10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 4. august 2013 kl Salmer: 332/681/308/174//328/439/84/559 Uddelingssalme: se ovenfor: 84

Transkript

1 1 10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 4. august 2013 kl Salmer: 332/681/308/174//328/439/84/559 Uddelingssalme: se ovenfor: 84 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Så har vi taget hul på sensommerens august. Efter højmessen er der fernisering. Kunstneren Ulla Bille udstiller og vil fortælle om sine billeder i Sognehuset. Menighedsrådet er vært ved receptionen og kirkekaffen indtages der i dag. Jeg kan ikke selv være med grundet en anden aftale. Men jeg ønsker jer en god oplevelse.. Det er i dag den tredje søndag af fire om De To Veje. I dag: Forhærdelsens vej og fornyelsens vej. Forhærdelse eller fornyelse. Enten forhærder vi os eller vi lader os forny. Der er ikke noget midtimellem. Livet er ikke stilstand, det er levende og dynamisk. Vi skal i dag tænke over fornyelsen af vort forhold til Gud. Lukker jeg mit hjerte til for Ham? Gør jeg mit hjerte hårdt? Eller vover jeg at åbne mig, så Gud kan

2 2 forny mit liv? I stedet lader vi os så let distrahere af alt det i verden, der glimter og blinker. Lad os tænke det med ind i de to bønner, vi nu beder og synger. Vi har dem side fire i højmesseguiden... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 19,41-48 Bøn. Lad os bede! Tak, Herre, fordi du græder over os, bliver vred på os og taler til os. Du har ikke har opgivet os. Rusk os op i dag, rens skidtet ud og forny os. Amen. Prædiken Det går hårdt for sig i dag: Jesus er i affekt. Han græder højlydt og handler voldeligt i vrede. Ikke den tjekkede, milde Jesus, som ikke gør en kat fortræd, men manden, der reagerer med en kærlighed, som kommer indefra og er hård. Hård kærlighed. Vi hører i dag om, at det skal gå andre ilde. En hel bys befolkning får sin dom forkyndt. Det er altid svært at høre, når det går andre ilde. Det er jo ikke sagt til os. Men når vi hører sådan noget, skal vi netop gribe i egen barm som i salmen vi lige har sunget. Det skal hver ny generation og hvert menneske. For ordene kan

3 3 være møntet på os også. Hvis vi bliver vi med at stå Kristus imod og negligerer Ham, kan det gå os sådan, at vi ikke kan se klart mere og til sidst kan vi ikke vælge. Først ville vi ikke, siden kunne vi ikke. Først ville vi ikke se og så kan vi ikke se. Prototypen er kong Farao som begyndte med at sige ja til at hjælpe Israel men 10 gange skiftede han mening og lod ikke folket rejse. Han gjorde sit hjerte hårdt, så det blev hårdt. Og Judas blev vred på Jesus over, at Jesus ikke var som Judas ville have, Han skulle være. Derfor forrådte han Jesus og til sidst kunne han ikke tro mere. Mens Peter og Paulus som også var hårde, fik brudt deres hårdhed og blev ledt videre på troens vej. Det samme gjaldt Jesu familie i Nazareth, som også stod Ham imod, men tænkte om. Jesus er på vej fra Oliebjerget ned mod Jerusalem. Han bliver hyldet og tiljublet. De synger lovsang til Ham, er glade og begejstrede. En herlig forårs-påskestemning lige foran elskede Jerusalem. Da Han i den atmosfære nærmer sig byen og så den tættere på, brast Han ud i højlydt gråd. Hvorfor tager Han sådan på vej? Er Han rørt over den fine velkomst og jubelen, der slår Ham i møde? Nej, Han græder fordi byens befolkning ikke kan undgå dommen. Byen og templet skal ødelægges Det skete

4 4 en menneskealder senere, helt præcist den 10. august 70. Det er uden tvivl derfor vi møder den tekst på denne årstid. Det så så godt ud og så stod det alligevel forfærdeligt til. Hvorfor? Hvad er der sket? Mens Han græder højlydt, kommer ordene ud af Ham: Havde du blot vidst, hvad der er til fred og helhed for dig, men det gør du ikke og nu kan du ikke se det. Det er skjult for dig. De havde haft mulighed for at se, at Gud i Ham var på besøg. Når Han helbredte, drev dæmoner ud, gjorde naturundere, opvakte døde og når Han talte. Men de holdt Ham fra livet. De greb ikke om Ham, da de kunne, og nu kan de ikke. De havde fået muligheden. Den forspildte de. Vi har også fået muligheden, på en måde endnu mere. Dog ikke er det ikke tilfældet for alle i Danmark. Der findes danskere, som aldrig har hørt et sandt og levende kristent ord. Men mange af os har. Der er gange, hvor det blev klart for os, at Gud er på besøg, jeg blev berørt. Jesus gav sit liv for os og stod op fra de døde. Jamen, så er Han Guds søn, verdens Herre, så er sagen afgjort. Han skal fylde i mit liv og være retningsgivende for det, så jeg lever som en autentisk kristen. Der er ikke noget at rafle om. Men så gik tiden, der skete så meget. Jeg skruede ned for blusset.

5 5 Jeg lyttede ikke som før og lukkede andre kræfter ind i mit liv. Jeg blev hårdere. Hvor står jeg nu? Jesus græd over byen. Gud kan græde over os. Fordi Han elsker os. Han elsker så meget, at Han græder over os. Og så går Jesus ind i templet, i hedningernes forgård og bliver voldelig. Han smider vekselererne ud. De havde ellers et nødvendigt og legitimt job. Man skulle nemlig bruge en bestemt mønt i templet, så man skulle veksle ens egne mønter om til netop den mønt. Det gjorde alle, også Josef og Maria, da de kom til templet med deres lille dreng. Hvorfor tager Jesus så sådan på vej?! Han ser lige igennem det hele: Gudsdyrkelsen er blevet overfladisk, det hele er blevet kommercialiseret. De går mere op i penge end i tilbede Gud og bede til Ham. Kirken har nu eksisteret i 2000 år og der har været tider, hvor kirken blev som templet. Gælder det os nu? Folkekirken, vores menighed, dit og mit liv? Systemet kører, gudstjenester holdes, orgelsang og korsang, men hvor er kærligheden og lidenskaben? Indretter vi kirken mere efter hvad mennesker vil have end hvad Gud vil give os? Jesus raser, når mennesker sætter sig på kirken, negligerer Guds ord og fylder den med menneskemeninger. Kirken er Hans, ikke vores.

6 6 Der findes en vrede i Jesus, en hellig vrede, som har sit udgangspunkt i Jesu hengivenhed over for sin Far i Treenigheden og i Hans lidenskab for at vort forhold til Ham skal være levende. Men det kan ske, at det hele bliver udvendigt og uden lidenskab. Så trænger vi til at Han går hårdt til os og vækker os op af vores søvn. Jesu gråd over byen og Hans vredesaktion i templet, får de ledende til at stræbe Ham efter livet. Han er jo en trussel mod hele det religiøse system i Jerusalem. Mens folk hang ved Ham for at lytte til Ham. Jesus renser først templet og så erobrer Han det ved at fylde det med sin tale. Her ser vi konturerne af det nye Israel, Guds folk af jøder og hedninger, som vender sig til Kristus og følger Ham. Jerusalem undgik ikke dommen og ødelæggelsen, men der var mennesker, der omvendte sig til Jesus, i ugen op mod påske og 3000 jøder kom til tro Pinsedag godt halvanden måned senere og sådan noget sker stadigt. Man kan lukke sit hjerte til, så man bliver forhærdet. Men man kan også lade sig standse og lade sig forny. Hele folket klamrede sig til Ham, holdt sig til Ham for at lytte til Ham. Det er fornyelsens vej. Det er det, vi skal som vi hørte i den første læsning: Elske Gud med

7 7 alt hvad vi har i os. Have respekt for Gud, elske og stole på Ham. Et helt forhold til Ham. Have Guds ord bevidst og levende for os søndag og hverdag. Konkret: Morgenbøn, aftenbøn. Brug Korstegnet. Jøderne har deres mesuza med deres trosbekendelse på deres dørkarme, vi kan have Guds ord på mobilen fra folkekirken.dk og Kristuskransen i lommen. Og følge Åndens virke, så du bekender: Jesus er Herre! og beder: Jeg stoler på dig, Jesus! Der er brug for hver enkelt af os og de gaver, Gud har udrustet en hver kristen med. Lad os stille os til rådighed med de gaver til gavn for andre. Det er også en måde at leve i fornyelsen på. Det hørte vi noget om i den anden læsning. Denne søndag forbedrer eller forværrer. Enten-eller. Vi skal kunne lade os flytte. Jesu gråd og heftighed i dag i Jerusalem og konsekvensen 10. august 70 skal tilskynde os til at gribe om Guds nåde og lade den fylde i vort liv. For livets skyld. Amen.

8 8