KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap



Relaterede dokumenter
KVALITETSSTANDARDER Halsnæs Kommune - Velfærdsservice Voksen og Handicap

Serviceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Lov om social service 97, Ledsagerordning

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 95 og 96

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Notat. Til: Social og Sundhedsudvalget. Notat vedrørende BPA efter Servicelovens 95 og 96

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Praktisk hjælp til indkøb

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96

Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

8. HANDICAP- OG PSYKIATRI

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016

Information om afløsning i eget hjem

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandard - Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning)

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 96

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

Notat. Betaling for personaleledsagelse på ferieture mv. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud

Lov om Social Service 85

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Kvalitetsstandard for BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Kvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen?

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard. for. Ledsageordning

Indhold. 1. Rammer. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Kvalitetsstandard for fleksjob

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne

inkontinens servicedeklaration

96 - Borgerstyret, personlig assistance

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Kvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen?

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Privat børnepasningsordning info til forældrene Indholdsfortegnelse

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Vejledning nr. 9 af Social og Handicap

Plejebolig. Kvalitetsstandard

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning

Overgangen til voksen

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Indsatskatalog, bostøtte

Roskilde Kommune har udarbejdet denne vejledning til borgere, der har eller overvejer at få Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning).

Kvalitetsstandard. Serviceloven 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen)

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Aktivitets- og samværstilbud

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m.

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Transkript:

KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap

2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede principper for indsatser påvoksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune... 5 Sagsbehandling... 9 Kvalitetsstandard for efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år (SEL 76)... 11 Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (SEL 96)... 15 Kvalitetsstandard for ledsageordningen (SEL 97)... 21 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde (SEL 98)... 23 Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordningen (SEL 99)... 25 Kvalitetsstandard for støtte til merudgifter (SEL 100)... 28 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse (SEL 103)... 31 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (SEL 104)... 33 Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberger (SEL 110)... 35 Kvalitetsstandard for støtte til individuel befordring (SEL 117)... 37 Kvalitetsstandard for social og lægelig behandlingaf stofmisbrugere (SEL 101 & Sundhedsloven 142)... 39 Kvalitetsstandard for behandling til alkoholmisbrugere (Sundhedsloven 141)... 43 Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning... 47 Kvalitetsstandard for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse... 50 3

Indledning Dette katalog samler Halsnæs Kommunes overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet og kvalitetsstandarder for kommunens indsats for udvalgte paragrafområder efter servicelovens afsnit 5, dele af sundhedsloven (misbrugsbehandling), lov om specialundervisning for voksne og lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Kvalitetsstandarderne giver borgerne og pårørende i Halsnæs Kommune et overblik over de ydelser kommunen kan tilbyde til voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Sammen med de overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet giver kvalitetsstandarderne en beskrivelse af Halsnæs Kommunes serviceniveau. Det politisk vedtagne serviceniveau udgør rammerne for tildeling af hjælp. Formålet med de overordnede principper og kvalitetsstandarder er at sikre ensartethed i visitation til de enkelte ydelser, og at der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede indsats og det, der konkret ydes støtte til. Principperne og kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for visitationsudvalg, ledere og medarbejdere. Principperne og kvalitetsstandarderne udgør den hovedvej, der beskriver Halsnæs Kommunes typisketilbud, herunder formålet med indsatsen, målgruppe og kriterier for at modtage hjælp, indholdet i støtten samt omfang og varighed af indsatsen. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borger.halsnæs Kommunes indsatser for handicappede og udsatte voksne baseres altid på en helhedsvurdering af borgerens situation. Den konkrete og individuelle vurdering af den enkelte borgeres behov tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser, kommunens økonomiske rammer og de prioriteringer og serviceniveauer, Byrådet har fastlagt. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108)er udviklet og revideret grundlæggende i forhold til de tidligere kvalitetsstandarder. De er revideret med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden, som Halsnæs Kommune som udgangspunkt anvender som metode i sagsbehandlingen. Metoden vil i de kommende år også blive tydeliggjort i andre kvalitetsstandarder, hvor det er relevant. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der altid foretages en vurdering af, i hvilket omfang hjælpen efter den sociale lovgivning kan suppleres med anden form for støtte, herunder støtte fra netværk, frivillige eller grupper og fra digitale løsninger. Ved at inddrage alle muligheder for støtte ønsker kommunen at skabe rammerne for, at borgeren i videst muligt omfang støttes og hjælpes til at tage ansvar for sit eget liv. De overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet er vedtaget af Byrådet den 22. juni 2012. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108) er vedtaget af Byrådet den 18. september 2012. De øvrige kvalitetsstandarder i dette katalog er vedtaget af Byrådet den XXX. 4

Overordnede principper forindsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune Byrådet har den 12. juni 2012 vedtaget en række grundlæggende og overordnede principper for indsatsen indenfor voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune. Det betyder, at både myndigheden, som visiterer til indsatser, og udførervirksomheder i Halsnæs Kommune arbejder efter disse principper. Der kan dog være forskelle i, hvor fremtrædende de enkelte principper vil være afhængigt af borgerens behov og indsatsens karakter. De overordnede principper er styrende for indsatser på voksen-handicapområdet. De er således med til at definere et overordnet serviceniveau på voksen-handicapområdet, som konkretiseres og operationaliseres i kvalitetsstandarder for de enkelte ydelser. Principperne er på denne måde et bindeled mellem på den ene side Handicap- og Psykiatripolitikken, der udstikker de helt overordnede målsætninger i Halsnæs Kommune, og på den anden side kvalitetsstandarderne, som mere specifikt udstikker rammerne for formål, målgruppe, indhold mv. for de enkelte paragraffer for voksenområdet i Lov om Social Service. Borgere Målgruppen for en særlig indsats på voksen-handicapområdet er voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Rehabilitering som udgangspunkt Som grundlæggende tankesæt arbejder vi i Halsnæs Kommune ud fra et rehabiliterende perspektiv. Det rehabiliterende perspektiv er under etablering og er på nuværende tidspunkt udviklet i forskellig grad i kommunens indsatser. Halsnæs Kommune har fokus på yderligere udvikling, således at det bliver det bærende perspektiv i alle faser af vores kontakt med borgere og i alle de indsatser, hvor det er muligt. Definition af rehabilitering Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger, at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger, og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ordhandler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet MarselisborgCentret 2004. Rehabilitering som grundlæggende tankesæt medfører et øget fokus på et aktiverende, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende perspektiv på borgeren. Målet er, at borgeren i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv. 5

Definitionen af rehabilitering betoner, at indsatsen baseres på borgerens samlede livsituation og beslutninger. Det vil derfor være individuelt, hvad der udgør et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabiliteringsperspektivet og -tilgangen har relevans også i forhold til de borgere, hvor opgaven er at undgå, at borgerne mister færdigheder eller hvor opgaven er at udvikle nye færdigheder. At tænke i et rehabiliteringsperspektiv betyder forenklet, at vi gør tingene med borgerne og ikke for borgerne. Det betyder fx at Socialpsykiatrien i samværs- og aktivitetstilbuddet på Skjoldborg ikke længere serverer kaffe og mad for borgerne, men sammen med borgerne planlægger, handler og laver mad til aktiviteterne. At lave mad til møderne indgår på denne måde i et mål om fx at udvikle sociale færdigheder. Der vil naturligvis være nogle borgere, som vil have et livslangt støttebehov. For disse borgere vil fokus stadig i videst muligt omfang være på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Halsnæs Kommune vil støtte borgerne i at nå konkrete mål for et så selvstændigt liv som muligt med udgangspunk i deres livssituation. I de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt at støtte borgeren i at skabe udviklingsmuligheder for sig selv, kan der anlægge et stabiliserende perspektiv på indsatsen. Det vil sige, at Halsnæs Kommune støtter borgeren i at fastholde opnåede kompetencer. Med det rehabiliterende perspektiv som grundlæggende princip arbejder Halsnæs Kommune ud fra følgende principper: Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Vi arbejder med hjælp til selvhjælpmed henblik på, at alle voksne så vidt muligt skal kunne klare sig selv, og vi møder borgerne med en positiv forventning om, at de er eller bliver i stand til at tage helt eller delvist ansvar for deres eget liv og udnytter deres individuelle udviklingsmuligheder. Vi sætter fokus på forebyggelse, som skal medvirke til, at muligheder kan udvikles og problemer løses med mindst mulig indgriben fra Halsnæs Kommune. Det betyder, at den indsats Halsnæs Kommune tilbyder i videst muligt omfang skal medvirke til at udvikle og/eller vedligeholde borgerens færdigheder. Eksempelvis støtter vi borgerne i at kunne yde omsorg for sig selv fremfor at give direkte omsorgstilbud. Ved bevilling af en indsats skal det fra begyndelsen tænkes ind, hvordan støtten kan nedtrappes og udfases, således at borgeren ikke fratages evnen til at mestre sit eget liv gennem et langt støtteforløb. I de tilfælde hvor der er behov for en langvarig eller omfattende indsats, er vi opmærksomme på at skabe grundlag for at mestre egne livsvilkår. Udgangspunktet er borgerens ressourcer, ønsker og mål. Borgeren og Halsnæs Kommunes medarbejdere tager sammen udgangspunkt i de ønsker og mål, som motiverer borgeren til en positiv udvikling mod at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Anders lider af en svær sindslidelse. Han er blevet tilbudt botilbud med døgnstøtte, men har takket nej til dette og får hjemmepleje fem gange i døgnet. Anders sidder med lukkede øjne i en meget mørk lejlighed og er meget svær at komme i kontakt med. Anders har et år tidligere mistet sin kone, og det eneste ønske han har for sit liv er, at kunne passe konens gravsted. Det ønske tager støtteforløbet sit udgangspunkt i Tre år senere er Anders stort set selvhjulpen. 6

Mindst indgribende indsats. Halsnæs Kommune arbejder ud fra et princip om, at der skal tilbydes den mindst indgribende indsats, der løser borgerens behov. Dette betyder, at Halsnæs Kommune som udgangspunkt støtter borgerne i deres eget miljø med inddragelse af blandt andet de ressourcer, der er i borgerens familie og øvrige netværk.det betyder også, at vi vurderer, om omfanget af støtte er gavnligt for borgeren i både et kort og længere tidsperspektiv. Familie og netværk er betydningsfulde. Familie og venners medvirken og interesse har ofte en afgørende betydning i forhold til at støtte borgeren i at mestre sit eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Derfor arbejder Halsnæs Kommune for, at indsatser på voksen-handicapområdet i videst muligt omfang er med til at fastholde og styrke borgerens netværk, når der er behov for dette, og når borgeren ønsker det. En indsats kan også have fokus på at motivere borgeren til at skabe kontakt til familie og venner eller på at udvikle nye netværk, fx med andre borgere i samme aldersgruppe eller samme livssituation. Det betyder, at familiens og netværkets ressourcer tænkes ind i indsatsen, som tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens ønsker til netværkets inddragelse. Mathilde er ung kvinde, som er fysisk handicappet.mathilde spiller kørestolsbasket og vil gerne til træning to gange om ugen i Frederikssund. Halsnæs Kommune har bevilliget ledsageordning til træning en gang om ugen i henhold til kommunens serviceniveau, og familien kører Mathilde til træning den anden gang om ugen. Det betyder også, at Halsnæs Kommune indtænker tilbud fra frivillige i forhold til borgerens behov eksempelvis gennem frivillige sociale foreninger. Hvis der findes frivillige tilbud, der kan dække borgerens behov herunder behovet for at etablere netværk - prioriteres det meget højt, idet det frivillige netværk kan bibeholdes og udvikles uafhængigt af ændringer i støtten fra Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune vil i det kommende år udbygge sit samarbejde med frivillige foreninger og enkeltpersoner blandt andet indenfor rammerne af samarbejdet med Frivilligcenter Halsnæs. Fokus på at styrke og udvikle borgernes netværk betyder også, at Halsnæs Kommune prioriterer gruppetilbud fremfor individuelle tilbud, hvor det er muligt og relevant. Gruppetilbud kan medvirke til at etablere netværk, som borgerne kan trække på i andre situationer, og som kan bibeholdes, når støtten fra Halsnæs Kommune ophører eller ændres. Anvendelsen af gruppetilbud forventes at bidrage positivt til borgerens motivation og udvikling gennem sammenholdet og støtten til hinanden. Hanne og Karen bor på samme vej og er med til de samme netværksaktiviteter på Skjoldborg. Hanne har svært ved at tage offentlige transportmidler og har derfor brug for støtte til at komme til Skjoldborg. Karen har tendens til at isolere sig og har problemer med at tage initiativ, men hun er god til at benytte offentlig transport. Støttepersonen beder Karen om hjælp til at tage hånd om Hanne. Det betyder, at de begge kommer af sted med bussen, deltager i aktiviteter og følges hjem igen. En tidsafgrænset indsats med fokus på effekter. Det rehabiliterende perspektiv betyder,at der vil være fokus på, om en indsats har den forventede effekt. Dette medvirker til at sikre borgeren en målrettet indsats. Indsatsen revurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og i forhold til borgerens behov.en 7

indsats ændres, når formålet er opfyldt,hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig at indsatsen ikke fører til den ønskede udvikling/vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Nogle borgere vil have behov for længerevarende eller livslang støtte, men også her kan der undervejs være ændringer i behovene, fx når borgerne bliver ældre eller udvikler deres kompetencer. At en indsats er tidsafgrænset betoner, at ændringerne i borgernes behov følges, så indsatsen kan ændres tilsvarende. Voksenudredningsmetoden vil fremadrettet danne rammen for formulering af indsatsformål og indsatsmål samt opfølgning på disse. Karl er tilknyttet den beskyttede beskæftigelse på Sølager. Han kommer på Sølager to dage om ugen med det mål at lære at indgå i relationer på en arbejdsplads for at få dagliglivet i hjemmet til at fungere bedre. Antallet af dage på Sølager er tilpasset Karls mål og behov. En sammenhængende indsats. Det er vigtigt, at en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens ressourcer sker i et tæt samarbejde mellem de forskellige områder i Halsnæs Kommune. Det er en forudsætning, at mulighederne for at afhjælpe behovet med generelle og forebyggende indsatser er afprøvet. Mulighederne for at iværksætte indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet indgår i vurderingen af, hvilke indsatser der eventuelt skal igangsættes på voksen-handicapområdet. Halsnæs Kommune arbejder kontinuerligt på at udvikle koordineringen mellem områderne, så borgerne oplever en sammenhæng i indsatserne i deres liv og selv tager ansvaret for deres liv i videst muligt omfang. I de tilfælde, hvor der er behov for en indsats fra flere forskellige områder fungerer voksen-voksenhandicaprådgiveren som koordinerende rådgiver. Fagligog økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de løsninger, der afbalancerer økonomiske og faglige hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på,om indsatsen har den ønskede effekt og om der sker en fornuftig ressourceanvendelse indenfor kommunens økonomiske ramme. Det helt centrale bliver derfor systematisk vurdering af indsatsen og ressourceanvendelsen i forhold til de ønskede effekter. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås med en fornuftig ressourceanvendelse. Og der skal løbende følges op på om målene nås. Begreber (definitioner fra www.socialebegreber.dk) Indsats En eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud. Der er tale om en indsats, når 'nogen' leverer 'noget' til en modtager. En indsats vil typisk bestå af en eller flere ydelser, som leveres til én borger af ét tilbud, fx når et ambulant behandlingstilbud til voksne leverer misbrugsbehandling til en stofmisbruger eller når et socialpædagogiske opholdssted leverer socialpædagogiske behandling til et barn. En indsats kan dog også leveres til flere borgere på en gang, fx gruppebehandling, ligesom flere tilbud kan indgå i indsatsen til én borger. Ydelser Tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages. En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag. Tilbud Organisation, der leverer ydelser 8

Sagsbehandling Ansøgning og visitation En borger, der ønsker at ansøge om støtte skal henvende sig til Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice. Henvendelser kan komme fra borgeren selv, men også fra pårørende, naboer, hospitalsafdelinger med flere. Når en borger henvender sig og ønsker hjælp, er det Halsnæs Kommunes ansvar at sikre, at vurderingen af hvorvidt borgerens behov kan løses efter den sociale lovgivning sker på et oplyst grundlag. Fra 2012 benytter Halsnæs Kommune Voksenudredningsmetoden i sagsbehandlingen. Afgørelser om støtte træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, jf. lov om social service 1 stk. 3. Det betyder blandt andet, at hvis to tilbud er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælges det billigste tilbud. Halsnæs Kommunes serviceniveau, udtrykt i blandt andet de overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet og kvalitetsstandarder er del af afgørelsesgrundlaget, jf. lov om social service 138. Undtagelser fra denne proces for ansøgning og visitation vil fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. Vurdering af ressourcer og problemer - Voksenudredningsmetoden Afdækning af borgerens ressourcer og problemer er central for at vurdere typen og omfanget af støtte. For at kunne vurdere den enkelte borgeres funktionsniveau anvender Halsnæs Kommune fra 2012 Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens fysiske/psykiske funktionsevnenedsættelse eller sociale problemer påvirker mulighederne for at deltage aktivt i samfundet. Endvidere har udredningen fokus på omgivelsesfaktorernes betydning for hvordan borgeren kan klare dagligdagen. Ved hjælp af voksenudredningsmetoden afdækkes problemer, ressourcer, ønsker og prioriteringer. På baggrund af udredningen foretager voksen-handicaprådgiverenen samlet funktionsvurdering af borgerens behov for støtte. Den samlede vurdering angives på fem niveauer fra intet problem til fuldstændigt problem. En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem vurdering af problem og tyngden af støttebehovet eller den bevilgede støtte. Borgere med de mest omfattende problemer profiterer ikke i alle tilfælde af et større støtteomfang, da det kan være vanskeligt at tage fat i flere problemstillinger på én gang. Det kan snarere være gavnligt at få sat fokus på dem én ad gangen. Klageadgang Hvis en borger er utilfreds med Halsnæs Kommunes afgørelse, kan der klages over afgørelsen til Det Sociale Nævn senest 4 ugerefter, at borgeren har modtaget afgørelsen. Klagen skal stiles til Det Sociale Nævn, men sendes tilhalsnæs Kommune, Velfærdsservice, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk. 9

Voksen- og Handicapafdelingen vil efter genvurdering af sagen videresende den til Statsforvaltningen Hovedstaden, Det Sociale Nævn - medmindre borgeren ved genbehandlingen får medhold i klagen. Hvor klageadgangen er anderledes, vil det fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. I det følgende findes Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder, som udtrykker serviceniveauet på de enkelte paragrafområder. Halsnæs Kommune har valgt at anvende et format for kvalitetsstandarder udviklet af Social- og Integrationsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og fire projektkommuner, som et redskab til at underbygge styring og kvalitetsudvikling på det specialiserede socialområde. Kvalitetsstandarderne beskriver formålet med indsatsen, indhold i støtten, målgruppe og kriterier for at modtage støtte samt typisk omfang og varighed af indsatsen. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp til den enkelte borger. 10

Kvalitetsstandard for efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Lovgrundlag Lov om Social Service 76 Formål Formålet med efterværn er at bidrage til en bedre og mere glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse for unge, bl.a. med fokus på uddannelse, beskæftigelse og selvstændig bolig. Støtte i form af efterværn skal sikre, at unge, der har haft iværksat hjælpeforanstaltninger op til det fyldte 18. år, kan bibeholde en form for støtte frem til de fylder 23 år. I Halsnæs Kommune er fokus på at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder på en sådan måde, at hjælpen støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Indhold Der kan iværksættes forskellige typer af støtte som led i efterværn: For unge, der har haft kontaktperson indtil de fylder 18 år, kan efterværn bestå i opretholdelse af kontaktperson-ordningen. For unge der har været anbragt indtil de fylder 18 år kan efterværn bestå af: Fast kontaktperson Opretholdelse af ophold på det hidtidige eller et nyt anbringelsessted Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstædig tilværelse. Det kan fx være netværksgrupper, psykologsamtaler e.l. Det er alene disse former for støtte, der kan etableres som efterværn. Har den unge behov for andre former for støtte, skal det vurderes efter andre af servicelovens paragraffer. Indholdet i efterværn vil have fokus på at understøtte overgangen til en selvstændig tilværelse. Det vil typisk være en fortsættelse af det arbejde, der er påbegyndt, inden den unge fyldte 18 år, og vil normalt tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder: Støtte til at gennemføre uddannelse/ introduktion på arbejdsmarkedet, fx fortsætte samarbejde med Jobcenter, UU mv. Støtte til at få/opretholde en selvstændig tilværelse Støtte til at fungere socialt og få etableret netværk, fx 11

via fritidsinteresser Støtte til at klare tilværelsen praktisk (styr på økonomi, sund kost, holde boligen mv.) Målgruppe/tildelingskriterier Efterværn kan tildeles til unge, som: har været anbragt udenfor hjemmet indtil det fyldte 18. år eller har haft en fast konktaktperson umiddelbart inden de fylder 18 år, og som har behov for støtte ud over det 18. år for at sikre en god overgang til en selvstændig voksentilværelse Det er afgørende, at der forventes en fortsat positiv udvikling i den unges liv mod en selvstændig voksentilværelse. Det er en forudsætning, at efterværn vurderes af væsentlig betydning for, at den unge kan udvikle sig mod et selvstændigt liv. De unge, der særligt skønnes at have behov for støtte ud over det 18. år, er: unge med svære adfærdsvanskeligheder unge med misbrugsproblemer unge med psykiske og/eller sociale problemer sent udviklede unge med behov for støtte til social og personlig udvikling Nogle af de unge i målgruppen har ret til et tilbud om efterværn: For unge, der har været anbragt udenfor hjemmet uden samtykke indtil det fyldte 18 år,skalhalsnæs Kommune tilbyde en fast kontaktperson, hvis der ikke tilbydes fortsat døgnophold. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet indtil det fyldte 18 år,skal have mulighed for at vende kortvarigt tilbage til det tidligere anbringelsessted i det omfang det er muligt. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet på eget værelse, kollegieværelse eller kollegielignende forhold,skal have tilbud om en kontaktperson frem til det 19. år, hvis døgnophold ikke opretholdes. Målgruppen omfatter ikke unge, der forventes at have behov for længerevarende støtte i voksentilværelsen og hvor støtten ikke umiddelbart bidrager til en selvstændig voksentilværelse. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af handleplanen, såfremt den unge ønsker denne udarbejdet. Mindst hvert halve år følger Voksen- og Handicapafdelingen op på støtten. Det vurderes, om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for 12

den plan der er lagt, kontakter leverandøren Voksen- og Handicapafdelingen. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig, at støtten ikke fører til den ønskede udvikling. Støtte i form af efterværn skal ophøre, når den ikke længere opfylder formålet, eller senest når den unge fylder 23 år. Efterværn kan inden den unge fylder 23 år - genetableres, hvis: den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, men behovet stadig vurderes at eksistere støtten er afsluttet, men støttebehovet opstår igen der tidligere er givet afslag på efterværn, men den unges situation ændrer sig, så der vurderes at være behov for støtte Omkostninger for borgeren Levering af ydelsen For unge der har efterværn i form af døgnophold vil der være en egenbetaling til kost og logi, såfremt den unge har et forsørgelsesgrundlag. Efterværn kan leveres af tilbud i Halsnæs Kommune eller af andre offentlig og private leverandører. Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i www.tilbudsportalen.dk. Tildeling af ydelsen Afgørelse om efterværn træffes af visitationsudvalget i Velfærdsservice. Afgørelse om efterværn skal træffes senest, når den unge er 17½ år. Sagsbehandling Efterværn søges via Voksen og Handicap, Velfærdsservice, som indstiller til efterværn. Til brug for afgørelse om efterværn udarbejdes i samarbejde med den unge en revideret handlingsplan. For at forberede de unge så godt som muligt på voksentilværelsen, skal handleplaner for unge der er fyldt 16 år opstille konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Ved fastsættelsen af mål skal indgå overvejelser om, hvilke forløb den unge skal have før og efter sit 18. år. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. Både den unge og forældre kan klage over afgørelse om efterværn. Særlig bemærkninger Ved det 18. år bortfalder forældrenes pligt til at forsørge den unge. Udgangspunktet er, at den unge skal være selvforsørgende, som andre unge. Såfremt dette ikke er muligt, skal Halsnæs Kommune tage stilling til et andet forsørgelsesgrundlag. 13

Unge studerende, der har døgnophold, vil få udbetalt tøj- og lommepenge fra Halsnæs Kommune, da de ikke har adgang til at få SU. 14

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service 96 Formål Indhold At borgere med ganske særligt behov for pleje, overvågning og ledsagelse kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. Intentionen med BPA er at tilbyde en fleksibel ordning med udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse. Indholdet i BPA efter 96 dækker normalt borgerens behov for pleje, overvågning, håndsrækninger og ledsagelse. Hvis hjælperen samtidig kan varetage sine opgaver som hjælper, vil vedkommende i begrænset omfang kunne varetage opgaver som fx snerydning og saltning. Borgeren får udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som borgeren selv antager. BPA efter 96 omfatter ikke: Behandling eller overvågning som ydes via sundhedsloven (fx respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Personlig bistand på arbejdspladsen, det vil sige praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver - ydes via lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Personlig assistance på videregående uddannelse, dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Socialpædagogisk støtteordning ydes af SU-styrelsen. Målgruppe/ tildelingskriterier Målgruppen for BPA efter 96 er borgere over 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et massivt og sammensat behov for støtte til pleje, overvågning og ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv, også udenfor hjemmet. Det vil normalt sige borgere, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige, daglige funktioner. Det kan fx være borgere med alvorlig spasticitet, svære lammelser eller respirationsinsufficiens. Hvis borgerens behov kan dækkes ved almindelig personlig pleje, ledsageordning mv. efter andre bestemmelser i serviceloven, er borgeren ikke omfattet af målgruppen. Ved en vurdering af støttebehovet tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens funktionsevne efter Voksenudredningsmetoden. Målgruppen for BPA har typisk fuldstændige eller svære problemer i den samlede vurdering efter Voksenudredningsmetoden. Borgeren skal være psykisk velfungerende og personligt aktiv omkring etablering af selvstændig tilværelse samtidig med, at ansøgeren har sat sig ind i ordningens administrative bestemmelser og vil kunne administrere disse (Vejledning nr. 9 af 15.2.2011 om borgerstyret personlig assistance - vejledning nr. 7 til serviceloven). For at få tildelt en BPA-ordning efter 96 er det en betingelse, at borgeren 15

kan varetage arbejdslederrollen. Dette indebærer, at borgeren er i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs.: Varetage planlægningen sammen med og for hjælperne Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Afholde personalemøder med hjælperne Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Arbejdslederrollen kan ikke overgives til anden part. Rollen som arbejdsgiver indebærer ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA. Det indebærer: Ansættelse og evt. afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetaling af løn Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling af ferie, barselsfond og ATP Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger Opgaven som arbejdsgiver kan varetages af borgeren selv, en privat virksomhed eller en forening. Der kan normalt ikke ydes tilskud til ansættelse af hjælpere, når modtageren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere. Det gælder fx beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lignende. Omfang og varighed Udmåling af det kontante tilskud Udgangspunktet for udmåling af hjælpen i en BPA-ordning er en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp efter en konkret og individuel vurdering. I udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere indgår: Udmåling af timer til den direkte hjælp I udmålingen af timer til den direkte hjælp foretages en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i hvad borgeren selv kan klare, og hvilke funktioner hjælpen skal dække, herunder hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes. Udmåling af timer og udgifter til ferie og weekendophold I forbindelse med ferier bevares den sædvanlige bevilling. Med den sædvanlige bevilling står det frit for den enkelte at holde ferie m.v. Der kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes ekstra hjælpertimer i forbindelse med ferie. Som udgangspunkt kan der i disse tilfælde ydes ekstratimer i max 14 dage til ferie og max 2 weekendophold udenfor hjemmet (3 dage pr. ophold) pr. år. I forbindelse med ferie kan Halsnæs Kommune efter en konkret ansøgning yde et tilskud på op til 4.000 kr. årligt pr. hjælper til dækning af hjælperens opholds- og rejseudgifter. Udgifterne skal dokumenteres. 16

Borgeren kan vælge at spare tilskuddet for et år op, således at det indgår i ansøgningen om og beregningen af tilskuddet det efterfølgende år. I dette tilfælde kan der ydes et tilskud på op til 8.000 kr. pr. hjælper hvert andet år. Der kan kun opspares tilskud for det forudgående år. Tidligere års muligheder for tilskud bortfalder. Udmåling af øvrige timer Ud over det konkrete hjælperbehov udmåles timer til: oplæring af nye hjælpere personalemøder MUS-samtaler og APV Der fastsættes som udgangspunkt et timeforbrug på 7,5 timer pr. år pr. hjælper til disse opgaver. Udmåling af omkostninger til lønadministration En borger, der selv er arbejdsgiver, kan vælge at lade Halsnæs Kommune, en forening eller et privat firma varetage lønadministrationen. Hvis borgeren vælger at lade en forening eller en privat virksomhed overtage lønadministrationen fastsættes et standardbeløb på max. 1.752,00kr. pr. år pr. hjælper til lønadministration (2012-sats). Ydelsen skal dække BPAmodtagerens udgifter til lønudbetaling, herunder indeholdelse og afregning af skat, ATP m.v. Udmåling af omkostninger til arbejdsgiveropgaven Hvis borgeren vælger at overgive arbejdsgiveropgaven til en forening eller privat virksomhed fastsættes et beløb til betaling for at varetage arbejdsgiveropgaven, inklusiv lønadministration. Denvejledende sats for 2012 er 5,00kr. pr. hjælpertime ex. moms. Arbejdsgiveropgaver, der klares af BPA-modtageren selv eller nærtstående, honoreres ikke. Der udmåles enten omkostninger til lønadministration (1.752 kr. pr. år) elleromkostninger til arbejdsgiveropgaven (5 kr. pr. hjælpertime), idet sidstnævnte også omfatter lønadministration. Udmåling af tilskud til andre udgifter Der ydes tilskud til direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at have hjælpere. Som udgangspunkt ydes et tilskud på - 400 kr. pr. måned til borgere, der er bevilget op til 10 timers hjælp pr. døgn - 600 kr. pr. måned til borgere med 11-15 timers hjælp pr. døgn - 800 kr. pr. måned til borgere med 16-24 timers hjælp pr. døgn. Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette, når den udmålte timebevilling dækker det fulde behov, og der samtidig ydes tilskud til hjælperudgifter. Der foretages en konkret vurdering for hver enkelt borger. Såfremt en borger mener at have større følgeudgifter ved at have ansat hjælpere, kan der søges om supplerende tilskud. I så fald skal der foreligge dokumentation og særlig begrundelse for udgifterne. 17

Såfremt der i forbindelse med en BPA-ordning bevilges tilskud til andre udgifter, skal en eventuelt tidligere beregning af merudgifter efter servicelovens 100 genvurderes, således at der ikke sker dobbeltkompensation. Udbetaling efter forudgående godkendelse Halsnæs Kommune dækker en række nødvendige omkostninger efter regning. Det drejer sig om: Nødvendige kurser for hjælperne Løn under sygdom samt barns 1. og 2. sygedag Forsikringer Bidrag til barselsfond Omkostninger til overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen Beregning af lønomkostninger Aflønning af hjælpere ansat i en BPA-ordning sker med udgangspunkt i begyndelseslønnen foruuddannede social- og sundhedshjælpere, dvs. løntrin 11 i overenskomsten mellem KL og FOA. Hertil kommer: tidsbestemte tillæg anciennitet, som jfr. overenskomsten udgør 1 løntrin efter 3 år funktions- og kvalifikationstillæg, hvis det vurderes, at borgeren har særligt behov for uddannede hjælpere eller hjælpere med særlige faglige kvalifikationer arbejdsmarkedspension feriepenge ATP Borgeren har ansvaret for at sikre, at ansættelsen sker indenfor den samlede udmålte ramme. Opfølgning på BPA-ordningen Voksen- og Handicapafdelingen følger op på nye bevillinger efter 3-6 måneder for at undersøge, om ordningen fungerer tilfredsstillende, om modtageren føler sig i stand til at klare opgaven og om der er grundlag for at justere timetallet. Derefter følger Voksen- og Handicapafdelingen op på BPA-ordningen en gang om året. Der følges op på: Om borgeren fortsat opfylder betingelserne for BPA, herunder om borgeren fortsat kan administrere ordningen Hvordan BPA-ordningen fungerer, herunder ændringer i behov, behov for råd og vejledning, hyppige hjælperskift eller andre forholdder kræver særlig indsats Om borgeren har brugt tilskuddet til det bevilgede formål Ved væsentlige ændringer i forudsætningerne for tildelingen skal borgeren kontakte Voksen- og Handicapafdelingen. 18

Hvis hjælpere udebliver eller en virksomhed, som varetager borgerens BPAordning fx går konkurs, skal borgeren kontakte Halsnæs Kommune omgående. Ophør af BPA I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at frakende en BPA, fx hvis borgeren selv har ønske om det eller borgeren ikke kan være arbejdsleder mere. Hvis det er Halsnæs Kommune, der vurderer, at ordningen skal ophøre, vil borgeren blive varslet med 3 måneder. I nogle tilfælde er det nødvendigt at standse ordningen øjeblikkeligt, fx hvis hensynet til borgeren nødvendiggør det. I de situationer vil Halsnæs Kommune dække eventuelle udgifter til hjælperne m.v. i opsigelsesperioden. Ved dødsfald vil BPA-ordningen som udgangspunkt ophøre ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet et sket. Omkostninger for borgeren Levering af ydelsen Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette. Hvis borgeren ønsker service eller ydelser, der ligger ud over den udmålte ramme til BPA-ordningen, må borgeren selv betale for disse ydelser. Dette vil ligge udenfor BPA-ordningen. Voksen og Handicapafdelingen, Halsnæs Kommune, yder: Råd og vejledning om opgaver,ansvar, kurser m.m. i forbindelse med en BPA Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere Opfølgning Borgeren har følgende valgmuligheder i forhold til BPA-ordningen: Borgeren står selv for hele BPA-ordningen. Borgeren overgiver sit arbejdsgiveransvar til en anden part, fx en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Borgeren er selv arbejdsgiver, men overgiver lønudbetalingen til en anden part. Det kan være en forening, en privat virksomhed eller Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune har ingen forpligtelser i forhold til hjælpernes ansættelsesforhold. Borgeren er forpligtet til at tegne lovpligtige forsikringer for sine hjælpere. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om BPA efter 96 træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om BPA er op til 7 måneder fra Voksenog Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Særlige Borgere kan tage en BPA-ordning med ved midlertidige ophold i udlandet på 19

bemærkninger op til en måned, jf. Udlandsbekendtgørelsen. Efter servicelovens 96 stk. 3 har Halsnæs Kommunes Byråd mulighed for at tilbyde BPA i tilfælde, hvor borgeren ikke opfylder betingelserne i servicelovens 96 stk. 1. Det er den enkelte kommune, der vælger om det skal være et tilbud. Halsnæs Kommune tilbyder ikke BPA efter servicelovens 96, stk. 3. 20

Kvalitetsstandard for ledsageordningen Lovgrundlag Lov om Social Service 97 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1390 af 17/12-2006 Formål Indhold At borgere med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne kan deltage i det normale liv eftereget ønske. Tilbud om ledsagelse er hjælp til at færdes udenfor hjemmet den levende spadserestok. Støtten omfatter selve ledsagelsen herunder at være chauffør i forbindelse medledsagelse udenfor hjemmet - samt de funktioner, der er direkte forbundetmed ledsagelsen, f.eks. hjælpe med at tage overtøj af og på, hjælpe medkørestol og andre ganghjælpemidler samt ved toiletbesøg. Ledsagelsen dækker ikke: behov som er dækket efter anden lovgivning efter Servicelovens 85, 95, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v. behov for socialpædagogisk bistand behov for støtte- og kontaktperson ydelse af kontant tilskud til ansættelse af ledsager, som borgeren selvantager jfr. Servicelovens 97, stk. 5. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen er borgere fra 18 år til folkepensionsalderen med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgere der er bevilget ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Det er en forudsætning, at borgeren ikke kan færdes på egen hånd udenforhjemmet. Det kan fx være kørestolsbrugere, blinde/svagtseende, udviklingshæmmede, svært bevægelseshandicappede eller hjerneskadede borgere. Borgeren skal selv kunne efterspørge ydelsen, som er uden socialpædagogisk indhold. Borgeren skal kunne give udtryk for ikke nødvendigvis verbalt et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og skal være bevidst om indholdet i aktiviteten. Ledsageordningen omfatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Omfang og varighed Tilbuddet består af max. 15 timers ledsagelse om måneden. Ledsagelsen aftales mellem borgeren og ledsageren. 21

Borgeren har mulighed for at spare timer op i en pulje, som kan benyttes samlet til heldagsarrangementer, weekends og lignende. Der kan max. opspares 90 timer indenfor 6 måneder. Eventuelt uforbrugte timer udover de seneste 6 måneder bortfalder. Ved en ny bevilling skal der udarbejdes status senest 6 måneder efteropstart af hjælpen. Voksen- og Handicapafdelingen har ansvar for minimum en gang årlig at revurdere støtten på baggrund af indhentetstatus fra støtteperson/borger. Væsentlige ændringer i løbet af året skal indrapporteres til rådgiver, somtager stilling til, om der skal ske en revurdering. Omkostninger for borgeren Ledsageordningen er uden betaling for borgeren. Dog skal borgeren betale: egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter ledsagerens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter, hvis dennes tilstedeværelse ønskes Borgeren kan søge dækning af ledsageudgifter efter gældende takst. På baggrund af en konkret vurderingkan der i forbindelse med enkelte ledsageopgaver ydes dækning for udgifter udover den gældende takst for dækning af ledsageudgifter. Levering af ydelsen Ledsagelse kan leveres af: Halsnæs Kommunes ledsagekorps en person, som borgeren selv udpeger Personer med nær tilknytning til ansøger kan normalt ikke ansættes somledsager. Halsnæs Kommune skal godkende den ledsager, som borgeren selv udpeger. Tildeling af ydelsen Støtten tildeles af Voksen- og Handicapafdelingen på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om ledsagelse er op til 4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 22

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde Lovgrundlag Lov om Social Service 98: 98. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Formål Indhold At borgere med et alvorligt syns- og hørehandicap får mulighed for at bryde isolationen og leve et liv så normalt som muligt. Støtten kan eksempelvis indeholde: besøg i hjemmet og bindeled til omgivelserne ledsagelse brevlæsning/avislæsning hjælp med kontakt til læge/hospital, offentlige myndigheder m.v. Kontaktpersonen kan medtages til udlandet jfr. udlandsbekendtgørelsen om midlertidigt ophold i udlandet. Kontaktpersonordningen dækker ikke: behov som er omfattet af anden lovgivning efter servicelovens 85, 95, 96, 98, 107 & 108. behov for socialpædagogisk bistand Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Borgere der har en så alvorlig syns- og hørenedsættelse, at de kan betragtes som døvblinde. Støtten udmåles efter en individuel vurdering af behov. I udmålingen skal indgå timer til nødvendig løbende uddannelses- og kursusforløb til kontaktpersonen. Voksen- og Handicapafdelingen genvurderer ydelsen ca. 1 gang årligt samt ved ændret behov i løbet af året. Omkostninger for borgeren Tilbuddet er som udgangspunkt gratis for borgeren med undtagelse af følgende: egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter kontaktpersonens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter, hvis dennes tilstedeværelse ønskes Der kan i særlige situationer ydes hjælp til kontaktpersonens udgifter, hvor dennes tilstedeværelse skønnes nødvendig. Levering af ydelsen Der er følgende muligheder: specialuddannede kontaktpersoner ansættes via samarbejde med Center for Døve der kan udpeges anden person med særlig viden/interesse på området, som modtager 23

instruktion/uddannelse i samarbejde med Center for Døve Borgeren kan selv være med til at finde frem til kontaktpersonen og skal godkende den, der ansættes. Det er et krav, at den, der ansættes, kan kommunikere med borgeren. Tildeling af ydelsen Hvis samarbejdet med kontaktpersonen ikke fungerer, er der mulighed for uden begrundelse at få en anden. Afgørelse om kontaktperson træffes af Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice. Der skal foreligge en indstilling fra Center for Døve. Sagsbehandling Henvendelse vil typisk ske via Center for Døve, som oftest varetager kontakten til borgeren. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om kontaktperson er op til 3 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager ansøgningen om støtte. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. 24

Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordningen Lovgrundlag Servicelovens 99: Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlig sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Formål Formålet med støtte- og kontaktpersonordningen er at opsøge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte sindslidende, misbrugere og hjemløse/funktionelt hjemløse med henblik på at: - Styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra borgerens egne ønsker og behov,og gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og øvrige etablerede tilbud. - Fastholde kontakt til borgere, som ikke selv magter at fastholde kontakten til etablerede tilbud. I Halsnæs Kommune er fokus på at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder på en sådan måde, at hjælpen støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Støtte- og kontaktpersonordningen er et tilbud til borgere, der ikke kan rummes af samfundets øvrige tilbud til socialt udsatte borgere. Det kan være fordi de falder udenfor målgruppen, har en uhensigtsmæssig adfærd, bryder aftaler eller har et misbrug, de ikke ønsker behandlet. Hvis borgerens behov kan opfyldes efter andre af servicelovens paragraffer eller anden lovgivning, ydes der ikke støtte efter 99. Indhold Støtte- og kontaktpersonordningen har fokus på at understøtte borgerens muligheder for at fungere bedre og blive mere selvhjulpen. Støtten er opsøgende og har fokus på at arbejde hen mod, at borgeren kan benytte etablerede tilbud for at få opfyldt sine behov for støtte og omsorg samt udvikle ressourcer og færdigheder. Omdrejningspunktet i støtten er at få etableret en relation mellem borgeren og støttepersonen. Når relationen er etableret, aftales det videre indhold mellem borger og støtteperson. Indholdet vil typisk omfatte et eller flere af følgende områder: At skabe kontakt til og opbygge en relation til borgere, som oftest er meget isolerede. Sammen med borgeren at identificere og formulere borgerens behov for omsorg og støtte og påbegynde støtte i forhold til disse behov. Motivere og støtte borgeren i at få kontakt til etablerede 25

tilbud/omverdenen for at få opfyldt behov for støtte og omsorg. Understøtte at indsatser bliver planlagt, koordineret og gennemført. Støtte til kontakt med familie og venner, og samarbejde med netværket i det omfang borgeren ønsker det. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen er de mest socialt udsatte sindslidende, misbrugere og hjemløse/funktionelt hjemløse. Det er typisk borgere, som ikke gør brug af, og ikke har kontakt til eksisterende sociale og sundhedsfaglige tilbud. For sindslidende borgere gælder, at det ikke er nødvendigt at have en psykiatrisk diagnose for at være berettiget til støtte. Omvendt berettiger en diagnose ikke i sig selv til støtte. Målgruppen er typisk borgere, der har psykosociale problemer og lever meget isoleret uden den store kontakt til andre mennesker. Borgerne magter oftest ikke at etablere og fastholde kontakten til andre mennesker. De er måske usynlige for omgivelser, sky og indelukkede; i andre tilfælde kan borgerne være meget synlige og have en uhensigtsmæssig adfærd, som gør det svært for familie og venner samt etablerede tilbud at bibeholde kontakten. Det er ofte meget syge mennesker med et massivt misbrug, borgere der er fejl- eller underernærede, har dårligt fysisk helbred og lever et uværdigt liv uden brugbare sociale netværk. Mange har overvejet eller forsøgt selvmord. Oftest har borgerne en dårlig sygdoms-/funktionserkendelse, og er svære at fastholde i aftaler og etablerede tilbud. Typisk er der ikke pårørende eller andet netværk, som kan hjælpe og støtte borgeren. Omfang og varighed Som udgangspunkt er indsatsen midlertidig. Der kan dog ikke fastsættes en tidsmæssig ramme for, hvor længe det tager at etablere en kontakt og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. Ved den første kontakt vil to støttepersoner deltage. Herefter tilrettelægges omfang og forløb individuelt på baggrund af en konkret vurdering af borgerens problemer, ressourcer samt overskud til at etablere relationer og arbejde med sine problemstillinger. Typisk vil kontakten bestå af 1-2 korte kontakter om ugen, og oftest magter borgeren ikke længere besøg/samtaler. Kontakten kan være i form af besøg hjemme eller i det offentlige rum, telefonsamtaler, sms eller e-mail. Kontaktformen vælges ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til målet med støtten. Indsatsen vurderes løbende af støttepersonen i forhold til borgerens behov og formålet med støtten. En indsats ændres, hvis behovene ændrer sig. 26

Støtte- og kontaktforholdet afsluttes typisk når: Der er etableret andre tilbud om støtte og omsorg, fx kontakt til netværk/familie, frivillige organisationer eller kommunale tilbud Borgeren har fået det bedre og selv kan tage vare på sig selv fx ved behandling af sindslidelse eller misbrug Typisk vil borgeren efter et støtte- og kontaktforhold have behov for yderligere støtte fra Halsnæs Kommune i form af fx socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85, eventuelt suppleret af andre former for støtte. De fleste borgere som modtager støtte efter 99 får i løbet af det første år etableret kontakt til andre tilbud. Enkelte borgere vil have behov for et væsentligt længere forløb i støtte-og kontaktpersonordningen. Omkostninger for borgeren Støtte efter støtte- og kontaktpersonordningen er uden borgerbetaling. Såfremt borgeren støttes til indkøb eller lignende betaler borgeren selv for varer og serviceydelser. Levering af ydelsen Borgeren har ikke frit valg med hensyn til leverandør. Halsnæs Kommunes støttekorps i Voksenstøtte leverer som udgangspunkt ydelsen. Tildeling af ydelsen Der er ingen visitation til støtte- og kontaktpersonordningen. Alle kan henvende sig til Halsnæs Kommune og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Henvendelser kan rettes til Voksenstøtte, som er ansvarlig for støtten. Ved henvendelsen eller ved den første kontakt med borgeren vurderes om støtte- og kontaktpersonordningen er det rette tilbud for borgeren eller om borgeren kan hjælpes gennem andre tilbud. Hvis det vurderes, at borgeren skal hjælpes gennem et andet tilbud, fx hos egen læge, sygehus eller politi, henviser Voksenstøtte den person, der har henvendt sig, hertil. Sagsbehandling Som udgangspunkt reageres på en henvendelse indenfor to hverdage efter henvendelsen. Ved akut behov for hjælp henvises til 112, egen læge, vagtlæge, psykiatrisk skadstue og lignende. Borgeren kan være anonym, hvis han/hun ønsker det. Støttepersonen har fuld tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give den fri. 27

Kvalitetsstandard for støtte til merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 100 Formål At borgere med et fysisk/psykisk handicap får mulighed for at leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation. Hvis udgifterne kan dækkes ved andre af servicelovens paragraffer eller anden lovgivning, ydes der ikke støtte til merudgifter. Indhold Støtte til merudgifter er en økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for borgere med en fysisk- eller psykisk nedsat funktionsevne. Det kan fx dreje sig om: speciel kost og diætpræparater lægeordineret og tilskudsberettiget medicin befordring til arbejde, fritid og uddannelse særligt udformet tøj eller særligt dyrt tøj ekstra forsikring til handicapbiler (kassebiler) samt eventuelt driftsudgifter indskud i boliger/flytteudgifter, såfremt flytningen er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne ekstra udgifter til varme, vand, vask og forskellige former for håndsrækninger Merudgiftsydelsen fastsættes på baggrund af de merudgifter, som borgeren har som følge af sit fysiske eller psykiske handicap. Merudgiftsydelsen gives ud fra retningslinjer og takster fastsat af Socialministeriet samt på baggrund af ankeafgørelser truffet af Den Sociale Ankestyrelse. Følgende indgår ikke i støtte til merudgifter efter servicelovens 100: Udgifter som dækkes af anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven eller udgifter, som ansøgeren selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse. Hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Udgifter til forskellige former for behandling (behandling på sygehus, tandlæge, fysioterapeut). For udgifter til medicin gælder, at der kun ydes tilskud til den del af udgiften, som ikke dækkes efter fx sygesikringsloven herunder kronikerbevilling eller enkelttilskud til visse præparater, tilskud fra sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen er borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen. Borgeren har en langvarig lidelse, hvis konsekvenser er af 28

indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Der er som udgangspunkt følgende kriterier for tildeling af ydelsen: merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne. funktionen skal være varigt nedsat. udgiften skal overstige 6.000 kr. pr. år. udgiften skal sandsynliggøres og i forbindelse med opfølgning dokumenteres, hvor dette er muligt. Personkredsen omfatter også borgere, som har medfødte misdannelser eller mangler, men som ikke har synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, når forskrifter om diæt og lignende følges. Her tænkes især på borgere med phenylketonuri (PKU/føllings sygdom), som dog alene kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt. Støtte til merudgifter tildeles ikke borgere, der har fået tilkendt en førtidspension før 1.1.2003, medmindre de har en bevilling efter Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Omfang og varighed Merudgifterne beregnes på grundlag af borgerens sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter. Behovet og beregningen vurderes i forhold til ikke-handicappede i samme alder og livssituation. I vurderingen indgår Halsnæs Kommunes serviceniveau for samme type støtte efter andre bestemmelser. Taksterne for støtte til merudgifter er fastsat af Social- og Integrationsministeriet. I forbindelse med særlige behov for dækning af engangsudgifter, fx boligindskud og flytteudgifter, kan der ydes en enkeltstående udbetaling uden regulering i det månedlige tilskud. Det er en forudsætning af, at borgeren i forvejen er berettiget til den løbende merudgiftsydelse efter 100. Udmåling af ydelsen sker som udgangspunkt for et år ad gangen, medmindre der sker ændringer i forudsætningerne for bevillingen. Hvor det drejer sig om lidelser, der normalt ikke ændrer sig væsentligt over tid, kan opfølgning ske med længere interval end et år. Støtte til merudgifter bortfalder ved overgang til folkepension, dødsfald, flytning til en anden kommune eller hvis betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er opfyldt. Omkostninger for borgeren Merudgiftsydelsen er en skattefri ydelse, som er uafhængig af modtagerens indkomst og formue. 29

De omkostninger borgeren normalt vurderes at ville have haft inddrages i beregning af ydelsen. Hvis der fx søges om merudgifter som følge af ekstraforsikring af stor handicapbil (kassevogn) modregnes udgiften til en normal bilforsikring, såfremt det vurderes, at ansøgeren ville have haft bil i forvejen. Levering af ydelsen Støtte til merudgifter er en kontant ydelse fra 1500 kr. om måneden. Borgeren får herved mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet for kompensation bedst dækkes. Visse ydelser kan i særlige tilfælde aftales som naturalhjælp med afregning direkte til leverandøren. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Støtte til merudgifter tildeles af Voksen- og Handicapafdelingen på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Sagsbehandlingstiden er op til 4 måneder fra ansøgningen er modtaget i Voksen- og Handicapafdelingen. Som led i sagens behandling er det som udgangspunkt lovbestemt at tilbyde anvendelse af Voksenudredningsmetoden eller Funktionsevnemetode som grundlag for vurdering og tildeling af ydelsen. Det er muligt at fravige brugen af Voksenudredningsmetoden/ Funktionsevnemetoden i sager, hvor funktionsnedsættelsen er ubetydelig, eller hvor kompensationsbehovet er åbenbart fx ved ansøgninger om merudgifter til diabetes eller cøliaki. Ansøgeren kan klage over manglende anvendelse af Voksenudredningsmetoden/Funktionsevnemetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 30

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Lovgrundlag Lov om Social Service 103 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelsen på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Formål Indhold Formålet er: at mennesker med nedsat funktionsevne skal have samme muligheder som mennesker uden handicap for at bruge deres evner og få indhold i tilværelsen at borgeren får øget livskvaliteten og selvværdet ved at være i stand til at yde en produktiv indsats Ydelsen er differentieret og tilpasses funktionsnedsættelsen i overensstemmelse med den enkelte borgers handleplan. Det særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb kan organiseres i: beskyttede værksteder anden beskæftigelse, der kan etableres under andre organisatoriske rammer f.eks. i tilknytning til botilbud, forsorgshjem, væresteder, varmestuer og sociale cafeer evt. kombineret med specialundervisning gruppe- eller enkeltpladser i private virksomheder på særligt aftalte vilkår Halsnæs Kommune fastsætter lønnen for borgere i beskyttet beskæftigelse, således at der aflønnes efter indsats. Målgruppe/tildelingskriterier Borgere, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer: ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats Omfang og varighed Omfang af beskyttet beskæftigelse fastsættes på baggrund af en konkret individuel vurdering. Som udgangspunkt bevilges 3-4 hele dage pr. uge. Afhængig af behov kan tilbuddet variere fra 1-5 dage som hel- eller halvdagstilbud. 31

Rådgiverne genvurderer ydelsen 1 gang årligt eller ved ændret behov i løbet af året. I genvurderingen indgår en vurdering af borgerens udnyttelsesgrad og fremmødeprocent. Omkostninger for borgeren Tilbuddet er gratis for borgeren. Borgeren skal dog betale for: materialer, som ikke medgår til en produktion befordring medmindre der er tale om befordring for personer, som ikke kan tage med offentlige transportmidler Hvis borgeren ønsker og får et andet tilbud end det, der er visiteret til, vil en evt. merudgift til transport ske for pågældendes egen regning. Levering af ydelsen Tilbud om beskyttet beskæftigelse kan leveres af: Halsnæs Kommunes dagtilbud Sølager andre kommuners beskæftigelsestilbud private beskæftigelsestilbud Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i www.tilbudsportalen.dk eller ved særlig godkendelse via samarbejde med Jobcentret. Tildeling af ydelsen Afgørelse om beskyttet beskæftigelse træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. I udgangspunktet bevilges borgeren kun enten ét tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 eller ét tilbud om samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens 104. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om beskyttet beskæftigelseer op til 5 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen, Velfærdsservice modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 32

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag Lov om Social Service 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Formål Indhold Formålet er at: medvirke til at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med særlige sociale problemer har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab at borgere med særlige sociale problemer får mulighed for at trække på omsorgsmæssige foranstaltninger Ydelsen er differentieret og tilpasses den enkelte borgers behov og handleplan. Tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan f.eks. være træning i dagligdags funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Tilbud til personer med særlige sociale problemer skal bl.a. medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer. Det kan dreje sig om tilbud med fokus på rådgivning, socialt samvær, tøjvask, madlavning, udflugter, idræts- eller fritidstilbud. Der ydes ikke løn eller anden form for vederlag i tilknytning til aktivitets- og samværstilbud. Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Borgere, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer er omfattet af formålsparagraffen. Omfang af støtte- og aktivitetstilbud fastsættes efter en konkret individuel vurdering. Som udgangspunkt tilbydes aktivitets- og samværstilbud 2-3 dage pr. uge. Afhængigt af behov kan tilbuddet variere fra 1 til 5 dage ugentligt, som et hel- eller halvdagstilbud. Der kan normalt kun bevilliges deltagelse i 1 aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 ad gangen. Rådgiver genvurderer ydelsen en gang årligt samt ved ændret behov i løbet af året. I genvurderingen indgår en vurdering af 33

borgerens udnyttelsesgrad og fremmødeprocent. Omkostninger for borgeren Tilbuddet er gratis for borgeren. Borgeren skal dog betale forudflugter og materialer, som ikke medgår til en produktion befordring medmindre der er tale om befordring for personer, som ikke kan tage med offentlige transportmidler Halsnæs Kommune afholder udgiften til befordring for personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud. Hvis borgeren ønsker og får et andet tilbud end det, der er visiteret til, vil en evt. merudgift til transport ske for pågældendes egen regning Levering af ydelsen Samværs- og aktivitetstilbud leveres af: Halsnæs Kommunes dagtilbud på hhv. Midgården og Trekløveret andre kommuners aktivitets- og samværstilbud Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i www.tilbudsportalen.dk Tildeling af ydelsen Afgørelse om samværs- og aktivitetstilbud træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. I udgangspunktet bevilges borgeren kun enten ét tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 eller ét tilbud om samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens 104. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om beskyttet beskæftigelse er op til 5 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 34

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberger Lovgrundlag Lov om Social Service 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlig myndighed. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Omkostninger for borgeren Formålet er at afhjælpe hjemløshed og funktionel hjemløshed, indtil der er fundet en bolig, samt støtte borgeren i at blive mere selvhjulpen. Følgende ydelser kan indgå: midlertidigt ophold på herberg eller forsorgshjem støtte til afhjælpning af særlige sociale problemer anvisning af bolig fra den boligsociale liste Målgruppen er typisk borgere der: opholder sig lovligt i Danmark har særlige sociale problemer ikke har egen bolig, eller kan ikke opholde sig i sin bolig har et behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp Opholdets længde afpasses i forhold til individuelle behov ud fra en handleplan jfr. Servicelovens 141. Borgerens egenbetaling fastsættes på baggrund af en individuel socialfaglig vurdering med udgangspunkt i det vejledende rådighedsbeløb. Medicinsk behandling samt hjælp til personlig pleje m.m. indgår ikke i ydelsen. Levering af ydelsen Forsorgshjem og herberger i hele landet. Tilbuddet skal være godkendt og optaget på www.tilbudsportalen.dk Tildeling af ydelsen Ophold på forsorgshjem eller herberg kræver ingen forudgående visitation.det er forstanderen på pågældende forsorgshjem eller herberg, der træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren tilhører boformens målgruppe. Når Halsnæs Kommune har tilbudt en permanent bolig, træffes der afgørelse om, at grundlaget for opholdet er ophørt. 35

Sagsbehandling Borgere, der opholder sig på forsorgshjem eller herberg, skal tilbydes udarbejdelse af en handleplan jfr. Servicelovens 141 med henblik på at finde en varig løsning på boligproblemet. Der skal være udarbejdet en handleplan senest 4 måneder fra borgeren tager ophold på et forsorgshjem eller herberg, såfremt borgeren ønsker en handleplan. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. 36

Kvalitetsstandard for støtte til individuel befordring Lovgrundlag Lov om Social Service 117. 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier At yde tilskud til individuel befordring til diverse private formål, hvor der ikke ydes befordring efter anden lovgivning. Befordring med individuelle transportmidler til private formål. Målgruppen er borgere i eget hjem, der har betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger, og: Borgeren skal ikke kunne transportere sig selv med eget transportmiddel eller med kollektivt transporttilbud. Borgeren opfylder ikke betingelserne for bevilling af handicapkørsel via busselskabet MOVIA. Borgeren skal være afskåret fra transport med hjælp fra ægtefælle og nærtstående familie. Borgeren skal kunne dokumentere, at borgeren ikke med rimelighed har mulighed for at betale for transporten selv. Borgeren kan ikke få støtte efter 117 hvis borgeren har mulighed for at søge støtte efter andre regler. Borgeren skal have et dokumenteret behov for transport som betyder at borgerens livskvalitet i væsentlig omfang vil være forringet, hvis transporten ikke ydes. Der kan kun søges om transport inden for Danmarks grænser. Der kan kun ydes støtte til enkeltstående individuel befordring. Støtte til individuel befordring kan max. udgøre 2.500 kr. pr. ansøgning. Der ydes ikke støtte til transport til behandling. Tilskud ydes efter en konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde. Omfang og varighed Omkostninger for borgeren Tilrettelægges efter individuel aftale. Transporten er gratis for borgeren. 37

Levering af ydelsen Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Taxa og lignende. Afgørelse om støtte til individuel befordring træffes af Voksenog Handicapafdelingen. Borgeren kan søge om støtte til individuel befordring ved at henvende sig til Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice på mail@halsnaes.dk eller pr. post til: Halsnæs Kommune Velfærdsservice Rådhuspladsen1 3300 Frederiksværk Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilken transport der søges om, og borgeren skal redegøre for, hvorledes de ovennævnte kriterier er opfyldt. Ansøgningen vil normalt blive behandlet inden for 14 arbejdsdage fra modtagelsen, medmindre der er behov for at indhente supplerende oplysninger fra borgeren. Klageadgang Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. 38

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Lovgrundlag Lov om Social Service 101: 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. Sundhedslovens 142: 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling for euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v. jf. stk. 1 til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning Formål Indhold Formålet med social og lægelig behandling af stofmisbrug er: at give borgeren en mulighed for at få kontrol over sit stofmisbrug og om muligt at ophøre med misbruget at forebygge misbrugsrelaterede sygdomme at standse den sociale og helbredsmæssige deroute, som er knyttet til stofmisbrug at sikre den bedst mulige livskvalitet for borgeren og dennes familie/omgivelser Når borgeren henvender sig i Alkohol- og Stofrådgivningen med ønske om behandling, vil Alkohol- og Stofrådgivningen foretage en kortlægning, som danner grundlag for behandlingsplan og efterfølgende visitation. I forbindelse med kortlægningen vil der være fokus på ubehandlede sindslidelser. Hvis en sådan viser sig, fx i forbindelse med en psykiatersamtale, vil borgeren blive rådet 39

til at søge udredning eller behandling via egen læge eller i sygehusregi. Ydelserne bygger på et samarbejde. Der sikres en høj grad af involvering og ansvarliggørelse af borgeren i forhold til gennemførelse af den visiterede behandling. Det er målet at sikre en succesfuld gennemførelse af behandlingen. Ydelsen vil som udgangspunkt være et ambulant behandlingstilbud, men kan i helt særlige tilfælde og i begrænset omfang være dag- eller døgnbehandling ved godkendte behandlingssteder. Ambulant behandling Den ambulante behandling varetages af Alkohol- og Stofrådgivningen. Alkohol- og Stofrådgivningen er Halsnæs Kommunes tilbud om misbrugsbehandling. Den består af et tværfagligt sammensat team, med socialfaglige, sundhedsfaglige og terapeutiske kompetencer. De tilbyder social og lægelig behandling, der omfatter: individuelle samtaler gruppebehandling pårørendebehandling substitutionsbehandling abstinensbehandling Substitutionsbehandling omfatter både en lægelig og en psykosocial behandlingsplan. Substitutionsudleveringen foregår ved fremmøde i Alkohol- og Stofrådgivningen. Dag- og døgnbehandlingstilbud Dagbehandling tilbydes i Alkohol- og Stofrådgivningen, og består grundlæggende af de samme ydelser som den ambulante behandling. I særlige tilfælde kan behandlingstilbuddet omfatte døgnbehandling. Der samarbejdes med forskellige behandlingssteder, og valget vil ske efter en individuel og faglig vurdering, hvor borgerens ønske også tages i betragtning. Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Voksne, unge og børn i Halsnæs Kommune med et stofmisbrug, samt familie og pårørende til stofmisbrugere. Behandlingsplanen vil beskrive borgerens kort- og langsigtede mål med behandlingen, samt dennes forpligtelser under behandlingen. Behandlingstilbuddene har som udgangspunkt af varighed af 12 uger. Den tidsmæssige afgrænsning gælder dog ikke 40

borgere i substitutionsbehandling. Behandlingsplanen evalueres løbende af borger og behandler i fællesskab. Det tilsigtes, at evaluering som minimum sker, før et behandlingsforløb ændres, forlænges eller afsluttes, og altid inden der eventuelt sker en visitation til andet tilbud. I de ekstraordinære tilfælde hvor borgeren er i døgnbehandlingstilbud, vil der ske opfølgning ca. halvvejs i forløbet for at sikre efterbehandling ved døgnbehandlingens afslutning. Forløbet kan afsluttes tidligere end først planlagt, hvis situationen ændrer sig og det fx viser sig, at borgeren ikke følger forløbet med en tilfredsstillende indsats. Omkostninger for borgeren Der kan forekomme egenbetaling i de situationer, hvor borgeren er visiteret til døgnbehandling. Egenbetaling fastsættes på baggrund af en individuel socialfaglig vurdering med udgangspunkt i det vejledende rådighedsbeløb fastsat af Byrådet. Hvis borgeren selv har rettet henvendelse til et behandlingssted og er påbegyndt behandling, kan der ikke efterfølgende ydes økonomisk hjælp fra Halsnæs Kommune til behandlingen. Levering af ydelsen Borgere i Halsnæs Kommune kan henvende sig direkte hos: Alkohol- og Stofrådgivningen Hermannsgade 3, 1. 3300 Frederiksværk Tlf.: 4793 0329 En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet behandlingstilbud af tilsvarende karakter (døgnbehandling, dagbehandling eller ambulant behandling), som den behandling, der blev visiteret til i første omgang. Borgerens valgfrihed omfatter kun et tilsvarende tilbud. Eksempelvis har borgeren ret til at vælge en anden døgnbehandlingsinstitution end den tilbudte. Det betyder, at der ikke er frit valg mellem ambulant behandling og døgnbehandling. Retten til frit valg kan begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det. Der kan kun anvendes kun godkendte behandlingssteder, som fremgår af www.tilbudsportalen.dk. 41

Tildeling af ydelsen Som grundlag for visitation udarbejder Alkohol- og Stofrådgivning kortlægning og behandlingsplan. Alkohol- og Stofrådgivningen træffer afgørelse om tildeling af behandling, der foregår i Alkohol- og Stofrådgivningen. Hvis der er behov for døgnbehandling eller for ambulant/dagbehandling hos andre leverandører træffer visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice afgørelse om tildeling af behandling. Borgere med stofmisbrugsproblemer har ret til at modtage et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen. Denne frist kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet godkendt behandlingstilbud end det, der er visiteret til. Visitation til henholdsvis dag- og døgnbehandling kan komme i betragtning i de situationer, hvor ambulant behandling er afprøvet og ikke viser sig tilstrækkelig, eller hvor det på baggrund af kortlægningen og behandlingsplanen indstilles til dette. Visitation til døgnbehandling kan typisk ske i de tilfælde, hvor borgeren er motiveret til total stoffrihed, altså også udtrapning af substitutionsbehandling, og hvor det ikke vil være muligt at gennemføre på grund af særligt vanskelige problemstillinger i hjemmemiljøet. Sagsbehandling Kortlægning og udarbejdelse af behandlingsplan udføres af Alkohol- og Stofrådgivningen. Hvis det ikke er muligt at tilbyde tilstrækkelig behandling i Alkohol- og Stofrådgivningens regi, vil der ske en kontakt til Voksen- og Handicapafdelingen. Der vil blive udarbejdet en handleplan med henblik på visitation til andet tilbud. Der er et tæt samarbejde mellem Alkohol- og Stofrådgivningen og Voksen- og Handicapafdelingen for at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor også samarbejdet med resten af Halsnæs Kommune, som for eksempel Jobcenter, Pensionsteam og Familieafdeling er i fokus. Hvis borgeren har hjemmeboende børn under 18 år, vil Alkohol- og Stofrådgivningen eller Voksen- og Handicapafdelingen kontakte Familieafdelingen, hvis der er bekymring for barnets/børnenes trivsel. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. 42

Kvalitetsstandard for behandling til alkoholmisbrugere Lovgrundlag Sundhedsloven 141 141 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til skt. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, Regionsråd, jf. stk. 4 eller privat institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Formål Indhold Formålet med behandlingen er at: forebygge at eksisterende alkoholmisbrug udvikler sig standse den sociale og helbredsmæssige deroute, som er knyttet til alkoholmisbrug arbejde målrettet på at alkoholmisbruget ophører sikre den bedst mulige livskvalitet for borgeren og dennes familie/omgivelser Når borgeren henvender sig med ønske om behandling, vil Alkohol- og Stofrådgivningen foretage en kortlægning, der danner grundlag for behandlingsplan og efterfølgende visitation til behandlingstilbud. I forbindelse med kortlægningen vil der være fokus på ubehandlede sindslidelser. Hvis en sådan viser sig, fx i forbindelse med en psykiatersamtale, vil borgeren blive rådet til at søge udredning eller behandling via egen læge eller i sygehusregi. Ydelsen vil som udgangspunkt være ambulant, men kan i helt særlige tilfælde være dag- eller døgnbehandling ved godkendte behandlingssteder. Ambulant behandling Den ambulante behandling varetages af Alkohol- og Stofrådgivningen. Alkohol- og Stofrådgivningen er Halsnæs Kommunes tilbud om misbrugsbehandling. Den består af et tværfagligt sammensat team, med socialfaglige, sundhedsfaglige og terapeutiske kompetencer. De tilbyder: 43

individuelle samtaler gruppebehandling ambulant afrusning medicinsk behandling pårørendebehandling Dagbehandling Dagbehandling tilbydes i Alkohol- og Stofrådgivningen, og består grundlæggende af de samme ydelser som den ambulante behandling. Døgnbehandling I særlige tilfælde kan behandlingstilbuddet omfatte døgnbehandling. Der samarbejdes med forskellige behandlingssteder, og valget vil ske efter en individuel og faglig vurdering, hvor borgerens ønske også tages i betragtning. De mest anvendte døgnbehandlingssteder for alkoholmisbrugere er steder, hvor behandlingsmetoderne er kognitive, socialpædagogiske og/eller bygger på Minnesotatankegangen. Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Voksne, unge og børn i Halsnæs Kommune med et alkoholmisbrug, samt pårørende til borgere med alkoholmisbrug. Behandlingsplanen vil beskrive borgerens kort- og langsigtede mål med behandlingen samt borgerens forpligtelser under løsningen af problemet. Når borgeren begynder behandlingen, er tilbuddet som udgangspunkt af en varighed af 12 uger. Behandlingsplanen evalueres af borger og behandler i fællesskab. Det tilsigtes, at evaluering som minimum sker, før et behandlingsforløb ændres, forlænges eller afsluttes, og altid inden der eventuelt sker en visitation til andet tilbud. Et døgnbehandlingsforløb er et kortere midlertidigt forløb, som bevilges i helt særlige tilfælde. En forlængelse kan helt ekstraordinært ske efter et evalueringsmøde i slutningen af forløbet, hvor døgnbehandlingsstedet, borgeren og Voksenog Handicapafdelingen deltager. Forlængelse skal godkendes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Forløbet kan afsluttes tidligere, hvis situationen ændrer sig og det fx viser sig, at borgeren ikke følger forløbet med en tilfredsstillende indsats. Omkostninger for borgeren Der kan forekomme egenbetaling i de situationer, hvor borgeren er visiteret til døgnbehandling. Egenbetaling fastsættes på baggrund af en individuel socialfaglig vurdering med udgangspunkt i det vejledende rådighedsbeløb fastsat af Byrådet. 44

Hvis borgeren selv har rettet henvendelse til et døgnbehandlingssted og er påbegyndt behandling, kan der ikke efterfølgende ydes økonomisk hjælp fra Halsnæs Kommune til behandlingen. Levering af ydelsen Borgere i Halsnæs Kommune kan henvende sig direkte hos: Alkohol- og Stofrådgivningen Hermannsgade 3, 1 3300 Frederiksværk Tlf.: 4793 0329 En borger, der er ønsker behandling for alkoholmisbrug, kan vælge frit mellem ambulante misbrugsbehandlingsudbydere. Der kan kun benyttes godkendte behandlingssteder, som fremgår af www.tilbudsportalen.dk. Tildeling af ydelsen Borgere med alkoholmisbrugsproblemer har ret til at modtage et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen. Denne frist kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet godkendt behandlingstilbud. Der er ingen visitation til ambulant behandling til alkoholmisbrugere. Halsnæs Kommune skal visitere til dagbehandling og døgnbehandling. Som grundlag for visitation udarbejder Alkohol- og Stofrådgivning kortlægning og behandlingsplan. Alkohol- og Stofrådgivningen træffer afgørelse om tildeling af behandling, der foregår i Alkohol- og Stofrådgivningen. Hvis der er behov for døgnbehandling eller for dagbehandling hos andre leverandører træffer Visitationsudvalget i Halsnæs Kommune afgørelse om tildeling af behandling. Visitation til henholdsvis dag- og døgnbehandling, kan komme i betragtning i de situationer, hvor ambulant behandling er afprøvet og ikke viser sig tilstrækkelig, eller hvor det på baggrund af kortlægningen og behandlingsplanen indstilles til dette. Sagsbehandling Kortlægning og udarbejdelse af behandlingsplan udføres af Alkohol- og Stofrådgivningen. Hvis det ikke er muligt at tilbyde tilstrækkelig behandling i Alkohol- og Stofrådgivningens regi, vil der ske en kontakt til Voksen- og Handicapafdelingen. Der vil blive udarbejdet en handleplan med henblik på visitation til andet tilbud. Der er et tæt samarbejde mellem Alkohol- og Stofrådgivningen og Voksen- og Handicapafdelingen for at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor også samarbejdet med resten af Halsnæs Kommune, som fx Jobcenter, Pensionsteam og Familieafdeling er i fokus. 45

Hvis borgeren har hjemmeboende børn under 18 år, vil Alkohol- og Stofrådgivningen eller Voksen- og Handicapafdelingen kontakte Familieafdelingen, hvis der er bekymring for barnets/børnenes trivsel. Rådgivning og ambulant behandling kan ske anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Borgeren kan dog være anonym, når der ydes medicinsk behandling. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 46

Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning Lovgrundlag Lov om Specialundervisning for voksne. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. Formål Specialundervisning for voksne har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse. Undervisningen skal forbedreborgerens mulighed for at kompensere for en funktionsnedsættelse gennem: anvendelse af nye strategier, anvendelse af særlige metoder eller hjælpemidler Tilbuddet skal give deltagerne mulighed for et mere aktivt liv, samt for deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre på samme alder og i samme livssituation. Indhold Kompenserende specialundervisning for voksne er en intensiv undervisning med henblik på at opnå bestemte færdigheder og er karakteriseret ved: at undervisningen er en tidsbegrænset aktivitet at undervisningen har en klar målsætning at der i undervisningen er en planlagt progression at undervisningsforløbet kan evalueres Det betyder i praksis, at der skal ligge en undervisningsplan med: angivelse af tidsforløb formulering af mål / delmål beskrivelse af det planlagte indhold Der skal desuden være en plan for en afsluttende evaluering, herunder hvordan undervisningseffekten kan dokumenteres. Undervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning med en individuel plan eller på hold. Undervisningen vil typisk være begrænset til relativt få lektioner pr. uge. Tilbud om specialundervisning til voksne kan suppleres af specialpædagogisk rådgivning og vejledning, der skal sikre deltagerens udbytte af tilbuddet. Tilbud om rådgivning og vejledning kan rettes mod deltageren selv, mod en gruppe af deltagere med fælles problemer eller kan bestå i vejledningsforløb rettet mod pårørende. Tilbud om kompenserende specialundervisning skal kun gives, hvis borgeren ikke er berettiget til et relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Undervisningsforløb som har karakter af trænings- og vedligeholdelsesforløb erikkeomfattet af lov om specialundervisning for voksne, men skal henvises til anden lovgivning fx: 47

behandling m.v. efter sundhedsloven. vedligeholdelse og træning eller genoptræning efter serviceloven. kurser/afklaringsforløb efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. aktivitetstilbud eller andre tilbud efter serviceloven Undervisningstilbud til personer, der er indlagt på sygehuse, indgår som en almindelig del af sygehusbehandlingen. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for kompenserende specialundervisning er voksne borgere, der har et fysisk eller psykisk handicap,og som følge heraf har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningen af funktionsnedsættelsen. Det er en forudsætning, at undervisningen kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Der kan ikke gives støtte til kompenserende specialundervisning, når borgerens behov er: en løbende vedligeholdende funktion en kompensation for almindelige og forventelige ændringer i kognitive og fysiske funktioner, som naturligt opstår i forbindelse med fremskreden alder undervisning med et erhvervs- eller uddannelsesmæssigt sigte Omfang og varighed Specialundervisning bevilges som en enkeltbevilling. Det betyder, at ydelsen er et afgrænset forløb med tydeligt slutmål. Såfremt undervisningen ikke har den tilsigtede effekt, skal undervisningen ophøre. Der gives som udgangspunkt ikke gentagne bevillinger af samme karakter, idet det forudsættes, at effekten af undervisningen ses i løbet af det første undervisningsforløb, ligesom indlæring af nye strategier og metoder finder sted i dette forløb. Hvis borgeren ikke deltager aktivt i undervisningen, vil Voksen- og Handicapafdelingen løbende vurdere om støtten skal fortsætte. Omkostninger for borgeren Undervisningen er gratis for borgeren. Halsnæs Kommune betaler for befordring af borgere med særlige befordringsbehov på den efter forholdene billigste og mest hensigtsmæssige måde. Befordring bevilges på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Til kursister uden særligt befordringsbehov, der har en afstand mellem hjem og undervisningssted og tilbage igen på 22 km og derover, ydes befordringsgodtgørelsen efter billigste takst. En evt. ekstraudgift i forbindelse med øget transport sker for ansøgerens egen regning, hvis borgeren selv har valgt en anden kursusudbyder og kunne have fulgt undervisning i Halsnæs Kommune i stedet. 48

Levering af ydelsen I Halsnæs Kommune er der flere leverandører, der tilbyder ydelser i henhold til lov om specialundervisning. Halsnæs Kommune samarbejder primært med: Kommunikationscentret, Skansevej 2, 3400 Hillerød. Hundested Aftenskole specialundervisningen. FOF, Frederiksværk. Specialundervisningscentret Egedammen, Skovledet 14, 3400 Hillerød Ved vurdering af kursusforløb hos andre udbydere, er det en forudsætning at kursusafgiften ikke overstiger prisen hos de kursusudbydere, som Halsnæs Kommune normalt samarbejder med. Ligeledes er det en forudsætning, at kursusudbyderen opfylder krav til indhold i undervisningen, herunder undervisningsplanen. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Klageadgang Afgørelse om tildeling af støtte til kompenserende specialundervisning træffes af Voksen- og Handicapafdelingen på baggrund af en faglig vurdering foretaget af specialist, kursusudbyder eller anden relevant fagperson. Sagsbehandlingen for ansøgning om kompenserende specialundervisning er 8 uger fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingen for ansøgninger fra Kommunikationscenteret er 4 uger. Der kan klages over afgørelsen til Klagenævnet for specialundervisning. Klagen skal indsendes direkte til: Klagenævnet for specialundervisning Amaliegade 25, Postboks 9080 1022 København K. Klagen skal indsendes senest 4 uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen. 49

Kvalitetsstandard for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Lovgrundlag Formål Indhold Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov nr. 564 af 6. juni 2007 At unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Et forløb for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) kan bestå af: Undervisning Praktik og aktiviteter nødvendig støtte til at gennemføre undervisningen Det skal tilstræbes at undervisningen forgår så tæt på den unges bolig som muligt. Dette kan ske ved at tilbyde undervisning i Halsnæs Kommune eller ved undervisningsinstitutioner i Nordsjælland. Kun undtagelsesvis vil der blive givet undervisningstilbud, der ligger længere væk. Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Unge mellem 16 og 25 år, som har afsluttet grundskolen, og som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse heller ikke med specialpædagogisk bistand. Undervisningen er 3 årig og ligger normalt i dagtimerne: undervisningen skal udgøre mindst 840 timer årligt praktikforløb må ikke overstige 280 timer årligt Der indgår ikke døgnophold i tilknytning til STU undervisningen. Der er opfølgning fra ungdomsuddannelsesvejlederen efter de første 3 måneder. Derefter foretages som minimum en årlig opfølgning, hvor undervisningsplanen justeres ved behov. Omkostninger for borgeren Levering af ydelsen Der er ingen brugerbetaling for undervisningen. STU-forløb leveres af skoler og uddannelsescentre, der er godkendt til STU-undervisning. Leverandøren skal være godkendt af kommunalbestyrelsen. Tildeling af ydelsen Halsnæs Kommunes STU-udvalg træffer afgørelsen om STU på grundlag af en indstilling om STU-forløb fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Der visiteres ikke altid til et 3-årigt tilbud. Der kan visiteres til kortere undervisningsforløb, hvorefter der sker en evaluering 50

af effekten af undervisningen m.m. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om STU er op til 4 måneder. Klageadgang Visitationsudvalgets afgørelse kan indbringes for Klagenævnet for specialundervisning. Klagen skal indsendes direkte til: Klagenævnet for specialundervisning Amaliegade 25, Postboks 9080 1022 København K. Der er ingen tidsfrist for indsendelse af klagen. 51

Halsnæs Kommune Velfærdsservice Telefon 4778 4000 mail@halsnaes.dk www.halsnaes.dk Redaktion Klaus Kolberg, Velfærdsservicechef (ansv. red.) klgk@halsnaes.dk Lise Møller Jensen, Udviklingskonsulent lmje@halsnaes.dk Forsidefoto: Botilbuddet Midgården November 2012 52