333 Studieordning for kandidatuddannelsen i Medievidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Media Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015 Emended 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition and Communication University of Copenhagen
Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Hjemmel og tilhørsforhold... 3 Kapitel 2 - Formål og struktur... 3 1. Normering... 3 2. Formål... 3 Kapitel 3 - Adgangskrav og indskrivning... 4 3. Adgangskrav... 4 4. Indskrivning... 4 Kapitel 4 - Studietekniske forhold... 4 5. Læsning af tekster på fremmedsprog... 4 6. Normalsidebegrebet... 5 7. Stave- og formuleringsevne... 5 Kapitel 5 - Betegnelse og kompetenceprofil... 5 8. Titel... 5 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat... 5 Kapitel 6 - Uddannelsens struktur... 6 10. Kandidatuddannelsen i Medievidenskabs profiler og moduler... 6 Oversigt over uddannelsens moduler... 6 10 a. Kandidatuddannelsen i Medievidenskab... 8 10 b. Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med profil i computermedievidenskab... 8 10 c. Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med gymnasierettet profil... 9 11. Uddannelsens moduler... 10 Modul 1: Organisations- og Institutionsanalyse... 10 Organisations- og Institutionsanalyse (konstituerende) (fagelement 47790311-01)... 10 Modul 2: Modtager- og brugeranalyse... 13 Modtager- og brugeranalyse (konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790312-01)... 13 Modul 3: Medier, æstetik og genrer... 15 Medier, æstetik og genrer (konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790313-01)... 15 Modul 4: Medieproduktion og formidling... 17 Film/tv-produktion og formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790314-01)... 17 Computermedieproduktion og formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790315-01)... 19 Skriftlig formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790316-01)... 20 Tværmediel formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790317-01)... 21 Modul 5: Projektorienteret forløb... 23 Projektorienteret forløb (tilvalg) (fagelement 47790318-01)... 23 Modul 6: Brugere og digital kommunikation... 25 Brugere og digital kommunikation (konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790325-01)... 25 Modul 7: Computermedier, genrer og digital æstetik... 27 Computermedier, genrer og digital æstetik(konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790326-01)... 27 Modul 8: Valgfrie emner... 29 Valgfrit emne 1 (ekstern) (tilvalg) (fagelement 47790319-01)... 29 Valgfrit emne 1 (intern) (tilvalg) (fagelement 47790320-01)... 30 Valgfrit emne 2 (ekstern) (tilvalg) (fagelement 47790321-01)... 31 Valgfrit emne 2 (intern) (tilvalg) (fagelement 47790322-01)... 32 Valgfrit emne 3 (intern) (tilvalg) (fagelement 47790323-01)... 33 Modul 9: Speciale... 34 Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47790324-01)... 34 Modul 10: Speciale med fokus på digitale medier... 36 Speciale med fokus på digitale medier (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47790327-01)... 36 Kapitel 7 - Merit og ækvivalensbestemmelser... 38 Kapitel 8 - Prøver og bedømmelseskriterier... 38 Kapitel 9 - Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen... 39 Kapitel 10 - Dispensation og andre regler... 39 Kapitel 11 - Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser... 39 2
Kapitel 1 - Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for kandidatuddannelsen i Medievidenskab, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Kandidatuddannelsen i Medievidenskab hører under studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og censorkorpset for Film- og Medievidenskab. Kapitel 2 - Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Medievidenskab er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point, hvoraf mindst 90 ECTS-point udgøres af det centrale fag inkl. speciale, og højst 30 ECTS-point udgør kandidattilvalget. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Medievidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefag, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Medievidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelsen i medievidenskab er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder og de teoretiske og metodiske kompetencer inden for medier og kommunikation. Dermed bliver den studerende i stand til at forbinde teori og praksis i forbindelse med løsning af konkrete informations- og kommunikationsopgaver og i forhold til medieorganisationers arbejde med formidling til forskellige modtager- og brugergrupper. Studiet i medievidenskab er bygget tværmedialt op, således at der kan arbejdes med såvel film, tv og computermedier som radio og trykte medier. Uddannelsen i medievidenskab er tværfaglig og omfatter både humanistiske og sam- 3
fundsvidenskabelige tilgange. Uddannelsen omfatter endvidere både nationale og internationale forhold. Profilen i computermedievidenskab giver en særlig fordybelse i alle aspekter af de digitale medier, og der bliver inden for både de konstituerende elementer og tilvalgselementer arbejdet med alle typer af genrer, som f.eks. websites og computerspil. Kapitel 3 - Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Medievidenskab skal den studerende have bestået en bacheloruddannelse i Film- og Medievidenskab eller Medievidenskab fra et dansk eller udenlandsk universitet, eller en uddannelse på mindst bachelorniveau, hvori der indgår mindst 90 ECTS inden for medievidenskab eller mediefaglige elementer. Stk. 2. En bestået bacheloruddannelse i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Medievidenskab i umiddelbar forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse Stk. 3. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende uddannelse, men som efter Studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Nordiske statsborgere er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen. Stk. 5. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ønsker at gennemføre uddannelsen på engelsk, skal bestå prøve, der i TOEFL modsvarer 550 point (Paper-Based Test) / 213 (Computer-Based Test) / 80 (Internet-Based Test) eller 6.0 point i University of Cambridge IELTS. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Medievidenskab pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 - Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Det fordres, at de studerende læser faglitteratur på engelsk. Desuden vil noget af undervisningen foregå på engelsk. 4
6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Fagets procedurer for godkendelse af pensumopgivelser fastlægges af studieadministrationen og bekendtgøres på instituttets hjemmeside. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Kapitel 5 - Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i medievidenskab. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in Media Studies. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i medievidenskab med tilvalg i fx kulturformidling. Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen giver en profil (Profile), giver det ret til titlen cand.mag i medievidenskab med den valgte profil. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidater med en uddannelse inden for medievidenskab og medievidenskab (computermedier) vil have en både bred og dyb kompetence inden for arbejdet med medier og kommunikation, også i en tværmedial sammenhæng. Kandidaten har viden om og kompetence i de grundlæggende teorier og metoder til forståelsen af mediernes rolle i det moderne samfund og til at analysere komplekse problemstillinger i forbindelse med kommunikation i offentlige og private virksomheder og organisationer. Kandidaten har kendskab til mediernes æstetik og genrer, til forholdet mellem samfund, kultur og medieinstitutioner og til samspillet mellem medier, kommunikation og modtagere og brugere. Kandidaten har en særlig evne til at forbinde teoretisk viden om medier og kommunikation med praktisk formidling og kommunikation og har indsigt i de centrale kommunikationsgenrer. Kandidaten er i stand til at arbejde på tværs af medier i den moderne mediekultur og uddannelsen giver kompetence inden for både trykte medier, audiovisuelle medier og de nye digitale medier og kommunikationsformer. Kandidaten har et grundigt kendskab til danske medieforhold, men også stærk kompetence i forhold til internationale medieforhold. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen i Filmvidenskab til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. 5
Kapitel 6 - Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i Medievidenskabs profiler og moduler Kandidatuddannelsen i Medievidenskab indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere i følgende afsnit: - Kandidatuddannelsen i Medievidenskab ( 10 a) - Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med profil i computermedievidenskab ( 10 b) - Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med gymnasierettet profil ( 10 c). Stk. 2. Kandidatuddannelsen i Medievidenskab omfatter de moduler, der fremgår af følgende oversigt. Oversigt over uddannelsens moduler Modul Titel ECTS-point Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Organisations- og 15 - - - - Institutionsanalyse Media organisations and institutions Fagelement 47790311-01 7-trins-skalaen Intern Konstituerende Modul 2 Fagelement 47790312-01 Modul 3 Fagelement 47790313-01 Modul 4 Fagelement 47790314-01 Fagelement 47790315-01 Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Modtager- og brugeranalyse Audience and user studies Modtager- og brugeranalyse Audience and user studies Medier, æstetik og genrer Media, aesthetics and genres Medier, æstetik og genrer Media, aesthetics and genres Medieproduktion og formidling Media production and public communication Film/tv-produktion og formidling Film and Television production and communication Computermedieproduktion og formidling Computer media production and communication 15 Fri hjemmeopgave under forudsætning af sktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, optional subject, following active student participation 15 - - - - 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale Oral presentation, optional subject, with own original work 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende eller tilvalg (jf. 10 a og b) 15 - - - - 15 Fri hjemmeopgave Take-home assigment, optional subject 7-trins-skalaen Intern Konstituerende eller tilvalg (jf. 10 a og b) 15 - - - - 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale Oral presentation, optional subejct, with own original work 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale Oral presentation, optional subject, with own original work 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag 6
Fagelement 47790316-01 Fagelement 47790317-01 Modul 5 Fagelement 47790318-01 Modul 6 Fagelement 47790325-01 Modul 7 Fagelement 47790326-01 Modul 8 Fagelement 47790319-01 Fagelement 47790320-01 Fagelement 47790321-01 Fagelement 47790322-01 Fagelement 47790323-01 Modul 9 Skriftlig formidling Written communication Tværmediel formidling Cross-media communication Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Brugere og digital kommunikation Users and digital communication Brugere og digital kommunikation Users and digital communication Computermedier, genrer og digital æstetik Computer media, genres and digital aesthetics Computermedier, genrer og digital æstetik Computer media, genres and digital aesthetics Valgfri emner Optional subjects Valgfrit emne 1 (ekstern) Optional subject 1 (external) Valgfrit emne 1 (intern) Optional subject 1 (internal) Valgfrit emne 2 (ekstern) Optional subject 2 (external) Valgfrit emne 2 (intern) Optional subject 2 (internal) Valgfrit emne 3 Optional subject 3 Speciale Thesis 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale Oral presentation, optional subject, with own original work 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale Oral presentation, optional subject, with own original work 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag 15 - - - - 15 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject Bestået/Ikke bestået Intern 15 - - - - Tilvalg 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale Oral presentation, optional subject, with own original work 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende eller tilvalg (jf. 10 a og b) 15 - - - - 15 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende eller tilvalg (jf. 10 a og b) - - - - - 15 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 15 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Oral presentation, optional subject with material 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Oral presentation, optional subject, with material 7,5 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg Bestået/Ikke bestået Intern Tilvalg 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået Intern Intern 30 - - - - Tilvalg Tilvalg 7
Fagelement 47790324-01 Modul 10 Fagelement 47790327-01 Speciale Thesis Speciale med fokus på digitale medier Thesis with focus on digital media Speciale med fokus på digitale medier Thesis with focus on digital media 30 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 30 - - - - 30 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10 a. Kandidatuddannelsen i Medievidenskab Kandidatuddannelsen i Medievidenskab (Master of Arts in Media Studies) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Den studerende kan således vælge fagelementer fra andre uddannelser eller tilvalg under denne studieordning, herunder fagelementerne i modul 6 og 7. Det er også muligt at indvælge fagelementer fra kandidatuddannelsen i Filmvidenskab under den forudsætning, at den studerende ikke tager samme fagelement mere end én gang i løbet af sin uddannelse. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Medievidenskab. Stk. 5. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. 1. semester Organisations- og Institutionsanalyse 2. semester Modtager- og brugeranalyse 3. semester Medier, æstetik og genrer 4. semester Speciale Tilvalg Tilvalg Medieproduktion og formidling 30 ECTS-point 10 b. Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med profil i computermedievidenskab Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med profil i computermedievidenskab (Master of Arts in Media Studies with Concentration in Digital-Media Science) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Den studerende kan således vælge fagelementer fra andre uddannelser eller tilvalg under denne studieordning, herunder fagelementerne i modul 2 og 3. Det er også muligt at indvælge fagelementer fra kandidatuddannelsen i Filmvidenskab under den forudsætning, at den studerende ikke tager samme fagelement mere end én gang i løbet af sin uddannelse. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Medievidenskab. 8
Stk. 5. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. 1. semester Organisations- og Institutionsanalyse Tilvalg 2. semester Brugere og digital kommunikation Tilvalg 3. semester Computermedier, genrer og digital æstetik Medieproduktion og formidling 4. semester Speciale med fokus på digitale medier 30 ECTS-point 10 c. Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med gymnasierettet profil Kandidatuddannelsen i Medievidenskab med gymnasierettet profil (Master of Arts in Media Studies with Profile Aimed for the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale fag samt kandidatsidefaget, der bygger videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for i Medievidenskab og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 4. Den gymnasierettede profils anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. 1. semester Medieproduktion og formidling 2. semester Kandidatsidefag 3. semester Medier, æstetik og genrer 4. semester Speciale Kandidatsidefag Kandidatsidefag Modtager- og brugeranalyse 30 ECTS-point Stk. 5. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til : Fagelement 47790311-01, Organisations- og institutionsanalyse. Det anbefales, at dette fagelement tages enten på første eller andet semester. 9
11. Uddannelsens moduler Modul 1: Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for teorier om mediernes institutioner og organisationer beskrive principper for ledelse og projektstyring forklare forskelle og ligheder mellem forskellige typer af medieinstitutioner og deres sammenhæng med andre af samfundets og kulturens institutioner analysere konkrete medieorganisationer, deres interne opbygning og eksterne funktioner analysere og forklare organisationer og institutioners kommunikations- og mediestrategier anvende empiriske metoder til undersøgelse af medieinstitutioner og/eller medieorganisationer karakterisere organisationer og institutioner i forhold til magtforhold og konflikter både internt og i forhold til nationale og globale faktorer. Modulet Organisations- og Institutionsanalyse kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Filmvidenskab som er erstatning for Organisations- og Institutionsanalyse. Organisations- og Institutionsanalyse (konstituerende) (fagelement 47790311-01) Media organisations and institutions (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende medieinstitutioner og organisationer vurdere og selvstændigt sammenligne relevante metoder til analysen af medieorganisationer og -institutioner analysere konkrete medieinstitutioner og organisationer i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv redegøre for forskelle og ligheder mellem forskellige typer af medieinstitutioner og medieorganisationer karakterisere og analysere organisationers og institutioners kommunikations og mediestrategi redegøre for medieorganisationer og institutioners placering i et nationalt og globalt perspektiv. redegøre for medieorganisationer og institutioners placering i et nationalt og globalt perspektiv. 10
Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Holdundervisning. Undervisningen kombinerer forelæsninger, diskussioner i plenum ud fra konkrete eksempler på institutions- og organisationsanalyse samt gruppeøvelser i projektstyring og i planlægning og evaluering af konkrete, mindre projekter. Der opgives i alt 1200 normalsider samfundsvidenskabelig og humanistisk teori og metode vedrørende institutions- og organisationsanalyse. Halvdelen af den opgivne litteratur, herunder mindst 100 normalsider publiceret før 1960, er obligatorisk, fælles litteratur valgt af underviseren, mens resten af pensum vælges i relation til det aftalte emne for eksamensopgaven. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 10 normalsider. Den aktive undervisningsdeltagelse består i tre skriftlige øvelser to bundne og en fri à 5 normalsider. Til hver af de bundne øvelsesopgaver udleverer underviseren 3 spørgsmål, hvoraf den studerende skal besvare et. Den studerende kan frit vælge emnet for den frie øvelsesopgave. Hvis en øvelsesopgave ikke kan godkendes, får den studerende en mulighed for at omarbejde den inden for en frist på 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses prøven for ikke bestået. Hvis en studerende ikke har afleveret og fået godkendt alle tre afløsningsopgaver inden en af underviseren fastsat tidsfrist, er han henvist til prøveform ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse. Hvis en studerende derimod har afleveret alle tre opgaver og fået dem godkendt, og dermed fået ret til at tilmelde sig prøveform A, bevares denne ret til senere eksamenstilmeldinger, i tilfælde af, at den studerende ikke består eksamen, afmelder, eller af andre grunde ikke gennemfører. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Hjemmeopgaven kan kun aflægges individuelt. Øvelsesopgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Ved gruppeopgaver er omfangskravet pr. øvelsesopgave 10 normalsider for 2 deltagere, 12 normalsider for 3 deltagere, og 15 normalsider for 4 deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Prøveform ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 20-25 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med 11
individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven 35-40 normalsider, ved 3 studerende 40-50 normalsider, og ved 4 studerende 50-65 normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 12
Modul 2: Modtager- og brugeranalyse Audience and user studies Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for teorier om virkninger og brugsformer i forbindelse med forskellige medietyper forklare forskelle og ligheder mellem forskellige traditioner inden for effekt- og receptionsforskning planlægge og gennemføre en mindre, empirisk undersøgelse om et medie, en mediegenre eller et medieprodukt ud fra et modtagerperspektiv anvende et begrundet udvalg af kvalitative og/eller kvantitative metoder i en konkret modtager- eller brugerundersøgelse. Modulet Brugere og digital kommunikation kan indvælges til erstatning for Modtager- og brugeranalyse. Modtager- og brugeranalyse (konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790312-01) Audience and user studies (constituent or elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for centrale teorier vedrørende medier, modtagere og mediebrug foretage konkrete modtager- eller brugerundersøgelser af udvalgte medier, genrer og/eller medieprodukter forklare og diskutere forskelle og ligheder mellem forskellige kvalitative metoder inden for modtager- og brugeranalyse redegøre for og diskutere forskellige typer af kvantitative metoder inden for modtager- og brugeranalyse perspektivere en konkret modtager- og brugeranalyse af et bestemt medieprodukt i forhold til den sociale og kulturelle kontekst. Undervisningen kombinerer forelæsninger og diskussioner i plenum ud fra konkrete eksempler på forskellige typer af modtager- og brugeranalyse. I relation til undervisningen gennemføres der individuelt eller i grupper en mindre, empirisk undersøgelse efter nærmere aftale mellem de studerende og underviseren. Der opgives i alt 1200 normalsider om samfundsvidenskabelig og humanistisk teori og metode vedrørende modtager- og brugeranalyse. Mindst 600 normalsider skal være generel, teoretisk metodisk litteratur om modtager- og brugeranalyse, herunder mindst 100 normalsider skrevet før 1960, mens resten af pensum vælges i relation til den aftalte empiriske undersøgelse. 13
Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på 10-15 normalsider om den undersøgelse, som den studerende har gennemført i relation til eksamen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe af studerende i fællesskab. Rapportens længde er uafhængig af antallet af gruppemedlemmer. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen. 14
Modul 3: Medier, æstetik og genrer Media, aesthetics and genres Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for centrale teorier om medier og genrer vedrørende både fiktion og fakta inden for udvalgte medietyper på et højt niveau anvende relevante metoder til at analysere mediegenrer og medieprodukter inden for udvalgte medietyper reflektere kritisk over og sammenligne forskellige teorier og metoder til analyse af mediegenrer og æstetik forklare sammenhængen mellem forskellige mediegenrer og deres æstetik, produktions- og receptionsforhold beskrive og analysere en eller flere udvalgte genrer i forhold til deres æstetik og deres sociale og kulturelle kontekst. Modulerne Film/tv-historie og analyse fra kandidatuddannelsen i Filmvidenskab og Computermedier, genrer og digital æstetik kan indvælges til erstatning for Medier, æstetik og genrer. Medier, æstetik og genrer (konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790313-01) Media, aesthetics and genres (constituent or elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende forholdet mellem medier, æstetik og genrer redegøre for og diskutere og sammenligne relevante analysemetoder i forhold til en eller flere udvalgte genrer foretage en selvstændig genreanalyse af konkrete medieprodukter reflektere kritisk over analysen af genrer og æstetik og teori- og metodebrug redegøre for forholdet mellem en eller flere udvalgte genrers æstetik, deres produktions- og receptionsforhold samt deres bredere sociale og kulturelle kontekst. Undervisningen kombinerer forelæsninger, diskussioner i plenum og grupper med mulighed for konkrete analyseøvelser individuelt eller i grupper. Der opgives i alt 1000 normalsider om medie- og genreanalyse. Mindst 500 normalsider skal være generel, teoretisk metodisk litteratur med spredning på forskellige medier og genrer, herunder mindst 100 normalsider publiceret før 1960, mens resten af pensum vælges i relation til det aftalte emne for eksamensopgaven. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. 15
Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 20-25 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven 35-40 normalsider, ved 3 studerende 40-50 normalsider, og ved 4 studerende 50-65 normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 16
Modul 4: Medieproduktion og formidling Media production and public communication Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende gennemføre praktiske formidlingsopgaver inden for udvalgte medier og genrer reflektere over sit formidlingsprodukt i forhold til formidlingsintention, genre og målgruppe redegøre for samspillet mellem medieinstitutioner og organisationer i konkrete medieproduktions- og formidlingssammenhænge redegøre for teorier om formidling i forskellige medier, genrer og kommunikationssammenhænge analysere konkrete medieprodukter og mediegenrer med særligt henblik på samspillet mellem indhold og formidlingsform. Eksaminanden aflægger prøven i Medieproduktion og formidling inden for ét af følgende fagelementer: Film/ tv-produktion og formidling Computermedieproduktion og formidling Skriftlig formidling Tværmediel formidling Fagelementer i modulet Audiovisuel formidling kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Filmvidenskab til erstatning for Medieproduktion og formidling. Film/tv-produktion og formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790314-01) Film and Television production and communication (constituent, elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan udføre praktisk medieproduktion og formidling inden for film og/eller tv beherske virkemidlerne inden for den valgte genre i det egenproducerede medieprodukt beherske produktionsteknik på et semiprofessionelt niveau i det egenproducerede medieprodukt reflektere over sit egenproducerede medieprodukt og sin formidling i forhold til relevante medier og genrer diskutere sit medieprodukt i forhold til relevante medieinstitutionelle forhold reflektere over målgrupper i forhold til sit medieprodukt dokumentere teoretisk viden om formidling i forhold til udvalgte medier, genrer og kommunikationssammenhænge. 17
Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Undervisningen består i dels forelæsninger om centrale teorier og analysemetoder vedrørende formidling, dels øvelser og diskussioner om analyse af forskellige medier og genrer inden for formidling. På den baggrund udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et konkret, egenproduceret medieprodukt. Der opgives 900 normalsiders litteratur, en egenproduktion samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til egenproduktionen, de 3 medieprodukter og de specifikke eksamensemner. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består af en egenproduceret videoproduktion på maksimalt 30 minutter og en rapport på 5 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for egenproduktionen og en perspektivering til de opgivne medieprodukter. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for egenproduktioner fremgår af eksamensvejledningen på afdelingens hjemmeside. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens eksamensvejledning. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe den indleverede rapport til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men materialet kan være udarbejdet i grupper. Materialet (egenproduktion og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle udstyr, før de har gennemgået et obligatorisk introduktionskursus til udstyret. Der er 100 % mødepligt til introduktionskurset. 18
Computermedieproduktion og formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790315-01) Computer media production and communication (constituent, elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan udføre praktisk medieproduktion og formidling inden for computermedier beherske virkemidlerne inden for den valgte genre i det egenproducerede medieprodukt beherske produktionsteknik på et semiprofessionelt niveau i det egenproducerede medieprodukt reflektere over sit egenproducerede medieprodukt og sin formidling i forhold til relevante computermedier og -genrer diskutere sit medieprodukt i forhold til relevante medieinstitutionelle forhold reflektere over målgrupper i forhold til sit medieprodukt dokumentere teoretisk viden om formidling i forhold til udvalgte medier, genrer og kommunikationssammenhænge. Undervisningen består i dels forelæsninger om centrale teorier og analysemetoder vedrørende formidling, dels øvelser og diskussioner om analyse af forskellige medier og genrer inden for formidling. På den baggrund udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et konkret, egenproduceret medieprodukt. Der opgives 900 normalsiders litteratur, en egenproduktion samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til egenproduktionen, de 3 medieprodukter og de specifikke eksamensemner. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består af en hjemmeside, computerspil eller et andet egenproduceret computermedieprodukt og en rapport på 5 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for egenproduktionen og en perspektivering til de opgivne medieprodukter. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for egenproduktioner fremgår af eksamensvejledningen på afdelingens hjemmeside. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens eksamensvejledning. 19
Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale (papir eller print af websider samt rapport) til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men materialet kan være udarbejdet i grupper. Særlige bestemmelser Materialet (egenproduktion og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle udstyr, før de har gennemgået et obligatorisk introduktionskursus til udstyret. Der er 100 % mødepligt til introduktionskurset. Skriftlig formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790316-01) Written communication (constituent, elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan udføre praktisk medieproduktion og formidling inden for trykte medier beherske virkemidlerne inden for den valgte genre i det egenproducerede medieprodukt beherske produktionsteknik på et semiprofessionelt niveau i det egenproducerede medieprodukt reflektere over sit egenproducerede medieprodukt og sin formidling i forhold til relevante computermedier og -genrer diskutere sit medieprodukt i forhold til relevante medieinstitutionelle forhold reflektere over målgrupper i forhold til sit medieprodukt dokumentere teoretisk viden om formidling i forhold til udvalgte medier, genrer og kommunikationssammenhænge. Undervisningen består i dels forelæsninger om centrale teorier og analysemetoder vedrørende formidling, dels øvelser og diskussioner om analyse af forskellige medier og genrer inden for formidling. På den baggrund udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et konkret, egenproduceret medieprodukt. Der opgives 900 normalsiders litteratur, en egenproduktion samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til egenproduktionen, de 3 medieprodukter og de specifikke eksamensemner. Pensumopgivel- 20
serne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består af en eller flere artikler eller anmeldelser samt en rapport på 5 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for egenproduktionerne og en perspektivering til de opgivne medieprodukter. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens eksamensvejledning. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Materialet (egenproduktion og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Tværmediel formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement 47790317-01) Cross-media communication (constituent, elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan udføre praktisk medieproduktion og formidling inden for mindst 2 medier beherske virkemidlerne inden for den valgte genre i det egenproducerede medieprodukt beherske produktionsteknik på et semiprofessionelt niveau i det egenproducerede medieprodukt reflektere over sit egenproducerede medieprodukt og sin formidling i forhold til relevante computermedier og -genrer diskutere sit medieprodukt i forhold til relevante medieinstitutionelle forhold reflektere over målgrupper i forhold til sit medieprodukt dokumentere teoretisk viden om formidling i forhold til udvalgte medier, genrer og kommunikationssammenhænge. 21
Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Undervisningen består i dels forelæsninger om centrale teorier og analysemetoder vedrørende formidling, dels øvelser og diskussioner om analyse af forskellige medier og genrer inden for formidling. På den baggrund udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et konkret, egenproduceret medieprodukt. Der opgives 900 normalsiders litteratur, en egenproduktion samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til egenproduktionen, de 3 medieprodukter og de specifikke eksamensemner. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består af en tværmediel egenproduktion og en rapport på 5 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for egenproduktionen og en perspektivering til de opgivne medieprodukter. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for egenproduktioner fremgår af eksamensvejledningen på afdelingens hjemmeside. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens eksamensvejledning. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale (papir eller print af websider samt rapport) til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men materialet kan være udarbejdet i grupper. Materialet (egenproduktion og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle udstyr, før de har gennemgået et obligatorisk introduktionskursus til udstyret. Der er 100 % mødepligt til introduktionskurset. 22
Modul 5: Projektorienteret forløb Academic Internship Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende anvende sin faglige viden om institutioner og organisationer i forhold til praktisk arbejde i en medieorganisation løse konkrete opgaver i en medieorganisation redegøre for og udføre formidling og projektstyring redegøre for relevante teorier om organisationer. Projektorienteret forløb (tilvalg) (fagelement 47790318-01) Academic Internship(elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan analysere og reflektere over sit projektorienterede forløb redegøre for arbejdsstedets eksterne og interne forhold relatere sit projektorienterede forløb til relevante teorier og metoder inden for f.eks. institutions- og organisationsforskning, modtager- og brugerforskning redegøre for kommunikation og formidling i relation til arbejdsstedet. Den studerende gennemfører det projektorienterede forløb på mindst 3 måneders fuldtidsarbejde i en offentlig eller privat virksomhed, der har audiovisuel kommunikation og formidling i bredeste forstand som sit formål. Den studerende opgiver 300 normalsider teoretisk-analytisk litteratur af relevans for det projektorienterede forløb, som den studerende har været igennem. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 10-15 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Forud for det projektorienterede forløbet indgås en skriftlig aftale mellem den studerende og arbejdsstedet. Den indgåede praktikaftale skal, inden det projektorienterede forløb startes, godkendes af studienævnet, eller en person, som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet og den studerende agter at leve op til bestemmelserne vedrørende opholdets 23
varighed, arbejdsopgavers karakter og supervision. Det skal fremgå af rapporten, at det projektorienterede forløb er gennemført i overensstemmelse med disse krav. 24
Modul 6: Brugere og digital kommunikation Users and digital communication Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for teorier om virkninger og brugsformer i forbindelse med forskellige medietyper med særlig henblik på computermedier forklare forskelle og ligheder mellem forskellige traditioner inden for effekt- og receptionsforskning planlægge og gennemføre en mindre undersøgelse om et computermedie, en computermediegenre eller et computermedieprodukt ud fra et modtagerperspektiv anvende et begrundet udvalg af kvalitative og/eller kvantitative metoder i en konkret modtager- eller brugerundersøgelse. Brugere og digital kommunikation (konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790325-01) Users and digital communication (constituent or elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for centrale teorier vedrørende digitale medier, modtagere og mediebrug foretage konkrete modtager- eller brugerundersøgelser af udvalgte digitale medier, genrer og/eller medieprodukter forklare og diskutere forskelle og ligheder mellem forskellige kvalitative metoder inden for modtager- og brugeranalyse redegøre for og diskuterer forskellige typer af kvantitative metoder inden for modtager- og brugeranalyse perspektivere en konkret modtager- og brugeranalyse af et bestemt medieprodukt i forhold til den sociale og kulturelle kontekst. Undervisningen kombinerer forelæsninger og diskussioner i plenum ud fra konkrete eksempler på forskellige typer af modtager- og brugeranalyse. I relation til undervisningen gennemføres der i grupper en mindre, empirisk undersøgelse efter nærmere aftale mellem de studerende og underviseren. Undersøgelsen kan også gennemføres individuelt. Der opgives i alt 1200 sider om samfundsvidenskabelig og humanistisk teori og metode vedrørende modtager- og brugeranalyse. Af de 1200 sider består minimum halvdelen af generel teoretisk og metodisk litteratur om modtagerog brugeranalyse, herunder mindst 100 sider fra før 1960, mens resten af pensum vælges i relation til den aftalte empiriske undersøgelse. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. 25
Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på 10-15 normalsider om den undersøgelse, som den studerende har gennemført i relation til eksamen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven aflægges som individuel prøve. Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe af studerende i fællesskab. Rapportens længde er uafhængig af antallet af gruppemedlemmer. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen. 26
Modul 7: Computermedier, genrer og digital æstetik Computer media, genres and digital aesthetics Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for centrale teorier om medier og genrer vedrørende både fiktion og fakta med særlig henblik på computermedier anvende relevante metoder til at analysere mediegenrer og medieprodukter inden for computermedier reflektere kritisk over og sammenligne forskellige teorier og metoder til analyse af digitale medier, genrer og æstetik forklare sammenhængen mellem forskellige computermediegenrer og deres æstetik, produktions- og receptionsforhold beskrive og analysere en eller flere udvalgte genrer i forhold til deres æstetik og deres sociale og kulturelle kontekst. Computermedier, genrer og digital æstetik(konstituerende eller tilvalg) (fagelement 47790326-01) Computer media, genres and digital aesthetics (constituent or elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende forholdet mellem digitale medier, æstetik og genrer redegøre for og diskutere og sammenligne relevante analysemetoder i forhold til en eller flere udvalgte digitale mediegenrer foretage en selvstændig genreanalyse af konkrete digitale medieprodukter reflektere kritisk over analysen af digitale genrer og æstetik og teoriog metodebrug redegøre for forholdet mellem en eller flere udvalgte digitale mediegenrers æstetik, deres produktions- og receptionsforhold samt deres bredere sociale og kulturelle kontekst. Undervisningen kombinerer forelæsninger, diskussioner i plenum og grupper med mulighed for konkrete analyseøvelser individuelt eller i grupper. Pensum Der opgives i alt 1000 normalsider om medie- og genreanalyse. Mindst 500 normalsider skal være generel, teoretisk metodisk litteratur med spredning på forskellige medier og genrer, herunder mindst 100 normalsider publiceret før 1960, mens resten af pensum vælges i relation til det aftalte emne for eksamensopgaven. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. 27
Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: 20-25 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven 35-40 normalsider, ved 3 studerende 40-50 normalsider, og ved 4 studerende 50-65 normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 28
Modul 8: Valgfrie emner Optional subjects Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende identificere og opstille medievidenskabelige problemstillinger og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse anvende relevante teorier og metoder på et medievidenskabeligt emne efter eget valg reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling uddybe og kontekstualisere et udvalgt medievidenskabeligt emneområde i forhold til det bredere mediefelt formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Valgfrit emne 1 (ekstern) (tilvalg) (fagelement 47790319-01) Optional subject 1 (external) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en medievidenskabelig problemstilling selvstændigt og på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Den studerende opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: 20-25 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven 35-40 normalsider, ved 3 studerende 40-50 normalsider, og ved 4 studerende 50-65 normalsider. 29
Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Valgfrit emne 1 (intern) (tilvalg) (fagelement 47790320-01) Optional subject 1 (internal) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Den studerende opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 20-25 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven 35-40 normalsider, ved 3 studerende 40-50 normalsider, og ved 4 studerende 50-65 normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 30
Valgfrit emne 2 (ekstern) (tilvalg) (fagelement 47790321-01) Optional subject 2 (external) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en medievidenskabelig problemstilling selvstændigt og på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Den studerende opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 10 normalsider og/eller en egenproduktion. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hvis materialet er en godkendt egenproduktion, vægter det med 50 % i bedømmelsen. 31
Valgfrit emne 2 (intern) (tilvalg) (fagelement 47790322-01) Optional subject 2 (internal) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Den studerende opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 10 normalsider og/eller en egenproduktion. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hvis materialet er en godkendt egenproduktion, tæller det med 50 % i den samlede bedømmelse. 32
Valgfrit emne 3 (intern) (tilvalg) (fagelement 47790323-01) Optional subject 3 (internal) (elective study) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en medievidenskabelig problemstilling selvstændigt og på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Den studerende opgiver 600 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 10-15 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Valgfrit emne 3 kan kun indgå i den studerendes uddannelse, hvis vedkommende har aflagt en prøve uden for afdelingen for film- og medievidenskab, der giver mindre end. I forbindelse med meritering kan Studienævnet lægge faglige bindinger på dette fagelement. 33
Modul 9: Speciale Thesis 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende gøre en afgrænset problemstilling inden for medievidenskab til genstand for en videnskabelig analyse reflektere kritisk over relevante teoretiske og metodiske valg i forhold til den valgte problemstilling præsentere den gennemførte analyse i en dokumenteret og argumenteret form formidle analysens resultater i et klart og forståeligt sprog til en faglig offentlighed. Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47790324-01) Thesis (constituent and compulsory) 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for medievidenskab anvende relevante teorier og metoder på en afgrænset medievidenskabelig problemstilling gøre en afgrænset problemstilling inden for medievidenskaben til genstand for en selvstændig og dybtgående videnskabelig analyse reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling formidle resultaterne af en videnskabeligt studeret problemstilling til en faglig offentlighed på en klar, velstruktureret og overskuelig måde i en begrebsligt og sprogligt præcis udtryksform sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Der er ingen undervisning i forbindelse med specialeskrivningen. I stedet tilbydes individuel vejledning eller vejledning i grupper. Pensum Prøvebestemmelser Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal litteratur, men det forudsættes, at den studerende inddrager relevant faglitteratur for det omhandlede specialeemne. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: 65-80 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. 34
Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til specialet 105-120 normalsider, ved 3 studerende 145-160 normalsider og ved 4 studerende 185-200 normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af specialets samlede længde. Særlige bestemmelser Studielederen for Medier, Erkendelse og Formidling godkender emnet for specialet og en plan for vejledningen, samt fastsætter en tidsfrist for aflevering. Specialet skal forsynes med et resume på 0,5 til 1 normalside. Resumeet indgår i bedømmelsen. Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet være på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget norsk eller svensk), skrives resumeet på engelsk eller dansk. Involverer afhandlingen en af eksaminator godkendt egenproduktion (fx empirisk undersøgelse, videoproduktion, manuskript, hjemmeside, essay eller andre praktiske formidlingsprodukter), gives reduktion af opgaveomfang med 25 sider. Egenproduktionen vægter med 50 % i bedømmelsen. 35
Modul 10: Speciale med fokus på digitale medier Thesis with focus on digital media 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende gøre en afgrænset problemstilling inden for medievidenskaben med fokus på computermedier til genstand for en videnskabelig analyse reflektere kritisk over relevante teoretiske og metodiske valg i forhold til den valgte problemstilling præsentere den gennemførte analyse i en dokumenteret og argumenteret form formidle analysens resultater i et klart og forståeligt sprog til en faglig offentlighed. Speciale med fokus på digitale medier (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47790327-01) Thesis with focus on digital media (constituent and compulsory) 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for medievidenskab med særlig vægt på computermedier anvende relevante teorier og metoder på en afgrænset medievidenskabelig problemstilling gøre en afgrænset problemstilling inden for medievidenskaben til genstand for en selvstændig og dybtgående videnskabelig analyse reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling formidle resultaterne af en videnskabeligt studeret problemstilling til en faglig offentlighed på en klar, velstruktureret og overskuelig måde i en begrebsligt og sprogligt præcis udtryksform sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Der er ingen undervisning i forbindelse med specialeskrivningen. I stedet tilbydes individuel vejledning eller vejledning i grupper. Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal litteratur, men det forudsættes, at den studerende inddrager relevant faglitteratur for det omhandlede specialeemne. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: 65-80 normalsider. 36
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til specialet 105-120 normalsider, ved 3 studerende 145-160 normalsider og ved 4 studerende 185-200 normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af specialets samlede længde. Særlige bestemmelser Studielederen for Medier, Erkendelse og Formidling godkender emnet for specialet og en plan for vejledningen, samt fastsætter en tidsfrist for aflevering. Specialet skal forsynes med et resume på 0,5 til 1 normalside. Resumeet indgår i bedømmelsen. Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet være på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget norsk eller svensk), skrives resumeet på engelsk eller dansk. Involverer afhandlingen en af eksaminator godkendt egenproduktion (fx empirisk undersøgelse, videoproduktion, manuskript, hjemmeside, essay eller andre praktiske formidlingsprodukter), gives reduktion af opgaveomfang med 25 sider. Egenproduktionen vægter med 50 % i bedømmelsen. 37
Kapitel 7 - Merit og ækvivalensbestemmelser 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i Medievidenskab. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Medievidenskab. 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordningerne for Medievidenskab ækvivalerer med nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver overføres til den nye kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Fagelementer fra Kandidatuddannelsen i Medievidenskab (2000-ordningen) kan meritoverføres i overensstemmelse med dette skema: 2000-ordning 2008-ordning 410 eller 411. Mediehistorie 47790319-01, 47790320-01, 47790321-01, 47790322-01. Valgfrie emner 412 eller 413. Computermediehistorie 47790319-01, 47790320-01, 47790321-01, 47790322-01. Valgfrie emner 420 eller 421. Kommunikations- og kulturteori 47790319-01, 47790320-01, 47790321-01, 47790322-01. Valgfrie emner 422 eller 423. Computermedieteori 47790319-01, 47790320-01, 47790321-01, 47790322-01. Valgfrie emner 430 eller 431. Formidling og medieanalyse 47790314-01. Medieproduktion og formidling 432 eller 433. Computermedieformidling og medieanalyse 47790314-01. Medieproduktion og formidling 440 eller 441. Mediesociologi og receptionsanalyse 47790312-01. Modtager- og brugeranalyse 442 eller 443. Computermediesociologi 47790325-01. Brugere og digital kommunikation 450 eller 451. Valgfrit emne 1 47790319-01 eller 47790320-01. Valgfrit emne 1 460 eller 461. Valgfrit emne 2 47790321-01 eller 47790322-01. Valgfrit emne 2 462. Praktik 47790318-01. Projektorienteret forløb 463 eller 464. Valgfrit emne 3 47790323-01. Valgfrit emne 3 470. Speciale 47790324-01. Speciale 471. Speciale (Computermedievidenskab) 47790327-01. Speciale med fokus på digitale medier Kapitel 8 - Prøver og bedømmelseskriterier 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af https://intranet.ku.dk. 16. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes med en anden prøveform end den ordinære prøve. 38
18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. Fuldstændig opfyldelse af de faglige mål for de enkelte fagelementer giver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver skal bestås, for at kandidatgraden kan opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 - Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Studerende, som er mere end ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på https://intranet.ku.dk/. 21. Den studerende skal afslutte sin uddannelse, herunder kandidattilvalg/-sidefag, inden for maksimal studietid. Gældende maksimale studietider er at finde på https://intranet.ku.dk/. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Kapitel 10 - Dispensation og andre regler 22. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 23. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt som ekstern prøve. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlig for, at den opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af centralfag og tilvalg, jf. 1. Kapitel 11 - Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 24. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. 4, stk. 1. 25. Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog 2012. Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået kandidatuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre disse prøver, jf. 13, stk. 2. 39
Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 24. juni 2008. Godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 27. august 2008. Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 13. april 2010. Justeret og godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 24. august 2010. Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 2. februar 2011. Justeret og godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 27. august 2011. Rettet af Det Humanistiske Fakultet d. 3. marts 2015. Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 40