Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Landbrug/Direkte Betalinger Sagsnr./dok.nr.: 14-80181-000001 Dato: 29. juli 2014 Notat Udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema har været i offentlig høring fra den 12. maj 2014 til den 6. juni 2014. 1. Baggrund Bekendtgørelsen er en følge af landbrugsreformens nye regler om arealstøtte, som skal gælde for 2015, og fastsætter bl.a. hvorledes, der skal ansøges herom. Bekendtgørelsen viderefører mange af de materielle regler om ansøgning i den nugældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort, jf. bekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2012 med senere ændringer. En af de væsentligste forskelle i forhold til de nugældende regler består i opgørelsen af det støtteberettigede areal i en markblok, der indeholder permanente græsarealer med spredte ikkestøtteberettigede arealer. Herudover er der kommet nye regler for indtegning af arealer, hvor indtegningen bl.a. vil være styrende for ansøgningen. Ansøgningsfristen for rettidig indsendelse af Fællesskema fastsættes i den nye bekendtgørelse til den 21. april, og ændringsfristen for Fællesskema og markblokrettelser fastsættes nu til 20 kalenderdage efter ansøgningsfristen, hvilket i 2015 vil være den 11. maj. Fristen vedr. for sen indsendelse af ansøgningen på 25 kalenderdage efter ansøgningsfristen bliver den 18. maj i 2015 (pga. weekend). Endvidere er der fastsat regler om, at dokumentation, som kræves vedlagt støtteansøgningen, skal indsendes inden ansøgningsfristens udløb. Derudover bliver dispensationsadgangen til at indsende ansøgningen på papir nu afskaffet. I stedet kan konkursboer og dødsboer samt ansøgere, der på grund af særlige omstændigheder er forhindret i at oprette en elektronisk fuldmagt, indgive en fuldmagt uden anvendelse af Fødevareministeriets Tast selv-service, hvorefter en fysisk eller juridisk person på vegne af ansøger kan indgive ansøgningen gennem Fødevareministeriets Tast selv-service.
Bekendtgørelsen har været sendt i høring hos følgende: Interesseorganisationer 3F Advokatsamfundet Bæredygtigt Landbrug DAKOFO Danmarks Biavlerforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Landboungdom Danmarks Naturfredningsforening Dansk Erhverv Dansk Gartneri Dansk Industri Dansk Juletræsdyrkerforening Dansk Kartoffelproducentforening Dansk kvæg Dansk Land- og Strandjagtforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Planteværn Dansk Skovforening Dansk økologisk gedeavl Danske Svineproducenter Danske biavleres landsforening DANVA Den Grønne Nøgle v/horesta Det Dyreetiske Råd Det Grønne Kontaktudvalg, sekretariatet Det Økologiske Fødevareråd Dialogforum Foderstofudvalget Dyrenes Beskyttelse Erhvervsbiarvlerne Finansrådet Forbrugerrådet Foreningen af Vandværker i Danmark Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Frie bønder - levende land Hedeselskabet Kommunernes Landsforening Landboungdom Landbrug & Fødevarer Landdistrikternes Fællesråd Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter Landsforeningen Dansk Fåreavl Landsforeningen Danske Maskinstationer Natur & Samfund Plantning & Landskab, Landsforeningen Realkreditforeningen Realkreditrådet Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Sammenslutningen af Danske Småøer Skovdyrkerne 2
Videnscentret for Landbrug Økologisk Landsforening Universiteter Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU - Natur- og Biovidenskabeligt fakultet Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet DCA Aarhus Universitet DCE Myndigheder Danske Regioner Datatilsynet Følgende har afgivet bemærkninger: Forbrugerrådet Tænk Roskilde Universitet Syddansk Universitet Dansk Landbrugsrådgivning Landbrug & Fødevarer Datatilsynet 2. Generelle bemærkninger Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Roskilde Universitet, Syddansk Universitet. Forbrugerrådet Tænk har meddelt, at bekendtgørelsen ligger uden for deres interesseområde, og de derfor vil undlade at forholde sig til denne. Datatilsynet har noteret, at det bl.a. fremgår af udkastet, at påkrævet dokumentation nu også skal indsendes via Fødevareministeriets Tast selv-service, samt at dispensationsadgangen til at indsende ansøgning på papir afskaffes. Derudover har Datatilsynet ingen yderligere bemærkninger. 3
NaturErhvervstyrelsen skal oplyse om, at Tast selv-service benytter NemID til at regulere brugeradgangen samt krypteret kommunikation. Løsningen lever derfor op til offentlig, bedste praksis i forhold til at etablere adgang til selvbetjeningsløsninger, idet der heller ikke benyttes almindelig pinkode. Landbrug & Fødevarer (herefter LF) konstaterer, at det elektroniske Fællesskema er et centralt element i NaturErhvervstyrelsens Tast-Selv-system, og dermed i udbetalingen af landbrugsstøtten. Med udgangspunkt i de problemer, der tidligere har været med IT-systemets performance, og da mange landmænds økonomi er afhængige af en rettidig udbetaling af landbrugsstøtten, opfordrer LF NaturErhvervstyrelsen til, at have fuld opmærksomhed på den nødvendige IT-udvikling. Hertil skal NaturErhvervstyrelsen bemærke, at der i styrelsen er fuld fokus på, at ansøgningsrunden kan åbne den 1. februar 2015, og at landmænd og konsulenter har et effektivt IT-system, der fungerer fejlfrit under hele ansøgningsperioden. Endvidere skal NaturErhvervstyrelsen bemærke, at der i år arbejdes på en kendt IT-platform, hvilket betyder, at funktionerne er modnet gennem de sidste par år. Det er derfor styrelsens opfattelse, at selvom der vil være ændringer i IT-systemet, vil disse ikke ændre de helt grundlæggende funktioner i systemet. 3. Konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser 2, nr. 2 og 3 Definition af markblok og mark LF bemærker, at bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. opererer med begrebet landbrugsparcel, og finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at NaturErhvervstyrelsen præciserer definitionerne i bekendtgørelse om markkort og elektronisk Fællesskema, der anvender begreberne markblok og mark, så man undgår potentiel terminologiforvirring. NaturErhvervstyrelsen kan oplyse, at anvendelsen af begrebet landbrugsparcel er det begreb, som forordningerne om reformen anvender. En landbrugsparcel skal indtegnes og opmåles særskilt. Som følge af de nye krav som følge af ordningen med betaling for opfyldelse af grønne krav, herunder om flere afgrøder på bedriften og etablering af miljøfokusområder, vil landbrugsparcel naturligt ligge tæt på markbegrebet. På den baggrund fastholder NaturErhvervstyrelsen den gældende formulering i grundbetalingsbekendtgørelsen, hvilket fremgår af høringsnotatet vedrørende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.. 4
I samme forbindelse skal NaturErhvervstyrelsen bemærke, at begreberne mark og markblok, er de mest anvendte begreber i dansk terminologi i denne sammenhæng, på trods af, at forordningerne om reformen ikke anvender begrebet mark, men alene opererer med begrebet markblok i form af begrebet referenceparcel. Da de forskellige betegnelser i grundbetalingsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om markblok og elektronisk Fællesskema bruges til at beskrive forskellige krav, og regulere forskellige situationer og forhold, er det ikke muligt at anvende de samme betegnelser overalt i de to bekendtgørelser. NaturErhvervstyrelsen fastholder derfor formuleringerne i bekendtgørelsen om markblok og elektronisk Fællesskema. 3, stk. 2 Pro rata for permanente græsarealer med spredte ikke-støtteberettigede områder LF meddeler, at de overordnet er positive overfor indførelsen af et pro rata-system, da det umiddelbart virker som en forenkling der kan sikre, at virkeligheden for de permanente græsarealer afspejler sig i reglerne. LF understreger dog, at der fortsat er en række uafklarede forhold, og at det ikke muligt at vurdere, hvorvidt pro rata reelt er en forbedring set i forhold til de nuværende regler, før disse detaljer er på plads. I forbindelse med indførelsen af et pro rata-system skal det ifølge LF afklares, hvordan det håndteres, hvis der er flere ansøgere i samme markblok, og den ene ansøger er uenig i den pro rata-sats, som NaturErhvervstyrelsen har foreslået for den pågældende markblok. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at det er afklaret, hvorledes flere ansøgere skal håndteres i forbindelse med fastlæggelsen af pro rata-satsen. Den pågældende ansøger skal melde fejl i markblokken, hvorefter NaturErhvervstyrelsen tager stilling til, om den angivne pro rata-sats er korrekt eller skal rettes til. Hvis markblokken ikke er tilstrækkelig ensartet, vil NaturErhvervstyrelsen om nødvendigt dele markblokken i to eller flere dele for at løse problemet med pro rata-satsen. Ligeledes meddeler LF at det skal afklares, hvilke sanktionsregler der gælder, hvis pro rata-satsen ændres som følge af kontrol. Skrækscenariet ifølge LF er, hvis ansøger sanktioneres ud fra en arealafvigelse på 20 pct., idet pro rata-kategorierne er i 20 procentsintervaller. Hertil bemærker LF, at det altid er afgørende, at sanktioner er proportionelle med overtrædelsen, hvorfor det i forbindelse med pro rata skal understreges, at flytning af et areal fra en pro rata-sats til en anden, ikke skyldes en bevidst handling fra ansøgers side. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at denne problemstilling er uafklaret. NaturErhvervstyrelsen skal oplyse om, at reglerne vedrørende sanktioner er forordningsfastsatte. NaturErhvervstyrelsen 5
har rettet henvendelse til Kommissionen med henblik på en afklaring af sanktionsreglerne i forbindelse med pro rata-systemet. Kommissionen har tilkendegivet at ville overveje mulighederne for at tillade, at der ikke bliver givet sanktioner som følge af ændringen i pro-rata koefficienten, men kun beregnes sanktioner som følge af egentlige arealafvigelser i forhold til det indtegnede areal, idet pro-rata koefficienten ikke er fastsat af ansøger, men af myndigheden. LF anfører, at det er uklart, hvordan samspillet mellem pro rata-systemet og aktivitetskravet bliver. Eftersom aktivitetskravet er en støttebetingelse, kan der ifølge LF ikke stilles krav om, at aktivitetskravet skal opfyldes på hele marken, dvs. overholdelse af kravet på 100 pct. af arealet, hvis der kun udbetales støtte til 80 pct. af arealet, hvis marken er i kategorien med 10-30 pct. ikkestøtteberettiget areal. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at der ikke er krav om aktivitet på 100 pct. af arealerne i den ovennævnte situation. Aktivitetskravet skal alene opfyldes på de dele af arealet, hvor der er plantedække. NaturErhvervstyrelsen ønsker ligesom LF, at de positive effekter ved pro rata-systemet er tydelige både for landbrugeren og for styrelsen. For at skabe fuldstændig klarhed over samspillet mellem aktivitetskravet og pro rata-systemet, har styrelsen dog kontaktet Kommissionen for at få en afklaring af problemstillingen, og navnlig muligheden for, at aktivitetskravet i stedet følger pro rata-satsen i markblokken og dermed styres direkte af denne. Kommissionen har tilkendegivet, at ikke-støtteberettigede arealer på over 100 m 2, og arealer, hvor der ikke er adgang for græssende dyr, f.eks. under træer, skal digitaliseres ud af markblokken. Prorata satsen fastsættes for det tilbageværende areal i markblokken. Kommissionen har tilkendegivet, at hele arealet i markblokken skal opfylde kravet til landbrugsaktivitet, idet pro-rata koefficienten vedrører beregningen af støtten, mens landbrugsaktiviteten vedrører det støtteberettigede areal. På baggrund af denne udmelding er 3, stk. 2, præciseret på dette punkt. NaturErhvervstyrelsen skal igen gøre opmærksom på, at reglerne vedrørende sanktioner er forordningsfastsatte. Derudover noterer LF, at sammenhængen mellem pro rata-systemet og landdistriktsordningerne endnu er et uafklaret forhold. LF understreger, at der skal kunne udbetales 100 pct. af tilskudssatsen uagtet, at tilsagnet dækker et areal, der har en lavere pro rata-sats på eksempelvis 80 pct. Ifølge LF er det vigtigt, at gødningskvoten beregnes på baggrund af det totale areal i markblokken og ikke med udgangspunkt i pro rata-satsen. 6
I NaturErhvervstyrelsen arbejdes der med en pro rata model, hvor pro rata reduktionskoefficienten kun anvendes på støtteordninger under direkte betalinger, dvs. grundbetaling, grønne krav, osv. Endvidere arbejdes der på, at systemet også anvendes på økologisk arealtilskud som den eneste foranstaltning på Landdistriktsprogrammet, hvilket dog endnu ikke er endeligt afklaret. Dette giver mulighed for, at der på ældre tilsagn fortsat kan indsendes en udbetalingsanmodning på hele tilsagnsarealet, uanset om marken er placeret i fx en pro rata 60 pct. markblok. I givet fald sendes en ændringsbekendtgørelse i høring til efteråret. For landdistriktsstøtteordninger, hvor der således ikke anvendes pro rata, udbetales tilskud i stedet på grundlag af det støtteberettigede tilsagnsareal. I forhold til spørgsmålet om beregningen af gødningskvoten skal NaturErhvervstyrelsen bemærke, at gødningskvoten fortsat vil blive beregnet på baggrund af det faktisk dyrkede areal på marken uafhængigt af en evt. pro rata sats i markblokken. LF konstaterer, at angivelsen af de ikke-støtteberettigede arealer i 2015 fastlægges af NaturErhvervstyrelsen, og er derfor af den opfattelse, at dette skal være bindende, således at landmanden ikke risikerer at komme i klemme i forhold til de nye regler med sanktioner til følge. Derfor mener LF, at det bør præciseres, at ansøger er berettiget til støtte svarende til det støtteberettigede areal i markblokken, som angives af NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at problemstillingen om sanktionering er uafklaret. Styrelsen har derfor kontaktet Kommissionen med henblik på en afklaring heraf. 4 Indsendelse af ændringsforslag LF anfører, at det ikke er rimeligt, at det skal komme ansøgere til skade, hvis der er fejl i ansøgningsmaterialet fra NaturErhvervstyrelsens side og finder det overraskende, at man skal søge om at få rettet fejl i markblokke m.m. Ifølge LF må det være umiddelbart indlysende og kunne håndteres som en rettelsesanmodning, at såfremt ansøger tegner udover markblokken og vælger at sende ansøgningen ind, er det fordi markblokken er fejlbehæftet og skal rettes. LF anfører desuden, at det ligesom i Enkeltbetalingsordningen, skal være muligt for ansøger at ændre markblokkens netto/taraareal efter ansøgningsfristen, og i forbindelse med et høringsbrev. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at ansøger er forpligtet til korrigere markblokken, hvis informationerne om markblokkens areal, placering eller grænser er ukorrekt. Det samme gælder i relation til størrelsen og placeringen af miljøfokusområder. Dette følger af art. 17, stk. 5 og art. 16 i 7
den implementerende retsakt til 1306/2013. Forsinket indsendelse af ansøgningen og ændring af ansøgningen accepteres indtil 25 dage efter ansøgningsfristen, jf. art. 13 i den delegerede retsakt til 1306/2013. Herefter kan ansøgningen ikke ændres, bortset fra hvis arealer trækkes ud af ansøgningen, forudsat at ansøger ikke er orienteret om en uregelmæssighed eller er orienteret om gennemførelse af et kontrolbesøg. jf. art. 15, stk. 3 i den implementerende retsakt til 1306/2013. På denne baggrund, er ansøger forpligtet til at korrigere ukorrekte markblokke i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen. Efter udløb af fristen for forsinket indsendelse af ansøgningen eller ændringsfristen, kan der ikke godkendes korrektioner til markblokkene med virkning for ansøgningsåret. Hvis ansøger modtager et høringsbrev om overanmeldelse af arealet, er ansøger orienteret om en uregelmæssighed og kan i denne situation ikke korrigere markblokken. Det følger af ovenstående, at ansøger har pligt til at indberette fejl i ansøgningen senest ved ændringsfristens udløb. Dette gælder desuden også fejl i netto-arealet. Efter art. 5, stk. 2, i den delegerede retsakt til 1306/2013 skal NaturErhvervstyrelsen oplyse ansøger om det maksimalt støtteberettigede areal, og ansøger har efter art. 16, stk. 5, 2. og 3. afsnit, i den implementerende retsakt til 1306/2013, pligt til at indberette fejl i de oplysninger, som styrelsen stiller til rådighed. NaturErhvervstyrelsen vil til 2016 undersøge mulighederne for, at ansøgninger med marker tegnet udenfor en markblok automatisk skal betragtes som et markblokændringsforslag. Det vil ikke kunne nås til 2015. Det vil ikke være muligt at fortsætte den hidtidige praksis, der vil indebære store forsinkelser af denne sagstype med risiko for, at evt. fysiske kontroller ikke vil kunne gennemføres til tiden, ligesom støtteudbetaling vil kunne blive meget forsinket. 5, stk. 2 Frist for modtagelse af ændringsforslag LF anmoder om baggrunden og hjemlen til denne bestemmelse forklaret, idet markblokke kan justeres ned til ugunst for ansøger efter den fastsatte frist. NaturErhvervstyrelsen skal oplyse om, at det er gældende ret, der er videreført med reformen. I den gældende forordning (EF) nr. 1122/2009 fremgår fristen for modtagelse af ændringsforslag af art. 12, stk. 4. Med reformen har bestemmelsen ændret ordlyd, men det er NaturErhvervstyrelsens opfattelse, at der ikke er sket materielle ændringer herved. Det følger af art. 16, stk. 5, 2. og 3. afsnit, i den implementerende retsakt til 1306/2013, at landbrugeren skal indberette alle fejl i det materiale, som NaturErhvervstyrelsen stiller til rådighed. Af art. 14 i samme retsakt fremgår desuden fristen for indberetning af fejl/indsendelse af ændringer. 8
6, stk. 3 Åbningsdato for indgivelse af Fællesskema LF meddeler, at ansøgningsrunden skal åbnes tidligere end den 1. februar, eksempelvis den 1. december eller den 1. januar, hvilket er det eneste forhold, der kan gøre en ændring af ansøgningsfristen til den 16. april acceptabel, idet den samlede ansøgningsperiode herved ville blive forlænget. Dansk Landbrugsrådgivning (herefter DL) angiver også, at det ikke er acceptabelt, at det elektroniske Fællesskema først åbner den 1. februar, særligt da der er en mængde nye regler, som skal formidles til landmændene, og da ansøgningsperioden i år indeholder færre arbejdsdage. Derfor mener DL, at det er altafgørende, at det elektroniske Fællesskema åbner senest den 1. januar 2015, hvilket giver den fornødne tid til at udfylde ansøgningerne i et effektivt og mindre stressende arbejdsforløb for brancheorganisationens medarbejdere. Endvidere anfører DL, at målet på længere sigt må være, at ansøgningsskemaet åbner allerede den 1. oktober, således at det kan udfyldes i løbet af efterårsog vinterperioden, og kan færdiggøres sammen med både gødnings- og sprøjtejournalindrapportering og indrapportering af efterafgrøder. NaturErhvervstyrelsen fastholder 1. februar som ansøgningsrundens åbningsdato, og dermed også som deadline for, hvornår alt relevant materiale i forbindelse med ansøgningen skal være tilgængelig for ansøger. Overordnet skal NaturErhvervstyrelsen dog gøre opmærksom på, at styrelsen altid har åbningsdatoen for ansøgningsrunden i fokus som et væsentligt punkt, og at der i den forbindelse lægges stor vægt på, at adgangen til ansøgningsmaterialet kan ske så tidligt som muligt. Derfor bestræber styrelsen sig også på, at de enkelte dele til ansøgningen bliver tilgængelige løbende forud for åbningsdatoen, så snart det er muligt. Det er styrelsens hensigt, at der fremover skal være større mulighed for, at forberede den enkelte ansøgning i månederne op til ansøgningsrundens start, end der har været hidtil. I og med at markkortet bliver styrende for det ansøgte areal, og da Fødevareministeriets internet markkort (herefter IMK) er åbent hele året, vil der fremover være bedre mulighed for at indtegne arealerne, og dermed det ansøgte areal, på forhånd. Forud for ansøgningsrunden i 2015 vil NaturErhvervstyrelsen desuden bestræbe sig på, så tidligt som muligt, at færdiggøre de korttemaer i IMK, som er nødvendige for at forebygge overlap og for at oplyse om markblokkens pro rata-sats, idet opdateringen af alle berørte pro rata markblokke dog ikke kan forventes afsluttet pr. 1. februar 2015. 7, stk. 1 og 2 Ansøgnings- og ændringsfrist for modtagelse af Fællesskema Med hensyn til ansøgningsfristen i 7, stk. 1, anfører LF, at det ikke er acceptabelt, at fristen er fastsat til den 16. april. I 2014 blev ansøgningsfristen undtagelsesvist flyttet til den 16. april af hen- 9
syn til implementeringen af den nye landbrugsreform. Dette er imidlertid ikke ens betydende med, at denne indskrænkning af ansøgningsperioden skal fortsætte. Navnlig af hensyn til konsulenternes tilrettelæggelse af deres arbejde, herunder udfordringerne med økologi- og miljøordningerne samt usikkerheden omkring nedbrud og performance på Tast selv-service, er det ifølge LF centralt, at ansøgningsrunden spredes ud over så lang tid som muligt. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at baggrunden for, at ansøgningsfristen ligesom i 2015 i høringsudkastet er fastsat til den 16. april er, at der i forordningsgrundlaget er stillet nye krav til fysisk kontrol som følge af de nye grønne krav, der er indeholdt i reformen. Kontrollen skal således finde sted i specifikke og korte perioder på året. Fx skal kontrollen af det grønne krav om flere afgrødekategorier på bedriften ske i vækstperioden, dvs. i juni-juli, mens kontrollen af efterafgrøder, anmeldt som miljøfokusareal, skal ske i perioden september-oktober. Dermed skal NaturErhvervstyrelsen samlet set bruge mere tid på at udføre den påkrævede kontrol. Der er brug for at afslutte ansøgningsrunden så tidligt som muligt, så forberedelsen af kontrollen kan komme i gang tidligere. Herved er chancen for at opnå udbetalingsmål på 95 pct. den 1. december størst. Det er korrekt, at styrelsen i forbindelse med bekendtgørelsen for 2014 ikke havde tilkendegivet, at der også ville blive indført en tidlig ansøgningsfrist fremover. Styrelsen er klar over, at en tidlig ansøgningsfrist lægger pres på de konsulenter, der indsender rigtig mange ansøgninger. I tidligere år har der dog typisk været en lavere aktivitet i de først uger af ansøgningsperioden, hvorimod konsulenterne i 2014 har haft en mere jævn indsendelse af ansøgninger end tidligere. Da dette betragtes som en positiv udvikling, er det styrelsens ønske, at denne udvikling også fortsætter fremover. NaturErhvervstyrelsen har dog under henvisning til bemærkningerne valgt at ændre fristen til den 21. april. NaturErhvervstyrelsen vil bestræbe sig på, at landmænd og konsulenter får god mulighed for, at sætte sig ind i de nye støtteordninger i løbet af efteråret, både ved at publicere vejledningsmateriale, men også ved at komme ud i landet til konsulentvirksomheder og lokale landboforeninger. På den måde kan landmænd og konsulenter forberede sig grundigt inden ansøgningsrundens start. I forhold til ændringsfristen i 7, stk. 2, anfører LF, at ændringsfristen bør være den dato, som forordningen foreskriver som den senest mulige. I den forbindelse anfører LF, at det i 2015 er særlig vigtigt i forhold til den nye regel om, at overlap skal være rettet senest på ændringsfristen. 10
Hertil skal NaturErhvervstyrelsen bemærke, at der ikke vil være reel mulighed for at rette uoverensstemmelser i perioden fra medio maj til 31. maj, idet styrelsens nye sagsbehandlingssystem gør, at der allerede i den periode vil være udsendt høringsbrev om de pågældende arealer, hvorved landmanden er forhindret i at indsende ændringer for det pågældende areal. Grunden til dette er, at den administrative kontrol allerede starter få dage efter ansøgningsfristen. Endvidere er det styrelsens opfattelse, at det nye sagsbehandlingssystem vil betyde, at mange breve vil blive udsendt automatisk, dvs. hurtigere end styrelsen er vant til i dag. Spørgsmålet om ændringsfristen har også sammenhæng med spørgsmålet om den nødvendige administrative såvel som fysiske kontrol. Med den nye ansøgningsfrist fastsat til den 21. april, ændrer NaturErhvervstyrelsen også ændringsfristen, som herved fastsættes til den 11. maj 2015, dvs. 20 kalenderdage efter ansøgningsfristen. I forhold til muligheden for at ændre i afgrødekoden på marken har NaturErhvervstyrelsen lukket for denne mulighed for at kunne sikre en effektiv kontrol af kravet om flere afgrødekategorier på bedriften. Sager udlagt til fysisk kontrol skal være færdigforberedte, så de pågældende marker kan besigtiges i perioden fra den 1. juni til 31. juli. Det er ikke muligt for styrelsen at gennemføre den påkrævede kontrol, så længe landmanden har mulighed for, at ændre den indberettede afgrøde. Hvis en landmand ikke har haft mulighed for at tilså en mark, eller hvis en mark skal sås om, vil styrelsen udføre den administrative kontrol ud fra de anmeldte afgrøder, dvs. ud fra det landmanden har planlagt at dyrke. Styrelsen skal dog bemærke, at hvis det ved en fysisk kontrol viser sig, at der er en anden afgrøde på marken, er det den fysiske afgrøde, som lægges til grund i kontrollen. 9, stk. 2, 3,4,5 nr. 4 og 6 Indtegning og identificering af arealer i ansøgningen I forhold til 9, stk. 2, noterer LF, at det fremover bliver det indtegnede areal, der bliver styrende for ansøgningen. LF imødeser derfor gerne underbyggende dokumentation for, at der i forordningen stilles så strenge krav til nøjagtighed i indtegningen. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at det fremgår af art. 16, stk. 1, i den implementerende retsakt til 1306/2013, at markindtegningen danner grundlag for det ansøgte areal. I forordningen kaldes det for en geo-spatial støtteansøgning. Der findes endnu ingen egentlige guidelines fra Kommission, men Kommissionen har dog ved flere lejligheder (forvaltningskomiteer og workshops) understreget, at bestemmelsen betyder, at det er markindtegningens areal, som skal være gældende i ansøgningen. 11
LF finder desuden, at 9, stk. 3, er uklart formuleret. LF læser bestemmelsen således, at pro ratasatsen kun gælder for grundbetalingen og for ordningerne omlægning til økologi, økologisk arealtilskud og miljøbetinget tilskud, mens øvrige landdistriktstilsagn kan modtage 100 pct. af tilskuddet, selvom tilsagnsarealet er beliggende i en mark med en lavere pro rata-sats, eksempelvis på 80 pct. LF understreger, at der skal kunne udbetales 100 pct. af tilskudssatsen til ordninger under landdistriktsprogrammet, herunder også omlægning til økologi, økologisk arealtilskud og miljøbetinget tilskud, uagtet at tilsagnet dækker et areal, der har en lavere pro rata-sats. Hvis der er arealer i marken, der ikke er tilskudsberettigede, kan ansøger tegne disse ud, som det også er tilfældet efter de nugældende regler. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at pro rata-systemet indtil videre ikke gælder for de arealbaserede landdistriktsstøtteordninger. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at der først i efteråret 2014 vil være en endelig afklaring på, hvorvidt pro rata-systemet skal gælde for ordningen økologisk arealtilskud. Når denne afklaring er på plads, har styrelsen til hensigt at foretage de nødvendige ændringer i bekendtgørelsen, således at ordningen vil blive omfattet af bestemmelserne om pro rata. Styrelsen vil desuden have fokus på, at ændringerne tydeligt angiver reglerne for, hvorledes ordningen økologisk arealtilskud skal fungere i forhold til pro rata-systemet. En sådan ændringsbekendtgørelse vil blive sendt i særskilt høring. Hvis styrelsen beslutter at anvende pro rata for økologisk arealtilskud, forventes det at pro ratasystemet vil blive anvendt på samme måde som for ordningen grundbetaling. I den forbindelse skal NaturErhvervstyrelsen bemærke, at det fremgår af forordningsgrundlaget for landdistriktsstøtte, at støtte til økologisk landbrug ydes pr. hektar landbrugsareal, og at landbrugsareal er defineret på samme måde som i grundbetalingsordningen. I forhold til 9, stk. 4, anfører LF, at indtegningen af en mark som noget nyt ikke må overskride grænserne for andre indtegnede marker. Ifølge LF vil det i praksis betyde, at langt de fleste krydskontroller skal løses under ansøgningsrunden, og senest inden ændringsfristen. LF konstaterer, at det er positivt, at det bliver muligt at løse krydskontrollerne tidligt i sæsonen, og at det kan gøres uden støttemæssige konsekvenser. LF udtrykker bekymring for, hvordan de nye regler vil komme til at fungere i praksis. Ifølge LF er det dels stadig meget uklart, hvordan det vil blive håndteret i Tast selv-service, og dels er det svært 12
at forudse, hvor meget ekstra arbejde det i realiteten vil give for landmænd og konsulenter under ansøgningsrunden. LF stiller spørgsmålstegn ved, om det i realiteten vil betyde, at en lang række ansøgninger ikke kan afsluttes før i sidste øjeblik inden ansøgningsfristen. LF bemærker, at det skaber usikkerhed om retsstillingen for den landmand, der søger sidst i en blok med flere ansøgere. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at det ikke er nyt, at indtegninger på markkortet ikke må overlappe. Én til én modellen har blot gjort konsekvenserne større, idet man nu ikke kan indtegne større areal, end man anmelder, hvorfor overlappende indtegninger som udgangspunkt vil betyde rådighedskonflikt. En landmand, der indtegner sidst, kan godt indtegne henover marker. Ligeså snart der opstår et overlap, vil begge ansøgere få besked gennem Tast selv-service via sms eller e-mail, så ansøgerne kan løse dette i fællesskab. Hvis dette ikke sker, træffer NaturErhvervstyrelsen afgørelse herom. Det er korrekt, at bestemmelsen muligvis kan medføre, at en ansøger skal rette sin ansøgning i sidste øjeblik. En fejl i ansøgningen, i dette tilfælde overlappende marker, skal ikke rettes inden ansøgningsfristen, men blot senest ved udløbet af ændringsfristen. Med hensyn til 9, stk. 5, nr. 4, mener LF at det bør undersøges, om det er muligt, at anmelde miljøfokusområde-efterafgrøder (herefter MFO-efterafgrøder) som en arealangivelse, ligesom efter den nationale lovgivning om efterafgrøder. Hvis en MFO-efterafgrøderne anmeldes med en arealangivelse, vil det ifølge LF være muligt at undgå problematikken omkring overanmeldelse af MFOarealer. Det vil give landmanden et bedre overblik over, om de anmeldte MFO-arealer rent faktisk er tilstrækkelige til at leve op til forpligtelsen om etablering af miljøfokusområder. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at ansøger skal identificere alle sine arealer, dvs. indtegne arealerne på et markkort med korrekt størrelse, placering og grænser. I medfør af art. 16, stk. 5, 1. afsnit, i den implementerende retsakt til 1306/2013 gælder dette også for miljøfokusområder. På den baggrund mener NaturErhvervstyrelsen, at forslaget vedrørende anmeldelse af miljøfokusområder som en arealangivelse, ikke er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne. I forhold til 9, stk. 6, meddeler LF, at det forhold, at en ansøger har indtegnet en mark og indsendt ansøgningen med marken udenfor markblok, bør anses for en ansøgning om, at der skal oprettes en markblok, der omfatter dette areal. 13
NaturErhvervstyrelsen skal henvise til besvarelsen ovenfor vedrørende 4 om indsendelse af ændringsforslag. 11 og 12, stk. 5 og 6 Fuldmagt LF konstaterer, at det er positivt, at det nu bliver muligt at afgive fuldmagt til Tast selv-service i papirform i de tilfælde, hvor der er tale om dødsboer og konkursboer, samt ved særlige omstændigheder. Ifølge LF er det imidlertid helt centralt, at denne fuldmagtsløsning udvides til at kunne anvendes generelt, dvs. uanset om der er tale om de tre ovennævnte tilfælde eller andre mere generelle tilfælde, og er derfor uforstående overfor, hvorfor dette ikke kan lade sig gøre. NaturErhvervstyrelsen skal indledningsvist bemærke, at styrelsen er underlagt de samme krav til obligatorisk digital forvaltning, som alle øvrige offentlige myndigheder, som et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Da det ikke er teknisk muligt for dødsboer og konkursboer at indsende Fællesskema og overdragelsesskema digitalt, har NaturErhvervstyrelsen udviklet muligheden for, at indsende en papirfuldmagt for disse grupper. Endvidere kan NaturErhvervstyrelsen oplyse, at der i vejledningen eller i hjælpeguides til Fællesskema vil fremgå eksempler på særlige omstændigheder, hvor ansøgere kan anvende papirfuldmagter. Det kan fx være i tilfælde af hospitalsindlæggelse, hvor landbrugeren af den grund ikke har mulighed for, at indsende en elektronisk fuldmagt eller Fællesskema. NaturErhvervstyrelsen skal dog samtidig gøre opmærksom på, at det altid vil være en konkret vurdering, hvorvidt der skal gives ansøger tilladelse til at anvende en papirfuldmagt. Med hensyn til 12, stk. 5, anfører LF, at de ikke mener, at kravet om to vitterlighedsvider på fuldmagten er hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor der er tale om helt sædvanlig partsrepræsentation jf. forvaltningslovens 8, hvor en konsulent repræsenterer en landmand. Ifølge LF kan kravet være med til at udvande reglerne om sædvanlig partsrepræsentation, hvorfor det bør revurderes af NaturErhvervstyrelsen. I forhold til 12, stk. 5, 2. pkt., anfører DL i samme retning, at det virker unødigt bureaukratisk, og vil forsinke ansøgningsprocessen væsentligt, hvis der skal indhentes to vitterlighedsvider til at attestere rigtigheden af fuldmagten. 14
NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at kravet om to vitterlighedsvidner ikke gælder for konkurseller dødsboer, men er nødvendig i alle særlige tilfælde, hvor der indsendes papirfuldmagt. Der kan fx være tale om en alvorlig syg landbruger, som nævnt ovenfor. Vidnerne skal attestere underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og udstederens myndighed, som er de samme krav, der gælder for vidner i forbindelse med tinglysning af skøde og pantebreve. Da betalingsrettigheder er aktiver af økonomisk værdi, og da indsendelse af Fællesskemaet indebærer forpligtelser for ansøger, fastholder NaturErhvervstyrelsen, at det er nødvendigt, at fuldmagten underskrives af to vitterlighedsvidner. I den sammenhæng kan det oplyses, at der gælder et lignende krav om vitterlighedsvidner for fuldmagter, der udstedes i forbindelse med tinglysning af skøde og pantebreve. Med hensyn til 12, stk. 6, konstaterer LF, at fuldmagten skal være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 1. april i ansøgningsåret. LF anmoder om et svar på, hvorledes en situation håndteres, hvor ansøger dør den 10. april. LF mener, at det ikke bør have indvirkning på den pågældende ansøgning, herunder overholdelse af ansøgningsfristen, hvis NaturErhvervstyrelsen har anmodningen i hænde inden ansøgningsfristen, og det kan dokumenteres, at den er fremsendt hurtigst muligt efter forholdets indtræden (eksempelvis ved dødsfald). NaturErhvervstyrelsen skal bekræfte, at hvis der som i eksemplet er tale om et dødsfald i perioden fra den 1. april til ansøgningsfristen, anvendes de sædvanlige force majeure-regler, hvorefter dødsboet kan indsende ansøgningen forsinket uden, at det af den grund har konsekvenser for støtteudbetalingen. Bestemmelsen præciseres derfor i reglen om force majeure i art. 2, stk. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. 15