SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKRETARIATET BRUGERHÅNDBOG 96 HJÆLPEORDNING

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKRETARIATET BRUGERHÅNDBOG 96 HJÆLPEORDNING

1 INDLEDNING... 5 1.1 Formål med håndbogen... 5 1.2 Betingelser for at få en hjælperordning 96 efter stk. 1+2... 5 1.3 Arbejdsleder og arbejdsgiver... 6 1.4 Tabel : Arbejdsleder og arbejdsgiveropgaver... 8 1.5 Lovgivningen... 8 2 BEVILLING OG ÆNDRING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)... 9 2.1 Bevilling af BPA... 9 2.2 Udmåling af timer... 9 2.3 Opfølgning på bevilling... 10 2.4 Ændring af bevilling ved sygdom og indlæggelse... 10 2.5 Behov for ekstra hjælp i ferie og weekender... 11 2.6 Udmåling til kurser, oplæring, MUS og personalemøder... 11 2.7 Udbetaling af tilskud... 12 2.8 Ankemuligheder... 12 3 ANSVAR OG OPGAVER... 12 3.1 Brugerne... 12 3.2 Handicaphjælperne... 13 3.3 Visitation og hjælpemidler... 13 3.4 Personaleafdelingen... 13 4 VARETAGELSEN AF ARBEJDSGIVEROPGAVEN... 13 4.1 CVR-nummer og erhvervskonto... 14 4.2 Barselsordning... 14 4.3 Forsikring... 14 4.3.1 Arbejdsskadeforsikring... 15 4.3.2 Erhvervssygdomssikring AES... 15 4.3.3 Ansvarsforsikring... 15 4.3.4 Rejseforsikring... 16 4.4 Arbejdsmiljø... 17 4.5 Forflytningsinstruktion... 17 4.6 Førstehjælpskursus... 17 2

4.7 Arbejdsulykker og arbejdsbetinget lidelse... 18 5 HANDICAPHJÆLPERS ARBEJDSOPGAVER... 18 6 ANSÆTTELSESFORHOLD... 19 6.1 Arbejdsgiveransvar... 19 6.2 Administration af lønudbetaling... 19 6.3 Rekruttering... 19 6.4 Ansættelsesbrev og oplysningspligt... 20 6.5 Manglende overholdelse af oplysningspligten... 22 6.6 Væsentlige ændring i ansættelsesvilkår... 22 6.7 Straffeattest... 22 6.8 Tavshedspligt... 22 6.9 Arbejdsstedet... 22 6.10 Arbejde i udlandet - udstationering... 22 6.11 Opsigelse og bortvisning... 23 6.11.1 Opsigelse på grund af sygdom... 24 6.11.2 Opsigelse på grund af personlige forhold... 24 6.11.3 Bortvisning... 24 6.11.4 Ophør ved dødsfald... 25 7 LØNFORHOLD... 25 7.1 Løn og satser... 25 7.2 Grundløn... 25 7.3 Kvalifikationsløn... 25 7.4 Særlige ydelser... 26 7.5 Overgangsregel særlige ydelser... 26 7.6 Pension... 27 7.7 Lønadministration... 27 8 LØNUDBETALING... 27 8.1 Når et lønfirma varetager lønudbetalingerne... 27 8.2 Når en hjælper fratræder... 28 8.3 Dagpenge for 1., 2. og 3. ledighedsdag - G- dage... 28 9 FERIE, SYGDOM, GRAVIDITET OG BARSEL... 28 3

9.1 Hjælpers ferie... 28 9.2 Den 6. ferieuge... 28 9.3 Melding om sygdom... 29 9.4 Ved barnets 1. og 2. sygedag... 29 9.5 Løn under sygdom og anmodning om sygedagpenge... 29 9.6 Mulighedserklæring... 30 9.7 Længerevarende eller hyppig sygdom... 30 9.8 Graviditet og barsel... 30 10 ADMINISTRATIONSOPGAVER SOM ARBEJDSGIVER... 31 10.1 Indberetning af timer samt administration af nyansættelser... 31 10.2 Arbejdsplaner... 31 10.3 Vikarer... 32 10.4 Variationer i forbruget... 32 10.5 Opfølgning og kontrol af forbruget samt evt. tilbagebetaling... 32 10.6 Regnskab... 33 BILAG 1 RÅDGIVNING OG RELEVANTE LINKS... 34 BILAG 2 KOMMUNALE KONTAKTOPLYSNINGER... 36 BILAG 3 ANSÆTTELSESBREV - PERSONLIG HJÆLPER.... 37 BILAG 4 SAMTYKKEERKLÆRING... 41 BILAG 5 OMSORGSSAMTALE... 42 BILAG 6 REFERAT AF TJENSTLIG SAMTALE... 44 BILAG 7 NYT INDBERETNINGSSKEMA... 45 4

1 INDLEDNING 1.1 Formål med håndbogen I denne håndbog findes de regler, der gælder i Odsherred Kommune for at modtage og benytte Borgerstyret personlig assistance (BPA). Håndbogen indeholder også svar på nogle af de væsentligste og mest almindelige spørgsmål i forbindelse med ordningen. Formålet med hjælperordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse. Ordningen kan tilpasses borgerens ønsker og behov, så borgeren, trods omfattende funktionsnedsættelse, har mulighed for at få eller opretholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundet på lige vilkår med alle andre borgere. Håndbogen er tiltænkt som et hjælpeværktøj til brugerne af 96, dog er det et krav fra Kommunens side, at brugerne læser håndbogen. I bilag 1+2 kan brugerne finde kontaktoplysninger, hvis der er spørgsmål til håndbogen. Endvidere kan brugeren søge hjælp hos 96 netværksgruppen, som har medvirket til udarbejdelsen af denne håndbog, kontaktoplysninger findes på bilag 1+2. Bevillingskompetencen til bevilling af BPA ordninger er placeret hos visitation og hjælpemidler. Det er ligeledes visitation og hjælpemidler, og repræsentanter fra netværksgruppen, der i samarbejde med personaleafdelingen ajourfører håndbogen. Brugerhåndbogen har været forelagt social- og sundhedsudvalget samt Handicaprådet. Første udgave af brugerhåndbogen er udarbejdet i juli 2008, og tilrettet i december til social- og sundhedsudvalgets beslutning. Brugerhåndbogen bliver løbende revideret. Denne udgave er revideret i 2011 på baggrund af lovændringer som er trådt i kraft d.1. juli 2009. Handicaprådet besluttede 30.11.2010 at redigere håndbogen som forelægges til høring i Handicaprådet, og beslutning i social- og sundhedsudvalget. 1.2 Betingelser for at få en hjælperordning 96 efter stk. 1+2 Den sociale lovgivning giver mulighed for, at kommunerne kan tildele individuelle hjælperordninger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et omfattende og ganske særligt behov for pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse, som ikke kan dækkes ved almindelig omsorg eller servicelovens 83-85 og 97. 5

Formålet med hjælperordningen er, at den pågældende kan leve et så almindeligt liv som muligt. For at kunne modtage hjælperordning, er der i loven fastlagt følgende betingelser: Borgeren skal havde omfattende plejebehov, som medfører at borgeren ikke eller kun i meget begrænset omfang kan bevæge sig og udføre almindelig daglige funktioner. Har behov som ikke kan dækkes ved almindelig personlig hjælp, omsorg og pleje mv. hjælpefunktionen skal dække opgaver, som går ud over, hvad der normalt dækkes af hjemmehjælp herunder ledsagefunktioner. At borgeren i høj grad er afhængig af andre i almindelige daglige funktioner og som har et massivt behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand. Borgeren skal kunne varetage rollen som arbejdsleder. At borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftaler med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om varetagelse af arbejdsgiverfunktionen. Borgeren skal have behov for overvågning og ledsagelse. Arbejdsleder, arbejdsgiver, den private virksomhed. 96 Borgeren er i stand til at fungere som både arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Borgeren har et behov, der gør det nødvendigt at yde den særlige støtte der er forbundet med 96. Borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand. 1.3 Arbejdsleder og arbejdsgiver Som det fremgår af ovenstående, er det et krav i dag, at borgeren som tilskudsmodtager (eller tilskudsmodtageren for 95, stk. 3-ordning) kan fungere som arbejdsle- 6

der for hjælperne, der ansættes i en BPA-ordning. Det er desuden en betingelse, at borgeren/tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det er en betingelse for at kunne få tilkendt ordningen, at borgeren kan bestride rollen som Arbejdsleder. At være arbejdsleder betyder, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs. at: Varetage planlægningen sammen med og for hjælperne Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce Udvælge hjælpere, herunder varetager ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Afholde personalemøder med hjælperne Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Arbejdslederrollen kan Ikke overgives til anden part. Rollen som arbejdsgiver indebærer ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA. Det indebærer: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetaling af løn Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, Arbejdsmarkedspension, indbetaling af ferie og barselsfond og ATP m.m. Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger. Opgaven som arbejdsgiver kan videregives til, nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Hjælperordning BPA efter 96 ydes uafhængigt af indkomstgrundlag. Brugeren skal kunne overskue sit behov for hjælp og selv være aktiv i fastlæggelsen af hjælpens omfang. 7

1.4 Tabel : Arbejdsleder og arbejdsgiveropgaver Arbejdslederopgaver Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce(evt. i samarbejde med arbejdsgiver) Rekruttere og udvælge hjælpere herunder vikarer Varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og personale møder Arbejdsgiveropgaver Formelle krav vedr. ansættelse og afskedigelse af hjælpere Forestå ansættelsessamtaler Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælpere Oprettelse af personalesager Udbetaling af løn Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling af arbejdsmarkedspension, ferie og barselsfond og ATP mv. Gennemførsel af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger 1.5 Lovgivningen Hjælpeordningen bevilges og administreres ud fra lov om social service 96 stk. 1+2 samt socialministeriets vejledning om borgerstyret personlig assistance. Gældende fra 1. januar 2009 står i loven: 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. 8

Henvisning til yderligere information om loven og reglerne i vejledningen kan findes under afsnittet Rådgivning og relevante links. 2 BEVILLING OG ÆNDRING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) 2.1 Bevilling af BPA Visitation og hjælpemidler skal behandle ansøgninger om BPA til pleje, overvågning og ledsagelse efter servicelovens 96, stk. 1. En borger ansøger ved at kontakte visitation og hjælpemidler, for at aftale et hjemmebesøg. Borger samt visitation og hjælpemidler skal i fællesskab indsamle det nødvendige materiale, og visitation og hjælpemidler vil foretage udmåling af timer til BPA. Ved mødet kan også deltage ledsagere, familie eller andre personer efter behov eller ønske herom. Visitationsmødet forløber normalt på denne måde: Første del: Præsentation af deltagerne Præsentation af problemstillingen ved borgeren og visitation og hjælpemidler Status over, hvordan ansøgerens behov for bistand i og udenfor hjemmet dækkes p.t. Supplerende oplysninger fra deltagerne Uddybende spørgsmål fra visitation og hjælpemidler Evt. drøftelse Ansøgeren får det sidste ord Visitation og hjælpemidler beslutter og meddeler afgørelsen til ansøger. 2.2 Udmåling af timer Der tages hensyn til hele brugerens situation under vurderingen. Det kan være boligforhold, familieforhold og befordring, omfanget af handicap, aktiviteter og arbejdseller uddannelsesforhold. Ved udmåling af timerne tages der udgangspunkt i følgende 3 områder: 1. Daglig privat livsførelse Opgøres efter konkret vurdering. Det drejer sig om: behov for praktisk bistand til rengøring, vask, indkøb, madlavning og lignende, behov for personlig bistand og pleje, behov for overvågning, ledsagelse og hjælp uden for boligen. Hjælp efter 96 kan eventuelt efter borgerens eget valg kombineres med hjælp fra den kommunale døgnpleje. 9

2. Daglige udadrettede aktiviteter, arbejde, uddannelse og lign. Opgøres efter en konkret vurdering af nuværende og forventet fremtidigt aktivitetsniveau. Aktivitetsniveauet kan bestå af erhvervsarbejde, organisations- og foreningsarbejde, uddannelse, herunder fritidsundervisning, sport, kulturelle aktiviteter, fritidsaktiviteter, ansvar for et eller flere samboende børn mv. 3. Almindelige fritidsaktiviteter Opgøres efter en konkret vurdering af brugerens fritidsaktiviteter. Det drejer sig om behov for ledsagelse til de aktiviteter, brugeren deltager i ud over sin hovedbeskæftigelse. Der kan ved udmålingen af hjælpen også være tale om at udmåle et særskilt beløb til dækning af de direkte udgifter i forbindelse med hjælperne, f.eks. ekstra billetter til ledsagerne m.v. 2.3 Opfølgning på bevilling Det gælder efter servicelovens 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske i samarbejde med borgeren. Opfølgningen bør tilrettelægges i forhold til den enkelte ordning og kan ske ved telefonisk henvendelse, hjemmebesøg eller anden vis. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, at der ved igangsættelse af nye BPA-ordninger aftales en opfølgning efter 3-6 måneder eller tidligere, hvis der kan være usikkerhed om udmålingen af hjælpen. Tilsvarende kan det ved progredierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt kan ændre sig, være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere intervaller. Ved velfungerende ordninger, hvor hjælpebehovet er uændret fra år til år, eller hvor der er grund til at formode, at borgeren henvender sig af egen drift ved behov for ændringer, kan opfølgningen aftales med længere intervaller. Det foregår ved en kontakt mellem brugeren samt visitation og hjælpemidler, hvor der ses på, om bevillingen stadig svarer til brugerens hjælpebehov. Brugeren har pligt til at informere visitation og hjælpemidler, hvis der er ændringer i hjælpebehov i perioderne mellem hver opfølgning, som har betydning for bevillingens størrelse. 2.4 Ændring af bevilling ved sygdom og indlæggelse En bruger med massivt hjælpebehov vil ofte under indlæggelse på hospital og behandlingssted have behov for hjælp som ligger udover den pleje, som ydes på indlæggelsesstedet. Under normale omstændigheder kan hjælpeordningen derfor medtages under indlæggelsen. Visitation og hjælpemidler kan midlertidigt ændre bevillingen, hvis brugeren bliver syg, indlægges på hospital eller lignende. 10

Visitation og hjælpemidler skal altid have besked, hvis brugeren bliver indlagt på hospital i mere end 1 uge. Ud fra bevillingen tager visitator sammen med borgeren stilling til en eventuel ændring i bevilling under indlæggelsen, samt midlertidigt eller delvis standsning af hjælpen. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at opsige hjælperne i sygeperioden, og brugeren skal i den forbindelse være opmærksom på opsigelsesvarslet, da hjælperne kun modtager løn i den opsigelsesperiode, som fremgår af håndbogen, eller indtil et nyt job er påbegyndt. 2.5 Behov for ekstra hjælp i ferie og weekender Hvis brugeren tager på ferie eller weekend i ind- eller udland, kan brugeren få behov for ekstra hjælp. Brugeren kan som udgangspunkt højst få ekstra hjælp 1 weekend (2 døgn) pr. måned og højst 14 døgns ferie pr. år. Særlig feriebevilling bevilliges af visitation og hjælpemidler i samråd med borgeren ud fra en individuel vurdering. Udgangspunktet er, at BPA bevares under ferieopholdet i ind- eller udlandet. På baggrund af en individuel vurdering kan der i særlige tilfælde bevilges ekstra hjælpetimer. Særlige tilfælde kan f.eks. være, at de fysiske og praktiske forhold under ferieopholdet gør det nødvendigt at bruge mere tid end sædvanligt til pleje og anden hjælp. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt med to hjælpere samtidigt, f.eks. til personløft, fordi omgivelserne ikke er indrettet handicaptilgængeligt. En eventuel ekstra bevilling kan dækkes inden for rammerne af 14 døgn om året. Når hjælpere har fri under ferieopholdet i ind- eller udlandet, betales der ikke løn. Weekendbevillingen kan som hovedregel ikke spares sammen, og feriebevillingen kan ikke overføres fra det ene kalenderår til det andet. Ansøgning om dækning af ekstra omkostninger skal ske hos visitator. Der kan ikke ydes dækning til opholds- og rejseudgifter samt diæter for den faste hjælper. Kun hvor det er afgørende nødvendigt at medbringe en ekstra hjælper, kan der dækkes rejse-, opholdsudgifter samt diæter for denne ekstra hjælper. 2.6 Udmåling til kurser, oplæring, MUS og personalemøder Der udmåles timer til kurser i eksempelvis forflytningsteknik eller brug af kommunikationshjælpemidler samt timer til oplæring af nye hjælpere. Der udmåles desuden timer til personalemøder og timer til medarbejderudviklingssamtaler(mus). Når der kun er ansat én hjælper, vil det normalt ikke være nødvendigt at udmåle timer til personalemøder. Det kan dog ske i nogle tilfælde at være nødvendigt at afsætte timer til MUS. 11

2.7 Udbetaling af tilskud Udbetaling af tilskud sker efter reglerne i en udmålingsbekendtgørelse fra socialministeriet. Tilskud udbetales månedsvis forud undtaget omkostninger til dækning af løn under sygdom, forsikringer, omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivning samt administrationsudgifter ved lønadministration. 2.8 Ankemuligheder Hvis brugeren ønsker at klage over en afgørelse kan den ankes inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen skal sendes til Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby. Visitation og hjælpemidler vil efter modtagelsen af klage revurdere sagen. Hvis kommunen ændrer afgørelsen, vil der blive fremsendt ny afgørelse Hvis brugeren ikke er enig i den nye afgørelse, kan brugeren igen klage til Odsherred Kommune Hvis Odsherred Kommune fastholder afgørelsen, vil klagen og alle papir i sagen blive sendt til Statsforvaltningen inden for 4 uger Afgørelsen skal ankes senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. 3 Ansvar og opgaver 3.1 Brugerne Brugeren af hjælpeordningen har det fulde arbejdsgiveransvar over for sine ansatte handicaphjælpere. Det vil sige ansvar for ansættelse, afskedigelse, lønindberetning, forsikringspligt og tilrettelæggelse af arbejde. Fra 1. januar 2010 kan brugeren overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Under tilrettelæggelse af arbejdet er brugeren forpligtet til: at udfylde månedlige arbejdsrapporter/lønindberetninger for hver af sine hjælpere at holde lønindberetningen inden for det bevilgede timetal på årsbasis at sikre, at arbejdsforholdene er forsvarlige, så arbejdsskader undgås, f. eks. ved at anvende hensigtsmæssige hjælpemidler 12

at sikre, at hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko, f.eks. gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler (se evt. afsnit 4.5 forflytningsinstruktion) at sørge for, at eventuelle arbejdsulykker anmeldes. Brugeren skal desuden informere om ansættelsesforholdene i hjælpeordningen, udforme ansættelseskontrakt jf. bilag 3 og give sine hjælpere adgang til at orientere sig i håndbogen. Brugeren kan efter eget ønske indgå aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om overtagelse af arbejdsgiverfunktionen. Hvis brugeren ønsker det, så er Odsherred Kommune forpligtet til at stå for lønudbetalingerne. 3.2 Handicaphjælperne Hjælperne er ansat af den enkelte bruger og ikke af Odsherred Kommune Hjælpernes forpligtelser og rettigheder fremgår af den ansættelsesaftale som indgås mellem bruger og hjælper 3.3 Visitation og hjælpemidler Sagsbehandleren vejleder om ordningen og varetager sagsbehandlingen ved ansøgning og opfølgning i forbindelse med hjælpeordningen Udbetaling af tilskud sker fra visitation og hjælpemidler Sagsbehandleren har ansvaret for opfølgning i de enkelte sager Alle sager revurderes en gang om året. Er der behov for en ændring af den udmålte hjælp skal indstillingen genbehandles.( Se dog pkt. 2.3 ) 3.4 Personaleafdelingen Lønkonsulenterne kan rådgive og vejlede i lønrelaterede spørgsmål Lønkonsulenterne sikrer overførsel af løn til hjælperne i de tilfælde, hvor personaleafdelingen varetager lønudbetalingen for brugeren. 4 Varetagelsen af arbejdsgiveropgaven For at få bevilget BPA, skal borgeren være i stand til at varetage rollen som arbejdsgiver. Rent administrativt er det brugeren, der er ansvarlig for udbetaling af løn m.v. Borgeren kan vælge at benytte sig af Odsherred Kommunes tilbud om varetagelse af de lønmæssige forhold eller vælge at løse denne opgave på egen hånd via et lønfirma. 13

Fra 1. januar 2010 kan brugeren overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. 4.1 CVR-nummer og erhvervskonto Alle arbejdsgivere skal have et CVR-nummer. Branchekoden er 970000 Husholdninger med ansat hushjælp. Yderligere oplysninger kan fås hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Brugeren skal oprette en erhvervskonto (bankkonto) til brug for udbetalinger vedrørende hjælpeordningen, overførsler kan ikke foregå til brugerens private bankkonto. Erhvervskontoen oprettes som en speciel konto med tilknytning til CVR-nummeret, hvis brugeren selv varetager lønudbetalingerne. Brugeren kan ikke hæve på kontoen uden skriftlig tilladelse fra sagsbehandleren. 4.2 Barselsordning Barsel.dk er en lovbestemt barselsudligningsordning for private arbejdsgivere. Det følger af 1 i lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Loven trådte i kraft 1. oktober 2006. Brugere af Servicelovens 96 er at anse som private arbejdsgivere, da det er brugeren selv og ikke kommunen, der er arbejdsgiver i forhold til de ansatte hjælpere. Dette indebærer, at brugeren skal betale bidrag til Barsel.dk 4.3 Forsikring En arbejdsgiver har forsikringspligt i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven, når vedkommende selv ansætter og aflønner private hjælpere. Der kræves følgende forsikringer: Arbejdsskadeforsikring, der dækker hvis hjælperne kommer varigt til skade på arbejdet. Erhvervssygdomssikring AES, der dækker, hvis hjælperne får en erhvervssygdom eller en pludselig løfteskade. Erhvervsansvarsforsikringen, der dækker, hvis hjælperne skader andre personers ting, mens de er på arbejde. Nogle private familieforsikringer dækker også dette. Rejseforsikring, som dækker brugerens hjælpere i forbindelse med udlandsrejser. Ingen af ovenstående forsikringer dækker skader, som hjælperen forvolder på brugerens ting, idet udgangspunktet er, at skader i den forbindelse betragtes som be- 14

gået af brugen selv. En undtagelse herfra er dog skader, som hjælperen begår bevidst eller ved grov uagtsomhed, idet hjælperen kan gøres ansvarlig herfor. Brugerens udgifter til disse forsikringer dækkes via bevillingen. Såfremt der er indgået forsikringsaftaler med præmier, der er betydeligt højere end normalt, kan sagsbehandleren vejlede brugeren i at skifte forsikringsselskab. 4.3.1 Arbejdsskadeforsikring Lov om arbejdsskadeforsikring vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og ansatte. I denne lov fastsættes, hvilke personer der er omfattet af loven, hvem der har forsikringspligt og endelig hvilke ydelser, der kan udbetales i tilfælde af arbejdsskade. Ifølge loven skal enhver arbejdsgiver have en forsikring, der dækker sine ansatte, hvis de kommer til skade under arbejdet. Sikringspligten omfatter ikke medhjælper under arbejde i privat husholdning, hvis den samlede beskæftigelse for alle ansatte ikke overstiger 400 timer i et kalenderår (svarende til 7,7 time gns. pr. uge). Brugeren er arbejdsgiver overfor hjælpere, og skal derfor omgående tegne en arbejdsskadeforsikring, når der bevilges en hjælpeordning, for at sikre hjælpernes erstatning, hvis de kommer til skade under arbejdet. Et eksempel på en skade som kan være dækningsberettiget via arbejdsskadeforsikring kunne være, at en hjælper er så uheldig at pådrage sig en alvorlig skade i ryggen, som gør hjælperen uarbejdsdygtig. Odsherred Kommune bevilling dækker ikke udgifter til erstatning, som tilfalder brugerne på grund af manglende tegning af arbejdsskadeforsikring. For oplysninger vedrørende anmeldelse se afsnit 4.7 4.3.2 Erhvervssygdomssikring AES Ved tilmelding til ATP sker tilmelding automatisk til AES. Antal ansatte regnes ikke i hoveder, men i antal bevilgede timer om året. En fuldtidsansat (37 timer om uger) opgøres til 1,00. Vejledning i optælling af hjælper findes på www.atp.dk 4.3.3 Ansvarsforsikring Ansvarsforsikringen er ikke lovpligtig, men meget vigtig, idet den dækker det erstatningsansvar, brugeren som privatperson kan pådrage sig. Den er typisk en del af indboforsikring, som kan have flere forskellige navne, eksempel: privatforsikring, familieforsikring, hjemforsikring eller basisforsikring. Omfattet af en ansvarsforsikring er forsikringstager (brugeren), en ægtefælle, hjemmeboende børn samt personer der hjælper til i husstanden, men ikke logerende. Forsikringen omfatter således brugeren og dennes hjælpere, blot de ikke er logeren- 15

de. Såfremt der er tale om logerende medhjælp, gælder der andre regler, som ikke vil blive uddybet nærmere her. De fleste private familie/husstandsforsikringer omfatter privat hushjælp, og dermed brugerens hjælpere. Brugeren anbefales at kontakte sit forsikringsselskab, om hvilke forhold ansvarsforsikringen dækker. Hvis dette ikke er tilfældet skal der tegnes en Erhvervsansvarsforsikring. Kommunens bevilling dækker udgifter til en sådan Erhvervsansvarsforsikring, men dækker som udgangspunkt ikke udgifter til en privat ansvarsforsikring, da denne må betegnes som del af en naturlig del af hjemmet. Ansvarsforsikringen har 2 formål: 1. at betale erstatning og omkostninger til dækning af berettigede erstatningskrav. 2. at betale udgifter, f.eks. sagsomkostninger, der medgår til afværgelse af uberettigede erstatningskrav. Selvfølgelig er der en række undtagelser, som forsikringen ikke dækker, brugeren henvise til at se nærmere i forsikringsbetingelserne. Et eksempel på en skade kan være, at en hjælper er i byen for at handle for brugeren, og da han går over gaden, træder han ud foran en cyklist, som derved kommer til skade, og kræver en erstatning. Skaden skal anmeldes via ansvarsforsikringen, som vil yde erstatning til cyklisten. Er hjælperen også kommet til skade, skal dette ligeledes anmeldes til arbejdsskadeforsikringen. 4.3.4 Rejseforsikring Rejseforsikringen yder erstatning under rejse i udlandet. Forsikringen dækker f.eks. udgifter til hospitalsophold, sygdoms- og hjemtransport, erstatning til bagage eller ulykkesforsikring m.v. De hjælpere brugeren har med på en ferierejse, er ikke omfattet af det gule eller blå sygesikringsbevis, idet de er på arbejde, og dermed er der ikke tale om ferierejser for dem. Da hjælperne er på arbejde, er de selvfølgelig omfattet af arbejdsskadeforsikringen, men den omfatter f.eks. ikke tyveri af bagage og udgifter til hospitalsophold og hjemtransport. Det betyder, at brugeren altid skal tegne en rejseforsikring for den eller de hjælpere som skal med på rejsen, uanset om rejsen foregår i eller udenfor Europa. Odsherred Kommune dækker udgiften til rejseforsikring for hjælperne, men dækker ikke udgifter til erstatning på grund af manglende tegning af rejseforsikring. 16

4.4 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven gælder for hjælpeordningen. Det betyder, at brugeren som arbejdsgiver skal sikre hjælpernes arbejdsmiljø, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurdering. Skema kan findes på www.bpa-arbejdsgiver.dk. Brugeren skal sørge for: At arbejdsforholdene er forsvarlige. At arbejdsskader undgås, f.eks. ved at de nødvendige hjælpermidler anvendes. At hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko, f.eks. gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler. At arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt omfang. At eventuelle arbejdsulykker anmeldes. Handicaphjælpere er desuden omfattet af Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, hvilket betyder: at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde. at ansatte med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. at ansatte, som er beskæftiget med natarbejde, skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder natarbejde og derefter inden for et regelmæssigt tidsrum på mindre end 3 år. Bestemmelsen gælder kun for personer, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder. 4.5 Forflytningsinstruktion For at forebygge fysiske arbejdsskader er det vigtigt, at nyansatte hjælpere introduceres i løfte- og forflytningsteknik. Brugeren kan ved behov for forflytningsinstruktion til de ansatte hjælpere kontakte visitation og hjælpemidler i forflytningsinstruktør. 4.6 Førstehjælpskursus Odsherred kommune tilbyder hjælpere førstehjælpskursus. For yderligere oplysninger kan du kontakte visitation og hjælpemidler på vangen. 17

4.7 Arbejdsulykker og arbejdsbetinget lidelse Hvis der sker en arbejdsulykke, som medfører uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag udover samme dag som ulykken sker, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde den til Arbejdstilsynet. Det er endvidere også vigtigt, at arbejdsskaden anmeldes til forsikringen samt arbejdsskadestyrelsen. Andre, herunder hjælperen selv, kan også anmelde ulykken. Anmeldelsen skal ske på en særlig blanket, som rekvireres hos Arbejdstilsynet. Blanketten indeholder en fyldig vejledning i, hvordan den skal udfyldes, og hvem den skal sendes til. Hvis hjælperen mener, at have fået en arbejdsbetinget lidelse (dvs. en sygdom, som er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under), kan hjælperen kontakte sin læge, som i givet fald vil sørge for at anmelde lidelsen til Arbejdstilsynet. 5 Handicaphjælpers arbejdsopgaver Indholdet i en handicaphjælpers jobfunktion kan kun beskrives overordnet, da opgaverne varierer alt efter den enkelte borgers handicap, behov og ønsker. Der kan derfor ikke peges på nogen specielle kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne varetage et sådant job. Hjælpeordningen er anderledes, end det man traditionelt ser på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at en række specielle forhold gør sig gældende: Arbejdsgiveren skal acceptere, at det private hjem er en arbejdsplads Den ansatte skal respektere, at arbejdspladsen er et privat hjem Den ansatte skal udføre mange forskelligartede opgaver nogle af dem er af meget personlig art Der stilles store krav til begge parter med hensyn til tavshedspligt, fleksibilitet og rummelighed Det er vigtigt, at hjælperen fungerer godt sammen med brugeren og får hverdagen til at fungere i forhold til personlig pleje, husholdning og hjælp til aktiviteter i og udenfor hjemmet. Ofte forudsætter arbejdet som handicaphjælper også, at hjælperen har kørekort til befordring af borgeren i borgerens bil til aktiviteter uden for hjemmet. En af styrkerne ved ordningen er, at borgeren selv har mulighed for at vælge sine hjælpere og aftale hvornår og hvordan arbejdet skal foregå inden for de rammer der er aftalt. Det anbefales, at arbejdsgiver og hjælper i forbindelse med ansættelsessamtalen får afklaret, hvilke arbejdsopgaver der ligger i det konkrete job og hvilke arbejdstider og øvrige vilkår, hjælperen skal arbejde under. 18

6 Ansættelsesforhold 6.1 Arbejdsgiveransvar Brugerens ansættelse af hjælpere er et privatretligt ansættelsesforhold. Som bruger har du som nævnt det fulde arbejdsgiveransvar over for dine ansatte hjælpere. Det vil sige ansvar for ansættelse, afskedigelse, lønindberetning, arbejdsmiljø, forsikringspligt og tilrettelæggelse af arbejdet. Brugeren skal desuden informere om ansættelsesforholdene i hjælpeordningen. Der er nogle undtagelser fra din ret til selv at aftale arbejdsvilkår med dine hjælpere: Kommunen dækker ikke lønudgifter til hjælpere under 18 år. Kommunen dækker ikke lønudgifter til timer, som ligger ud over den givne bevilling. Kommunen må ikke udbetale løn til handicaphjælpere udover 48 arbejdstimer pr. uge i gennemsnit set over en 4 måneders periode inkl. merarbejde. Perioder med ferie og sygdom medregnes ikke Hvis hjælperen holder ferie med feriepenge fra det faste job hos dig, kan han/hun ikke optjene løn hos dig i samme periode. Kommunen overtager arbejdsgiverens forpligtelser, hvis brugeren dør eller akut indlægges på hospital og ikke er i stand til at varetage arbejdsgiverfunktionen. Kommunen forpligter sig ikke økonomisk ud over den bevilling, som er givet i sagen. Se også punkt 6.11.4. 6.2 Administration af lønudbetaling Odsherred Kommune tilbyder bruger af hjælpeordningen at administrere lønudbetalingerne til hjælperne. Dette er valgfrit. Brugere, der ønsker selv at administrere lønudbetalingerne, skal benytte et lønfirma. Kommunen har som udgangspunkt ikke noget krav til valg af lønfirma, dog kræves det, at firmaet kan udarbejde den fornødne dokumentation til regnskabet jf. afsnit 10.6. Hvis et lønfirmas administrationsudgifter er væsentlig højere end de normale udgifter på området, kan kommunen forlange, at der skiftes til et firma med lavere administrationsomkostninger. 6.3 Rekruttering Er der behov for annoncering kan udlæg hertil dækkes ved fremsendelse af regning. Normalt kan der ydes dækning til annonceudgifter på op til 4.000,- kr. om året. Ved ekstraordinære annonceudgifter kan der søges om yderligere bevilling hos sagsbehandleren. 19

6.4 Ansættelsesbrev og oplysningspligt I forbindelse med ansættelse af en ny hjælper har brugeren pligt til skriftligt at give hjælperen en række oplysninger om arbejds- og ansættelsesforholdene hos den pågældende senest et måned efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Efter "Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet" 2, omfatter oplysningspligten alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst: 1. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. 2. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder. 3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, med dette menes, at det skal oplyses om der er tale om en fastansættelse eller en tidsbegrænset ansættelse (med tidsbegrænset menes i de tilfælde hvor der er aftalt en fastsat slutdato). 6. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler efter reglerne herom jf. afsnit 6.11. 8. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer 9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid opgives, hvis dette er muligt. Arbejdstiden kan også tilrettelægges løbende efter aftale mellem brugeren og hjælperen. Odsherred Kommune anbefaler, at brugeren anvender vedlagte ansættelsesbrev jf. bilag 1. Bilaget er lavet til borgere som benytter Odsherred Kommune til lønadministration. Anvendes et lønfirma skal brevet ændres så det passer hertil. Hvis der er andre forhold, som brugeren mener, er vigtige skal der endvidere udleveres en 20