vand, organismebank og kulstofbinding Mikrobiologi Kompetencer En kandidat i Mikrobiologi har kompetencer til at vurdere de stukturelle og funktionelle tilpasninger, der gør prokaryoter i stand til at leve som encellede organismer eller i tæt samspil med eukaryoter udvikle og kritisk vurdere udvalgte molekylære metoder til undersøgelse af mikroorgansimer perspektivere betydningen af mikroorganismers molekylærbiologi i en samfundsmæssig sammenhæng, fx i forbindelse med bakteriers resistens over for antibiotika og mikroorganismer som kilde til nye industrielle enzymer og andre bioaktive stoffer vudere og perspektivere betydningen af mikroorganismers interaktioner med omgivelserne og andre organismer herunder mennesket beskrive fysiologiske og molekylære aspekter ved bakteriers patogenicitet på mennesker integrere molekylære mekanismer bag mikrobiel evolution Færdigheder En kandidat i Mikrobiologi har færdigheder i at dyrke og isolere mikroorganismer anvende udvalgte state-of-the-art molekylære teknikker til undersøgelse af mikroorganismers molekylærbiologi, aktivitet, fysiologi, interaktioner og forekomst analysere komplekse datasæt udvise god laboratoriepraksis Viden En kandidat i Mikrobiologi har viden om prokaryoters fysiologi, molekylærbiologi, aktivitet, forekomst, interaktioner, symbiose med dyr samt patogenicitet på mennesker Page 6 of 16

Natur og Miljø Kompetencer En kandidat i Natur og Miljø har kompetencer til at effektivt og systematisk tilegne sig ny viden og sætte sig ind i det natur- og miljøbiologiske fagområde på højt videnskabelige niveau forstå og fortolke litteratur inden for området ud fra både dets videnskabelige, forvaltningsmæssige og politiske indhold selvstændigt tilegne sig viden om naturens og miljøets tilstand på videnskabeligt niveau kritisk vurdere og analysere data og problemstillinger i forbindelse med natur- og miljøforvaltning afgrænse, formulere og udføre arbejdsopgaver inder for natur- og miljøområdet i felten og i laboratoriet formulere, strukturere og udføre forskningsprojekter, biologisk udviklingsarbejde og andre avancerede biologiske opgaver inden for natur- og miljøområdet anvende og udvikle biologiske metoder inden for natur- og miljøområdet med det formål at skabe ny viden vurdere den forventede fremtidige udvikling inden for natur og miljø og sætte denne i relation til en generel videnskabelig forståelse af biologiske systemer arbejde selvstændigt og koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med andre formidle viden og problemstillinger inden for natur- og miljø såvel skriftligt som mundtligt Færdigheder En kandidat i Natur og Miljø har færdigheder i at bruge udvalgte organismegrupper og økosystemer som indikatorer for natur- og miljøtilstanden foretage naturovervågning kvantitativt planlægge og udføre naturgenopretningsprojekter udarbejde naturplejeplaner og handleplaner for natur- og miljøudvikling gennemføre analyser af naturkvalitet og biodiversitet Viden En kandidat i Natur og Miljø har viden om beskyttede arter og naturtyper samt indikatorer for natur- og miljøtilstanden de overordnede biologiske processer, der er afgørende for at forstå den nuværende lovgivning og regulering af natur og miljø de mest almindelige kvantitative metoder til at vurdere den danske naturs tilstand udvalgte organismegruppers morforlogi og fenologi of relation til deres rolle som indikatorer for naturen og miljøets tilstand 4. Adgangskrav Ansøgere med en bachelorgrad i biologi fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU, kan optages på kandidatuddannelsen i biologi. Stk. 2. Ansøgere med en bachelorgrad i biologi fra øvrige universiteter i Danmark og Norden kan optages på kandidatuddannelsen i biologi. Page 7 of 16

Stk. 3. Ansøgere med en bachelorgrad i biologi fra universiteter uden for Norden kan optages på kandidatuddannelsen i biologi såfremt den studerende har opøvet selvstændige praktiske færdigheder med laboratorie- eller feltarbejde inden for biologiens hovedområder svarende til i alt mindst 30 ECTSpoint. Stk. 4. Ansøgere med en naturvidenskabelig bachelorgrad fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet kan optages, hvis uddannelsen indeholder minimum 30 ECTS-point inden for biologi. Stk. 5. Studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computer based) eller 550 (paper based) eller 79 (internet based) Stk. 6. Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B- niveau. Stk. 7. Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i Stk. 1-6. Prioritering af ansøgerne Ansøgere med en bachelorgrad i biologi fra Københavns Universitet er sikret adgang til kandidatuddannelsen ved først mulige optag efter opnåelse af bachelorgraden. Såfremt der herudover er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres øvrige ansøgere med en bachelorgrad i biologi. Herefter prioriteres ansøgere med en ikke-biologisk bachelorgrad efter ansøgernes samlede antal ECTSpoint inden for biologi. 5. Uddannelsens struktur og indhold Uddannelsens konstituerende fagelementer afhænger af, hvilken kompetenceprofil, der vælges: Såfremt den generelle profil vælges, består uddannelsen af konstituerende fagelementer på 90 ECTS-point inklusive specialet og 30 ECTS-point valgfri fagelementer. Såfremt der vælges en fagligt specialiseret kompetenceprofil, består uddannelsen af konstituerende fagelementer på 105 ECTS-point inklusive specialet og 15 ECTS-point valgfri fagelementer. Stk. 2. Kompetenceprofiler Kandidatuddannelsen i biologi tilbyder følgende kompetenceprofiler: Generel profil i biologi Kompetenceprofil: Økologi og Evolution Kompetenceprofil: Akvatisk Biologi Kompetenceprofil: Cellebiologi og Fysiologi Kompetenceprofil: Ecosystem Functioning and Management Page 8 of 16

Kompetenceprofil: Mikrobiologi Kompetenceprofil: Natur og Miljø Stk. 2.1 Generel profil Den generelle profil inden for faget består af: Valgfri kurser inden for fagområdet (begrænset valgfrie kurser), 30, 45 eller 60 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse o Ved speciale på 30 ECTS-point skal der vælges kurser svarende til 15 ECTS-point fra kategorien Godkendte begrænset valgfrie kurser med ekstern censur og karakter o Ved speciale på 30, 45 eller 60 ECTS-point skal kurser svarende til 52,5, 37,5 eller 22,5 vælges fra kategorierne Godkendte begrænset valgfrie kurser med ekstern censur og karakter samt Godkendte begrænset valgfrie kurser med karakter. Bemærk dog kravet ved speciale på 30 ECTS-point. o Et kursus svarende til 7,5 ECTS-point kan vælges fra kategorien Godkendte begrænset valgfrie kurser, eller vælges som en del af de valgfrie kurser Valgfri kurser, 30 ECTS-point Speciale, 30, 45 eller 60 ECTS-point. Stk. 2.1.2 Godkendte begrænset valgfri kurser med ekstern censur og karakter Advanced Bacteriology, 15 ECTS-point, blok 1 Biologisk Forskningsprojekt, 7,5 ECTS-point, blok 1, 2, 3 og 4 Cell Biology, 15 ECTS-point, blok 1 Danske naturtyper, økologi og karakteristik, 7,5 ECTS-point, blok 1 Evolutionær økologi, 7,5 ECTS-point, blok 1 Ferskvandsøkologi, 7,5 ECTS-point, blok 1 Macroecology, 7,5 ECTS-point, blok 1 Fiskebiologi (anatomi og fysiologi), 7,5 ECTS-point, blok 2 Jordbundsbiologi, 7,5 ECTS-point, blok 2 Natur- og miljøpåvirkninger, 7,5 ECTS-point, blok 2 Developmental Biology, 7,5 ECTS-point, blok 2 Marinbiologi, 15 ECTS-point, blok 3 Mikrobiel bioteknologi, 7,5 ECTS-point, blok 3 Microbial Ecology, 7,5 ECTS-point, blok 3 Population genetics, 7,5 ECTS-point, blok 3 Social adfærd og kommunikation, 7,5 ECTS-point, blok 3 Arkæa biologi, 7,5 ECTS-point, blok 4 Emerging molecular techniques in microbiology, 7,5 ECTS-point, blok 4 Invasionsbiologi, 7,5 ECTS-point, blok 4 Naturforvaltning, 7,5 ECTS-point, blok 4 Populationsdynamik, 7,5 ECTS-point, blok 4 (kurset udbydes ikke længere pr. 1. sep. 2010) Terrestriske økosystemprocesser og global change, 7,5 ECTS-point, blok 4 Stk. 2.1.3 Godkendte begrænset valgfri kurser med karakter RNA biology, 7,5 ECTS-point, blok 1 Seminarer i økologi og evolution I, II og III, 7,5 ECTS-point v. tre seminarer, blok 1, 2, 3 og 4 Videregående organismekendskab I-III, 7,5 ECTS-point, blok 1 og sommerkursus Page 9 of 16

Evolution and ancient DNA: practice and theory, 7,5 ECTS-point, blok 2 International Nature Conservation, 7,5 ECTS-point, blok 2 Protister eukaryot mikrobiologi, 7,5 ECTS-point, blok 2 Cellulær og integrativ fysiologi, 15 ECTS-point, blok 3 Entomologi, 7,5 ECTS-point, blok 3 Evolutionary medicine, 7,5 ECTS-point, blok 3 Biological dynamics, 7,5 ECTS-point, blok 4 Dyrerigets morfologi (fra havsavmpe til hvirveldyr), 7,5 ECTS-point, blok 4 Makroalgers og vandplanters økologi og fysiologi, 7,5 ECTS-point, blok 4 Arktisk feltkursus, 7,5 ECTS-point, sommerkursus Makrofauna i ferskvand: økologi og miljøbestemmelse, 7,5 ECTS-point, sommerkursus Stk. 2.1.4 Godkendte begrænset valgfri kurser Molekylær evolution, 7,5 ECTS-point, blok 1 (kurset udbydes ikke længere pr. 1. sep. 2010) Fylogenetiske og molekylære metoder, 7,5 ECTS-point, blok 1 Molekylær neurobiologi, 7,5 ECTS-point, blok 2 Forsøgsplanlægning og statistiske metoder i biologi, 7,5 ECTS-point, blok 3 Metodevalg og prøvetagning i miljøforvaltning, 7,5 ECTS-point, blok 3 Radioaktive isotoper og ioniserende stråling, 7,5 ECTS-point, blok 3 Eksperimentel biologi og fysiologi, 15 ECTS-point, blok 4 Systemanalyse, 7,5 ECTS-point, blok 4 (kurset udbydes ikke længere pr. 1. sep. 2010) Feltkursus i naturforvaltning, 7,5 ECTS-point, sommerkursus Marinbiologisk sommerkursus, 7,5 ECTS-point, sommerkursus Marin faunistik: marine fisk og invertebraters diversitet og biologi, 7,5 ECTS-point, sommerkursus Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 2.1.5 Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet bedømmes med ekstern censur og at der ved et speciale på 30 ECTS-point vælges kurser svarende til 15 ECTS-point fra listen under stk. 2.1.2 Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, er opfyldt ved, at specialet bedømmes med karakter og at der afhængigt af specialets størrelse vælges kurser svarende til 52,5, 37,5 eller 22,5 fra listen under stk. 2.1.2 og/eller stk. 2.1.3. Stk. 2.2. Kompetenceprofil Økologi og Evolution Kompetenceprofil Økologi og Evolution består af: Obligatoriske kurser: o Evolutionær økologi, 7,5 ECTS-point, blok 1 o Makroøkologi, 7,5 ECTS-point, blok 1 (For studerende optaget ved blok 3 2010 eller tidligere kan kurset Seminarer i økologi og evolution I, II og III indgå i stedet) Page 10 of 16

Valgfri kurser inden for kompetenceprofilens fagområde (begrænset valgfrie kurser), 30, 45 eller 60 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse Valgfri kurser, 15 ECTS-point Speciale, 30, 45 eller 60 ECTS-point Stk. 2.2.1. Godkendte begrænset valgfri kurser: Seminarer i økologi og evolution I, II og III, blok 1, 2, 3 og 4 Videregående organismekendskab I-III, blok 1 og sommerkursus Populationsgenetik, blok 3 Social adfærd og kommunikation, blok 3 Forsøgsplanlægning og statistiske metoder i biologi, blok 3 Evolutionary Medicine, blok 3 Populationsdynamik, blok 4 (kurset udbydes ikke længere pr. 1. sep. 2010) Invasionsbiologi blok 4 Biologisk forskningsprojekt inden for økologi og evolution, blok 1, 2, 3 og 4 Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 2.2.2. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet og de obligatoriske kurser bedømmes med ekstern censur. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, er opfyldt ved, at specialet, de obligatoriske kurser samt 7 af de begrænset valgfrie kurser bedømmes med karakter. Stk. 2.3. Kompetenceprofil Akvatisk Biologi Kompetenceprofil Akvatisk Biologi består af: Obligatoriske kurser: o Ferskvandsøkologi, 7,5 ECTS-point, blok 1 o Marinbiologi, 15 ECTS-point, blok 3 Valgfri kurser inden for kompetenceprofilens fagområde (begrænset valgfrie kurser), 22,5, 37,5 eller 52,5 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse Valgfri kurser, 15 ECTS-point Speciale, 30, 45 eller 60 ECTS-point Stk. 2.3.1. Godkendte begrænset valgfri kurser: Fiskebiologi (anatomi og fysiologi), blok 2 Protister eukaryot mikrobiologi, blok 2 Makroalger og vandplanters økologi og fysiologi, blok 4 Dyrerigets morfologi (fra havsvampe til hvirveldyr), blok 4 Marinbiologisk sommerkursus, sommerkursus Makrofauna i ferskvand: økologi og miljøbestemmelse, sommerkursus Marin faunistik: marine fisk og invertebraters diversitet og biologi, sommerkursus Page 11 of 16

Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 2.3.2. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet og de obligatoriske kurser bedømmes med ekstern censur. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, er opfyldt ved, at specialet, de obligatoriske kurser samt 5 af de begrænset valgfrie kurser bedømmes med karakter. Stk. 2.4. Kompetenceprofil Cellebiologi og Fysiologi Kompetenceprofil Cellebiologi og Fysiologi består af: Obligatoriske kurser: o Cellebiologi: cellers struktur og funktion, membrantransport og cellulær signaltransduktion, 15 ECTS-point, blok 1 o Cellulær og integrativ fysiologi, 15 ECTS-point, blok 3 Valgfri kurser inden for kompetenceprofilens fagområde (begrænset valgfrie kurser), 15, 30 eller 45 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse Valgfri kurser, 15 ECTS-point Speciale, 30, 45 eller 60 ECTS-point Stk. 2.4.1. Godkendte begrænset valgfri kurser: Molekylær neurobiologi, blok 2 Developmental Biology, blok 2 Eksperimentel biologi og fysiologi, blok 4 Biologisk forskningsprojekt inden for cellebiologi og/eller fysiologi, blok 1, 2, 3 og 4 Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 2.4.2. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet og de obligatoriske kurser bedømmes med ekstern censur. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, er opfyldt ved, at specialet, de obligatoriske kurser samt 2 begrænset valgfrie kurser bedømmes med karakter. Stk. 2.5. Kompetenceprofil Ecosystem Functioning and Management Kompetenceprofil Ecosystem Functioning and Management består af: Obligatoriske kurser: o Jordbundsbiologi, 7,5 ECTS-point, blok 2 o Microbial Ecology, 7,5 ECTS-point, blok 3 Page 12 of 16

o Terrestriske økosystemprocesser og global change, 7,5 ECTS-point, blok 4 Valgfri kurser inden for kompetenceprofilens fagområde (begrænset valgfrie kurser), 22,5, 37,5 eller 52,5 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse Valgfri kurser, 15 ECTS-point Speciale, 30, 45 eller 60 ECTS-point Stk. 2.5.1. Godkendte begrænset valgfri kurser: Danske naturtyper, økologi og karakteristik, blok 1 Protister eukaryot mikrobiologi, blok 2 Natur- og miljøpåvirkninger, blok 2 Metodevalg og prøvetagning i miljøforvaltning, blok 3 Forsøgsplanlægning og statistiske metoder i biologi, blok 3 Biologisk forskningsprojekt, blok 1, 2, 3 og 4 Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 2.5.2. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet og de obligatoriske kurser bedømmes med ekstern censur. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, er opfyldt ved, at specialet, de obligatoriske kurser samt 4 begrænset valgfrie kurser bedømmes med karakter. Stk. 2.6. Kompetenceprofil Mikrobiologi Kompetenceprofil Mikrobiologi består af: Obligatorisk kursus: o Advanced Bacteriology 15 ECTS-point, blok 1 Valgfri kurser inden for kompetenceprofilens fagområde (begrænset valgfrie kurser), 30, 45 eller 60 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse Valgfri kurser, 15 ECTS-point Speciale, 30, 45 eller 60 ECTS-point Stk. 2.6.1. Godkendte begrænset valgfri kurser: Biological sequence analysis, blok 1 Protister eukaryot mikrobiologi, blok 2 Mikrobiel bioteknologi, blok 3 Microbial Ecology, blok 3 Evolutionary medicine, blok 3 Population genetics, blok 3 (tidligere kursustitel: Phylogenetics and comparative genomics) Forsøgsplanlægning og statistiske metoder i biologi, blok 3 Emerging molecular techniques in microbiology, blok 4 Biologisk forskningsprojekt inden for mikrobiologi, blok 1, 2, 3 og 4 Page 13 of 16

Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 2.6.2. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet og de obligatoriske kurser bedømmes med ekstern censur. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, er opfyldt ved, at specialet, de obligatoriske kurser samt 8 begrænset valgfrie kurser bedømmes med karakter. Stk. 2.7. Kompetenceprofil Natur og Miljø Kompetenceprofil Natur og Miljø består af: Obligatoriske kurser: o Natur- og Miljøpåvirkninger, 7,5 ECTS-point, blok 2 o Naturforvaltning, 7,5 ECTS-point, blok 4 Valgfri kurser inden for kompetenceprofilens fagområde (begrænset valgfrie kurser), 30 eller 45 eller 60 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse Valgfri kurser, 15 ECTS-point Speciale, 30, 45 eller 60 ECTS-point Stk. 2.7.1. Godkendte begrænset valgfri kurser: Videregående organismekendskab I-III, blok 1 og sommerkursus Danske naturtyper, økologi og karakteristik, blok 1 Landskabsøkologi, blok 1 (udbydes af LIFE) Formidling, blok 1 (udbydes af LIFE) International Nature Conservation, blok 2 Miljø- og planlovgivning, blok 2 (udbydes af LIFE) Miljøkemi, blok 3 (udbydes af FARMA) Metodevalg- og prøvetagning i miljøforvaltning, blok 3 Invasionsbiologi, blok 4 Feltkursus i naturforvaltning, sommerkursus Biologisk forskningsprojekt inden for natur og miljø, blok 1, 2, 3 og 4 Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 2.7.2. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet og de obligatoriske kurser bedømmes med ekstern censur. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, er opfyldt ved, at specialet, de obligatoriske kurser samt 7 begrænset valgfrie kurser bedømmes med karakter. Page 14 of 16

Stk. 3. Valgfri fagelementer. Valgfri fagelementer er kurser, projekter eller andre fagelementer på mindst kandidatniveau. Udbuddet af valgfri fagelementer fremgår af gældende kursuskatalog i SIS eller tilsvarende. Stk. 4. Bachelorkurser. Det er muligt at tage bachelorkurser, såfremt det vurderes, at der er tale om såvel faglig som personlig progression. Desuden kan bachelorkurser som udgangspunkt kun godkendes, hvis der er tale om redskabskurser fra et andet fagområde end uddannelsens centrale fag og/eller de udgør en forudsætning for specialearbejdet. Omfanget af bachelorkurser på kandidatuddannelsen må højst udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af bachelorkurser gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende vedlagt eventuel anbefaling fra specialevejleder. Stk. 5. Projekter uden for kursusregi. Projekter kan have omfang på 7,5 eller 15 ECTS-point, idet studienævnet dog kan give dispensation til, at der gennemføres projekter af mindre omfang, hvis den studerende ifølge studieplanen mangler eller kommer til at mangle mindre end 7,5 ECTS-point for at afslutte sin uddannelse. Projekter uden for kursusregi kan ud over projekter i tilknytning til fakultetet omfatte f.eks.: assistance med forskningsarbejde og projekter i relation til offentlige og private institutioner, organisationer og virksomheder. Den samlede belastning af projekter uden for kursusregi afhænger af specialets omfang, hvor følgende gælder: studerende, der skriver speciale på 45 eller 60 ECTS-point, kan maksimalt få godkendt projekter uden for kursusregi svarende op til 7,5 ECTS-point. Studerende, der skriver speciale på 30 ECTS-point, kan maksimalt få godkendt projekter uden for kursusregi svarende op til 15 ECTS-point. Godkendelse af projekter uden for kursusregi gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende. Stk. 6. Merit. Studienævnet kan ansøges om, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til den studerendes uddannelse. Der skal ikke søges om meritoverførsel af fagelementer på kandidatniveau rekvireret til uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvis disse skal overføres til den valgfri del af uddannelsen. 6. Kandidatspecialet Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet kan være af eksperimentel karakter og omfatter i så fald arbejde relateret til forsøg eller observationer ved enten udførelse, planlægning, modellering, databehandling, eller opstilling af en metodik eller teori herfor. Specialet er på 30 ECTS-point og kan være eksperimentelt. Hvis der er tale om et større eksperimentelt speciale, kan det være på 45 eller 60 ECTS-point. Reglerne for specialet er blevet revideret med virkning pr. 1. september 2012. De reviderede regler er en del af studieordningen og ligger som et tillæg til denne. Page 15 of 16

7. Eksamen Vurdering af formidling. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives afhængigt af bedømmelsesformen den laveste karakter på karakterskalaen eller ikke bestået. Stk. 2. Vægtning af deleksamener. Hvis eksamen i ét fagelement består af to eller flere delprøver, er det angivet i lektionsplanen under beskrivelsen af fagelementet, hvordan delprøverne vægtes, om alle delprøver skal bestås hver for sig, og om der er specifikke karakterkrav til delprøverne, samt hvis alle delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Stk. 3. Gennemsnit. Der udregnes ikke gennemsnitskarakter for den samlede kandidatuddannelse. Stk. 4. Særlige prøvevilkår. Efter ansøgning til studienævnet senest 2 måneder inden eksamens afholdelse, tilstræbes det at tilbyde studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, at eksamensforholdene tilpasses, hvis det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, og forudsat at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøveniveauet. Stk. 5. Reeksamen. Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen uden at bestå, har mulighed for at gå til reeksamen i samme eksamenstermin. Tilsvarende gælder for studerende, der har været forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom. Se fakultetets regler om eksamen på uddannelseshjemmesiden. 8. Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 9. Ikrafttræden m.v. Studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen med studiestart i studieåret 2009-2010 eller senere. Stk. 2. Studieordningen kan ændres en gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårs start. Ændringer skal godkendes af dekanen. Stk. 3. For studerende på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af Kandidatstudienævnet. Page 16 of 16