Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014
Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler for drivhusgasudledning EU s kvotesystem (ETS) lægger loft over samlet kvoteomfattet CO 2 -udledning på EU-plan Landespecifikke krav til udledning fra ikke-kvotesektor Landespecifikke krav til VE-andel og energibesparelser Kvoteloftet betyder, at nationale tiltag i kvotesektoren ikke reducerer den samlede CO 2 -udledning Systemet betyder dermed også, at VE-tilskud ikke gavner klimaet men koster samfundsøkonomisk
Spotpris for el, PSO og garanteret afregningspris for seneste havmølleparker Øre pr. kwh 120 Spotpris 105 PSO Anholt 90 75 60 45 Horns Rev 2 Rødsand 2 30 15 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Tilskuddet på op til 105 øre pr. kwh gives til en given mængde produceret el svarende til ca. 10 års produktion; derefter afsættes el fra havvindmølleparkerne på markedsvilkår
Massiv og uensartet dansk støtte til VE i forsyningssektoren Anslåede gennemsnitlige direkte tilskud til VE i elsektoren Øre pr. kwh 80 60 40 20 0 Landmølle Opført 2017 Havmølle Opført 2017 Biomasse Biogas Spotpris * Tilskud fordelt over hele møllens levetid
Massiv og uensartet dansk støtte til VE i forsyningssektoren Dansk VE-andel: 2011: 25 pct. 2020: 35 pct. (EU-krav = 30 pct.) Høj og stigende VE-andel skyldes i væsentlig grad støtte til VE i elsektoren finansieret via PSO Giver højere elpris for husholdninger og virksomheder Forværrer konkurrenceevne og koster job Reducerer produktivitet og velstand på lang sigt Alt sammen uden at gavne klimaet VE-støtte bidrager desuden til lav kvotepris
PSO med planlagt politik Mia. 2013-kr. 8 Samlet tilskud, planlagt politik Havvind Landvind 6 Biomasse Biogas Solceller Forskning mv. 4 2 0 2010 2015 2020 2025 2030
PSO uden tilskud fremadrettet Mia. 2013-kr. 8 Samlet tilskud, planlagt politik Havvind Landvind 6 Biomasse Biogas Solceller Forskning mv. 4 2 0 2010 2015 2020 2025 2030
VE-tilskud i elsektor: Planlagt politik i forhold til ingen tilskud fremadrettet Årlig PSO-regning 5 mia. kr. højere 10-20 år frem Elpris (spotpris + PSO) ca. 10 øre højere pr. kwh, svarende til ca. 15 pct. Konsekvenser af varig 15% højere elpris: 5-6.000 færre job på 2-3 års sigt ingen effekt på beskæftigelsen på lang sigt Produktivitet (og dermed BNP) knap ¼ pct. lavere på lang sigt Privat forbrug godt ½ pct. lavere på lang sigt (ca. 5 mia. kr.)
Konklusioner og anbefalinger I EU-kvotesystem virker (trods lav kvotepris) Giver en ensartet CO 2 -pris, giver omkostningseffektivitet og giver incitament til teknologisk udvikling Den lave kvotepris er udtryk for lavt ambitionsniveau (og høj støtte til VE mv.) Højere ambitionsniveau i klimapolitikken kræver bare lavere kvoteloft En isoleret, ambitiøs dansk indsats hjælper (stort set) ikke miljøet Klimaproblemet er globalt; Danmarks udledninger udgør en brøkdel Grønne job o.lign. argumenter er ikke gode Støtte til VE (i forsyningssektoren) gavner ikke miljøet Flere vindmøller i Europa reducerer ikke CO 2 -udledningen i Europa End ikke sikkert, at flere danske vindmøller reducerer den danske udledning VE-støtte er typisk teknologi-specifik
Konklusioner og anbefalinger II Genovervej hele støtten til VE i forsyningssektoren Giver ikke mening i et CO 2 -perspektiv Hvis direkte VE-tilskud i elsektor fjernes fremadrettet, vil VE-andelen alligevel være tæt på 30 pct. i 2020 Udskyd udbuddet af Horns Rev 3 og Kriegers Flak Tilskudsbehov må forventes at falde EU s krav om en VE-andel på 30 pct. vil stadig blive overholdt Erstat PSO med skat på bredt grundlag Nuværende finansiering giver unødigt store forvridninger Støtten betales alligevel i sidste ende af forbrugerne Dansk energi- og klimapolitik bør fokusere på ikke-kvotesektoren Biler, boliger og bønder
Ekstra slides
Drivhusgasudledning i EU 1990 = 100 100 80 60 40 20 0 1990 EU-27 Uændret politik EU Nye 2030-EU-mål 2000 2010 2020 2030 2040 2050