Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune
Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs Simested Å nær dets udspring. Ved at etablere et vådområde langs med åen, vil der ske en reducering i udvaskning af kvælstof til Hjarbæk fjord og den indre del af Limfjorden. Projektområdet ligger delvis på grænsen mellem Mariagerfjord og Rebild kommune med Rebild som projektejer. Efter denne afsluttede forundersøgelse skal kommunerne tage stilling til, om hele eller dele af projektet skal realiseres. Dette forventes besluttet i løbet af foråret 2012. Figur 1. Luftfoto Simested Å udspring. Projektgrænse vises med rødt. 2
Beskrivelse af området Simested Å er et af de største vandløb i Himmerland. Det har sit udspring syd for Rold Skov lige øst for landsbyen Ravnkilde, hvorfra det løber i sydlig retning frem til det krydser motorvej E45. Herfra løber det mod vest til Aalestrup hvor det løber syd om byen og ned mod Skals. Simested Å munder ud inderst i Hjarbæk fjord nord for Skals by. Projektet omfatter den øverste del af Simested Å fra udspringet ved Ravnkilde til Kistvad Bro. Strækningen er knapt 5 km lang. Projektområdet er på ca. 64 ha og afvander et opland på 790 ha. Området ligger delvist i Rebild Kommune og i Mariagerfjord Kommune. Hele projektområdet er et udpeget lavbundsareal og kategoriseres som en ådal. Området er primært landbrugsarealer der drives mere eller mindre intensivt. En mindre del af arealet ligger hen i natur domineret af engarealer. På et historisk kort fra 1816, vises tydeligt åens daværende stærkt slyngede forløb samt Bradstrup Sø. Kort 2. Udsnit af det historiske kort (sognekort) for udspringet af Simested Å fra ca. 1816 viser det daværende slyngede forløb (højre side af kortet). Bemærk også Bradstrup Sø. Sammenlignes dette kort med senere historiske kort ses, hvordan slyngningerne efterhånden er blevet rettet ud, og Bradstrup Sø drænet. På kort fra før Anden Verdenskrig (kort 4)er søen blevet mindre og yderligere et par sving på den sydlige del af Simested Å er rettet ud. Færre arealer er markeret som mose, så afvandingen er intensiveret. Siden da, er de sidste vandløbsslyngninger på strækningen fjernet og Bradstrup Sø er tørlagt. 3
Kort 3. historisk kort fra 1879-80. Kort 4. Historisk kort fra 1928-1940 4
Teknisk forundersøgelse Det projektforslag der er skitseret og undersøgt muligheden for at gennemføre forsøger at genskabe områdets naturlige hydrologi. Forslaget indebære følgende; Omlægning af Simested Å samt genåbning af en rørlagt strækning Mulig anlæg af et antal stryg i den sydlige del. Afskæring af de nederste dele af dræn og grøfter som løber til Simested Å Omlægning af de nederste 200-300 m af Tilløbet fra Bradstrup Sø Ved omlægningen slynges Simested Å således, at en åben strækning på 600 m og en rørlagt strækning på 135 m bliver til i alt 1038 m nyt, slynget vandløb. Anlægsarbejdet omfatter således udgravning af 1038 m nyt vandløb samt tilfyldning af 600 m eksisterende vandløb. Sammenlignes med de historiske kort ses, at forslaget gendanner ca. 20 % af de oprindelige slyngninger i projektområdet. Muligheden for at anlægge et antal ca. 20 m. lange i den sydlige del af projektområdet. Eventuelle styg vi i visse tilfælde modsvares af en vandstandsstigning i åen. Alle dræn og grøfter i projektområdet afbrydes og dræn fra oplandet omlægges, så vandet i stedet ledes ud på terræn i vådområdet. Der er identificeret 18 dræn i projektområdet. Desuden skal 28 grøfter afbrydes. Det foreslås, at den nederste åbne strækning af afløbet fra Bradstrup Sø (170 m) omlægges til et nyt slynget forløb. Det er ikke hensigten, at projektet der skal medfører dannelse af søer i projektområdet. Projektet kan dog medføre, at der lokalt dannes småsøer, afhængig af hvilket projekt der endeligt gennemføres. Som en del af de endelige aftaler, kan der, i det omfang det er foreneligt med natur og vandløbshensyn, aftales etablering af små søer i projektområdet. 5
Projektforslagets påvirkning af det nordlige projektområde. (blå=vand, mørk grøn=sump, lys grøn=våd eng, gul=fugtig eng, lys gul= tør eng og beige=agerjord). 6
Projektforslagets påvirkning af det sydlige projektområde. (blå=vand, mørk grøn=sump, lys grøn=våd eng, gul=fugtig eng, lys gul= tør eng og beige=agerjord). 7
Kvælstoffjernelse Beregningerne af kvælstoffjernelse ved dette projektet tager udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse og jordbundsforholdene i de enkelte deloplande. Et opland til vådområdet er det opland, som støder op til vådområdet og bidrager med tilførsel af vand til vådområdet. Det direkte opland til Simested Å projektområdet er opgjort til 790 ha, hvoraf andelen af dyrket areal er 79,5 %. Projektområde, ha 64 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, kg/år 8.029 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 1.728 N-fjernelse i alt, kg/år 9.757 N-fjernelse, kg/ha/år 152 Beregnet kvælstoffjernelse i Simested Å udspring. Det forventes, at vådområdeprojektet Simested Å-udspring fjerner 9.757 kg Kvælstof fra vandmiljøet svarende til 152 kg/ha/år Til sammenligning er statens udmeldte nøgletal for vådområdeprojekter 113 kg kvælstof/ha/år. Fosforfjernelse Ved periodisk oversvømmelse af ådalen vil en del af den fosfor, der transporteres i vandløbene som opslemmet partikulært fosfor, blive deponeret og tilbageholdt i vådområdet. Når arealerne, som her, hidtil har været dyrket, vil der også være en reduktion, som opnås ved ophør af landbrugsdrift.. I litteraturen er opgivet en samlet årlig effekt på 10-30 kg fosfor pr. ha. Ejendomsmæssig forundersøgelse I den ejendomsmæssige forundersøgelse er alle lodsejer i projektområdet blevet interviewet. Projektet er blevet fremlagt og lodsejernes muligheder for erstatning er blevet gennemgået. I projektområdet er der 29 lodsejere der ejer de ca. 64 ha projektjord. Cirka halvdelen af arealerne er jord i omdrift og den anden halvdel er engarealer. Opbakningen til projektet blandt lodsejerne er på baggrund af de individuelle samtaler opgjort til følgende; Antal lodsejere Hektar Positive 28 28 Skeptiske 0 0 Modstandere 1 5 Opbakning til vådområdeprojektet. 8
Med hensyn til erstatningsmulighederne ved projektets realisering kan lodsejerne vælge mellem; Salg af projektjorden Salg af projektjorden mod tilsvarende erstatningsjord uden for projektet Statens 20-årige støtteordning til fastholdelse af vådområder Statens 20-årige støtteordning til fastholdelse af vådområder med erstatningsjord. På baggrund af disse muligheder har lodsejerne tilkendegivet følgende ønsker; Hektar Omkostning i kroner Salg af projektjord 42,5 1.927.231 Erstatningsjord 56 4.610.678 20-årig fastholdelsestilskud 20,6 1.064.250 Lodsejernes ønsker til erstatning i projektområdet. Undersøgelsen viser, at der skal fremskaffes ca.56 ha erstatningsjord, og til brug herfor er der fremkommet et forslag fra en enkelt lodsejer om opkøb af landbrugsejendom, der har været til salg i et par år. Det skønnes, at omdriftsjord i området omkring projektområdet i øjeblikket (efterår 2011) handles til 150.000 kr./ha. Denne handelsværdi skal dog tages med et betydeligt forbehold. Ved handel med græsarealer og naturarealer er handelsværdien væsentlig lavere ca. kr. 75.000 og kr. 35.000. Omkostningerne til opkøb af projektjord og gensalg efter etablering af vådområdet opgøres som et værditab. Kroner Værditab ved køb og salg 6.537.909 Fastholdelsestilskud 1.064.250 I alt 7.602.159 Omkostningerne til køb, salg og fastholdelsestilskud. For at få gennemført projektet på frivillig basis, fremsætter, som tidligere nævnt, en række af lodsejerne det vilkår, at der skal fremskaffes tilsvarende erstatningsjorder som kompensation for de arealer, som skal indgå i projektet. En række lodsejerne har ytret særligt ønske om placeringen af erstatningsjorden i forhold til jordstykker, hvor deres beboelsesbygninger eller hovedbedriften er placeret. Dette har for enkelte lodsejere afgørende betydning for, om de ønsker at indgå i projektet på frivillig basis. Naturforhold og andre forhold Landskabet kan karakteriseres som et markant, relativt bredt dalstrøg omgivet af storbakket landskab (se figur 1 og 2). Dalbunden langs med Simested Å består af mose-, eng- og græsarealer i omdrift. Langs med kanten, og ofte lidt oppe i terrænet findes en del kilder og væld. I projektområdets nordlige del er kanten af dalen præget af råstofgravningen ved Nysum. 9
Området er af væsentlig biologisk betydning, ikke alene på grund af de naturtyper der findes, men også som spredningsmulighed for flora og fauna mellem to af regionens store ådalssystemer, Simested Å og Lindenborg Å. Lindenborg Å har sit udspring få meter fra Simested Å. Området er karakteriseret ved en flad, bred ådal i den nordlige del af projektområdet, hvor der findes store engarealer, hvoraf de fleste er kulturpåvirkede (med kulturpåvirkning menes omlægning, gødskning og vedligeholdelse af dræn) Nogle af engene er registreret som 3 beskyttede. I den sydlige del af projektområdet, er ådalen smal. I den øverste del af Simested Å, i hele projektområdet, men lige uden for projektafgrænsningen findes en del væld, der tilfører projektområdet store mængder vand. Naturtilstanden på arealerne er beregnet eller vurderet til at være fra godt(2), over moderat(3) til ringe(4). Et enkelt areal er vurderet som værende dårligt(5). Naturmæssigt vurderes projektet at være positivt, både for vegetationen i området, med en højere diversitet til følge, samt for visse af bilag IV-arterne, bla. padder og odder. På vestsiden af åen vil der blive områder med vand/rørsump, der vurderes at være positiv for fuglelivet og padder. 10
Økonomi Nedenfor er angivet et overslag over de forventede udgifter i forbindelse med gennemførelsen af projektforslaget. Kroner Forundersøgelsen 400.000 Detailprojekteringen 180.000 Fastholdelsestilskud 1.064.000 Værditab på jord 6.538.000 Anlægsudgifter 610.000 FERV - jordfordeling 650.000 Kommunetimer og projektledelse 140.000 Udgifter i alt 9.582.000 Med en samlet omkostning på kr. 9.582.000 og en kvælstoffjernelse på 152 kg/år bliver; Prisen på kvælstoffjernelsen 982 kr.pr.kg.kvælstof Omkostningerne beregnet pr. kg. Kvælstof ligger over grænsen på kr. 866 pr. kg kvælstof der stilles som krav til projekterne af Naturstyrelsen i Limfjordsoplandet. Men da Simested Å udspring projektet afvander til Hjarbæk fjord og der ikke umiddelbart findes andre projekter, der har en bedre omkostnings effektivitet, anbefales det at gå videre med dette projekt. Tidsplan Nedenfor er skitseret et forslag til en tidsplan for gennemførelse af projektforslaget. Tidshorisont Ansøgning af midler til projektrealisering Marts-april 2012 Bevilling af midler til projektering Maj-juni 2012 Lodsejerforhandling Juni 2012 - juni 2013 Myndighedsforhandling Juni 2012 oktober 2013 Detailprojektering og udbud juni oktober 2013 Anlægsarbejder marts til juni 2014 Aflevering og indvielse juni 2014 11