Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd



Relaterede dokumenter
Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energibesparelser i boliger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye og smarte energieffektive materialer (Bygningsintegrerede solceller) Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Den almene boligsektor i 2050

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energi i bygningsplanlægning

Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen

Bygninger i fremtidens energisystem

Fjernvarme eller hvad?

Aalborg konkurrencen, energikravene, forventninger og resultater

Bæredygtigt byggeri Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Bæredygtigt byggeri Københavns Erhvervsakademi

Det offentlige som foregangsbygherre

Energieffektiviseringer i bygninger

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Skal jeres ejendom have et løft?

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klimaplan - bygninger

Renovering af erhvervsbygninger

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

Energirenoveringer af eksisterende bygninger - hvordan?

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

Varmepumpefabrikantforeningen

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

Pakkeløsninger til private? v/ Janus Hendrichsen, Energitjenesten København. Janus Hendrichsen - Energivejleder

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

TILTRÆDELSESFORELÆSNING

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde

ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i?

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Tagboliger i København. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Anders Sælan, Henning Larsen Architects

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND BØRKOP

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Sådan rykker vi i det almene

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Grøn politik med fokus på renoveringer. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

energirigtig arkitektur

Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri udgave September 1999

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg,

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energirenovering Den almene boligsektor i 2050

SBi 2008:22. Analyse af energimærker for parcelhuse

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder kwh fjernvarme

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Energieffektiviseringer g i bygninger

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Cirkulært nr. 461/ Erhvervsforhold

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO

Lavt forbrug. Højt forbrug

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Der er 9 lokale Energitjenester

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Transkript:

Energieffektivisering af byer og bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Det handler om klimaet og forsyningssikkerheden

Klimatruslen stiller krav Fossile brændsler skal udfases og bliver dyrere og mere usikre at få fat på Der skal gennemføres energibesparelser Der skal produceres mere vedvarende energi Byer og bygninger skal gøres energirigtige Der skal styr på transporten Fødevarer og andet forbrug vil have stigende betydning

Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris

7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Hvor bruges energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

Byplanlægning Renovering Nybyggeri Transport Vareforbrug

Krav til bystruktur nu og fremover Fortættede byer med tilstrækkeligt med grønne arealer er lettest at gøre bæredygtige Foto fra Bryant Park i New York

Krav til transporten nu og fremover EU kræver 30 % reduktion i udslip af drivhusgasser i 2020 set i forhold til 2005 i Danmark i sektorerne: Landbrug, Transport og Bygninger uden for fjernvarmeområder Der skal altså nu ske noget med transporten Det danske energisystem er perfekt til el-drift i transporten

Transportmidlerne er her

Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger kun minimalt Energiforliget indeholder stærke krav til nye bygninger mindst 25 % i 2010, yderligere mindst 25 % i 2015 og mindst 75 % i 2020 Energiforliget indeholder hensigt om vurdering og analyser for eksisterende byggeri med henblik på at skærpe kravene fremover

Tendenser i bygninger

Vinduer U-værdier på maks. 0,80 for hele vinduet er nødvendigt Nye rammekonstruktioner er på vej ind f.eks. Pro-Tec vinduet med hul ramme af kompositmaterialer Differentieret glas nord-vinduer med høj isoleringsevne syd-vinduer med en vis varmeafvisende effekt Solafskærmende vinduer mod syd

Bygningsintegrerede solceller Et nyt tag med integrering af moderne typer af solceller kan blive standard ved nybyggeri og renovering

Ventilation Tætte bygninger kræver behovsstyret ventilation med varmegenvinding og naturlig ventilation om sommeren Alle rum skal ventileres Ventilation skal være fleksibel i større bygninger nord og syd side har forskellige behov Ventilation vil være bygningens primære varmekilde mest i nybyggeri, men også i energieffektive renoveringer

Opvarmnings- og kølingskapacitet Bygninger uden opvarmningssystem vil have brug for at kunne lagre energi og udligne temperaturspidser både op og ned For boliger vil opvarmning stadig være i fokus, mens undgåelse af køling vil være i fokus for erhvervs- og kontorbygninger m.v.

Facader og gulve Facader og gulve skal være uden kuldebroer Standard kan være tung indermur, isolering og let klimaskærm og indlejret energi får betydning Mindre tolerancer, omhyggeligere håndværk og højere grad af fabriksmontage må forventes Lufttæthedskrav skærpes

Bygningers energiforsyning I 2015 har nye bygninger ikke behov for varmesystem men kan alligevel godt have fjernvarme af andre hensyn LED belysning er gennemgående belysningskilde Fjernelse af omformningstab er i fokus = 12 24 volt jævnstrøm, så solcelle-strøm også kan integreres Bilernes batterier fungerer som el-lager styret efter elprissignalet

BOLIG+ Energineutrale på årsbasis, inklusiv el til belysning og elforbrugende apparater og udstyr Intelligente og betjeningsvenlige Fleksible i brug og over tid Byggerier med et godt og sundt indeklima Af høj arkitektonisk kvalitet, tilpasset den lokale kontekst

Øvrige overordnede hensyn

Geografi og sammenhæng Nye bygninger skal placeres efter geografi og solorientering Ruminddeling og placering skal tage hensyn til solindfald, ventilationssystem og temperaturudligningskapacitet Transportreduktion er afgørende Planlægningen af byområder er helt central, tætte byer med god kollektiv betjening og blandet bebyggelse og med tilstrækkelige grønne arealer er mest bæredygtigt

Hensyn til arkitekturen ved renovering Udvendig isolering og ny klimaskærm er optimal for energiforbrug og indeklima, da kuldebroer fjernes Indvendig isolering er svær reducerer brugsareal er i konflikt med varmesystem og f.eks. stukloft og har problemer med etagedæk, bjælkelag og kuldebroer Fredede bygninger eller bygninger med høj arkitektonisk kvalitet er sværest at efterisolere Koncentrer indsatsen om de mange bygninger, der har et højt energiforbrug og en lav arkitektonisk værdi der er desværre rigtig mange af dem

De bløde værdier Sælg energirigtige nybyggerier og optimale energirenoveringer ved at slå på de bløde værdier Energirigtige bygninger har ikke træk, ingen kuldebroer (og dermed ingen mug og skimmel) og et effektivt behovsstyret ventilationssystem Energirigtige bygninger er bare så meget bedre at bo, arbejde eller undervise i, og har store (skjulte?) økonomiske fordele i kraft af bedre indeklima, højere komfort, bedre sundhed, højere produktion og højere indlæringsevne og så giver de status!!!

www.ecocouncil.dk