Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren
Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan indeholder mange gentagelser, men det er for at gøre den mere brugervenlig, så vi i givet fald hurtigt kan slå op og finde den fulde handlingsplan, som passer til situationen. Lad os håbe at vi aldrig få meget brug af denne plan, men vide at den er der, til hjælp for os. Indhold Introduktion... 2 Indhold... 2 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign.3 Dødsfald eller alvorlig ulykke i institutionen... 3 Et barn dør... 6 Ventet dødsfald... 6 Uventet dødsfald... 6 Ved dødsfaldet... 6 Begravelsen... 7 Tiden efter begravelsen... 7 Et barn mister en af sine nærmeste (far, mor, søskende)... 8 Ventet dødsfald... 8 Uventet dødsfald... 8 Ved dødsfaldet... 8 Begravelsen... 9 Tiden efter begravelsen... 9 Alvorlig sygdom/død blandt personalet... 10 Ved dødsfald... 10 Alvorlig sygdom blandt personalet eller personalets pårørende..10 Udkast til brev til hjemmet ved børns/ forældres/personales dødsfald... 11 Vigtige telefonnumre... 12 Side 2
Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. Hvad gør vi, når vi får besked om en af de ovennævnte situationer? Tager vedkommende med ind i et andet/lukket lokale. Tager sig god tid, viser omsorg og er lyttende. Spørger hvordan jeg/vi bedst kan hjælpe. Sørger for at orientere resten af personalegruppen. Snak om hvem der fra personalegruppen, tager sig af kontakten til/omsorgen for familien. Dødsfald eller alvorlig ulykke i institutionen. Ved ulykken Der ydes førstehjælp til den forulykkede og kontakt alarmcentralen 112 Fjern alle øvrige børn fra ulykkesstedet. En der kender barnet, tager med i ambulancen. Barnets stamkort medbringes. Kontakt lederen, hvis denne ikke er i huset. Forældrene til det forulykkede barn skal kontaktes og informeres om ulykken. Ved dødsfald kontakter politiet forældrene. Kontakt institutionen, hvis ulykken sker på en tur. Der tages vare på de øvrige børn i institutionen - børnene samles, og beskeden om ulykken gives så enkelt som muligt. Kontakt kommunen se telefonliste bagerst i dette Eventuelt søges støtte i form af personale fra andre institutioner til praktisk hjælp med børnene. Vær forberedt på at pressen dukker op, men kun leder udtaler sig til pressen. I tilfælde af, at leder ikke er tilstede henvises til en leder fra et af de andre huse eller Lone Bruun. (Dagtilbudschef) Leder og en pædagog (to personer) kontakter alle forældre med henblik på afhentning af børnene hurtigst muligt. Der indkaldes evt. til forældremøde med psykolog og/eller andre relevante Leder skriver et kort og klart brev om forløbet, som hvert barn får med hjem. Brevet udsendes også på Intranettet. Hændelsesforløbet skal rapporteres skriftlig til dagtilbudschefen og forældrebestyrelsen, hvor lederen fortæller om hele hændelsesforløbet med angivelse af tidspunkter m.m. Side 3
Alle medarbejdere bliver, så vidt det er muligt, i institutionen til dagens slutning. Medarbejdere, der ikke er på arbejde kontaktes og kommer om muligt. Fyraftensmøde for alle personaler dagen efter så man kan få snakket hændelsen igennem. Ved dødsfald flages på halv stang samme dag eller næste formiddag, hvor der også holdes en samling. Efter aftale med familien kan gives meddelelse til samtlige forældre om tid og sted for begravelsen. Der flages på halv stang under begravelsen, og bagefter på hel stang. Leder og en nær knyttet medarbejder deltager i begravelsen. Institutionen holder kontakt med den berørte familie. Vær forberedt på politiets afhøringer: Ingen har pligt til at udtale sig til politiet iht. retsplejelovens bestemmelse 752 stk. 1. Reglerne i retsplejeloven følges., men vi opfordrer til at samarbejde med politiet. Det er muligt at have en advokat tilstede, når du skal udtale dig til politiet. Ved ulykkestilfælde er det vigtigt hurtigt at drage omsorg for barnets familie ved eventuelt at sikre at de ikke overlades alene. Side 4
Tiden efter ulykken Personalet søger at holde tæt kontakt til forældrene gennem forløbet og tiden umiddelbart efter, eventuelt ved hjemmebesøg. Dog må vi respektere forældrenes mulige vrede og afvisning. Personalegruppen kan modtage krisehjælp fra kommunens psykologer og/eller anden krisepsykologi tiden efter ulykken. Ved ulykkestilfælde er det vigtigt at drage omsorg for den enkelte og hele personalegruppen ved at: Sørge for ekstra bemanding i institutionen som aflastning, da det er vigtigt, at blive fritaget for ansvar, men det er også vigtigt at være på arbejdspladsen så man kan få bearbejdet hændelsesforløbet med kollegerne. Leder vurderer om der er behov for akut psykologhjælp. Vær OBS på at ingen kolleger det første døgn er overladt til sig selv, og hvis ulykken er sket en fredag, er det en god ide at holde kontakt til hinanden i weekenden. Vær opmærksom på om hændelsen skal anmeldes som arbejdsskade, da det kan vise sig, at man har fået psykiske men af ulykken, og dermed har krav på erstatning m.v. Snak med leder om dette. Der skal indberettes til institutionens forsikringsselskab, eget forsikringsselskab samt indberettes til Arbejdsskadestyrelsen. Kontakt din fagforening. Fagforeningen kan bl.a. påse, at din arbejdsgiver husker at anmelde ulykken til Arbejdsskadestyrelsen. Side 5
Et barn dør Ventet dødsfald Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. To medarbejdere vælges som kontaktpersoner for den berørte familie. Hvis muligt kan der tages på hjemmebesøg. Vi skal lytte meget til familien og spørge ind til, hvordan vi kan støtte barnet/ familien bedst. Institutionen bakker op om familien i forhold til, hvor meget barnet skal vide, og på hvilken måde informationerne gives. Vi skal søge oplysninger fra familien om, hvad de fortæller barnet om døden og det efterfølgende. Der gives løbende information til stuens børn om det syge barn efter aftale med barnets forældre. En af kontaktpersonerne kan besøge barnet hjemme eller på sygehuset, hvis barnet er fraværende fra institutionen gennem længere tid. Der sendes tegninger og breve til det syge barn. Vi skal sørge for, at de bøger, vi har i huset eller låner på biblioteket om sygdom/død, er lettilgængelige for børnene, så de kan læses højt på opfordring. Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog med videre) i det omfang, den enkelte eller alle har brug for det. Uventet dødsfald Når meddelelsen om dødsfaldet gives institutionen, samles personalet snarest muligt, så alle kan være ens informeret. Eventuelt søges støtte i form af personale fra andre institutioner til praktisk hjælp med børnene. Personalet kontakter ppr/dagtilbudschefen for at få hjælp i situationen og efterfølgende. Ved dødsfaldet Når dødsfaldet er sket, holder vi samling med alle børn og personalet og hejser vores flag på halv stang. Vi fortæller børnene i korte, letforståelige vendinger, hvad der er sket. Der kan tændes lys og måske synges en sang for den døde. Måske er det her, vi taler om at være ked af det, at savne og sørge. Hvis et søskendebarn er i institutionen denne dag, inddrages det i forberedelserne til samlingen. Er søskendebarnet ikke i institutionen til den fælles samling, holdes en ekstra samling på stuen, når barnet er tilbage igen, hvor der tales om dødsfaldet. Dog ikke, hvis der er tale om et vuggestuebarn, her er personalet blot ekstra opmærksom på at tale med barnet om dødsfaldet, i det omfang barnet har sprog til det. Alle børn får et brev med hjem om dødsfaldet. Informationen gives efter aftale og med respekt for familiens ønsker. I brevet oplyses om almindelige reaktioner hos børn i forbindelse med dødsfald. Side 6
Begravelsen Hvis det er muligt deltager 2-3 medarbejdere i selve begravelsen. Under alle omstændigheder sendes en bårebuket eller krans fra institutionen. Tiden efter begravelsen Personalet tager initiativ til jævnligt at tale med familien om det døde barn og forløbet omkring dødsfaldet, hvis familien fortsat er tilknyttet børnehuset. Der holdes skærpet opmærksomhed på eventuelt søskendebørn fremover. På barnets garderobeplads mindes vi barnet med en lille blomst - i den første uge efter dødsfaldet. Der tales jævnligt med børnene om det afdøde barn. Efter vurdering blandt andet af børnenes alder besøges kirkegård og gravsted. Bagest i denne handlingsplan er der et udkast til brev ved dødsfald. Side 7
Et barn mister en af sine nærmeste (far, mor, søskende) Ventet dødsfald Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. To medarbejdere vælges som kontaktpersoner for den berørte familie. Vi skal lytte meget til familien og spørge ind til, hvordan vi kan støtte barnet/familien bedst. Institutionen respekterer familiens ønske om, hvor meget barnet skal vide, og på hvilken måde informationerne gives. Vi skal søge oplysninger fra familien om, hvad de fortæller barnet om døden og det efterfølgende. Vi skal sørge for, at de bøger, vi har i huset eller låner på biblioteket om sygdom/død, er lettilgængelige for børnene, så de kan læses højt på opfordring. Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog m. v.) i det omfang, den enkelte eller alle har brug for det. Uventet dødsfald Når meddelelsen om dødsfaldet gives institutionen, samles personalet snarest muligt, så alle kan være ens informeret. Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog m.v.) i det omfang, den enkelte eller alle har brug for det. Ved dødsfaldet Når dødsfaldet er sket, holder vi samling med alle børn og personale og hejser vores flag på halv stang. Vi fortæller børnene i korte, letforståelige vendinger, hvad der er sket. Der kan tændes lys og måske synges en sang for den døde. Måske er det her, vi taler om at være ked af det, at savne og sørge. Hvis barnet er i institutionen denne dag, inddrages det i forberedelserne til samlingen. Er barnet ikke i institutionen til den fælles samling, holdes en ekstra samling på stuen, når barnet er tilbage igen, hvor der tales om dødsfaldet. Dog ikke, hvis der er tale om et vuggestuebam, her er personalet blot ekstra opmærksom på at tale med barnet om dødsfaldet i det omfang, barnet har sprog til det. Alle børn får et brev med hjem om dødsfaldet. Informationen gives efter aftale og med respekt for familiens ønsker. I brevet oplyses om almindelige reaktioner hos børn i forbindelse med dødsfald. Side 8
Begravelsen Hvis det er muligt deltager 2-3 medarbejdere i selve begravelsen. Under alle omstændigheder sendes en bårebuket eller krans fra institutionen. Tiden efter begravelsen Personalet tager initiativ til jævnligt at tale med barnet og familien om den afdøde og forløbet omkring dødsfaldet. Der holdes skærpet opmærksomhed på barnet fremover. Efter vurdering blandt andet af barnets alder besøges kirkegård og gravsted. Bagest i denne handlingsplan er der et udkast til brev ved dødsfald. Side 9
Alvorlig sygdom/død blandt personalet Under sygdom Det er vigtigt at kolleger fastholder kontakten til den syge via besøg, telefonsamtaler og breve med videre. Det er kollegerne, der må bære ansvaret for at holde kontakten, også selvom der er afvisninger/urimeligheder fra den sygemeldtes side. I personalegruppen vendes jævnligt, hvordan vi kan støtte den syge kollega bedst muligt, samt hvordan hverdagen i institutionen kan fungere med sygdommen. Lederen sørger for dækning af vikar m.m. Efter aftale med den sygemeldte underrettes forældre og børn i den form og det omfang, det skønnes nødvendigt. Personalet søger i samarbejde med lederen støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog m.v.) i det omfang, den enkelte eller alle har brug for det. Ved dødsfald Når dødsfaldet er sket, holder vi samling med alle børn og personale og hejser vores flag på halv stang. Vi fortæller børnene i korte letforståelige vendinger, hvad der er sket. Der kan tændes lys og måske synges en sang for den døde. Måske er det her, vi taler om at være ked af det, at savne og sørge. Alle børn får brev med hjem. Personalet deltager i begravelsen i størst muligt omfang. Der sendes under alle omstændigheder en buket fra institutionen. Den afdøde mindes i institutionen en tid efter, - med f.eks. blomster, tegninger eller foto. Bagest i denne handlingsplan er der et udkast til brev ved dødsfald. Alvorlig sygdom blandt personalet eller personalets pårørende. Lederen aftaler med den sygdomsramte, hvilken rolle institutionen skal spille i sygdomsforløbet. Hvad kan vi hjælpe med og hvor meget må vi informere børn og forældre? Lederen aftaler med den sygdomsramte omkring ansættelsesforhold. Der tilbydes krisehjælp, hvis dette skønnes nødvendigt. Institutionen sender evt. blomster. Kontakten holdes til den sygdomsramte. Side 10
Udkast til brev til hjemmet ved børns/ forældres/personales dødsfald Kære familie til........ I institutionen har vi i dag fået den sørgelige meddelelse, at XX er død. Det skete i går xxxdag på grund af xxx Vi har snakket med børnene om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Når en person dør, kan et bam være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. For eksempel vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget, er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, og andre igen har for eksempel ondt i maven eller i hovedet. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler. I er som altid velkomne til en snak med personalet om jeres barns reaktioner. N.B.: Ved ulykke institutionen: Vi vil gerne se jer forældre til et møde om ulykken her i institutionen i morgen aften kl. 19, hvor også repræsentanter fra Favrskov kommune vil deltage. Vi håber meget, at I kan deltage trods det korte varsel Giv besked til personalet, om I kan komme til mødet i morgen aften. Med venlig hilsen fra personalet Leder-underskrift Side 11
Vigtige telefonnumre Alarmcentralen 112 Politiet 114 Falck 70 10 20 30 Skadestuen 87 31 50 50 Kommunen 89 64 10 10 Dagtilbudschef 89643301 PPR 89641010 eller 89643213 Falck krisehjælp 70 10 20 12 Grævlingehulen 89643742 Leder Mette Bjerregaard 22863263 22385464 86954110 Filuren 89643750 Leder Brian Leth Hansen 27641940 Klintholm 89643745 Leder Ane Nør 26245767 Side 12