Prædiken til 2. søndag efter trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. juni 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 336: Vor Gud, han er så fast en borg DDS 62: Jesus, det eneste DDS 358: Lad dit rige alle vegne - - - DDS 36: Befal du dine veje Altergang DDS 321, v. 6-7 DDS 374: Herre Jesus, stærk og mild Tekstlæsninger GT-læsning: Jer 15,10.15-21 Ve mig, mor, at du fødte mig! Jeg anklages og fordømmes af hele landet. Jeg har hverken ydet eller modtaget lån, men alle forbander mig. Du ved det, Herre, husk mig, og tag dig af mig! Skaf mig hævn over mine forfølgere, vær ikke sen til vrede, så jeg rives bort. Du skal

2 vide, at jeg bærer skammen på grund af dig. Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud. Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag, tvunget af din hånd må jeg sidde alene, for du har fyldt mig med din vrede. Hvorfor er min smerte uden ende? Hvorfor kan mit sår ikke læges og ikke helbredes? Du er blevet mig en bæk uden vand, et upålideligt vandløb. Derfor siger Herren: Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om, så du kan stå i min tjeneste. Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund. De vil vende sig til dig, men du må ikke vende dig til dem. Over for dette folk gør jeg dig til en stejl bronzemur; de skal angribe dig, men ikke besejre dig, for jeg er med dig, jeg frelser dig og redder dig, siger Herren. Jeg redder dig fra de ondes magt og udfrier dig fra voldsmænds hånd. Epistel: Åb 3,14-22 Skriv til englen for menigheden i Laodikea: Sådan siger vidnet, der både er trofast og taler sandt og er begyndelsen på Guds skaberværk og kaldes Amen: Jeg ved alt om hvad I har udrettet. I er hverken kolde eller varme - gid I var det ene eller det andet. Men I er lunkne, og derfor vil jeg spytte jer ud af min mund. I siger: Vi er rige, vi har fremgang, og vi har ikke brug for noget. Det er ikke gået op for jer at I er ulykkelige, ynkelige, fattige, blinde og nøgne. Hør her hvad jeg vil råde jer til at købe af mig: guld der er renset i ild, så I bliver rige, salve til at smøre på jeres øjne så I kan se igen, og hvidt tøj til at tage på så I ikke behøver skamme jer over at være nøgne. Alle dem jeg elsker, opdrager jeg strengt, så sørg nu for at

3 omvende jer. Jeg står foran jeres dør og banker på. Hvis nogen hører min stemme og åbner døren, så kommer jeg indenfor, og så skal vi spise sammen. Den der sejrer, vil jeg give plads på min tronstol sammen med mig, ligesom jeg selv har sejret og taget plads på min fars tronstol. Det er vigtigt at I forstår hvad Helligånden siger til menighederne. Prædiketekst: Luk 14,25-35 Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem:»hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!«prædiken I den forløbne uge har der igen været snak om hadprædikanter. Vi kan ikke tillade, at mennesker opfordrer til vold og had i vores land. Spørgsmålet er: Er Jesus en af dem? Han siger til sine tilhørere: Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Er det ikke at opfordre til had? Det skal vi se på i dag.

4 Først skal vi konstatere, at der er forskel på, hvem der siger noget til os! Især når det er noget, der går lige til hjertet på os. Ordene lyder forskelligt, om det er skolelæreren, politiet, forældre, ens bedste ven, kæresten eller ægtefællen, der taler til os. Her er det Jesus, der taler, og du vil høre ordene forskelligt, alt efter hvordan dit forhold er til Jesus. Hvis du i forvejen tænker, at ham Jesus er en underlig snegl, han sagde så meget mærkeligt, så vil du tage afstand fra hans ord. Hvis du kender Jesus som din frelser, så vil du tage hans ord som fra pigen, der sagde til sin kommende mand: Du kan ikke være min hustru, hvis du beholder din gamle kæreste. Eller kaptajnen, der siger til sit regiment: Du kan ikke være min soldat, hvis du kæmper på begge sider. Og så er bolden givet op for dagens tekst. Og den går os til hjertet hos mig, i hvert fald. Det handler om vort livs strategi. I går var jeg til en strategi-drøftelse i en bestyrelse, jeg sidder i. Vi skulle lægge strategi for at nå vores mål, vores vision. Og så skal man tænke langsigtet, beregne udgifter, tænke på omkostningerne og se på, om man kan nå frem til målet. Sådan siger Jesus, at vi skal gøre. Han har to små lignelser, som begge har ordene sætte sig ned med. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? Hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Det er det, vi er i kirke for i dag. Og helt konkret: I har i modsætning til mig, der ikke er helt så heldig sat jer ned og har nu muligheden for at lægge strategi for jeres liv, så vi når målet. Det er grundlovsdag i dag, og det handler om grundloven for vores liv. Og Jesus spørger: Hvor er dit hjerte? Hvor står du? Og hvad vil du? Vores gode land, Danmark, som har kristendommen skrevet ind i grundloven, er åndelig talt fyldt med sokler og halvfærdige byggerier, som aldrig nåede i mål. Man begyndte

5 måske godt og rigtigt med dåben og denne gave fra Gud, men troen blev slukket og kvalt, fordi man ikke havde beregnet omkostningerne. Mange i det sekulariserede Danmark har en forestilling om, at kristendom er en blød og komfortabel religion for svage mennesker, en behagelig flugt væk fra de hårde vilkår i livet, hvor man kan trække sig tilbage og dyrke sin religion, og hvem med bare en smule selvfølelse er så svag at gå ind i det? Sådan tænker mange om kristendom. Men er kristendom sådan? Døm selv ud fra Jesu ord. Hvis det er sådan, du tænker om kristendom, så bliv for alt i verden langt væk fra Jesus. Hvis du vil være kristen, så vær klar til et livslangt eventyr, som vil kræve alt af dig og vil sætte dig selv i anden række, men som også vil give dig alt. Jesus kommer med tre betingelser for at følge efter ham, og med mindre, vi er villige til at gå ind under de tre betingelser, kan vi ikke følge efter ham eller være hans disciple. Sådan kalder han os hver især i dag. Hvad er de tre betingelser: 1. Han kalder os til at sætte ham over vores relationer. V. 26: Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Disse ord er nok de hårdeste i teksten. Og hvad mener Jesus? Ægteskab, sex og familie er alle Gud-velbehagelige, og Jesus fortæller andre steder, at vi skal ære far og mor og endda elske vores fjender. Hvad mener han? Han bruger en form for billedsprog, som er almindelig i hebraisk sprog, hvor man udtrykker en påstand med en negation. Vi skal i øvrigt se med alle tre betingelser, at Jesus bruger billedsprog. Matthæusevangeliet hjælper os, for i kap. 10 står der: Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Han kalder os til at sætte ham først. Nogle kristne oplever dette helt konkret, når de kommer til tro på Jesus, så kan det skal konflikter. De nærmeste vil ikke acceptere, at man er begyndt at følge denne galning, som man mener, Jesus er. Kristne er ikke kaldet til at opsøge konflikt, vi er kaldet til

6 fred. Men er det uundgåeligt, så siger Jesus, at om det er far og mor, børn, ægtefælle, andre mennesker, uanset hvor nære og kære de er for os, så kommer de i anden række i forhold til Jesus. Han kommer før vores relationer. 2. Han kalder os til at sætte Kristus over vores ambitioner. V. 27: Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Jesu tilhørere havde set mennesker, der var blevet dømt af den romerske ret og set dem komme bærende med bjælken, de skulle hænge på. Det er igen billedsprog, ligesom i den første del. At bære sit kors og gå i Jesu spor betyder ikke, at vi skal fremstille et kors og gå med det over skulderen! Det betyder, at vi selv kommer i anden række og har Jesus foran os. Bonhoeffer siger: Når Kristus kalder en mand eller kvinde til at følge sig, et det et kald til at dø. Der er ikke noget i vejen med ambition, og jeg håber, at vi har ambition og vil noget i verden, stræber efter at nå langt. Det afgørende er, hvad vi skal med vores ambition. Shubidua synger: Står på en alpetop, kigger på det sner, nu er jeg endelig kommet helt herop og så omskriver jeg lidt hva søren sku jeg egentlig her? En mand eller kvinde er nået helt til toppen, og han mener, hans mor bør være stolt, men hvad sku han der? Jesus kalder os til ambition for ham! I, der stadig har ambitioner for livet, brug alle jeres evner, studér på livet løs, kæmp og søg at komme helt til toppen, så I, når I kommer derop, kan bruge alle jeres evner i tjeneste for Jesus. Der er ikke noget som unge mennesker, der har taget denne retning og beslutning. Nogle udskriger dem til at være fanatiske, men i så fald er det at være fanatisk for kærligheden, for godheden, for tilgivelsen. 3. Kristus kalder os til at sætte ham før vores ejendom og ejendele. Det er tredje gang, Jesus nævner en betingelse for at følge ham: Ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Hvordan skal vi forstå det? Skal vi sælge alt? Nogle er kaldet til det. Vi kender alle Mother Theresa, måske også Frans af Assisi og andre,

7 som helt konkret gik den vej. Jeg kender en, der valgte at leve som hjemløs i 9 måneder og klart oplevede Guds kald og Guds hjælp til det. Men det er også billedsprog. Vi er ikke alle kaldede til at sælge alt og give det til de fattige. Hvad betyder det så? Jo, Jesus kalder os til at have en indre løsrivelse eller afstandtagen til det materielle. På engelsk hedder det detachment og betyder, at man lægger afstand til det materielle som det, der giver vores liv værdi og indhold. Jesus kalder sine efterfølgere skal ikke være præget af grådighed og nærighed, men i stedet simpel livsstil, generøsitet og tilfredshed. Og tænk, hvis det prægede kristenheden: Simpel livsstil, generøsitet og tilfredshed. Kort sagt: Vi må sætte Kristus over vores relationer, vores ambitioner og vores ejendom. Det er budskabet i dag. Tænk lige efter en gang, hvor vildt det har været: Her står en fattig tømrer fra udkants-israel og kalder disciple til sig ved at kræve suverænt herredømme over hele deres liv. Vi vil til sidst spørge: Hvorfor skulle vi acceptere disse krav, disse forventninger og betingelser for at følge Jesus? Igen vil vi svare i tre punkter: 1. Tilhørerne til Jesu ord er gæster ved en sammenkomst, og en af gæsterne siger: Salig er den, som sidder til bords i Guds rige! Og her får vi et svar. Tænk på, hvad det giver os at følge Jesus. Han har en tilgivelse, som ingen anden kan give. Han fylder menneskers tomhed, som ingen anden kan fylde. Han mætter os, som ingen andre kan. Han trøster os i modgang og er, med ord fra 2 Kor: barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel. Hans fred overgår al forstand. Det koster at være en kristen men tænk på, hvad det koster ikke at være en kristen! At være uden Gud, uden frelse, uden tilgivelse for vores synder. At blive tilgivet er et under. Jeg har set en youtube-video fra en amerikansk retssag om massemorderen Gary Ridgeway, der havde 48 unge kvinder på sin samvittighed. En række forældre og pårørende får anledning til at udtrykke deres følelser over for ham: Had, vrede. Og Gary Ridgeway sidder helt upåvirket og tager imod

8 skældsordene. Men så kommer en far og siger: Der er folk her, der hader dem. Jeg er ikke en af dem. Du har gjort det svært at leve op til det, jeg tror på, nemlig, at Gud siger, at vi skal tilgive. Du er tilgivet. Og Ridgeways ansigt krakelerer for første gang i gråd. Vi kunne tale længe om, hvad det giver at følge Jesus. I sangen lær mig at kende dine veje bliver det sagt så godt i det sidste vers: Lær mig frem for alt at kende din grænseløse kærlighed, den, som kan tusind stjerner tænde, når lykkens sol er gået ned. Den tørrer tåren, som den skabte, og læger såret, som den slog, dens vej går gennem det, vi tabte, den giver mere, end den tog. 2. Jesus siger, at hans disciple er jordens salt. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. På Jesu tid blev salt brugt til at bevare fisk og kød frisk, så man kunne opbevare det længe, uden at det rådnede. Salt er bestemt til at virke bevarende, og hvis det mister sin kraft, duer det ikke længere. Så er det som et tårn, der aldrig kom længere end til soklen. Vi som Jesu disciple er kaldede til at være salt i verden, påvirke og infiltrere verden med evangeliet om ham og godheden fra ham og på den måde bevare jorden fra at rådne op i vantro og frafald til at være den jord og de mennesker, Gud vil. Han kalder os til at leve for ham og elske mennesker med hans kærlighed. 3. Jesus siger, at vi er kaldet til at tage vores kors op og bære det. Hvorfor brugte Jesus lige dette billede? Han kunne have brugt så mange andre billeder. Grunden er denne: Jesus gjorde det selv. Han har taget sit kors op. Han gik mod Jerusalem og blev forhørt, dømt, spyttet på, slået, pisket, korsfæstet og gennemlevede mørket under Guds forbandelse, da al vores synd blev lagt på ham. Han kræver ikke noget, han ikke selv har gjort. Hvordan kan vi nægte at tage vores kors op, når han tog sit op? Skal vi leve vores liv selvcentreret, når han gav afkald på alt sit eget og blev lydig til døden, ja døden på et kors?

9 I det lys er betingelserne for at følge Jesus det hele værd. Som han selv siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let. Amen!