Velkommen til dette spiller, forældre og trænermøde.



Relaterede dokumenter
Informationsmøde Sæson U14, U16 og U18

Forretningsmodel for (Holdfællesskabets navn)


For de allermindste blev der startet op med Trille Trolle håndbold, dvs. U4 og U6. Det er mest boldlege og fælleskab.

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere!

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Vision at stå stærkere sammen

TEAM Haderslev KFUM Vision 2020 Vision 2020

Skjern Håndbolds Talentstrategi

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Vi vil fra håndboldafdelingens side forsøge at styrke kommunikationen ved, som noget nyt, at udsende et nyhedsbrev tre gange om året.

Næstved/Herlufsholm Håndbold (NHH et barn født i 1933)

Er du et talent? Informationsmøde. om Idrætsklasserne: Den 22. november 2016 Klokken Sønder Otting Skole, Kløvermarken 2, 6100 Haderslev

Vision Forventninger

Forældrefolder Aalborg HK

Velkommen. Vi glæder os til at se medlemmer, børn, voksne, forældre og sponsorer til endnu en fantastisk sæson. Med Sportslig hilsen

Målsætninger og retningslinier for elite- og talentudviklingen i DSqF

VELKOMMEN TIL SÆSONEN 16/17 I ABC

SIF-Fodbold - Sport. Sport. Ansvarlig for området Sportschef Mogens Schuldt

SLAGELSE HÅNDBOLDKLUB SPONSOR KONCEPT

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Kulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

Talenttræning Piger Sydvestjylland

Referat af generalforsamling for Varde Håndboldklub

START DAGEN MED INTENS MORGEN TRÆNING AMBITIONER BADMINTON UDDANNELSE MEDLEM AF ELITEIDRÆTSGYMNASIER.DK HØR MERE PÅ TLF

Det handler om ildsjæle

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

Randers Herre Håndbold - på vej mod Ligaen. Randers HH A/S mail: as@randershh.dk

I AGF Håndbold skal vi satse på seniorafdelingen i fremtiden...

Christiansbjerg Håndboldklub Sportspolitik

BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER

4. Drøftelse og godkendelse af beretning og regnskab for seneste sæson. Beretning og regnskab blev drøftet og godkendt.

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk!

Referat fra møde i Børne- og Ungeudvalget onsdag d. 17. januar 2018 kl I Hammel Idrætscenter

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

7. Valg af bestyrelse, 2 suppleanter, 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. Valg til bestyrelse.

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Ansøgning til idrætsrådet. Hundested HK ansøger om støtte til udviklingsprojektet. Håndbold som medspiller i et ungdomsliv del 2. Tlf.

Forretningsmodel for Haderslev Ungdoms Håndbold (HUH)

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

Kasserer: Margrethe Johansen Vinkelvej Ansager Tlf

Så snart du har modtaget besked fra DBU om at du er oprettet kan du logge ind og begynde at oprette dit hold

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

Processen. Efterår Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår Åbent dialogmøde om talentarbejdet

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Informationsmøde om Idrætstalentklasse

d. Ordfører og dirigent

EVALUERING AF ELITESPORTSAFTALER FODBOLD

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Talentpolitik i Greve Atletik

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd.

TPI Odense - Håndboldafdelingen

AGF Talentsamarbejde

Børne- og Ungeudvalget

Værdi-og styringsgrundlag Varde IF

Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk

BREDDESTRATEGI FOR TFC

FRAFALD I DANSK SVØMNING. Mads N Andersen

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau.

Sponsorfolder Sådan kan du støtte HK Isefjord OG blive set lokalt!

V.I.F. Fodboldafdelingen

Esbjerg Ishockey Klub. Den blå linje

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Formandens beretning

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

Optag i idrætstalentklassen

Bilag 4.1: Sekretariatets indstilling om henholdsvis tilsagn og afslag på de fremkomne ansøgninger

Sportslig ledelse: Talentchef: Claus Stenum Jensen Overordnet sportsligt, administrativt og økonomisk ansvar.

Vend bøtten på hovedet!

ÅRGANG 00/01 GIVER KLAR BESKED

Forældremøde. Onsdag den 30. september & 7. oktober

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Mål for sæsonen

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet

Holdninger til børneidræt

Eliteidrætsklasser på Nymarkskolen et unikt samarbejde mellem idrætstalenter og skole.

Dyrk dit talent. - mens du passer skolen IDRÆTSKLASSER. Skive Kommunes. skive.dk/elite

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl ,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter.

[1] ELITETALENT I ESAA U-18

Række for 1. holdene efter jul

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Skive fh Holdningshæfte

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Morten Marstrand. Træningsmiljø Triton Ballerup

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Skive fh Holdningshæfte

Udvikling af U16 og U19 den røde tråd

SFC vil udarbejde en lederpolitik, som beskriver krav og funktioner for hver træner / leder i klubben.

Transkript:

Velkommen til dette spiller, forældre og trænermøde. Lige lidt praktisk. Jeg vil først bruge små 20 minutter på et indlæg. Derefter er der kaffe/te sodavand og et stykke brødtorte, hvor I kan sidde og summe lidt over indlægget. Derefter er der mulighed for spørgsmål og debat. 1

Haderslev Ungdomselite Håndbold U16 og U18 Spiller-, forældre- og trænermøde om hvad vi vil med HUH og hvad skal der til. Jeg føler det som om vi render rundt på en fødegang. En elefantfødegang. Det var en hurtig fødsel, men der opstod en masse fødselskomplikationer, så vi er ikke blevet sendt hjem endnu. Men nu har vi snart styr på det. Hvis I tror, at det kun handler om HUH, så vil jeg bare sige, at I tager grueligt fejl. Det handler om U16 og U18 håndboldspilleres håndboldmæssige fremtid i Haderslev kommune. For de af jer, der ikke ved det, så hedder jeg Teis Melcher og er formand for VHF og med i HUH bestyrelse. Resten af HUH bestyrelsen består af Jan Dall som formand, Frank Jørgensen og Mogens Schrader som sportsudvalg, og så har THK yderligere Mark Boulton med i HUH bestyrelsen, men han kunne ikke være med i dag på grund af bestyrelsesmøde i THK. Vores talenttrænere Vagn og Henrik kunne desværre heller ikke være her i dag, da de er til en aktivitet på akademiet, som skulle prioriteres. HUH bestyrelsen har fundet det nødvendigt, at vi indkalder til dette møde, for at få aflivet misforståelser og få skabt klarsyn over, hvad det hele drejer sig om. Den vanskelige kommunikationsopgave har jeg fået. Så jeg håber, at I har skruet lyttelapperne på, lytter godt efter og stiller spørgsmål EFTER mit indlæg. 2

NØGLEORD Kommunikation Commitment Ressourcer Rammer Vilkår Konsekvenser Der er nogle nøgleord, som vil kunne udledes af dette møde. Det er Kommunikation Commitment grunden til jeg bruger det engelske udtryk er, at det dækker over meget mere end bare engagement. Det dækker også ansvar og loyalitet. Ressourcer Eammer Vilkår og Konsekvenser 3

HVORFOR HUH? Spillerflugt Udvikling Noget for alle Løfte i flok Hvorfor har vil lavet HUH? Det har vi gjort, fordi der gennem en længere periode har været spillerflugt i årgangene U16 og U18 i Haderslev kommune. Årsagen er nok primært at vores tilbud ikke har været gode nok til dem, der vil lidt mere, og mange har fået andre interesser, der trækker mere. Den spillerflugt vil vi gerne vende. Det skal ske ved at vi udvikler vores tilbud. Det har vi blandt andet gjort ved at genoprettet håndboldlinjen på Haderslev Idrætsakademi. Vi er i gang med at udvikle vores trænere, så det kan blive endnu bedre. På den måde er det vores målsætning at skabe bedre og mere seværdig håndbold i hallerne og det skulle gerne smitte af på interessen for håndbold og fastholde spillerne. Også de spillere, der bare er til hygge håndbold. Det betyder, at vi skal skabe rammer, så der er noget for alle. Ingen bredde uden elite og ingen elite uden bredde. Men vi kan ikke gøre det alene, vi er nødt til at løfte i flok. Derfor er indtil videre to klubber nemlig THK, VHF og så Haderslev idrætsakademi gået sammen om at løfte opgaven. Det samarbejde kalder vi Haderslev Ungdomselite Håndbold. Men tag ikke fejl af det. HUH er ikke kun for akademielever. Det er for alle spillere på U16 og U18 årgangene. Det er fordi vi mener, at man ikke kan skille elite og bredde ad. Det er ikke nok at to klubber og et akademi samarbejder. Vi skal også have dem det drejer sig om nemlig spillere og forældre med i samarbejdet. I er ikke bare en kunde, vi skal tjene penge på lige som i visse andre store klubber. 4

STATUS Akademitræning Holddannelse Holdtræning Turnering Trænerakademi Vi har været i gang siden julen 2010. Første sæson var sæson 2011 2012. Hvor står vi så lige nu? Hvis vi ser på akademitræningen så har vi p.t. 22 elever på håndboldlinjen. 4 elever er i perioden droppet ud: 2 er blevet seniorspillere, 1 stoppede på grund af sygdom og 1 på grund af for stort tidspres. Der stilles store krav til spillere der vil være på akademiet. Man skal virkelig VILLE det her. Efter de første 4 mdr. er der sket store fremskridt på spillernes fysiske udvikling. Derudover er det tekniske niveau hævet ganske betydeligt. Spillerne yder en rigtig stor indsats og viser, at de VIL noget med deres ophold på HIA. Holddannelsen har været en udfordring. I første omgang har samarbejdsformen gjort det vanskeligt at imødekomme alle behov bedst muligt. Håndteringen med at drengene spiller i VHF og pigerne i THK er ikke optimal, men det er gået nogen lunde. Dog er det ikke optimalt, når vi har spillere, som af en eller anden grund som vi respekterer helst vil blive i vante rammer. Derfor opstår der også let misforståelser, som vi ikke har været gode nok til at få afværget. Holdtræning har haft forskellige udfordringer med større eller mindre engagement fra spillernes side. 1. holdsspillerne har haft det bedste fremmøde. De vilkår har gjort det svært at gennemfører den helt optimale træning. Det kan sagtens blive bedre. Turneringen i første år kan vi ikke rigtig regne med. Men her i første halvdel af andet år, mener vi, at vi kan se en tendens. Det er en tendens, der ikke er helt tilfredsstillende, når vi ser på første holdene som en helhed. Der havde vi forventet det lidt bedre. U16 piger skal ikke føle sig truffet. Der har ikke været forventinger til dem og at spille divisionshåndbold. Trænerakademiet er slet ikke gået som ønsket. Vi har forsøgt at gøre det så interessant som muligt, men vi har åbenbart ikke været gode nok til at få det ud. Vi kan i hvert fald konstatere, at der ikke har været mange trænere med i det. Vi mener, at vi alle har et ansvar for det. 5

Elitemiljø Hvad er det egentlig, der skal til? Først og fremmest skal der være nogle gode rammer både for et elitemiljø og et breddemiljø. Rammerne skal defineres af klubberne. Haderslev Idrætsakademi er med til at opstille dem i forhold til talentudviklingen. Talentchefen skal udmønte dem i samarbejde med trænerne. Spillerne skal være til stede i et passende antal. Og forældrene skal bidrage. Er det så et elitemiljø? For at det kan vokse til et rigtigt elitemiljø, skal alle parter tilføre noget, der kan få det til at gro. Vi har vækstkassen i form af rammerne, nu skal vi alle få det til at gro ved at bidrage til væksten. 6

Breddemiljø Det er for øvrigt nøjagtig det samme der skal til for at skabe et breddemiljø. Det eneste der er anderledes er, at akademiet ikke er aktør, og talentchefen er udskiftet med et håndboldudvalg/sportsudvalg afhængig af samarbejdsklubbernes organisation. 7

KLUBBENE Holdfællesskab Træningsfaciliteter Materialer Trænere Virksomhedsplan Kulturbærere (VI og OS kultur) Sociale rammer Hvad er det så vi klubber skal gøre? Først og fremmest skal vi skabe bedre muligheder for at træne sammen og danne hold. Det skal ske i form af et holdfællesskab. Det kommer i næste sæson. Vi skal sørge for tilstrækkelig med træningstider på de rigtige tider og steder. Der er det desværre ikke kun os, der bestemmer. Vi skal sørge for at der er ordentlige og tilstrækkelig med materialer til rådighed. Vi skal sørge for så godt kvalificerede trænere som muligt. Det gælder både til breddeholdene og eliteholdene. Vi udmelder de målsætninger vi som håndboldklubber har for årgangene på det sportslige, organisatoriske, udviklingsmæssige og værdimæssige plan. Jeg kan lige så godt sige det som det er. Vi har ikke en samlet virksomhedsplan, hvor vi kan læge det hele ind i. Det arbejder vi på. Så når jeg herefter refererer til en virksomhedsplan, så er den under udarbejdelse. Vi skal være kulturbærere så VI og OS kulturen og sammenhold bliver den bærende kultur i stedet for de og dem kulturen. Og så skal vi skabe gode sociale rammer. 8

IDRÆTSAKADEMIET Individuel talentudvikling Samarbejde med uddannelsessteder Fysisk træning Fysioterapi Personlig udvikling Sociale rammer Haderslev Idrætsakademi er for unge talenter som har afsluttet 9. klasse og vil satse 100 % på idrætten - uden at miste muligheden for at tage en god seriøs ungdomsuddannelse. Håndboldlinjen gennemføres i samarbejde med HUH, som stiller talenttrænere til rådighed. Akademiet samarbejder med ungdomsuddannelserne, så der skabes bedst mulige rammer for at kunne dyrke håndbold på eliteplan og få en ungdomsuddannelse samtidig. Akademiet står for fysisk træning af akademielever og yder fysioterapi i forbindelse med skadesforebyggelse og genoptræning efter skader. Akademiet medvirker til en personlig udvikling, som gør spilleren i stand til at arbejde seriøst og målrette både med håndbolden og uddannelsen. Og så skabe de også nogle gode sociale rammer på tværs af idrætsgrenene på akademiet. 9

TALENTCHEFEN Sportslig ledelse af U16 og U18 Leder trænerteamet Ansvaret for individuel træning Fastsætter konkrete målsætninger Stiller krav og udmelder konsekvenser Supervision og trænerudvikling Kulturbærer (VI og OS kultur) HUH har ansat en talentchef. Talentchefens primære opgave er at arbejde med talentudviklingen af vores unge spillere. Det gør han i henhold til virksomhedsplanen. For at han kan varetage opgaven, har vi givet ham nogle beføjelser. Talentchefen har den sportslige ledelse af U16 og U18 årgangene. Talentchefen er leder for trænerteamet på U16 og U18. Til daglig har han ansvaret for den individuelle træning af akademispillerne. Han fastsætter konkrete målsætninger for både den individuelle talenttræning og holdtræningen. Han stiller krav til spillere og trænere og udmelder konsekvenser, hvis kravene ikke opfyldes. Han superviserer vores træne og medvirker til at udvikle dem. Og sidst men ikke mindst er talentchefen også kulturbærer. 10

HOLDTRÆNERNE Refererer til talentchefen Ansvaret for holdtræning Kampafvikling Indgår i trænerteamet Sociale rammer på holdene Kulturbærere (VI og OS kultur) Talentchefen er med til at ansætte holdtrænerne på U16 og U18 årgangene. Det betyder at trænerne refererer til talentchefen. Holdtrænerne har ansvaret for holdtræningen i overensstemmelse med virksomhedsplanen og talentchefens målsætninger. Holdtrænerne har også ansvaret for kampafviklingen. Holdtrænerne danner et trænerteam, som arbejder i fælles retning omkring den daglige træning, kampafvikling, stævnedeltagelse og alle andre praktiske ting, der har indflydelse på at skabe gode træningsvilkår og turneringsafvikling. Så skal de også være med til at danne sociale rammer på holdene internt og på tværs af holdene. Holdtrænerne har også en vigtig kulturbærende rolle. 11

SPILLERNE Motiverede Engagerede Seriøse Ansvarlige Kulturbærere (VI og OS kultur) Så er der spillerne. I har sikkert en masse forventninger. Vi kan stille rammerne til rådighed og vi kan medvirke til at lave et godt miljø. Men I skal i høj grad bidrage, for at få det til at gå op i en højere enhed. I skal være motiverede. Hvis ikke I gider det her, så har I noget at tænke over. Det kan godt være, at I ikke gider elite, men godt vil spille hyggehåndbold. Så skal I melde det ud. Uanset om det er elite eller bredde, så skal I være engagerede, når I er til stede. Deltag i så meget som muligt der tilbydes ud over træning og kamp. Det skylder I jeres trænere og jeres holdkammerater og ikke mindst jeres forældre, der formentlig betaler for jer. I skal være seriøse. Gå helhjertet ind for det I har besluttet. Vi forventer ansvarlighed. Meld afbud i god tid, hvis I ikke kan komme. Mød veludhvilet op til træning og kamp. Ingen alkohol aftenen før en kamp. Det gælder både bredde og elite. Vær ærlige over for holdkammerater og trænere. Og så skal I i høj grad være kulturbærere. 12

FORÆLDRE Støtter op om spillerne Støtter op om klubberne Engagerede på den gode måde Sociale rammer Kulturbærere (VI og OS kultur) Sidst men ikke mindst er der forældrene. Jeres rolle er lige så vigtig som klubbernes, akademiets, talentchefens, trænernes og spillernes roller. Man kan måske sige, at jeres rolle er den vigtigste. For uden jer var der ingen spillere. I skal støtte op om spillerne. Ikke kun jeres egne børn men hele holdet. I skal støtte op om klubben. Vær engageret i klubbens aktiviteter. I må gener være kritiske men vær det på en konstruktiv måde. I må rigtig gerne være meget engageret under træning og kamp, men på den gode måde. Husk det er træneren der lede træningen og holdet og dommeren der leder kampen. I må gerne være med til at opbygge og vedligeholde de sociale rammer på holdet og på tværs af holdene. I skal i høj grad også være kulturbærere. 13

VÆRDIER ÅBENHED / DIALOG ENGAGEMENT SAMMENHOLD / FÆLLESSKAB RESPEKT / RUMMELIGHED AMBITIONER / INDIVIDUALISME Vi snakker meget om værdier i vores samfund. Der findes rigtig mange værdi ord. Ingen er formentlig uenige i dem, men de er intet værd uden handlinger. Med dette møde her håber vi på, at vi får lagt grunden til de handlinger, der fremadrettet skal være med til at vise, at vi lever op til vores værdier og dermed gøre håndbolden bedre i området. Og husk lige, hvis der er noget man er utilfreds med, så sig det til den der har ansvaret for det. Er der noget man er tilfreds med, så sig det til alle andre også. 14

ELITE ELLER BREDDE Spillernes valg Forældrenes valg Trænernes valg GÅ HELHJERTET IND FOR VALGET ELLERS OVERVEJ OM DET ER DET RIGTIGE VALG I sidste ende handler det om at vælge. For klubberne er det ikke et enten eller. Vi arbejder for begge dele. For spillerne er det et valg mellem elite eller bredde. Det er forældrenes valg om de vil støtte op om deres børns valg. Det er trænernes valg, om de mener, de kan være med til at løfte opgaven. Et hvert valg er både et tilvalg og et fravalg. Gå helhjertet ind for jeres valg ellers overvej om det er det rigtige valg. Her slutter mit indlæg. Så står vi til rådighed for spørgsmål og debat og vi tager også imod gode råd. 15

KORT REFERAT MED SPØRGSMÅL OG DEBAT Der var mødt omkring 85 spillere og forældre op til mødet. Det fortolkes som et udtryk for en stor interesse for projektet. Der blev stillet forslag om at lave en HUH hjemmeside så der kan gives bedre information. Der var også ønske om at klubberne gav mere information om HUH f.eks. ved at lave en HUH menu på respektive hjemmesider. Der blev spurgt til koblingen til U14 og senior. På nuværende tidspunkt er det ikke med i HUH projektet, men HUH har et håb om, at vi på længere sigt kan få U14 med ind i holdfællesskabet. Klubberne har en særlig opgave i forhold til at samle op på spillerne efter U18. Den opgave bliver drøftet i klubberne, men vi er ikke kommet frem til nogen løsninger endnu. Der blev spurgt til hvorfor idrætsklasserne ikke er med i samarbejdet. Formelt er det THK, der har aftalen med idrætsklasserne og de omhandler U14 spillere og måske nogle få U16 spillere. Uformelt er der dialog mellem HUH og idrætsklasserne i forhold til de kommende HUH spillere. Mødet sluttede kl. 20.30 16