I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. *****



Relaterede dokumenter
Forslag. Lov om ændring af lov om film

Forslag. Lov om ændring af lov om film

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om film

Høringsnotat vedrørende høring af udkast til ændring af bekendtgørelse

Skatteministeriet har 21. november 2011 fremsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger inden den 24. november 2011 kl. 16.

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Social, Børne- og Integrationsministeriet Handicap J.nr Leo 6. september 2013

Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.

Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige. Almindelige bemærkninger

2. august 2011 EM 2011/100. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Samrådsspørgsmål N. Svar:

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0708 Offentligt

Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS

Revideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget.

Håndtering af bunkning

1. FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Udkast til lovforslag om ændring af lejeloven m.v.

Samlenotat. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt

Statusbrev for de erhvervsdrivende fonde, 1/2014

Vejledning til ledelsestilsyn

Høringsmateriale vedrørende ændring af skoledistrikter og ændring af regler for frit skolevalg

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen

Skatteudvalget L 150 Bilag 6 Offentligt

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015

Apotekerforeningens høringssvar om forslag til ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven

Dansk Energi Rosenørns Allé Frederiksberg C

I høringssvarene er høringsparterne blevet bedt om at forholde sig til anbefalingerne i evalueringen, dvs.

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Da det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.

Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Internt notat vedr. overvejelser omkring driftskonstruktioner af Vendsyssel Teater og Oplevelseshus

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 4. februar Århus Kommune. Fremtidens art cinema i Århus

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:

Klage over afslag på 18-ansøgning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Bemærkninger til konkrete forslag høring af Social Strategi

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Folketinget - Skatteudvalget

Forretningsgang for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand

Så er det nu det gælder!!!

Om sagens omstændigheder har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. august 2000 oplyst:

Hertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Socialudvalget L Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

Aktindsigt Relevante lovregler

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt

Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår.

LOKALPLAN NR Østergade 14, Lemvig Claudis Have LEMVIG. Lemvig KOMMUNE. Plan & Projekt. Skous Gade. Østerbrogade. Ågade. Østerbom.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse

Metodeanmeldelse af Vilkår for elleverandøres betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse

Høringssvar på lovforslag L 68 - Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø. Per august 2012

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

KØBSTÆDERNES FORSIKRING, GENSIDIG (CVR NR ) NYE VEDTÆGTER

Kendelse af 7. august Ikke optaget i Ejendomsmæglerregistret. Ansøgning indkommet for sent. Lov om omsætning af fast ejendom 37.

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Høringssvar vedrørende forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Ribe Amtsråd Region Syddanmark

2007/2 LSF 33 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september Forslag. til. (Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler)

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015

Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010

Notat. Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til kvalitetsstandarder/serviceniveau. kommentarer. 1.0 Indledning. 2.0 Høringssvar og kommentarer

2. I 1, stk. 4, nr. 5, ændres:» 1, stk. 4 og 5,«til:» 3«. 3. I 1, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter»bestemmelserne i«:» 4 og 5,«.

Borgernes ret til at anvende Offentlig Digital Post og modtagelseskapaciteten i postløsningen

Forældelse og genoptagelse kirkeskat ikke medlem af folkekirken

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Aftale mellem. DGI Midt- og Vestsjælland De Danske Skytteforeninger Roskilde og DDS Vestsjælland. om fusion

Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom

Notat om etablering af fælles brugerstyret vandforsyning i Furesø Kommune

HØRINGSSVAR MODULORDNINGER Indledning vedr. omlægning af modulerne 7, 5 og 4 timers pladser til større fleksibilitet på ugebasis.

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0750 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Retningslinjer for ansøgning om tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden for 2010

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Høringsnotat om barnesæde på tohjulet motorcykel

Transkript:

Notat Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om film og bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed Kulturministeriet sendte den 17. juni 2013 et forslag til lov om ændring om film og bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed i høring. Høringsfristen var den 16. august 2013. Kulturministeriet har inden for høringsfristen modtaget 16 høringssvar inklusiv 8 ikke indkaldte høringsbidrag. Se vedlagte oversigt over modtagne høringssvar. I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. ***** Generelle bemærkninger Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer (FMMB), Foreningen af Store Provinsbiografer (FSB), KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, Gentofte Kino, Herlev Kommune, Syddjurs Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gladsaxe Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune anfører, at lovforslaget og bekendtgørelsen vil få negative konsekvenser for landets mere end 100 lokale biografer, hvoraf størstedelen er afhængig af kommunal støtte. Der henstilles derfor til, at forslaget revideres, så det også fremover er muligt at yde kommunal støtte til biografdrift på nuværende niveau. Det er bekymringen, at det nuværende unikke biograflandskab vil forsvinde, hvis de lokale biografer ikke kan opnå den nødvendige økonomiske støtte. Nordisk Film Biografer, CinemaxX og Foreningen af Større Provinsbiografer er af den overordnede opfattelse, at forslaget ikke opfylder målet med ændringen, eftersom der stadig kan forekomme væsentlig konkurrenceforvridning. Med lovforslaget tilstræbes det at fastlægge rammerne og kriterierne for den kommunale støtte til biografer i Danmark, der ydes i henhold til filmlovens 18. Bestemmelsen regulerer i dag ikke under hvilke omstændigheder, der kan ydes kommunale støtte til biografdrift. Forslaget fremsættes dels med henblik på at sikre, at den kommunale støtte ikke i et urimeligt omfang virker konkurrenceforvridende i forhold til biografer, der drives på kommercielle vilkår, dels med henblik på at fastholde kommunernes mulighed for at engagere sig i udviklingen af det lokale biografmiljø, der typisk ikke er kommercielt bæredygtigt. Dok. nr. 1856409

Side 2 Med den foreslåede præcisering af reglerne er det Kulturministeriets vurdering, at kommunerne fortsat kan yde støtte til kunstbiografer og lokale biografer i et omfang, der ikke indebærer urimelig konkurrenceforvridning i forhold til de kommercielle biografer, og at lovgivningen derfor understøtter et rigt og varieret biografudbud i hele Danmark. Kulturministeriet er opmærksom på, at lovforslaget vil kræve ændringer af en række eksisterende kommunale støtteordninger, blandt andet til biografer som har andre kulturelle aktiviteter i tilknytning til biografen. Generelle bemærkninger til EU-statsstøtteretten og lovforslagets nødvendighed KL mener ikke, at den nuværende kommunale støtte til biografvirksomhed efter filmlovens 18 udgør statsstøtte. Den pågældende kommunale støtte til biografvirksomhed påvirker ikke samhandlen mellem medlemsstaterne. FSB, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Gentofte Kino og Tårnby Kommune anfører blandt andet, at der ikke er grundlag for at ændre på nuværende lovgivning, da Kommissionen ikke har indledt en sag mod Kulturministeriet omkring støtteordningen efter filmlovens 18. Kulturministeriet bemærker, at der efter EU-domstolens og Kommissionens faste praksis ikke findes en nedre grænse for, hvornår statsstøtte potentielt vil kunne påvirke samhandelen i EU. Navnlig det forhold, at en støtte har lokal karakter, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udelukke, at støtten kan have samhandelseffekt. Det er derfor Kulturministeriet vurdering, at det vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lade den kommunale støtte til biografvirksomhed fortsætte på det nuværende grundlag med den begrundelse, at støtten ikke påvirker samhandelen. Baggrunden for lovforslaget er, at en række større danske biografer har klaget til Kommissionen over filmlovens 18, der giver kommunerne hjemmel til at yde støtte til biografvirksomhed. Kommissionen har på baggrund af en dialog med Kulturministeriet om det eksisterende støttegrundlag tilkendegivet, at kriterierne for kommunal støtte bør præciseres i lyset af udviklingen i statsstøttereglerne. Kommissionen har beføjelse til at indlede en undersøgelse af det eksisterende støttegrundlag og kræve passende justeringer af reglerne, hvis Danmark ikke selv tager initiativ til at ændre støttegrundlaget. Det er Kulturministeriets vurdering, at der er betydelig risiko for, at Kommissionen vil anvende denne beføjelse, såfremt Danmark ikke selv tager initiativ til en ændring af reglerne. Hertil kommer, at det er Kulturministeriets opfattelse, at der er behov for at præcisere og

Side 3 tydeliggøre mulighederne for at yde kommunal støtte til biografer, således at støtten ikke virker konkurrenceforvridende. Af disse grunde er det hensigtsmæssigt, at Kulturministeriet nu selv tager initiativet til at indføre hensigtsmæssige og rimeligere rammer for kommunernes fremtidige støtte til biografer. Bemærkninger til, at der kan ydes støtte til kunstbiografer og bekendtgørelsens kriterier herfor FMMB, Syddjurs Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune gør opmærksom på, at der uden for de større byer ikke er publikumsgrundlag for at drive en kunstbiograf, og at landets lokale biografer derfor reelt set ikke har mulighed for at omstille sig til en kunstbiograf. Støtten til kunstbiografer vil være forbeholdt et meget lille antal biografer i Danmark. Man bakker op om støtten til kunstbiografer, men finder det ikke tilstrækkeligt til at sikre det store antal lokale biografer. Nordisk Film Biografer, CinemaxX og Foreningen af Større Provinsbiografer har en række indvendinger til kriterierne for kunstbiografer, som de ikke finder tilstrækkelige til at sikre, at der ikke sker en konkurrenceforvridning fra kunstbiograferne. De ønsker en yderligere konkretisering og indskærpelse af reglerne end der er lagt op til i høringsforslaget. De mener, at det helt og holdent overladt til Det Danske Filminstituts skøn, at bedømme om en biograf opfylder kriterierne for at være en kunstbiograf, hvilket ikke er forsvarligt. De ønsker endvidere bestemmelsen om at en kunstbiografs repertoire og program ikke systematisk, må konkurrere med de kommercielle biografer nærmere defineret eller uddybet i et regelsæt. Dannmarks Kunstbiografer (Biffen, Café Biografen, Nicolai Biograf og Café, Café Slotsbio, Vester Vov Vov, Gloria og Øst for Paradis), foreslår, at bekendtgørelsens bestemmelse om, at biografen repertoire og program må ikke systematisk konkurrere med kommercielle biografer i lokalområdet helt udelades, da en del af en kunstbiografs repertoire nødvendigvis vil overlappe med konkurrenternes. Støtten til kunstbiografer er at betragte som en kunststøtteordning, og forslaget fastsætter en række specifikke krav til biografens virke. Det er Kulturministeriets forventning, at det fortsat vil være ganske få biografer, der vil kunne modtage støtte som kunstbiograf. I dag støttes 7 biografer af Det Danske Filminstitut som kunstbiograf. Det er således ikke hensigten med lovforslaget, at landets lokale biografer skal omdannes til kunstbiografer. Dette vil dog være en mulighed, hvis kommunen vurderer, at der er et grundlag denne type biograf i kommunen. Kriterierne for en kunstbiograf indebærer blandt andet, at biografen skal have et repertoire, der primært har til formål at øge kulturel mangfoldighed og tilbyde publikum et bredt udbud af film. Desuden må

Side 4 biografernes repertoire ikke systematisk konkurrere med kommercielle biografer. Kommunen skal sikre sig, at der foreligger en godkendelse fra Det Danske Filminstitut om, at biografen tydeligt adskiller sig fra kommercielle biografer. De overordnede kriterier er fastsat i forslaget til bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed, hvor det blandt andet fremgår, at der skal foreligge en godkendelse fra Det Danske Filminstitut, der skal baseres på de samme kriterier, som Det Danske Filminstitut anvender i deres vurdering af, om en biograf kan benævnes som en kunstbiograf. Det Danske Filminstitut vil udarbejde et nærmere regelsæt for kunstbiografer, der baserer sig på lovforslaget og de fastsatte kriterier i forslaget til bekendtgørelsen. Dette vil ske med udgangspunkt i, at støtten til kunstbiografer er en kunststøtteordning, og Kulturministeriet forventer kun, at et mindre antal biografer vil kunne leve op til disse kriterier. Ordning skal desuden notificeres til og godkendes af Europa- Kommissionen. Kulturministeriet finder på den baggrund, at høringssvarene ikke giver anledning til at foretage ændringer i denne del af lovforslaget og bekendtgørelsen. Bemærkninger til, at der kan ydes støtte til øvrige biografer i henhold til EU s de minimis-forordning FMMB, FSB, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, Gentofte Kino, Herlev Kommune, Syddjurs Kommune, Faaborg- Midtfyn Kommune, Gladsaxe Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune, giver udtryk for, at lovforslaget vil få negative konsekvenser for landets kommunalt drevne og støttede biografer og for kulturlivet i Danmark som helhed. Desuden mener Nordisk Film Biografer, CinemaxX og Foreningen af Større Provinsbiografer, at en utilsigtet og uhensigtsmæssig konsekvens af lovforslaget er, at en række lokale biografer i mindre by- og landområder ikke vil kunne modtage ubegrænset støtte. Som nævnt ovenfor er det Kulturministeriets vurdering, at den nuværende bestemmelse i filmloven kan føre til en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning i forhold til kommerciel biografdrift, såfremt biografer modtager kommunal støtte og samtidig konkurrerer i et ikke uvæsentligt omfang på repertoire og program med kommercielle biografer. På baggrund af dialogen med Kommissionen i forbindelse med klagen over de gældende regler, er det endvidere Kulturministeriets vurdering, at Kommissionen ikke vil acceptere, at den nuværende ordning fortsættes, og at Kommissionen derfor vil indlede en undersøgelse af den eksisterende støtteordning og foreslå passende foranstaltninger, der f.eks. kan gå ud på at ændre eller helt at ophæve støtteordningen, såfremt Danmark ikke selv tager initiativ til at ændre reglerne.

Side 5 Muligheden for at yde støtte i henhold til EU s de minimis-forordning (op til 200.000 euro inden for en periode på tre regnskabsår) giver efter Kulturministeriets opfattelse kommunerne mulighed for i et rimeligt omfang fortsat at yde støtte til lokale biografer og understøtte et rigt og varieret biografudbud i hele Danmark til gavn for publikum og dansk film. Med muligheden for at yde støtte inden for rammerne af de minimisforordningen får kommunerne et fleksibelt redskab til fortsat yde støtte i et rimeligt omfang til lokale biografer uden at være underlagt særlige geografiske, kulturelle eller repertoiremæssige kriterier. Kulturministeriet vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at foretage ændringer i denne del af lovforslaget og bekendtgørelsen. Bemærkninger til, at det ikke er muligt at yde supplerende støtte til biografers kulturelle aktiviteter FMMB, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, Herlev Kommune, Syddjurs Kommune, Faaborg- Midtfyn Kommune, Gladsaxe Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune anfører, at de lokale biografer varetager en bred vifte af forskellige kulturelle aktiviteter, der ikke har direkte forbindelse med den almindelige filmforevisning. Det kan være filmrelaterede tilbud til børn og ældre i form af specialiserede filmklubber, undervisningstilbud m.v., og anvendelse af biografens lokaler til almindelige kulturelle aktiviteter. De lokale biografer fungerer her som kulturhuse, og mange af disse kulturelle aktiviteter vil forvinde, hvis der ikke er en lokal biograf. På den baggrund foreslås det, at der skal kunne ydes yderligere støtte til biografer, der også varetager en kulturel opgave, fordi de minimis-forordningen ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af denne type biografer. Endvidere er det foreslået, at der opsættes kriterier for en kulturbiograf, der vil kunne opnå støtte uden et støtteloft. Kulturministeriet anerkender behovet for at yde støtte til sådanne kulturelle aktiviteter og de lokale biografers betydning for det lokale kulturliv. Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at lovforslaget ikke er til hinder for kommunal støtte til de kulturelle aktiviteter, der nævnes i høringssvarene, såfremt støttemodtageren ikke er biografvirksomheden selv. En kommune kan f.eks. vælge at betale tilskud til en institutions eller en forenings kulturelle aktiviteter. Hvis foreningen derefter vælger at købe visse af disse kulturelle aktiviteter af en biograf, vil kommunens tilskud til foreningen ikke indebære statsstøtte til biografen. Lovforslaget har således ikke til formål at begrænse kommunernes mulighed for at yde støtte til lokale kulturelle aktiviteter. Kulturministeriet finder på den baggrund, at der ikke er behov for at indføre en særskilt mulighed for, at kommunerne kan yde støtte til biografer i forbindelse med sådanne kulturelle aktiviteter. Kulturministeriet vil præcisere dette i lovbemærkningerne.

Side 6 Bemærkninger til ikrafttrædelsesdato Såfremt forslaget bliver gennemført uden ændringer i støttemulighederne til de lokale biografer, mener FMMB, KL, Gladsaxe Kommune og Ishøj Kommune, at den foreslåede ikrafttrædelsesdato er alt for tidlig, hvis kommunerne og biograferne skal have mulighed for at omstille deres nuværende biografdrift. Det foreslås, at bekendtgørelsens ikrafttræden ændres til den 1. januar 2015, og/eller der indarbejdes en overgangsperiode for de biografer, der modtager mere i støtte end de nye regler giver mulighed for, så der sikres en reel mulighed for at finde en fremtidig bæredygtig drift for biografen og af hensyn til kommunernes budgetlægninger. Kulturministeriet anerkender, at det kan være en udfordring for en række kommuner at omstille deres biografdrift allerede pr. 1. januar 2014, således at der kan sikres en fortsat biografdrift i kommunen. Kulturministeriet vil på den baggrund ændre lovforslaget, således at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af kulturministeren ved bekendtgørelse. Kulturministeriet vil på den baggrund og efter dialog med Kommissionen indføre en overgangsordning, som giver kommunerne rimelig tid til at omstille deres støtte til biografdrift til de nye rammer.