RISIKO- RÅDGIVEREN JANUAR 2013 INDHOLD Leder Danske Risikorådgivere 1 2013 2 4 5 6 Fra en risikorådgivers hverdag Kan det skade at benytte frivillige i kommunerne? Lovgivningsnyt Fokus på nedslidnings-truede brancher Markedsnyt Nyt proaktivt videoovervågningssystem forebygger hærværk & indbrud Foreningsnyt Årskonference 2013 Sikkerhedsnålen 2013
LEDER DANSKE RISIKORÅDGIVERE 2013 KALENDER 7. marts 2013 i Region Midtjylland og Region Nordjylland 7. marts 2013 i Region Sjælland 21. marts 2013 i Region Syddanmark 21. marts 2013 Alm. Brand afholder temadag på forsikringsselskabets København Ø 18. - 19. april 2013 Danske Risikorådgiveres Årskonference, Hotel Nyborg Strand 26. september 2013 i Region Sjælland Risikostyring handler som bekendt om rettidigt at identificere, analysere og håndtere trusler, som man vurderer med en vis sandsynlighed, og med en vis konsekvens vil ramme f.eks. en organisation eller dele heraf. Det er det arbejde, som Danske Risikorådgiveres medlemmer foretager hver dag. Danske Risikorådgivere er ikke en truet organisation. Bestemt ikke. Foreningen har de senere år oplevet stor medlemsfremgang og stigende støtte fra sponsorer og tak for det! Alligevel finder vi, at vi som forening må kunne gøre det endnu bedre. Vi skal til stadighed blive bedre til at understøtte hinanden i vores arbejde. Foreningens succes skal nok så meget måles på, om foreningens medlemmer synes, at de får støtte til deres daglige arbejde gennem foreningens aktiviteter. Det kan være i form af et godt fagligt og socialt netværk blandt kollegaer og leverandører, det kan være i form af indholdsrige seminarer og konferencer, og det kan være i form af værdifuld viden hentet via de formidlingskanaler, som foreningen har til rådighed. Og på alle disse tre områder vil vi forsøge at gøre det bedre i 2013. Vi vil tage en række initiativer, der gør det værd at være medlem af foreningen, og som kvitterer for den fremgang, foreningen har i medlemmer og sponsorer. Et første udtryk for denne vilje til at gøre det bedre sidder I med på skærmen eller i hånden lige nu, nemlig vores nyhedsbrev. Der er ikke tale om en revolution, men vi har taget de første skridt mod det, der hen ad vejen forhåbentlig bliver et bedre nyhedsbrev. Siden vil også foreningens hjemmeside undergå ændringer i design, brugervenlighed og indhold. Senere igen vil andre initiativer blive iværksat. Afgørende er det imidlertid, at I har lyst til at være med til at forbedre foreningen. Derfor: Send os gerne forslag til nye værktøjer, til seminarer, til artikler, til hvad vi som forening bør beskæftige os med. Vi undgår gerne at skulle håndtere alt for alvorlige trusler mod Danske Risikorådgivere. Med venlig hilsen 26. september 2013 Willis afholder offentlig konference 2013 Hotel Nyborg Strand Steen Nedergaard Jensen Formand 28. november 2013 i Region Sjælland 1
FRA EN RISIKORÅDGIVERS HVERDAG KAN DET SKADE AT BENYTTE FRIVILLIGE I KOMMUNERNE? Mange kommuner har fokus på at støtte og udvikle samarbejdet med frivillige foreninger og enkeltpersoner. Der er mange gevinster ved at dyrke et sådant samarbejde; borgerne har gavn af aktiviteterne både som frivillig yder og som frivillig modtager, og kommunen får løst nogle af de opgaver, der er blevet skåret væk af ydelser, man ikke længere i kommunens regi kan eller skal yde til borgerne. Af Britt Harpøth Daglig arbejdsmiljøleder, Struer Kommune. Ofte vil det være opgaver, der kendetegnes som det lidt ekstra, og som det daglige personale ikke længere har mulighed for at yde til den enkelte borger eller grupper af borgere. Der er tale om forskellige typer frivillige: Frivillige der er tilknyttet lokalcentre og frivillighuse. Det vil sige frivillige, der varetager alle slags frivillige opgaver efter aftale med frivillighedscenteret eller lokalcenteret. Frivillige foreninger, der varetager frivilligt socialt arbejde, som fx besøgstjeneste, vågetjeneste, ledsagerordning og andet humanitært arbejde etc. Enkeltindivider, der tilbyder sin hjælp til nogle enkelte gøremål, fx i forbindelse med beskæftigelse af ældre, og som ikke er engageret af frivillighuse eller medlem af en frivillig organisation. Værdien af de frivilliges hjælp er uvurderlig, og mange kommuner anerkender indsatsen som helt uundværlig. Men hvordan er det lige med forsikringsforholdene, når de frivillige udfører deres arbejde? Flere kommuner har som en del af anerkendelsen af de frivilliges arbejde sørget for, at de frivillige er omfattet af kommunens arbejdsskadeforsikring ud fra principper om ikke at lade de frivillige i stikken, hvis de ved et uheld kommer til at skade sig selv, den person de hjælper, eller ting, når de»kommunerne må ikke tegne forsikringer for bestemte grupper af borgere«udfører frivilligt arbejde. Kommunernes dilemma Dels er der ønsket om at sikre de frivillige og anerkende deres arbejde, dels er der noget lovgivning og et spørgsmål om arbejdsgiveransvar. Det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis kommunen tegner forsikring for de frivillige. Indenrigs- og sundhedsministeriet har truffet afgørelse om, at kommunerne ikke må tegne forsikringer for bestemte grupper af borgere, fx ulykkesforsikring for børn og unge i kommunale dagtilbud og skoler. Så der er i øjeblikket ikke lovhjemmel for heller at lade kommunens arbejdsskadeforsikring omfatte de frivillige. Det samme gør sig gældende med ansvarsforsikring. Hvis den frivillige gør skade på modtagerens ejendele eller person, så er det heller ikke muligt for kommunen at omfatte dette af en forsikring. 2
Der kan søges yderligere information om frivillige og forsikringsforhold her: Frivillinghed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Ask.dk Arbejdsskadestyrelsen Personer der udfører frivilligt arbejde Arbejdstilsynet.dk Ansvar for frivilliges arbejdsmiljø Det vil dog altid være Arbejdsskadestyrelsen, der konkret vurderer, fra sag til sag, om en skade på et medlem af en foreningen er omfattet af arbejdsskadeforsikringen eller ej. For at skaden er omfattet af arbejdsskadeforsikringen, skal der være tale om et nytteværdikriterie. For eksemple kan medlemmer af foreninger være dækket af lov om arbejdsskadeforsikring, hvis de udfører arbejde, der ligger udover foreningens formål og dette være opgaver, der går ud over, hvad der naturligt og med rimelighed kan forventes af medlemmet. Det kunne fx være, at en ansat på et ældrecenter har sygemeldt sig, og lederen beder den frivillige om at udføre den sygemeldtes arbejdsopgaver den pågældende dag. Her vil der være tale om et ulønnet tjenesteforhold, hvor den frivillige er underlagt lederens instruktionsbeføjelser, og hvor nytteværdikriteriet er opfyldt.»værdien af de frivilliges hjælp er uvurderlig, og mange kommuner anerkender indsatsen som helt uundværlig«nytteværdikritteriet er opfyldt, når der er tale om, at man bidrager positivt til produktionen, eller sagt på en anden måde, at arbejdsgiveren ville være nødt til at finde en anden person til at udføre opgaven, hvis ikke den frivillige havde udført opgaven. I dette tilfælde vil den frivillige være omfattet af kommunens arbejdsskadeforsikring. Enkeltindivider der udfører frivilligt arbejde på en kommunal institution, uden at være tilknyttet en forening eller humanitær organisation, skal sikre sig, at hendes egen ulykkesforsikring og ansvarsforsikring dækker hende i tilfælde af skade på egen person, eller at egen ansvarsforsikring dækker skade på modtageren af frivilligydelsen. Struer Kommune har udarbejdet en pjece med information til frivillige organisationer og enkeltindivider, der udfører frivilligt arbejde. Denne udsendes til alle foreninger og udleveres til alle frivillige af lederen på institutionen, der benytter sig af frivillige hænder. 3
LOVGIVNINGSNYT FOKUS PÅ NEDSLIDNINGSTRUEDE ARBEJDSOMRÅDER Refusion af udgifter til arbejdsmiljørådgivning skal sikre et bedre arbejdsmiljø og mindske udgifter til fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser. En pulje på 10 millioner kroner årligt gives til virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher i perioden 2013-15. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere Ansøgningsprocessen En virksomhed kan søge refusion efter, at der sammen med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver er lagt en plan for, hvordan man har tænkt sig at løse arbejdsmiljøproblemet Hvis den opfylder betingelser for at modtage refusion, får den et forhåndstilsagn fra Arbejdstilsynet på 50 % af udgiften til arbejdsmiljørådgiveren. Virksomheden får refusionen, når projektet er afsluttet og Arbejdstilsynet har godkendt regnskab mv. I regeringens Aftaler om Finansloven for 2012 står der, at man vil gøre en særlig indsats i forhold til de brancher, hvor der er størst risiko for at blive nedslidt og sætte fokus på at hjælpe borgere, der har været udsat for arbejdsskader, med at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Helt konkret betyder det, at offentlige og private virksomheder, der ønsker at løse et arbejdsmiljørelateret problem, kan få refunderet 50 % af udgifterne til arbejdsmiljørådgivning. Der er i alt afsat 10 millioner kroner årligt i regeringens finanslov og refusionen sker efter først-til-mølle-princippet. Det er en videreførelse af en tidligere ordning, hvor man allerede fra 2008 kunne søge om refusion af udgifter i forbindelse med arbejdsmiljørådgivning. Her modtog arbejdstilsynet mange ansøgninger, der handlede om rådgivning inden for henholdsvis det pædagogiske område, undervisningsområdet samt pleje og omsorg. Der var generelt tilfredshed med rådgivningsforløbet og de opnåede resultater. I den nye aftale, der er gældende for 2013 2015, har man prioriteret at fokusere på tre områder; mindske antallet af arbejdsmiljøulykker, forbedre det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe antallet af medarbejdere, der overbelaster muskler og skelet. Man ønsker helt konkret at forebygge de mest alvorlige og udbredte arbejdsmiljøproblemer og skader. Undersøgelser viser, at arbejdsmiljørådgivning er nyttig og forkorter sygdomsforløb samt generelt skaber bedre arbejdsmiljø. 2013-ordningen betyder, at man nu ønsker at fokusere på særligt nedslidningstruede brancher såsom hjemmeplejen, daginstitutionerne, bygge- og anlægsbranchen mv. Virksomheder kan dog ikke få økonomisk støtte til rådgivning om, hvordan de kan opfylde lovgivningens krav. Det betyder, at de fx ikke kan få støtte til, hvordan de kan opfylde afgørelser og påbud fra Arbejdstilsynet. Derimod kan virksomheden få støtte til at gennemføre den plan, der er lagt for at løse det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der skaber uro på arbejdspladsen. I øjeblikket er man i Arbejdstilsynet ved at udarbejde ansøgningsskema, vejledning mv. til brug for virksomheders henvendelser om refusion af udgifterne til arbejdsmiljørådgivning. Ansøgnings-skemaet vil være tilgængeligt på Arbejdstilsynets hjemmeside i løbet af foråret 2013. Arbejdstilsynet udsender en nyhed om, at der åbnes for ansøgninger 14 dage før datoen for åbningen. 4
MARKEDSNYT DANMARKS FØRSTE PROAKTIVE VIDEOOVERVÅGNING MOD HÆRVÆRK OG INDBRUD PBU (Pædagogernes Pensionskasse) har gentagne gange været hjemsøgt af graffiti og hærværk i pensionskassens parkeringskælder på Østerbro. Ved hjælp af et nyt overvågningssystem, har PBU fået skabt et tryggere område for sine kunder, der ikke har været udsat for hærværk de sidste mange måneder. Af Jimmi Hegn Jørgensen Udviklingschef, EuroSmartView Kontakt informationer PBU Kim Smedegaard Tlf: 40 73 66 10 EuroSmartView Jimmi Jørgensen Tlf: 51 39 06 07 Har sparet intern tid og runderingsvagten væk PBU s gentagne problem med hærværk og graffiti betød, at meget intern tid måtte bruges på at finde løsninger til at reparere skaderne. Man ønskede derudover at reducere de store udgifter man havde til reparation af skaderne. PBU indgik et samarbejde med EuroSmartView, og fik opsat videoovervågning i parkeringskælderen. Dette har reduceret udgifterne til reparation med ca. 70 % og man har fået skabt et tryggere område for sine kunder. PBU behøver heller ikke længere at have en runderingsvagt knyttet til lokationen. Vagten bliver kun tilkaldt hvis de ubudne gæster ikke forlader området efter servicecenter har henvendt sig til dem over højtalerne en såkaldt talealarm. Derudover skal PBU ikke længere bruge intern tid på at varetage overvågningen. Det sørger servicecenteret for. De første i Danmark EuroSmartView er de først i Danmark, der tilbyder denne form for overvågning. Den avancerede teknologi der bliver brugt i overvågningssystemet skabte en del problemer for virksomheden i opstartsfasen. Især de analytiske regler der udløser overvågningssystemet og en talealarm, hvis en ulovlig indtrængen registreres på et tidspunkt hvor ingen burde færdes på området, har krævet tid at få til at fungere. Videoerne taler for sig selv Efter overvågningssystemet blev opsat i parkeringskælderen, var der inden for de første 3 uger flere situationer hvor talealarmen satte i gang og måtte skræmme de ubudne gæster væk. Da Kim Smedegaard første gang så videoerne hvor de ubudne gæster løber væk fra hans parkeringskælder, var han ikke i tvivl.»det er en af de bedste investeringer jeg har lavet i nyere tid i forbindelse med videoovervågning. Det er en fornøjelse at komme til lokationen og vide, at der ikke er lavet hærværk eller indbrud, fordi man har købt et overvågningskoncept, der virker proaktivt og handler inden skaden sker udtaler Kim Smedgaard«5
FORENINGSNYT DANSKE RISIKORÅDGIVERES ÅRSKONFERENCE 2013 Sæt kryds i kalenderen! Danske Risikorådgiveres årskonference bliver traditionen tro afholdt den 18. og 19. april 2013 på Hotel Nyborg Strand. Vi håber at se rigtig mange medlemmer og sponsorer til nogle spændende dage. Danmarks sikkerhed Temaet for konferencen i år er Danmarks sikkerhed: Hvordan sikrer vi os mod trusler som terror og skoleskyderier og har vi et godt nok overvågningssystem? Vi har inviteret en række markante oplægsholdere kendt fra den danske debat, der hver kommer med deres bud og holdning til, hvordan vi håndterer trusler mod landets sikkerhed. Ligesom tidligere vil Hans Engell, med sikker hånd, føre os igennem konferencen. Workshops På konferencen vil der være workshops med følgende emner: Var du eller din kommune berørt af det sidste skybrud? Hør hvordan du sikrer dig imod det næste v/ Peter Silberg, Gaihede Proaktiv arbejdsmiljøindsats v/britt Harpøth, Struer Kommune I hvilken retning bevæger forsikringerne og risikostyringen sig hen i årene fremover? v/hanne Berg, Gjensidige Forsikring Risikostyring i bygge- og anlægssager v/svend Larsen, Willis Underholdning Igen i år vil vi på konferencens førstedag afslutte med middag med underholdning. I år kan foreningen byde Jan Gintberg velkommen, som undrer sig over Hvem f.. er Danske Risikorådgivere?. Orkanen Sandy På konferencens anden dag vil du kunne høre om orkanen Sandy, som hærgede det vestlige USA i efteråret 2012 og ødelagde for mange milliarder. Vi skal blandt andet høre om, hvilke konsekvenser orkanen havde for området, og hvordan man har formået at komme videre efter alle ødelæggelserne. Det endelig program vil blive udsendt til alle medlemmer og sponsorer via e-mail, og der vil i programmet være angivet pris og tilmeldingsfrist. Hvis du allerede nu ønsker, at sikre dig en plads, kan du forhåndstilmelde dig til foreningens kasserer Ole Toft på: oletoft@toftlund.net 6
FORENINGSNYT SIKKERHEDSNÅLEN 2013 Kære medlem Nu har du muligheden for at indstille én kandidat til modtagelse af årets Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på 15.000 kroner. HVEM ER INDSTILLINGSBERETTIGEDE? Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles. KRITERIER FOR TILDELING Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til årets Sikkerhedsnål: 1) Kandidaten skal have gjort noget ganske særligt og anderledes og ud over det sædvanlige i sin funktion som risikorådgiver i sin kommune eller sin virksomhed. 2) Kandidaten skal have varetaget en særlig funktion i forbindelse med foreningens arbejde dog ikke bestyrelsesarbejde. 3) Kandidaten skal mere end andre have bidraget til at udvikle risikorådgivningsområdet enten ved at: Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende resultater. Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver Producere ny viden som andre kan gøre nytte af På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet om aktiv risikorådgivning videre Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet feltet. BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE Bestyrelsen udpeger et bedømmelsesudvalg bestående af et bestyrelsesmedlem, en ekstern samarbejdspartner og et menigt medlem af foreningen. Bedømmelsesudvalget vurderer de indkomne indstillinger og indstiller en endelig beslutning til bestyrelsen. Sikkerhedsnålen bliver overrakt på foreningens Årskonference den 18. - 19. april 2013 i Nyborg. Indstillinger sendes til foreningens sekretariat på dr@eirm.dk. Fristen for indstilling er den 1. marts 2013. 7
DANSKE RISIKORÅDGIVERE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSPONSORER ALMINDELIGE SPONSORER