Nyt fra landbrug og fødevarer December 2014
Velkommen til nyt nyhedsbrev Velkommen til det første nyhedsbrev fra LETT om landbrug og fødevarer. Nyhedsbrevet, der vil udkomme 3-4 gange om året, indeholder artikler, skrevet af vores advokater med særlig fokus på juridiske forhold i landbrugs- og fødevaresektoren. I dette nummer behandler vi fire emner, som har høj aktualitet: Naturplan Danmark, som udstikker retningslinjerne for miljøpolitikken frem mod 2020 Ebola og sygdommens indflydelse på fødevareindustrien Stramningen af virksomhedsskatteloven, der rammer landbruget hårdt Mælkekvoter, der nu anses for et formueaktiv Den 25. februar 2015 afholder vi morgenseminar for landbruget på vores kontor i Aarhus. Her vil vi følge op på disse emner. På seminaret har du mulighed for få en snak om de juridiske konsekvenser for din virksomhed og hilse på vores brancheteam. Læs mere om arrangementet på side 9. Vi forventer, at dette nyhedsbrev fremover vil blive udsendt elektronisk. Hvis du udfylder vedlagte postkort og returnerer det til os, sørger vi for at sætte dig på mailinglisten. Du kan også selv tilmelde dig nyhedsbrevet og andre relevante nyhedsbreve fra LETT via vores hjemmeside lett.dk. God læselyst. Naturplan Danmark Af Line Marie Pedersen Miljøministeren offentliggjorde den 27. oktober 2014 regeringens Naturplan Danmark. Naturplan Danmark udstikker retningslinjerne for dansk miljøpolitik frem mod 2020. Naturplan Danmark indeholder mange forskellige elementer. Det præcise indhold af de enkelte delelementer er endnu ikke kendte. Årsagen er, at de nødvendige ændringer i love, bekendtgørelser og vejledninger endnu ikke er offentliggjorte. Følgende hovedelementer fremgår dog bl.a. af Naturplan Danmark: Der skal etableres et Grønt Danmarks Kort. Det indebærer, at kommunerne fra 2017 bliver forpligtet til i kommuneplanerne at udpege naturområder i kommunen. Både eksisterende og planlagte nye naturområder. Formålet er at skabe et sammenhængende Grønt Danmark Kort. Der skal etableres et digitalt naturkort, som vil vise, hvor kommuner har planlagt ny natur samt den allerede eksisterende natur, herunder nationalparker, fredede områder, 3 områder mv. Der skal etableres et helt nyt digital biodiversitetskort, der angiver detaljeret viden om, hvor truede og andre sårbare dyre- og plantearter lever. Der indføres et forbud mod at sprede gødning og anvende sprøjtemidler på værdifuld natur, herunder strandenge, heder og moser. Det skal ske genopretning af større danske søer. Der skal indføres et højere bødeniveau ved overtrædelser af natur- og miljølovgivningen. 2
Ebolaudbrud hvilken indflydelse har det på fødevareindustrien? Af Niels Ankerstjerne Sloth Siden der i midten af marts 2014 for første gang blev rapporteret om ebolaudbrud i Vestafrika, har frygten for sygdommen spredt sig verden over. Dette har også haft indflydelse på verdenshandlen, herunder fødevareindustrien. Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret udbruddet for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning, men har dog ikke anbefalet nogen restriktioner i rejse eller handel med de berørte vestafrikanske lande. I relation til fødevareindustrien skal man være opmærksom på, at hvis man har aktiviteter i lande, der kan være påvirket af Ebola-udbruddet, kan der være flere forskellige påvirkninger af ens forretning. Dette kan eksempelvis være lokale handelsrestriktioner eller guidelines fra internationale handelsorganisationer. Lokale handelsrestriktioner i de udsatte lande kan være exit screenings ved udrejse eller havne, der er lukket ned eller underlagt strenge inspektioner både ved ankomst og afsejling. Guidelines fra internationale handelsorganisationer er f.eks. International Chamber of Shipping, der i begyndelsen af august 2014 sammen med to andre shippingorganisationer, udstedte deres anbefalinger i relation til Ebola-udbruddet. Blandt de overvejelser man som fødevareproducent også skal gøre sig, når man har aktiviter i lande, der kan være påvirket af Ebola-udbruddet, er hvordan ens leverandør- og shippingkontrakter bliver påvirket. Bliver en eventuel forsinkelse betragtet som misligholdelse, eller falder det under en force majeureklausul? I forlængelse heraf kan man også gøre sig overvejelser om, hvordan man er forsikringsdækket i tilfælde af, at ens forretning er eksponeret for udbruddet. LETT følger området tæt og giver rådgivning inden for alle de berørte områder.
Stramning af virksomhedsskatteloven Af Rasmus Nørgaard Bek og Lene Lykke Nielsen Landmændene rammes hårdt af de nye regler i virksomhedsskatteloven Regeringen har med ændringen af virksomhedsskatteloven, der blev vedtaget den 16. september 2014, men som har virkning fra den 11. juni 2014, endegyldigt lukket det hul i loven, der gjorde det fordelagtigt for virksomhedsejere at indskyde privat gæld i virksomhedsskatteordningen, finansiere privatforbrug via virksomhedsordningen eller stille sikkerhed for privat gæld med virksomhedens aktiver. Ændringerne rammer hårdt i landbruget, da de fleste landmænd anvender virksomhedsordningen, og lovændringen kommer i kølvandet på finanskrisen, hvor mange landmænd har måtte finansiere deres privatforbrug via kassekreditten i landbrugsvirksomheden og dermed har fået en negativ indskudskonto. Videncentret for Landbrug har anslået, at ca. en tredjedel af landmændene bliver ramt af lovændringen, hvilket kan have potentielt store økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand og for branchen som helhed. Hvad er nyt? Lovændringens to væsentligste elementer er følgende: 1. Det er ikke længere muligt at spare op i virksomhedsordningen til lav beskatning, hvis indskudskontoen er negativ. 2. Hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld, anses det for en hævning med personlig beskatning til følge. Konsekvenserne af en negativ indskudskonto En negativ indskudskonto kan være opstået, hvis der ved indtræden i virksomhedsordningen blev indskudt flere passiver end aktiver, hvis der er indskudt privat gæld i virksomhedsordningen, eller hvis der løbende er hævet mere end virksomhedens overskud. Lovændringen betyder, at der ikke kan spares op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ. Dermed mister virksomhedsejeren muligheden for at spare op til lav beskatning (24,5% i 2014), som ellers er én af de store fordele ved at anvende ordningen. Konsekvensen er, at et eventuelt overskud i sin helhed automatisk vil blive anset for hævet med fuld personlig beskatning til følge. Hvis indskudskontoen er negativ og virksomhedsejeren ikke selv vælger at hæve overskuddet, jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 1, vil overskuddet ikke blot blive anset for hævet, men også efter afregning af den personlige skat automatisk blive anset for indskudt i virksomhedsordningen og dermed anvendt til udligning af den negative indskudskontoen. Der vil først være mulighed for at spare op i virksomhedsordningen, når indskudskontoen går i 0 eller bliver positiv. Der er dog indsat en bagatelgrænse på 500.000 kr., som betyder, at såfremt indskudskontoen med tillæg af sikkerhedsstillelse for privat gæld pr. 10. juni 2014 ikke overstiger 500.000 kr., kan der fortsat spares op i virksomhedsordningen. Bagatelgrænsen på 500.000 kr. kan dog ikke anvendes, hvis indskudskontoen først bliver negativ eller bliver forøget efter den 11. juni 2014. Bagatelgrænsen gælder dermed kun for de virksomhedsejere, der pr. den 11. juni 2014 havde en negativ indskudskonto. Sikkerhedsstillelse for privat gæld Med lovændringen vil enhver sikkerhedsstillelse for privat gæld blive anset for en hævning i virksomhedsordningen, såfremt der er tale om, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for privat gæld. Konsekvensen er en fiktiv beskatning af det laveste beløb af værdien af sikkerhedsstillelsen eller den private gæld på oprettelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen stilles.
Stramning af virksomhedsskatteloven De primære undtagelser til dette udgangspunkt er; U1. Såfremt sikkerhedsstillelsen udgør en sædvanlig forretningsmæssig disposition, udløses der ikke beskatning, U2. Sikkerhedsstillelse for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for ejeren, udløser ikke beskatning. Den private gæld, der stilles sikkerhed for, må dog ikke overstige værdien af den private bolig. Navnlig undtagelsen vedrørende blandede benyttede ejendomme er interessant for landmænd, idet hele landbrugsejendommen, inkl. stuehuset, sædvanligvis indgår i virksomhedsordningen. Forudsat at stuehuset tjener som privat bolig for ejeren, er det muligt at stille hele landbrugsejendommen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af stuehuset. Såfremt stuehuset er vurderet til 1 mio. kr., kan der stilles til sikkerhed for en privat gæld på 1 mio. kr. uden beskatning. Såfremt den private gæld, som ejendommen er stillet til sikkerhed for, derimod udgør 1,5 mio. kr., anses ejeren for at have hævet 0,5 mio. kr. i virksomhedsordningen. I loven er indføjet flere overgangsbestemmelser, der gælder frem til 31. december 2017, og som har til formål at smidiggøre afviklingen af stillede sikkerheder for privat gæld. Overgangsreglerne indebærer, at værdien af sikkerhedsstillelser for privat gæld fastfryses pr. den 10. juni 2014, således at det frem til 31. december 2017 er muligt for ejeren at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld inden for den fastfrosne ramme uden skattemæssige konsekvenser. Det betyder, at ejeren kan tilbagekalde en sikkerhedsstillelse i perioden og stille en ny for privat gæld inden for samme beløbsmæssige ramme uden konsekvenser. Der kan endvidere fortsat ske opsparing af overskud i virksomhedsordningen i denne periode. Er de stillede sikkerheder, der forelå den 10. juni 2014, ikke afviklet senest den 31. december 2017, kan virksomhedsejeren fra den 1. januar 2018 ikke længere opspare overskud i virksomheden til lav beskatning, og der vil samtidig ske genbeskatning af opsparet overskud i perioden den 11. juni 2014 til 31. december 2017. Reparationsmuligheder? Samtidig med lovændringen er der indført mulighed for, at de virksomhedsejere, der bliver ramt af stramningerne, kan foretage et selvangivelsesomvalg for 2013 for udvalgte poster i selvangivelsen. Omvalget har til formål at bevare opsparingsmulighederne i virksomhedsordningen. Endelig er det også muligt at anmode om en ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, hvis virksomhedsejeren ved opstart af virksomhedsordningen kunne have nulstillet kontoen, fordi der kun var medtaget erhvervsmæssig gæld i ordningen. Fristen for begge dele er den 31. marts 2015. Opsummering Stramningen af virksomhedsskatteloven blev indført med tilbagevirkende kraft fra lovforslagets fremsættelse, hvorfor det ikke har været muligt for virksomhedsejerne at indrette sig på de nye regler, før de trådte i kraft. Det betyder, at en lang række virksomhedsejere, herunder særligt landmænd, nu står med et akut problem i form af en negativ indskudskonto og/eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, som skal håndteres. På grund af mulighederne for omvalg og ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen inden 31. marts 2015 samt overgangsreglerne for sikkerhedsstillelse for privat gæld anbefales det, at virksomhedsejeren sammen med sin rådgiver forholder sig til situationen i god tid inden den 31. marts 2015, således at den bedst mulige løsning kan tilrettelægges. 5
Lidt mere om mælkekvoter Af Trine Hasselbalch Hvad er en mælkekvote Mælkekvoter blev indført i EU tilbage i 1984 som en regulering og begrænsning af overproduktion af mælk og mælkeprodukter i EU. I august 2013 fastslog Højesteret, at mælkekvoter kan overdrages særskilt uden samtidig overdragelse af et landbrugsareal, jf. mælkekvotebekendtgørelsen. Derfor anser Højesteret nu mælkekvoter for et formueaktiv, som der kan foretages udlæg i. Dette er en kovending i forhold til den hidtidige retspraksis, hvor det tilbage i 1990 erne var fastslået i flere omgange, at mælkekvoter ikke var omfattet af ejendomspantet, jf. Tinglysningslovens 37-38 og mælkekvoter blev alene anset for en leveringsrettighed og ikke et selvstændigt formueaktiv. Hvad kan vi udlede af denne Højesteretsdom Spørgsmålet er, om hele reguleringen af mælkekvoter er ændret på baggrund af ovennævnte Højesteretsdom. Mælkekvoter reguleres af mælkekvotebekendtgørelsen, som udgør Danmarks implementering af EU s direktiver om mælkekvoter. Status i skrivende stund er, at det må konstateres, at den seneste mælkekvotebekendtgørelse fra 21. september 2012 forsat er gældende og denne er ikke blevet ændret efter Højesteretsdommen i august 2013. Vi har derfor en uændret regulering af mælkekvoter på trods af den nye Højesteretsdom. Dette afstedkommer en række fortolkningsmæssige udfordringer, da mælkekvotebekendtgørelsen fortsat indeholder særlige beføjelser for panthaverne i landbrugsejendomme, herunder uændrede regler omkring overdragelse og reetablering m.v. Efter Højesteretsdommen i 2013 er mælkekvoten nu et selvstændigt formueaktiv, som der kan foretages udlæg i. Udlæg i mælkekvoter skal tinglyses for at opnå retsbeskyttelse over for andre aftaleerhververe og kreditorer. I Højesteretsdommen blev spørgsmålet omkring tvangsrealiseringen af mælkekvoten hjemvist til fornyet behandling i fogedretten. Vi har desværre ikke fået nogen officiel afgørelse herpå, da dette spørgsmål blev afsluttet ved forlig. Kan mælkekvoter pantsættes? Mælkekvotebekendtgørelsen indeholder ingen særlig regulering af mælkekvoters pantsætning. Før Højesteretsdommen i august 2013 var retstillingen den, at der ikke kunne ske selvstændig pantsætning af mælkekvoter, men der kunne alene gives transport i eventuelt provenu ved salg af mælkekvoten på kvotebørsen. Sikringsakten for sådanne transporter var denuntiation/notering hos Mælkeudvalget. Med henvisning Højesteretsdommen fra august 2013 og den omstændighed, at mælkekvoter er et selvstændigt formueaktiv, hvori der kan foretages udlæg, må det tillige betyde, at der også kan ske pantsætning. Eftersom landmanden fortsat bevarer rådigheden over mælkekvoten og fortsat kan benytte denne leveringsrettighed efter en pantsætning, må vi som udgangspunkt falde tilbage på det almindelig obligationsretlige udgangspunkt for underpant i løsøre, som skal tinglyses i personbogen. Kan der fortsat kræves reetablering af mælkekvoter efter et gennemført tvangssalg? NaturErhvervstyrelsen har i en konkret sag taget stilling til, hvorvidt mælkekvotebekendtgørelsens bestemmelse om reetablering fortsat er gældende efter Højesteretsdommen fra august 2013. I den konkrete sag var der foretaget udlæg i en mælkekvote, som resulterede i et tvangssalg af mælkekvoten på kvotebørsen. Landmanden blev i forlængelse af tvangssalget taget under rekonstruktionsbehandling, i hvilken forbindelse panthaver i landbrugsejendommen krævede mælkekvoten reetableret, jf. Mælkekvotebekendtgørelsens 13, stk. 4. 6
Lidt mere om mælkekvoter NaturErhvervstyrelsen har i den konkrete sag truffet afgørelse om, at mælkekvoten, som blev solgt på maj-kvotebørsen skal tilbageføres til udlægsgiver/ landmanden, jf. Mælkekvotebekendtgørelsens 13, stk. 4, samt at Mælkeudvalgets modregningsret jf. Mælkekvotebekendtgørelsens 27, stk. 5-9 tillige består. Men NaturErhvervstyrelsen overlader i den konkrete sag afgørelsen af prioritetskonflikten mellem henholdsvis udlægshaver og Mælkeudvalgets modregningskrav til domstolene, der endnu ikke har afgjort dette spørgsmål. Er mælkekvoten landmandens nye hvide guld hvad er værdien Landsskatteretten har fastslået, at værdien af en mælkekvote ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke kunne ansættes til den af parterne aftalte pris, men skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg. mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med. Videncenter for Landbrug og Landbrug & Fødevarer udsender hvert år vejledninger til brug for udarbejdelse af årsrapporter for landbrugsvirksomheder. Det fremgår af den seneste vejledning fra januar 2014, at fra og med 2013-regnskaberne ændres principperne for prissætningen af mælkekvote fra lige-vægtsprisen fra seneste kvotebørs til, at værdien ultimo 2014 skal være kroner nul. Det fremgår af Kvotebørsens oversigt, at ligevægtsprisen pr. kg. ved første kvotebørs i maj 2014 var kr. 1,12, og at denne steg til kr. 1,58 ved august-børsen. Men i tråd med vejledningen fra Landbrug & Fødevarer, faldt prisen ved den sidste kvotebørs i november til kr. 1,00-1,06 pr. kg. At mælkekvoten skulle være de nødlidende landmands nye hvide guld synes derfor særdeles tvivlsomt, hvilket navnlig skal ses i lyset af den i øvrigt uændrede regulering i mælkebekendtgørelsen og mælkekvoternes begrænsede restlevetid. EU har vedtaget at mælkekvotesystemet skal bringes til ophør 1. april 2015, hvilket naturligt har en indflydelse på værdien af mælkekvoterne. Invitation til morgenseminar for landbruget Mød vores landbrugsteam og bliv klar til nye juridiske udfordringer I slutningen af februar afholder vi seminar med fokus på landbruget. Vi vil blandt andet følge op på nogle af de emner, som vi har behandlet i dette nyhedsbrev. Benyt lejligheden til at møde vores brancheteam inden for landbrug og fødevarer og blive opdateret på nogle af de juridiske udfordringer, som du skal forberede dig på at håndtere. Seminaret finder sted onsdag den 25. februar 2015 kl. 8.30 11.00 hos LETT, Vester Allé 4, 8000 Aarhus C. Seminaret ledes af Trine Hasselbalch, der er partner i LETT og leder af brancheteamet inden for landbrug og fødevarer. Tilmelding kan ske på lett.dk/events. 7
LETTs team inden for landbrug og fødevarer Trine Hasselbalch Associeret partner Mobil: +45 20 16 58 02 Rasmus Nørgaard Bek Partner Mobil: +45 40 82 71 01 Carsten Henriksen Partner Mobil: +45 40 16 86 02 Line Marie Pedersen Partner Mobil: +45 27 12 17 87 Carsten Lorentzen Partner Mobil: +45 40 71 53 58 Niels Ankerstjerne Sloth Associeret partner Mobil: +45 20 87 73 33 Lene Lykke Nielsen Advokat Mobil: +45 51 43 49 12 LETT Advokatpartnerselskab København Aarhus lett.dk CVR 35 20 93 52