1 2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl. 10.00. Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675 Åbningshilsen Kl. 11.30 er der kirkefrokost og kl. 12.15 fortsætter denne kirkedag. Vi skal markere udgivelsen af en ny bog om sjælesorg ved Leif Andersen: Kroppen og Ånden I. I kan købe den og så holder Leif et foredrag: Sjælesorg er ikke, hvad det har været og så vil vi samtidig fejre, at Sjælesorgsnetværket sidste år har eksisteret ved vores kirke i ti år men nu markerer vi det. Vi serverer et stykke kransekage til kaffen og vi slutter senest kl. 13.30. Vi er i påsketidens glæde, derfor kimes der! Og vi øver os i at leve som opstandelseskristne. Denne søndag priser Guds barmhjertighed. Han er trofast. Han viser os sin ømhed. I dag gennem billedet af Jesus som en fighter, en, der slås for os, en der ikke helmer, før Han har fundet os. Han er den gode hyrde. Ikke idyl og sentimentalitet men kamp i det billede. Mere som forældre der går gennem ild og vand for deres barn. Sådan er Han vor hyrde. Lad os i dag søge Hans sjælesorg, Hans hjælp. Lad os først tænke på det, der er galt og forkert i vort liv og
2 ærligt bekende det for Ham. Så renser Han os og befrier os i et hug ved sit ord til et liv i tryghed i Hans nærhed. Derfor beder vi nu sammen de bønner, der står i guiden på side fire Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 10,22-30 Bøn. Lad os bede! Tak, Herre, fordi du er vores hyrde. Vær altid det for os. Amen. Prædiken To spørgsmål skal vi tage livtag med i dag: Det første: Kan man i dag, med begge ben på jorden og uden at koble hjernen fra, tro på Jesus med overbevisning? Det andet: Kan vi i denne usikre verden, hvor vi i ikke er sikre på noget som helst, alligevel finde en tryghed, der kan bære os, når livet ikke selv kan og når vi ikke kan bære os selv? Begge spørgsmål rører dybe strenge og behov i vores liv. Det at tro på Ham og være tryg. Det første: Kan man i dag, med begge ben på jorden og uden at koble hjernen fra, tro på Jesus med overbevisning?
3 Jesus går rundt i templet og snakker med folk i forbindelse med en stor og glædelig tempelfest i Jerusalem, chanukkafesten. Vi er i novemberdecember. Det er vinter. Meningerne er delte om Ham. Der er en gruppe, som slet ikke kan snuppe Ham. Jesus og det, Han står for, er det værste af det værste. De finder, Han er dæmonisk og skadelig for livet. De vil Ham til livs. En anden gruppe er mere åben: En dæmon taler ikke som Jesus. En dæmon helbreder ikke en dreng for hans blindhed, som Jesus netop havde gjort. Mange trænger nu ind på Ham. Nu vil de have besked. Hvis du er Messias, så sig os det lige ud af posen. Hold os ikke mere hen i uvished. Jesus har været forsigtig med at sige, at Han var Messias, for Han ville ikke være en politisk Messias, og det forbandt de med den titel. Alligevel siger Jesus: Jeg har sagt det til jer med ord. Og de handlinger, jeg har foretaget mig, vinder om, at jeg gør de ting, Messias efter profeternes udsagn skal gøre. For den, der vil høre og se, er svaret givet. Men I tror mig ikke, kommer det fra Jesus to gange. De åbner sig ikke for Ham, de vil ikke lade sig flytte, følge Ham. De har lukket af. Hvad siger vi så til denne Jesus i dag? Regn på det: Er Jesus død for os og derpå rejst sig af graven og lever, og i påsken skete det virkeligt, hvad betyder det så?
4 Så er Han livets mening! Så har Gud gjort Ham til Herre og Kristus. Er det ikke rigtigt?! Hvorfor er der så mennesker, der ikke følger op på det ved at tro på Ham og involvere deres liv i Hans? De vil ikke kende Ham, de vil ikke ind i en ægte, dyb og åben relation til Ham. Sådan er der mennesker, der stiller sig til Ham. Men vi kan også reagere anderledes og sige: Jesus er verdens Herre og min, verdens frelser og min befrier. Virkeligt liv må være relateret til Ham. Men problemet er, at vi ikke vil have nogen over os, vi vil have vores selvstændighed og frihed, jeg er min egen. Ja, og det bliver vi så forvirrede over, selvoptagne, mister retning og går utrygge rundt. Livet har det ved sig at vi ikke selv skal klare alt, men stå i relation til netop Ham. Det var derfor, Han kom. Det var det, vi fik Ham for. Og den gode nyhed er, at Ham kan vi i dag lære at kende, tro på Ham som bærende med begge ben på jorden og uden at koble hjernen fra! Lyt, se, vær ærlig, reager på Ham, følg dit klarsyn og stikket i dit hjerte. Vi kan blive overbevist om Hans betydning. Men det kan ikke ske på afstand, kun ved at vi vover os ind i relation til Ham og bliver kendt med Ham. Så vokser tilliden og overbevisningen frem. Hvad vælger du? Der går et skel ned mellem os mennesker. Vi kan ikke se hvem der står hvor, kun
5 Gud ved det. Vi skal ikke dømme i andres sag men vi har ansvar for, hvordan vi selv stiller os til Ham. Det andet spørgsmål vi tager livtag med i dag: Kan vi i denne usikre verden, hvor vi i virkeligheden ikke er sikre på noget som helst, finde en tryghed, der alligevel kan bære os, når livet ikke selv gør det og når vi ikke kan bære os selv? Ja, af én grund, ikke andre: Ham. Han udgør forskellen. Ham med den ægte hyrdes hjerte, empati, holdning. Ham, der handler og går i brechen for os. Når jeg tror, der er hold i det, jeg står og siger her, skyldes det, at Han ikke kun kom med nogle store ord, men satte handling bag dem med klimaks i påsken. Det gør, at de stærke ord, Han kommer med, har substans, er autentiske, ligegyldigt hvad. Hvad vi somme tider også erfarer, når netop de ord løfter os op. Han har altid mere at sige end situationen og vi kan. Det vigtige er derfor at blive kendt med Ham. Så arbejder Han en tillid og tryghed frem i vores liv, mens vi lytter til Hans løfte: Han lover os noget, Han kalder evigt liv, noget mere, en kvalitet ved livet, dybere og stærkere end det, vi ellers sådan forbinder med livet, det at høre til, åben horisont, et sted at hvile og være tryg, få et frit mod givet ude fra Ham! Og så
6 kommer Han med et stærkt løfte og det to gange: Ingen er i stand til nogensinde at kunne rykke os ud af Hans hånd, som er et med Guds hånd. Du går ikke tabt, det ender ikke skidt for dig, du slutter ikke i helvede så. Det kommer ikke til at ske! Du kan altid være tryg. Det er vist og sandt! Ja, men vi kan vel falde fra? Ja, hvis vi lever adskilt fra Ham, men ellers ikke. Er du døbt og søger Ham, så sørger Han for tingene. Så fast og stabil er Kristus. Det er Ham, der holder os fast og bærer os, når vi ikke selv kan. Det er Han i stand til. Det kan Han det der. Det her er livets store grundtryghed midt i livsangsten. Den fundamentale tryghed findes ikke i livet og dets omstændigheder og heller ikke inde i os selv, der men i Ham. Den tryghed lytter og synger og spiser vi os ind i hele tiden. Derfor kommer vi her. For Ham er vi større end alt, vi små mennesker og skravl, vi der ingenting var i moders liv og ender som ingenting, vi betyder alt for Ham. Gud har givet os til Jesus. Derfor er vi større end alt. Så kan vi altså godt tro på Ham og blive overbevist om at Han er vores hyrde ved, at vi vover os i kast med Ham og så kommer Han til os med en mærkelig tryghed midt i utrygheden. Så meget betyder det at tro på Ham, så meget betyder Han og Hans død og så stærkt er kraften i Hans opstandelse. Amen.